- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
868

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetens Teori - Elektricitetslærens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Fjernvirkningsteorien - øjeblikkelig være
til Stede overalt i Rummet, men vil begynde
inde ved Elektricitetsmængden og derfra brede
sig ud i Rummet. Det er nu den overraskende
Konsekvens af de Maxwell’ske Ligninger, at
den Hastighed, hvormed Udbredelsen sker,
bliver lig Forholdet mellem en
Elektricitetsmængdes elektrostatiske og elektromagnetiske Maal,
et Forhold, der ved Forsøg er fundet at være
lige saa stort som det Forhold mellem Længde
og Tid, der udtrykker Lysets Hastighed. En
svingende elektrisk Ladning vil derfor
frembringe elektriske Svingninger ɔ: Svingninger
af den elektriske Kraft, der vil brede sig ud
som en Bølgebevægelse med Lyshastighed, og
at dette virkelig finder Sted, blev
eksperimentelt paavist af H. Hertz. Det var imidlertid
ikke blot de Maxwell’ske Ligninger, men ogsaa
den nærliggende Konsekvens af dem, som
Maxwell havde draget, at Lyset selv var elektriske
Bølger, som derved fandt en eksperimentel
Bekræftelse, idet baade de elektriske Bølger viste
sig at have Egenskaber, som Lysbølger af stor
Bølgelængde maatte antages at have, og
omvendt Lysbølgerne at have Egenskaber som
elektriske Svingninger (se Lysteori).
Elektricitetslæren var saaledes blevet Grundlaget for
Lyslæren.

Af epokegørende Betydning for E.’s
Tilknytning til Stoffet blev Opdagelsen af
Elektronerne ved 19. Aarh.’s Slutn. Det paavistes
derved, at den mindste for sig eksisterende
negative Ladning er en konstant Størrelse, det
elektriske Elementarkvantum, og at Bæreren af
denne Ladning, Elektronen, indgaar som en
fælles Bygningssten i alle Atomer (se
Elektron). Ved at anvende Grundligningerne paa
Feltet om en Elektron førtes man til
Opdagelsen af, at E. var i Stand til at forklare
Dynamikkens (træge) Massebegreb, hvorved E.’s
fundamentale Karakter yderligere understregedes.
De allersidste Aars Undersøgelser over
radioaktive Stoffer og deres Straaling har befæstet
og udvidet disse Anskuelser i en saa
overordentlig Grad, at der nu synes at aabne sig
Mulighed for igennem den
Rutherford-Bohrske Atommodel i ethvert Tilfælde i store Træk
at kunne angive Grundstoffernes Opbygning af
Elektricitetsatomer og at forklare deres
Egenskaber ud derfra. Hertil kræves der dog
yderligere Antagelser ud over de ovf. givne
Grundligninger, men da vor Viden om disse
Spørgsmaal endnu ikke har faaet nogen afsluttende
Karakter, skal der ikke her gaas ind paa disse.
(Litt.: Samlede Fremstillinger med
Hovedvægten paa det eksperimentelle:
Müller-Pouillet, »Lehrbuch der Physik«, IV. Bd, 10.
Opl., ved W. Kaufmann o. a. [Braunschweig
1909-14] [en let læselig, fortrinlig, moderne
Haandbog paa c. 1500 Sider]. - H. Starke,
»Experimentelle Elektrizitätslehre«, 2. Udg.
[Leipzig 1910] [662 Sider, mindre Stofmængde end i
foreg., udmærket som Lærebog]. - »Handbuch
der Elektrizität und des Magnetismus« [Leipzig
1912-16] [udførligste, strengt videnskabelige
Haandbog, ikke afsluttet]. - »Handbuch der
Physik«, IV og V Bd, 2. Udg. [Leipzig 1905-07].
- Gode Oversigtsartikler findes i
»Handwörterbuch der Naturwissenschaften« [Jena 1911-15].
Teoretiske Fremstillinger: J. J.
Thomsen, Elements of the Mathematical Theory
of Electricity and Magnetism
, 4. Udg.
[Cambridge 1909]; P. Drude, »Physik des Aethers«,
2. Opl. ved W. König [Stuttgart 1912]; J. H.
Jeans, Electricity and Magnetism, 3. Udg.
[Cambridge 1915]; M. Abraham [und A. Föppl],
»Theorie der Elektrizität«, I og II, henh. 4. og
3. Opl. [Leipzig 1912-14]; O. W. Richardson,
The Electron Theory of Matter [Cambridge
1914]).

Elektricitetslærens Historie.

Elektrostatikken. Allerede i den gr.
Oldtid var det bekendt, at gnedet Rav
tiltrækker lette Genstande, og den samme Egenskab
kendtes hos »Lynkurion«, formodentlig en Slags
Ædelsten. Foruden om Lyn og Torden findes
der fra Oldtiden Efterretninger om det
Fænomen, der senere fik Navnet Skt Elm’s Ild.
Endelig var det bekendt, at den elektriske Rokke
(raja torpedo) kunde frembringe ejendommelige
Stød; men man anede selvfølgelig ikke
Forbindelsen mellem saa forsk. Ting som Ravets
Tiltrækning og den Kraft, der virker i
Tordenvejret. Et Skridt fremad blev først gjort 1600,
da Dronning Elisabeth’s Livlæge Gilbert i
sit Skr. »De Magnete« etc. viste, at alle
Stoffer kan deles i to Klasser, de »elektriske«, der
som Ravet ved Gnidning faar Evnen til at
tiltrække, og de »uelektriske«, der savner denne
Evne. Navnet elektrisk dannede han af Ravets
gr. Navn Elektron. Han viste, at den
elektriske Tiltrækning er forsk. fra den magnetiske.
1672 offentliggjorde Otto von Guericke
sine nogle Aar ældre elektriske Undersøgelser.
Han havde lavet en Slags Elektricermaskine af
en Svolvkugle, der kunde drejes om en Akse,
og han hørte en Knitren, naar Fingeren
nærmedes til den gnedne Kugle. Nogen tydelig
Gnist har han næppe set. Han saa, at et Dun
blev tiltrukket og derpaa frastødt, men ingen
førte hans Arbejde videre. Spredte Forsøg af
Boyle, Newton o. a. i den flg. Tid bragte
intet nyt af Bet. Englænderne Wall og
Hawksbee iagttog omkring 1700 en virkelig
Gnist; den sidste ved at gnide en Glaskugle,
hvori Luften var fortyndet. Han saa tillige, at
Luften i Kuglen lyste under Gnidningen, og
førte derved en Iagttagelse videre, som allerede
1675 var gjort af Picard, nemlig at det
næsten lufttomme Rum over Kviksølvet i
Barometret kan lyse i Mørke, naar Kviksølvet
bevæger sig i Røret. - Fart og Sammenhæng i
Udviklingen kom der først, da Stephan
Gray
1729 fandt Forskellen mellem Ledere
og Isolatorer. Alle mulige Stoffer skulde
nu undersøges med dette Forhold for Øje, og
den ene Opdagelse fulgte efter den anden.
Dufay fandt, at Legemerne kunde blive
elektriske paa to forsk. Maader; et Guldblad, der
holdtes svævende i Luften ved Frastødning fra
en gneden Glasstang, blev tiltrukket af gnedet
Lak. En Række Fysikere tog sig af
Elektrisermaskinen, gav den Gnidetøj og
Konduktorer, ombyttede Glaskuglen med en
Glascylinder ell. Skive, og ved 18. Aarh.’s Midte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free