Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. Dieselmotordrift, undertiden Gasmaskindrift;
saaledes anvender Kbhvn’s e. K. enten
Dampmaskiner ell. Dampturbiner som Drivmaskiner,
ligesom den fremtidige e. K. ved Kalvebod
Strand udelukkende skal have Dampturbinedrift.
Ved Landcentraler anvendes i udstrakt Grad
Dieselmotordrift; Oplandscentralerne her i
Landet anvender enten Dampdrift ell.
Dieselmotordrift, en enkelt delvis Vandkraft (Brende Mølle
e. K.). Fig. 3 viser Antallet og Beliggenheden
af danske e. K. 1916.
Den rivende Udvikling af e. K. skyldes flere
Omstændigheder. De første Værker, der
anlagdes, var dyre at anvende, dels fordi
Maskinernes Nyttevirkninger var smaa, dels fordi de
elektriske Lamper (Kultraadslamper) brugte
megen Strøm og derfor nødvendiggjorde
Anvendelsen af forholdsvis store, dyre Maskiner,
og dels fordi Apparater o. l. endnu ikke var
saa alm. anvendte, at de kunde gøres til
Genstand for Masseproduktion; men efterhaanden
som man lærte at fremstille bedre og bedre
Maskiner, opfandt Metaltraadslampen og kom ind
paa Anvendelsen af Højspænding, lykkedes det
at fremstille Elektricitet, der anvendt til Lys
og Kraft kan konkurrere med f. Eks. Gas og
Petroleum. (Saaledes kostede Elektriciteten 1892
i Kbhvn 80 Øre pr KWT til Lys, 35 Øre pr
KWT til Kraft, medens den nu koster henh. 35
og 15 Øre.) Naar man tager i Betragtning, at
de første Kultraadslamper brugte 4-6 Watt pr
Lys, medens gode Metaltraadslamper kun
 |
Fig. 3. Kort over danske Elektricitetsværker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
