Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 915 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk) - elektriske Ledere kaldes de Legemer, der kan lade en elektrisk Strøm gaa igennem sig - elektriske Ledningsnet, hvorigennem Elektriciteten ledes fra den elektriske Central til Forbrugerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maskinerne kan da vælges noget mindre, end
Maksimalbelastningen fordrer, da Batteriet
understøtter Maskinerne under Belastningsmaksimum.
Størrelsen af Akkumulatorbatteriet er ret
vanskelig at fastsætte; dets Størrelse er her i
Landet ved Jævnstrøms e. K. i Købstæder 10-40 %
af Maskineffekten; i Gennemsnit c. 20 % af
denne.

Fig. 26. Beskyttelsesrelais.

Fig. 27. Overspændingssikring (Lynafleder).

Danmarks største Bycentraler er 1915
Københavns (11700 KW. Maskineffekt, 3640 KW.
Batterieffekt), Frederiksbergs (4600 KW.
Maskineffekt, 444 KW. Batterieffekt) og Aarhus’
(2480 KW. Maskineffekt, 225 KW. Batterieffekt).
Landets øvrige Bycentraler har alle mindre end
2000 KW. samlet Maskin- og Batterieffekt.
Landets største Landcentral ligger i Lunderskov
(250 KW. Maskineffekt, 10 KW. Batterieffekt).
Danmarks største Oplandscentraler er Randers
e. K. (1590 KW) og Skovshoved eller
Nordsjællands e. K. (1300 KW), begge disse
producerer Vekselstrøm med 10000 Volts
Spænding, der er den højeste her i Landet
anvendte Spænding. I Kbhvn’s e. K. er der
opstillet Vekselstrømsgeneratorer til en samlet
Effekt paa 9000 KW, i Frederiksbergs E./V.
(Finsenværk) Vekselstrømsgeneratorer paa i alt
3600 KW.
R. J. J.

elektriske Ledere kaldes de Legemer, der
kan lade en elektrisk Strøm gaa igennem sig.
De inddeles i Ledere af 1. og 2. Orden. Den
første Afdeling lider ingen kemisk Forandring
ved Ledningen og omfatter alle Metaller saavel
i fast som smeltet Tilstand, Kul i Form af
Trækul, Kokes og Grafit (Diamant isolerer) og
enkelte Malme. De udmærker sig alle ved
deres særdeles store Uigennemsigtighed, der iflg.
den elektromagnetiske Lysteori er en Følge af
deres elektriske Ledningsevne. Den anden
Afdeling, Elektrolyterne, indeholder næsten
udelukkende Vædsker, saasom Vand,
Saltopløsninger, Syrer, alkaliske Opløsninger. Deres
Ledningsevne er betinget af, at den elektriske
Strøm kan spalte dem i deres Bestanddele; ud
over den Overførsel af Elektricitet, der
frembringes ved Ionernes Vandring under
Elektrolysen, finder ingen Ledning Sted, og de
Vædsker (Kulbrinter som Petroleum og Benzin;
mange Olier og Fedtarter), der ikke spaltes af
Strømmen, leder heller ikke.
K. S. K.

elektriske Ledningsnet er den Del af et
elektrisk Anlæg, hvorigennem Elektriciteten
ledes fra den elektriske Central til Forbrugerne,
e. L. kan enten være Luftledningsnet, d. v. s.
e. L., udførte af Metaltraade og ophængte paa
Master, ell. underjordiske Ledningsnet, d. v. s.
e. L., bestaaende af nedgravede elektriske
Kabler, e. L. bestaar af to Dele, 1)
Fødeledninger, der leder Elektriciteten fra Centralen til
centrale Punkter af Nettet (Fødepunkter),
hvorfra 2) Fordelingsnettet udgaar. Dette
fører Elektriciteten fra Fødepunkterne til
Forbrugerne (se elektrisk
Kraftoverføring). Ved e. L. udførte som
Luftledningsnet skelner man mellem
Lavspændingsnet og Højspændingsnet.
Lavspændingsnet, baade Jævnstrøms- og Vekselstrømsnet,
føres i Byerne frem gennem Gaderne, i
Købstæder som Regel paa Betonmaster i Byernes indre
Del, men paa Træmaster i deres Yderdistrikter.
I større Byer lægges de e. L. derimod som
Regel i Kabler (se elektrisk
Kraftoverføring). Ude i Landet føres
Lavspændingsnet saa vidt muligt langs Veje, Markstier og
Markskel. Højspændingsnet, der saa at sige
altid er Vekselstrømsnet, maa ikke føres frem
langs Hoved- ell. Bilandeveje. I ethvert Land
gælder visse, ved Lov vedtagne Forskrifter for
Anlæg og Fremføring af e. L. I Danmark
anvendes hyppigst Træmaster til e. L. paa
Landet. Masterne er imprægnerede mod
Angreb af Insekter, Forraadnelse o. l. og skal
være nedgravede i Jorden med mindst 1/6 af
Mastens hele Længde. Isolatorerne, der bærer
Ledningerne, skal ved Højspændingsnet sidde i
saadan Højde paa Masterne, at
Højspændingsledningernes laveste Punkt er fjernet mindst 6
m fra Jorden. En Ledningsmast afstives ved
Hjælp af enten Barduner ell. Skraastivere, naar
Linieføringerne fra og til Masten ikke ligger i
samme rette Linie. Afstanden mellem
Træmaster varierer mellem 80 m for de mindste
Ledningstværsnit til 40 m for de svære
Ledningstværsnit. Betonmaster udføres, som
Benævnelsen angiver, af armeret Beton, og er i
Reglen firkantede. Jernmaster kan enten være
slet og ret et Stykke Profiljern ell. mere
sammensatte Konstruktioner, saakaldte
Jerngittermaster. Disse er betydeligt dyrere end Træ-
og Betonmaster og anvendes især til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>