- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
911

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være paa indtil 20000 Hestes Kraft; især
ved Højspændingscentraler, der udnytter
Vandfald, findes der store Maskinenheder. Fig. 13 viser
Maskinsalen i Kraftstationen Rjukan II med 10
Maskinenheder à 11200 KW Vekselstrøm.
Vekselstrømsturbinedrift med Damp som Drivkraft har
hidtil været projekteret med Maskinenheder paa
12000 KW. Fig. 14 viser en Dampturbinecentral
i Genua paa i alt 26000 KW. Den forreste
Maskine er paa 10000 KW. De fleste
Vekselstrømscentraler fremstiller trefaset Vekselstrøm.
Enfaset Vekselstrøm anvendes mindre hyppigt,
hovedsagelig kun til Banedrift og ren Lysdrift;
Systemer med fl. end tre Faser anvendes
sjældent. Efter Arten af det anvendte
Samleskinne-System skelner man mellem
Højspændingsværker med 1) Enkelt
Samleskinnesystem
, 2) dobbelt
Samleskinnesystem
og 3) Ringsamleskinnesystem.
Det første anvendes ved mindre Centraler, hvor
Anlægsudgifterne spiller en stor Rolle; de to
sidste Systemer anvendes lige hyppigt ved
større Centraler. Fig. 15 viser et enkelt
Samleskinnesystem. Fig. 16 et dobbelt
Samleskinnesystem, bestaaende af to Sæt Samleskinner,
hvoraf kun det ene er i Brug, det andet
Reserve. Fig. 17 et Ringsamleskinnesystem, hvori
Samleskinnesættet danner en i to Dele delt
Ring. Generatorerne udvikler enten direkte
Højspænding ell. ogsaa Lavspænding, der i
Transformatorer omsættes til Højspænding. I saa
Tilfælde findes der undertiden baade
Højspændings- og Lavspændingssamleskinner, mellem
hvilke Transformatorerne er indskudte.
Vekselstrømsgeneratorer udføres sjældent for højere
Spændinger end c. 15000 Volt, som Regel ikke over
10-11000 Volt. Skal høje Spændinger anvendes,
bruges Omsætning i Transformatorer. Ofte har
en Vekselstrømscentral to forsk. Højspændinger,
en paa f. Eks. 15000 Volt, hvormed det
nærmeste Opland forsynes, og en paa f. Eks. 50000
Volt, hvormed det fjernere Opland forsynes
gennem Understationer. Der findes da paa
Højspændingsværket Transformatorer og
Samleskinner for begge disse Spændinger. Oftest er
Transformatorerne indskudte direkte efter
Generatorerne, en mellem hver af disse og
Samleskinnerne. I saa Tilfælde findes der intet
primært ell. Lavspændings-Samleskinnesystem.
Ligesom ved Jævnstrømscentralerne arbejder i
Vekselstrømscentraler Maskinerne parallelt paa
Samleskinnesystemet. Betingelserne for, at to
Vekselstrømsmaskiner kan sættes parallelt, er,
at de har samme Spænding og løber synkront,
d. v. s. har samme Omdrejningstal og samme
Fase. Dette kontrolleres paa Voltmetre og
Faseindikatorer eller Synkronoskoper. Det er
ikke ligegyldigt for Synkroniseringen, om
man anvender ensartede Drivmaskiner
eller ej. Er Uregelmæssighedsgraden af disse
for stor (større end 1/250), er det ofte
umuligt at faa to Vekselstrømsmaskiner i en
Central til at gaa parallelt. Saaledes er en- og
tocylindrede Dieselmotorer, hvis
Uregelmæssighedsgrad ligger mellem 1/100 og 1/250, vanskelige
at anvende til Drift af synkrone
Vekselstrømsmaskiner. Tre- og fire-cylindrede Dieselmotorer
er betydelig bedre at anvende, men endda kan
Parallelsætning volde Vanskeligheder, navnlig
med muligt dampdrevne Vekselstrømsmaskiner
i samme Central. Dampmaskiner og Damp- og
Vandturbiner egner sig bedst til
Vekselstrømsdrift, idet deres Uregelmæssighedsgrad kan
gøres meget lille, hvortil kommer, at deres
Omdrejningstal kan reguleres inden for snævre
Grænser. Som nævnt er alle Afbrydere,
Samleskinner o. l. Apparater for Højspænding i en
Central anbragte i særskilte Celler i
Højspændingsanlægget. Da dette imidlertid ikke holdes
tilgængeligt under Drift, og da Maskiner og
Apparater maa kunne kontroleres og betjenes
fra Maskinsalen, anbringes der i denne et
Tavleanlæg, der indeholder alle
Maaleinstrumenterne samt mekaniske ell. elektriske
Fjernstyringsindretninger for Olieafbryderne. Tavleanlægget
anbringes saaledes, at Maskinsalen kan overses
fra dette, ofte anbringes det over Maskinsalens
Gulv, paa en Balkon ell. et Galeri. I
Apparatanlægget findes der næsten altid et
Udløsningsapparat for hver Afbryder i Anlægget. Hvert
af disse Udløsningsapparater, Maksimal- eller
Tidsrelaiser, udløser (afbryder, aabner) den
tilhørende Afbryder, naar der af en ell. anden
Grund opstaar for stor Belastning e. l. i den
paagældende Del af Anlægget. Magnetiseringen
af Vekselstrømsgeneratorerne i en Central
foregaar enten fra en med Generatoren direkte
sammenkoblet Magnetiseringsmaskine, der er
en Jævnstrømsdynamo, der bæres af
Generatorens ene Akselleje og drives fra
Generatorakslen, ell. fra et Sæt Jævnstrømssamleskinner,
der faar Strøm fra en Jævnstrømsdynamo, der
samtidigt maa kunne forsyne alle Generatorerne
med Magnetiseringsstrøm. Anvendelsen af
sidstnævnte, den saakaldte
Centralmagnetisering, har den Fordel frem for den første,
der benævnes Magnetisering ved direkte
koblet Magnetiseringsmaskine
, at
man samtidig kan gøre alle Generatorer
spændingsløse (nemlig ved Afbrydning af
Jævnstrømsdynamoen, hvilket er af stor
Betydning ved Indtrædelse af eventuelle Fejl ell.
Farer.

3) e. K., der baade fremstiller Jævnstrøm og
Vekselstrøm, har i Reglen et særskilt
Jævnstrømsanlæg og et særskilt Vekselstrømsanlæg;
ofte er Centralen tillige elektrisk Understation
(s. d.), der omformer den ene Art Elektricitet
til den anden. Ved et blandet System kan de
elektriske Maskiner enten drives hver af sin
Kraftmaskine, ell. en saadan kan drive f. Eks.
baade en Vekselstrøms- og en
Jævnstrømsmaskine. Undertiden fremstiller man kun en Del
af den nødvendige Jævnstrøm direkte, idet
Resten fremstilles indirekte, derved at en Del af
den fremstillede Vekselstrøm omformes til
Jævnstrøm i roterende, elektriske Omformere. Det
modsatte, at Jævnstrøm omformes til
Vekselstrøm, er sjældnere Tilfældet. Apparatanlægget
i en Central for blandet Drift bestaar i
Hovedtrækkene af to Dele, et Jævnstrøms- og et
Vekselstrømsapparatanlæg, indrettet hver for sig,
som foran beskrevet. Østre Elektricitetsværk i
Kbhvn er en Central med blandet Drift, idet
der fremstilles saavel Jævnstrøm 2 X 220 Volt
som Vekselstrøm (trefaset) 3 X 6000 Volt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free