Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elegi (gr.) er afledt af Ordet elegos, der egl. betyder en Klagesang - elegiaco, mus. Foredragsbetegnelse: klagende, elegisk. - Eleison, se Kyrie eleison. - Elektion (lat.), Valg; elektiv, fremgaaet af Valg; med Udvalg. - Elektivnæringssubstrater: i Bakteriologien: Næringssubstrater, som fortrinsvis fremmer Væksten af en bestemt Bakterieart - Elektor (lat.), Vælger, Valgmand, Valgfyrste (Kurfyrste), smlg. Electoral College. - Elektra(»den straalende«), Navn paa flere gr. Heroiner, deriblandt - 1) Agamemnon's og Klytaimestra's Datter - 2) Atlas' Datter, en af Plejaderne, i Sagnene nær knyttet til Øen Samothrake - Elektricitet, den Naturvirksomhed, der ligger til Grund for de elektriske Fænomener - Elektricitetens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form for erotisk Digtning har Goethe benyttet
E. i sine »Römische Elegien«.
K. H.
elegiaco, mus.
Foredragsbetegnelse: klagende, elegisk.
Eleison, se Kyrie eleison.
Elektion (lat.), Valg; elektiv, fremgaaet
af Valg; med Udvalg.
Elektivnæringssubstrater bruges i
Bakteriologien som Betegnelse for saadanne
Næringssubstrater, som fortrinsvis fremmer Væksten af
en bestemt Bakterieart eventuelt med samtidig
Hemning af andre Bakteriearter, saaledes at
det paagældende Substrat særlig egner sig til
Rendyrkning af en bestemt Bakterieart, der
findes i en Bakterieblanding. Som Eks. kan nævnes
Løffler’s Substrat (koaguleret Heste- [Faar-
ell. Okse-] Serum med Tilsætning af
Druesukker og Pepton) til Dyrkning af Difteribaciller
fra Belægningerne i Difteripatienters Svælg,
Bordet’s til Dyrkning af Kighostebaciller fra
Opspyt (Agar med Tilsætning af Glycerin,
Kartoffelekstrat og defibrineret Blod [bedst af
Menneske, Kanin ell. Hest]),
Conradi-Drigalski’s til Dyrkning af Tyfus- resp.
Paratyfusbaciller fra Afføring (Bouillon-Agar med
Tilsætning af Mælkesukker, Krystalviolet og
Lakmus).
O. T.
Elektor (lat.), Vælger, Valgmand, Valgfyrste
(Kurfyrste), smlg. Electoral College.
Elektra (»den straalende«), Navn paa flere
gr. Heroiner, deriblandt
1) Agamemnon’s og Klytaimestra’s Datter.
Hun nævnes ikke i de homeriske Digte;
derimod er Sagnet om hende, med stor Variation
i Enkelthederne, ofte benyttet af de lyriske
Digtere og af Tragikerne. Efter een Fortælling
reddede hun, da Agamemnon blev dræbt, sin
Broder Orestes, der siden voksede op hos Kong
Strofios i Fokis; efter en anden Tradition holdt
Klytaimestra og Aigisthos hende indespærret,
da Mordet fandt Sted. Siden levede hun
ringeagtet i ell. i Nærheden af Kongeborgen, hvor
Aigisthos herskede, indtil Orestes vendte
tilbage, genkendte hende og i Forening med hende
dræbte Aigisthos og Klytaimestra. E. blev
derefter gift med Pylades og fulgte med ham til
Fokis, hvor hun fødte ham Sønnerne Medon og
Strofios. Flere Vasebilleder og
Terrakottarelieffer, der er omtr. samtidige med Tragedierne,
forestiller E.’s og hendes Broders Møde ved
Agamemnon’s Grav.
2) Atlas’ Datter, en af Plejaderne, i Sagnene
nær knyttet til Øen Samothrake. Hun fødte Zeus
Sønnerne Dardanos og Iasion.
C. B.
Elektricitet, den Naturvirksomhed, der
ligger til Grund for de elektriske Fænomener.
Ordet skyldes Gilbert, der for den
tiltrækkende Kraft, som Rav (gr. »Elektron«) o. m. a.
Legemer udvikler, naar de gnides, indførte
Udtrykket vis electrica. Man har længe betragtet
E. som en Art Stof, et »elektrisk Fluidum«, der
lejrede sig paa elektriserede Legemers Overflade
ell. som elektrisk Strøm gennemløb de
elektriske Ledere. Efter Symmer’s Teori gaves der
to Saadanne Fluida, »positiv« og »negativ« E.,
og disse Udtryk benyttes endnu. Opr. tillagde
man de to E.’er kun tiltrækkende og
frastødende Kræfter, men efterhaanden som
Kendskabet til E. er vokset, har man maattet føje
ny Egenskaber til. Flere Udtryk som
Gnidnings-E., Termo-E., Berørings-E., Galvanisme,
er opr. fremgaaede af den Opfattelse,
at disse paa forsk. Maade frembragte
Former af E. var væsensforskellige. Man ved
nu, at hele Forskellen beror paa, at man ad de
forsk. Veje faar E. med forsk. Spænding og i
forsk. Mængde. I det flg. skal der gives et
Omrids af den moderne Elektricitetsteori samt af
E.-Lærens Historie. Den udførligere
Behandling af E.-Lærens forsk. Hovedafsnit vil man
finde i flg. større Artikler: Elektrostatik,
Elektromagnetisme, Magnetisme,
Elektrodynamik, Induktion,
elektromagnetiske Svingninger,
elektrisk Strøm, elektrisk
Ledningsmodstand, Elektrolyse, elektrisk
Strøm i Luftarter, Elektron,
Elektronteorien, Anodestraaler,
Kanalstraaler, Katodestraaler,
Røntgenstraaler, Radioaktivitet. Om de
tekn. Anvendelser, se Elektroteknik.
Elektricitetens Teori.
Det elektromagnetiske Felt
udtrykt ved Kraftlinier. Ud fra
Coulomb’s Lov, efter hvilken ensartede og
uensartede hvilende Elektricitetsmængder
henholdsvis frastøder og tiltrækker hinanden
proportionalt med Mængdernes Produkt og omvendt
som Kvadratet paa deres Afstande, lader de
vigtigste af de i Løbet af 17. og 18. Aarh.
eksperimentelt fundne Fænomener ved den
hvilende E. sig let forklare. Opr. tænkte man sig
denne Virkning som en Fjernvirkning i Lighed
med, hvad man var vant til ved Tyngdekraften.
Det er Faraday’s og Maxwell’s
Fortjeneste at have paavist Frugtbarheden ved at
betragte Paavisningen som en Nærvirkning.
En elektrisk Ladning virker herefter ikke
umiddelbart paa en anden Ladning, men middelbart
gennem »Æteren«, et hypotetisk elastisk Stof,
der tænkes opfyldende alt Rum, og som af den
elektriske Ladning sættes i en vis spændt
Tilstand. Det er »Spændingen« i Æteren paa det
Sted, hvor den anden Ladning befinder sig,
der frembringer den mekaniske Kraft paa
denne, som vi iagttager. Efter denne
Betragtningsmaade vil altsaa Rummet om en elektrisk
Ladning være i en særlig Tilstand, som vi
udtrykker ved at sige, at det er et elektrisk Felt.
Feltets Ejendommelighed karakteriseres i hvert
Punkt ved Symbolet den elektriske Kraft, en
Retningsstørrelse, der i Størrelse og Retning
defineres lig med den mek. Kraft, der vilde
virke paa en Elektricitetsenhed, der var
anbragt paa Stedet. Man faar en let overskuelig
Fremstilling af det elektriske Felt ved Hjælp af
de af Faraday indførte Kraftlinier, det
vil sige Linier, der tænkes dragne i den
elektriske Krafts Retning, og som ved deres
Tæthed angiver dens Styrke, idet der pr
Fladeenhed vinkelret paa Kraftretningen trækkes et
Antal Kraftlinier lig Kraftens Størrelse paa det
betragtede Sted. For det simple Tilfælde, en
enkelt elektrisk Ladning i Hvile, vil
Kraftlinierne straale ud fra Ladningen ligeligt i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
