Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 917 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maaleenheder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elektricitetsmængde, der frastøder en lige saa stor Mængde
i 1 cm Afstand med en Kraft paa 1 Dyn. I det
andet System er Udgangspunktet den elektriske
Strøms magnetiske Virkninger, hvorved Enheder
for Strømstyrke og Elektricitetsmængde
defineres, idet Talkonstanten i Udtrykket for
Biot og Savart’s Lov sættes lig 1. Den
absolutte elektromagnetiske Enhed for
Strømstyrke bliver derved den Strøm, der, naar den
gennemløber en cirkelformet Leder af Længde
l og Radius r cm, i Cirklens Centrum

frembringer en magnetisk Feltstyrke paa	l	Gauss,
	r2

d. v. s. paavirker en Magnetpol med
Magnetismemængden 1 (en »Enhedspol«) med en Kraft

paa	l	Dyn (Magnetismemængden i er defineret
	r2

ved Coulomb’s Lov som den Magnetismemængde,
der frastøder en lige saa stor Mængde i 1 cm
Afstand med en Kraft paa 1 Dyn). Har den
cirkelformede Leder Radius 1 cm, bliver
Feltstyrken i Centrum 2π Dyn. Den tilsvarende
absolutte Enhed for Elektricitetsmængde er
den Mængde, som Strømmen 1 transporterer pr
Sek. gennem et Tværsnit af Lederen. Ingen af
de absolutte e. M. har faaet særlige Navne. De
to saaledes definerede Enheder for
Elektricitetsmængde, den elektrostatiske og den
elektromagnetiske, er ikke alene af meget forskellig
Størrelse, men har ogsaa forsk. Dimension, d. v. s.
afhænger paa forsk. Maade af Grundenhederne.
Forholdet mellem deres Dimensioner bliver en
Længde divideret med en Tid, altsaa af samme
Dimension som en Hastighed; ved at maale een
og samme Elektricitetsmængde i begge Enheder
er fundet, at dette Forhold netop er lig det
Tal, der angiver Lysets Hastighed i det tomme
Rum (3 · 10¹⁰ cm/sek.). Dette er ikke en
Tilfældighed, men er udledt teoretisk af
Maxwell i hans elektromagnetiske Lysteori, der er
bekræftet ved Hertz’s Forsøg. - Resten af
det elektrostatiske System omtales i
Elektrostatik.

Til de to andre Grundenheder i det
elektromagnetiske System, nemlig Enheden for
Spændingsforskel og for
Ledningsmodstand kan man med overensstemmende
Resultater komme ad fl. Veje. Den elektriske
Strøms Arbejdsevne (Arbejdet pr Sek.) A er
proportional med baade Strømstyrken I og
Spændingsforskellen E mellem Endepunkterne af
den Leder, der betragtes. Man skriver da
A=EI, idet Proportionalitetsfaktoren sættes lig
1; derved faas den absolutte elektromagnetiske
Spændingsenhed bestemt som den
Spændingsforskel, der hersker mellem Endepunkterne af
en Ledning, hvori Strømmen 1 udfører Arbejdet
1 Erg pr Sek. Af Ohm’s Lov: E=IR, hvor R er
Modstanden (se elektrisk
Ledningsmodstand), og hvor igen
Proportionalitetsfaktoren er sat lig 1, faas da Enheden for
Modstand bestemt som den Modstand, en Ledning
har, hvori Strømstyrken 1 frembringes af
Spændingsforskellen 1 mellem Lederens Endepunkter.
Naturligvis faar man ganske de samme Enheder
ved at begynde med at udtrykke Strømmens
Arbejdsevne ved Modstanden (A=I²R, Joule’s
Lov), hvorved Modstandsenheden bliver bestemt
som Modstanden i en Ledning, hvori Strømmen
1 udfører Arbejdet 1 Erg pr Sek., og derefter
definere Spændingsenheden ved Ohm’s Lov. -
Men man kunde ogsaa begynde med at definere
Enheden for Spændingsforskel ved
Induktionsloven; dersom en retlinet Leder af Længde l
cm bevæges med Hastigheden v cm/sek. i et
konstant magnetisk Felt af Styrke H Gauss
og i en Retning, der er vinkelret baade paa
Feltretningen og Lederens egen Længderetning,
induceres der i Lederen en elektromotorisk
Kraft, d. v. s. en Spændingsforskel mellem dens
Endepunkter, proportional med lHv. Sættes her
atter Proportionalitetsfaktoren lig 1, altsaa
E= lHv, bliver Enheden af Spænding bestemt
som Spændingsforskellen mellem Endepunkterne
af en 1 cm lang Ledning, der bevæges paa den
omtalte Maade i et Felt af Styrke 1 Gauss med
Hastigheden 1 cm/sek., altsaa saaledes at den
overskærer 1 Kraftlinie (ell. rettere
Induktionslinie) i Sek.; denne Spændingsenhed er identisk
med den ovf. bestemte. Modstandsenheden faas
da af Ohm’s Lov som ovf.

Af de tre nu definerede Grundenheder kan
alle andre afledes. Disse skal dog ikke omtales
nærmere for det absolutte Systems Vedk., da
dette ikke egner sig til at anvendes i Praksis
fordi Spændings- og Modstandsenheden er alt
for smaa, saa at de alm. Spændinger og
Modstande skulde udtrykkes ved upraktisk store
Tal. Derimod bruges det i den teoretiske Fysik,
da det er særlig bekvemt ved Beregninger, fordi
alle Enheder er forbundne paa den simplest
mulige Maade, saa at alle Proportionalitetsfaktorer
bortfalder. For at faa e. M., der egnede sig til
praktisk Brug, havde British Association
foreslaaet at vælge passende Multipla af de
absolutte Enheder, og denne Vej fulgte
Kongressen 1881, da den fastslog det praktiske System
af e. M. Ogsaa i Valget af Multipla fulgte den
British Association. I det praktiske System blev
derfor desværre ogsaa den absolutte Enhed
for Strømstyrke, der nu vilde have haft en
ret passende Størrelse, opgivet og erstattet af
en 10 Gange mindre Enhed, som man kaldte
en Ampère (international Betegnelse A). Til
Modstandsenhed tog man en 1O⁹ (1000 Mill.)
Gange saa stor Enhed som den absolutte og
kaldte den en Ohm (O ell. Ω, international
Betegnelse endnu ikke fastslaaet). Da man ikke
uden Nødvendighed vilde indføre Talkonstanter
i Ohm’s Lov, fulgte heraf, at man til
Spændingsenhed maatte tage en, der er 10⁸ Gange saa
stor som den absolutte; den blev kaldt en
Volt (V). Derved har man opnaaet, at en
Spændingsforskel paa 1 Volt mellem
Endepunkterne af en Leder, hvis Modstand er 1 Ohm,
frembringer en Strøm i Lederen paa 1 Ampère.
Med Strømstyrkeenheden er ogsaa den
praktiske Enhed for Elektricitetsmængde bestemt som
den Elektricitetsmængde, en Strøm paa 1
Ampère transporterer gennem Lederen pr Sek.;
den hedder en Coulomb (C) og kunde ogsaa
betegnes som 1 Ampèresekund; hyppigere
bruges 1 Ampèretime (Ah) = 3600 C.

Selv om man saaledes har faaet e. M., hvis
Størrelse passer for Praksis, kan man ikke blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>