Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maaleenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar den praktiske Definition af 1 internat.
Ampère og 1 internat. Ohm er fastslaaet, er
derved 1 internat. Volt defineret ved Ohm’s Lov
som Spændingsforskellen mellem Endepunkterne
af en Leder med Modstanden 1 Ohm, og hvori
Strømstyrken er 1 Ampère. 1881 gjorde man
Ohm og Volt til Grundenheder, og man agtede
da at søge ogsaa en praktisk Repræsentant for
Volten i Form af et Normalelement. 1893, da
Ampèren blev defineret ved Sølvvoltametret,
burde man have opgivet denne Tanke, men man
begik netop den Fejl samtidig at definere Volten
ved Hjælp af Clark-Elementet. Det viste sig
snart, at denne Definition var blevet 1 ‰ gal,
og den blev igen opgivet 1905. Imidlertid har
man i Normalelementerne (Weston-Elementet,
der har afløst det nu forældede Latimer
Clark-Element, se galvaniske Elementer)
faaet godt undersøgte, yderst konstante og med
stor Nøjagtighed reproducerbare sekundære
Spændingsnormaler; der kunde derfor nu
maaske være Grund til igen at gaa over til Volten
som Grundenhed i St f. Ampèren og bruge
Weston-Elementet som Prototyp. Og i hvert Fald
er det blevet saaledes i Praksis, at man regner
med Ohm og Volt som de givne Enheder, der
kan faas i Handelen henh. som
Normalmodstand og Normalelement; Anvendelsen af dem
ogsaa til Strømstyrkemaaling ved Hjælp af
Kompensationsapparatet (s. d.) er langt
bekvemmere end Anvendelsen af Sølvvoltametret.
Ogsaa Prøveanstalterne bærer sig saaledes ad,
idet de foruden Modstandsprototypen bruger
en Slags Spændingsprototyp, Middeltallet af
Spændingen af et større Antal omhyggelig
opbevarede Weston-Elementer. Men det Tal, man
regner med for Weston-Elementets
elektromotoriske Kraft (1,0183 internat. Volt ved 20°), og
som man eventuelt lader efterprøve i en
Prøveanstalt, er jo endnu naturligvis i sidste Instans
vundet paa Grundlag af Ampèrens Definition
ved Sølvvoltametret.
Af Enhederne dannes større ell. mindre ved
Forstavelser ligesom i Metersystemet. Kilo- (k)
og Mega- ell. Meg- (M) betegner henh. 1000
og en Mill. Gange større Enheder, og Milli- (m)
og Mikro- (μ) henh. 1000 og en Mill. Gange
mindre Enheder. Dog bruges ikke alle
Sammensætninger lige hyppigt. Eks. 1 Megohm (1
MO) = 106 Ohm, 1 Milliampère (1 mA) = 0,001
Ampère, 1 Mikroampère (1 μA) = 10-6
Ampère o. s. v.
Af Grundenhederne afledes alle andre
Enheder i det praktiske System. Enheden for
Kapacitet er en Farad (F), Kapaciteten af
en Leder, hvis Spænding forøges med 1 Volt,
naar man tilfører den Elektricitetsmængden 1
Coulomb, 1 Farad er en meget stor Kapacitet;
for at en Metalkugle, der er langt fra andre
Ledere, skal have Kapaciteten en Farad, skal
dens Radius være 9 · 1O11 cm, altsaa næsten
en Billion cm. Derfor bruger man mest
Milliontedelen deraf, en Mikrofarad (μ F);
Normalkondensatorer paa en Mikrofarad og Brøkdele
deraf faas i Handelen. Enheden for
Selvinduktionskoefficient, en Henry
(H) ell. en Kvadrant, er
Selvinduktionskoefficienten af en Leder, hvori der induceres en
elektromotorisk Kraft paa 1 Volt, ved at
Strømmen vokser med 1 Ampère i Sek. En saadan
Leder omslutter 1O8 Induktionslinier, naar
Strømstyrken i den er 1 Ampère (1O9 Induktionslinier,
naar Strømstyrken er en absolut elektromagnetisk
Enhed). Ogsaa den gensidige
Induktionskoefficient maales i Henry. 2
Ledere har den gensidige Induktionskoefficient 1
Henry, naar der induceres en elektromotorisk
Kraft paa 1 Volt i den ene, ved at Strømstyrken
i den anden vokser med 1 Ampère i Sek. Den
ene omslutter da 1O8 Induktionslinier, naar
Strømstyrken i den anden er 1 Ampère. Normaler
for Selvinduktionskoefficient og gensidig
Induktionskoefficient paa 1 Henry og Brøkdele deraf
faas i Handelen som Spoler viklede paa
Marmor; Traaden er af Hensyn til Hudeffekten ved
Vekselstrøm sammensnoet paa særlig Maade af
et Antal isolerede tynde Traade.
Ogsaa for den elektriske Strøms
Arbejde eller Energi og for dens
Effekt (Arbejdsevnen eller Arbejdshastigheden,
Arbejdet pr Sek.) har man indført særlige
Enheder. Arbejdsenheden 1 Joule (J) er det
Arbejde, som 1 Coulomb udfører i en Ledning,
mellem hvis Endepunkter Spændingsforskellen
er 1 Volt; 1 Joule er altsaa 1 Volt X Coulomb.
Den skulde efter de teoretiske Definitioner være
107 Erg (Dyncm, den absolutte Arbejdsenhed)
= | 1 | kgm, men afviger ubetydeligt derfra, |
9,81 |
= 1000. 3600 Joule. 1 Watt = | 1 | Hestekraft. |
736 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>