Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elektricitetsværk. Endelig viser Fig. 24-27 en
Del af de ovf. omtalte Apparater for
Vekselstrømscentraler.
Strømforbruget fra e. K. er meget variabelt,
saavel paa de forsk. Aarstider som paa de forsk.
Tider af Døgnet. For Landoentralers Vedk.
indtræffer den største Belastning i Reglen i
Tærsketiden om Efteraaret, om Dagen og altsaa, naar
Kraftforbruget er størst, medens den for
Byernes Vedk. i Reglen indtræffer i Decbr Maaned,
og da om Aftenen, d. v. s. at Lysforbruget er
størst. For Oplandscentraler falder
Maksimalbelastningen paa lidt forsk. Tid af Aaret,
afhængigt af Oplandets Art. Belastningsmaksimum
for Kbhvn’s Vedkommende faldt saaledes 1914
21. Decbr Kl. 5 Eftm. og var i alt 13900 KW.
Belastningsmaksimum for alle øvrige danske
Provinsbyer med Elektricitetsværk faldt for
næsten alles Vedk. mellem 18. og 23. Decbr. For
Oplandscentralen Svinninge Højspændingsværk
i Nordvestsjælland, hvilken Central næsten
udelukkende forsyner Landsbyer og Omegn, indtraf
Maksimalbelastningen 24. Aug., altsaa i
Tærsketiden. I Løbet af et Døgn
varierer Belastningen paa en
Central stærkt. Om Natten
er den som Regel
forsvindende, hvorfor man paa
mindre Jævnstrømsværker
ofte lader
Akkumulatorbatteriet overtage hele Natdriften
alene fra c. Kl. 11 Aften til
Kl. 5 Morgen, medens man
paa større Jævn- og
Vekselstrøms e. K. ofte anvender
en mindre, elektrisk Maskine
til Natdrift, for derved at
opnaa bedre Økonomi. Har en e. K. flere
Maskiner, holdes kun saa mange samtidigt i
Drift som nødvendigt af Hensyn til Belastningens
Størrelse, thi foruden at skulle dække de Tab,
der gaar tabt i Form af Ledningstab,
Overgangstab og Omsætningstab i Transformatorer
og Maskiner, maa Centralen selv bære de Tab,
der repræsenteres ved Hovedmaskinernes
Tomgangstab, hvorfor det i første Linie gælder om
at holde disse Tab saa smaa som mulige. Det
opnaas bl. a. ved at indskrænke det Antal
Timer, Maskintimerne, Maskinerne er i Drift, til
det mindst mulige. Centralens Udgifter er,
foruden Dækning af disse Tab, Udgifter til
Afskrivning af Anlægskapital, Henlæggelse til
Fornyelse, Forsikring og Amortisation af eventuelle
Laan, hvilke Udgifter benævnes uegentlige
Driftsudgifter, medens de egentlige
Driftsudgifter er Udgifter til Brændsel,
Køle- og Fødevand, Smøreolie, Lønninger,
Vedligeholdelse o. l. Udgifterne til Brændsel er i
Reglen kun smaa i Forhold til de samlede
Udgifter; saaledes var i Kbhvn 1914 Udgifterne pr
produceret Kilowatttime 2,54 Øre.
Driftsudgifterne pr solgt Kilowatttime var 6,54 Øre, medens
de samlede Udgifter pr solgt Kilowatttime var
10,3 Øre. En Central vilde have naaet
Højdepunktet af økonomisk Drift, saafremt dens
Maskiner, for at kunne tilfredsstille Forbruget,
maatte gaa fuldt belastede hele Aaret rundt.
Dette er dog aldrig Tilfældet. Kaldes den Tid,
samtlige Maskiner paa en Central maatte gaa
fuldt belastede for at fremstille Centralens
aarlige Produktion af Elektricitet, for T, da er, idet
Aarets samlede Timetal er 8760, Størrelsen
T/8760 et Maal for Udnyttelsen af Centralen og
kaldes Centralens Udnyttelsesgrad.
Denne er sjældent over 0,25. For Kbhvn’s Vedk. var
den 1914 0,211. For de øvrige Købstæders e. K.
her i Landet laa den i s. A. mellem 0,068 og
0,272, varierer altsaa stærkt; størst var den for
Frederikshavn og Hillerød, henh. 0,272 og 0,259.
(Se i øvrigt Elektricitetsforsyning).
Størrelsen af en Central bestemmes paa
Grundlag af det tilsluttede Antal KW. For
danske Byers Vedk. ligger Centralens
Maksimalbelastning mellem 15 og 30 % af det tilsluttede
Antal KW. hos Forbrugerne. Denne
Maksimalbelastning skal Centralens Maskiner kunne bære,
hvorfor de dimensioneres efter denne, ofte
saaledes, at der findes to Maskiner, der tilsammen
kan bære denne Maksimalbelastning, og desuden
en lige saa stor Maskine som Reserve, e. K.
anlægges altid med Udvidelsesmuligheder for
Øje. Ved Jævnstrømscentraler anvendes i alle
danske Købstæder Akkumulatorbatteri.
 |
Fig. 24 Ledningsadskiller. |
|
Fig. 25 a. Olieafbryder, a lukket; b med Oliebeholderen nedsænketa |
|
Fig. 25 b |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
