- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
864

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elefantordenen, dansk Ridderorden, der med temmelig stor Sikkerhed kan føres tilbage til Kong Christiern I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

utrykte Beskrivelse af E.), ligeledes
forestillende en nederlandsk Adelsmand fra samme Tid,
var selve det i Kæden hængende Ordenstegn den
taarnbærende Elefant. Samtidig med denne
Omtale af »Selskabet«’s Udseende kan anføres, at
Christiern II allerede i sin Faders Levetid (1508)
bestemte, at Broderskabets med pavelig
Tilladelse selvvalgte Skriftefader, Domprovsten i
Roskilde Erik Walkendorff, og dennes
Efterfølgere i Embedet skulde benytte flg. Vaaben:
en taarnbærende Guld-Elefant, ledsaget af -
syv - Guld-Lillier i blaat Felt; paa Hjelmen
et i en Krone staaende Guld-Taarn. Blaat var
i øvrigt Jomfru Maria’s, Himmeldronningens,
Farve.

Mærkelig nok kendes kun Navne paa meget
faa Personer, som af Christiern I selv optoges i
Broderskabet, af Nordboer saaledes - med
Undtagelse af Dronning Dorothea - slet ingen,
skønt Ove Bille, der var født adskillige Aar
før Kongens Død, fortæller, hvorledes han fra
sin Barndom mindes, at mange gode Mænd bar
»Selskabet«. Af Fremmede, som optoges under
denne Konge, kendes Dronningens Søster,
Markgrevinde Barbara af Mantua, hendes Søn og
nogle faa Stormænd. Ove Bille omtaler, at
Kong Hans altid bar »Selskabet« til sin
Dødsdag, og at han holdt det i stor Ære og
Værdighed, endvidere, at denne Konge optog Kong
Henrik (VII) af England, Kongen af Skotland
{Jakob IV), mange Fyrsters Sendebud samt
danske Mænd og Kvinder af Adelen. Christiern
II, der i øvrigt ikke bærer »Selskabet« paa
noget kendt Portræt, idet han stadig afbildes med
den gyldne Vlies, optog forsk. i Ordenen; af
disse kendes bl. a. Henning Walkendorff og
Kongens Vicekansler Cornelius Scepper.

I den første Tid efter Reformationen - under
Kongerne Frederik I og Christian III - hører
man intet om Broderskabet, der havde været
saa nøje forbundet med den kat. Kirke. Under
Frederik II vaagner Ordenen atter til Live, idet
denne Konge gav den Karakteren af en
Ridderorden i mere moderne Forstand. 1580 uddeltes
Ordensinsignierne, baade ved den slesvigske
Forleningsakt i Odense og i Anledning af
Prinsesse Augusta’s Daab, uden at særlige Statutter
dog kendes fra denne Tid. Ordenstegnet var
nu en gylden taarnbærende Elefant, Kæden en
alm. Ridderkæde. Paa Rosenborg opbevares et
Eksemplar, som vistnok har været baaret af
Frederik II selv. I en tynd Guldkæde, prydet
med smaa Rosetter, hænger en temmelig flad
Elefant af Guld, i Medailloner paa Siderne ses
henh. Kongens Brystbillede i Profil og hans
kronede Navnetræk F. S. (ɔ: Fredericus
Secundus
); en Slags Fodstykke bærer
Bogstaverne M. H. Z. G. A. og T. I. W. B. (Forkortelser
af Kongens to Valgsprog: »Mein Hoffnung zu
Gott allein« og »Treue ist Wildbradt«). Denne
Konge uddelte desuden Medailler med sit
Portræt paa den ene og en Elefant med Kongens
Navnetræk paa den anden Side. I sine første
Regeringsaar bar Christian IV Elefanten med
Faderens Navnetræk. 1616 indstiftede Kongen
Ridderordenen »Den væbnede Arm«, der
fortrinsvis tildeltes Personer, som havde
udmærket sig i Kalmarkrigen. Man træffer senere
Elefanten, forsynet med en Afb. af den ny
Orden - en jernklædt Arm holdende et draget
Sværd - med det hebraiske Ord Jehovah
ovenover; begge Ordener bares ogsaa samlede i
Kæden, Elefanten øverst. Paa et saadant
Eksemplar i Rosenborgsamlingen er Taarnet
prydet med Kongens Brystbillede. Fra 1634
fremtræder Elefanten med Kongens Navnetræk paa
Siden og Bogstaverne R. F. P. (Valgsproget
Regna firmat pietas), den bæres nu i en
tredobbelt Guldkæde. Under Frederik III -
maaske i enkelte Tilfælde allerede i hans Faders
Tid - blev Kæden, i det mindste ved visse
Lejligheder, ombyttet med et blaat Akselskærf
(jfr Domprovsternes ovf. beskrevne Vaabens
blaa Felt); heraf kommer Betegnelsen »blaa
Ridder«. Det bestemtes endvidere, at Ridderne
af E. skulde bære en Stjerne, i hvis Midte saas
to af en Laurbærkrans omgivne Kongekroner
(for Danmark og Norge) samt Bogstaverne D.
P. (Kongens Valgsprog: Dominus providebit).

En ny Epoke i E.’s Historie indledes under
Christian V, idet denne Konge 1. Decbr 1693
udstedte Statutter, hvis Udarbejdelse han
havde fulgt med stor Interesse. I de 50 Paragraffer
gives detaillerede Bestemmelser for Ordenen,
der hævdes stiftet for »utænkelige« Tider siden,
Riddernes Antal fastsattes til 30, Kongen som
Ordensherre og hans Sønner som »baarne«
Riddere dog ikke medregnede; til Optagelse
krævedes en Alder af over 30 Aar, idet
Ordensherrens Blodsforvandte og naturlige Sønner dog
kunde optages, naar de var fyldt 20 Aar. Siden
Frederik VI’s Fødsel er ingen Kongesøn og
saaledes ingen baaren Ridder født her i Landet.
Prinser af det danske Kongehus optages nu i E.
med det fyldte 18. Aar; Kongesønner er
imidlertid straks ved Faderens Tronbestigelse,
uanset en eventuel lavere Alder, blevne optagne. E.
var iflg. Statutterne kun bestemt for »fremmede
Potentater og Herrer af den evangeliske Religion,
Ordensherrens Gehejmeste Raad, højeste
Ministre, Generalspersoner og Riddere (ɔ: Storkors)
af Dannebrog«, der fandtes værdige til
Optagelse. Ved Vakance havde Ordensbrødrene

illustration placeholder

Elefantordenens Sølv-Stjerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free