- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
888

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Isolationsmaterialer, Stoffer, der i Elektroteknikken benyttes til elektrisk at adskille strømførende Dele - elektriske Jernbaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omvikles med et Lag ren Paragummi ell.
imprægneret Bomuld, hvorefter den vulkaniserede
Kautsjuk presses om. Yderst kommer saa et
Beskyttelseslag, der alt efter Ledningens
Anvendelse kan bestaa af Traadbespinding, en
Blykappe, Jernbaandsarmering e. l. (nærmere
se elektrisk Ledningsmateriel). -
Vulkaniseret Gummi taaler ikke højere Temp.,
hvorfor det ikke kan anvendes til Isolation i
Maskiner. Jo mere Svovl det vulkaniserede
Kautsjuk indeholder, des fastere bliver det;
man kan drive Vulkaniseringen saa vidt, at
Gummiet bliver fuldstændig haardt, og faar da
Ebonit, som er et ganske fortrinligt e. I.,
Gennemslagsspænding c. 100000 Volt pr cm.
Stoffet er dog ikke varmebestandigt, men bliver
blødt allerede ved 70° C.; det kan da formes
ved denne Temp. Til Erstatning for Kautsjuk
har man fremstillet en Del kunstige Substanser,
Okonit, og andre, som har ret udstrakt
Anvendelse. Endelig skal nævnes, at det er
lykkedes at fremstille en Art Emaille saa
elastisk, at den lader sig anvende til Isolation
af tynde Traade (til Magnetspoler o. l.).
Emailletraad taaler en højere Temp. end alm.
isolerede Traade.
R. J. J.

elektriske Jernbaner. De e. J. er
opstaaede som en naturlig Udvikling af de
elektriske Sporveje og i mange Tilfælde i direkte
Forbindelse med disse. Efterhaanden som der
ved de større Byer opstod Forstadskvarterer,
skabtes samtidig Trangen til et hurtigt
Befordringsmiddel til disse, hvortil den elektriske
Drift særlig egnede sig. Herved opstod de
elektriske Forstadsbaner, meget nær
beslægtede med Sporvejene. Forskellen fra
Sporvejene bestaar nærmest i Anvendelsen af
sværere Materiel, færre Stoppesteder og større
Hastighed. Mange Forstadsbaner befordrer
tillige Gods.

Det næste Skridt blev Indførelsen af
elektrisk Drift paa Baner mellem nærliggende Byer;
herved opstod de saakaldte elektriske
Lokalbaner
. Allerede 1898 fremkom disse
Baner i Amerika, opr. kun til Persontrafik, senere
indførtes særlige Godstog. Materiellet til disse
Baner er naturligvis af samme Art som ved
Forstadsbanerne.

Med elektrisk Drift paa Hovedbaner,
altsaa Baner med længere Trafik, baade af
Personer og Gods, anstilledes der allerede 1895
Forsøg baade i Amerika (Baltimore og Ohio)
og i Europa (Tyskland). Det var dog først efter
1900, at man for Alvor begyndte at indføre
elektrisk Drift paa de egl. Jernbaner. Saaledes
elektrificeredes 1901-02 i Norditalien
Valtelina-Banen og Linien
Milano-Varese-Portoberesio, og i Amerika er der
i de sidste 15 Aar dels elektrificeret en Del
Dampbaner, dels bygget en Mængde ny
elektriske Baner. Der anvendes mest
Lokomotivdrift, bl. a. under Hensyn til, at det
gl. Vognmateriel i mange Tilfælde skal
benyttes.

Endelig skal som den sidste Art e. J. nævnes
de elektriske Bybaner. Ved disse
Baner, der oftest udføres som Højbaner eller
underjordiske Baner, anvendes ret
store Tog med kort Afstand imellem
Stationerne og dog ret stor Middelhastighed. De
Fordringer, der ved forsk. Arter af Trafik
stilles til Drivkraften, er meget forsk., hvilket
naturligvis er afgørende ved Valget af det
anvendte Strømtilførselssystem. Først
skal omtales de Systemer, hvor Strømtilførslen
sker fra en Centralstation ad en
Kontaktledning. Man anvender her 3 forsk. Systemer:
Jævnstrøm, enfaset Vekselstrøm
og trefaset Vekselstrøm.

Jævnstrømssystemet er det ældste af
de nu anvendte Systemer og er det, der
naturligst frembyder sig, dels p. Gr. a. Seriemotorens
fremragende Egenskaber som Banemotor, dels
fordi Systemet ved Bygningen af de første
Baner fandtes gennemprøvet fra Sporvejsdriften.
Hertil kommer endvidere, at man ved dette
System kan anvende Pufferbatterier paa
Centralen, hvorved den stærkt varierende
Belastning paa Generatorerne udlignes. En
Mangel ved Jævnstrømssystemet er Nødvendigheden
af Anvendelse af Igangsætningsmodstande for
Motorerne, idet der jo derved tabes en Del
Energi; denne er dog forsøgt anvendt til
Opvarmning af Vognene. Efterhaanden som
Trafikken paa Banerne voksede, og disse byggedes
af større Udstrækning, blev det nødvendigt at

illustration placeholder

Fig. 1. Tog fra Banen Helsingborg-Råå-Ramlösa (Jævnstrøm 650 Volt).


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free