Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maskiner og Transformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en voksende Spænding, idet jo Ankeret roterer
i et magnetisk Felt. Denne Spænding er modsat
rettet den ydre Spænding; herved vil da
Strømstyrken formindskes, og
Igangsætningsmodstanden kan efterhaanden skydes helt ud.
Omdrejningstallet vil vedblive at stige, indtil den i
Ankeret inducerede Spænding - bortset fra
Spændingstabene hidrørende fra selve
Ankermodstanden - er lig den ydre Spænding, og
det vil derfor være afhængig af Magnetfeltets
Styrke; jo svagere Feltet er, des hurtigere skal
naturligvis Ankeret rotere for at inducere den
nødvendige Spænding. Ved en Shuntmotor
er det magnetiske Felt nogenlunde konstant,
uafhængig af Belastningen, hvorfor denne
Motors Omdrejningstal ogsaa praktisk talt bliver
konstant, lidt faldende ved voksende Belastning.
Ved en Seriemotor vil derimod
Omdrejningstallet aftage stærkt med voksende
Belastning, idet Feltets Styrke vokser med denne. Af
samme Grund maa man aldrig lade en
Seriemotor gaa ubelastet; Feltet vil da blive saa svagt,
at Motoren løber løbsk. Tillige vil Seriemotoren
ved dens langsomme Omdrejningstal have en
stor Trækkraft (stort Drejningsmoment),
hvorfor den særlig anvendes, hvor det af Motoren
krævede Arbejde varierer stærkt, som f. Eks.
ved elektriske Sporvogne, hvor der til
Igangsætning af Vognen kræves stor
Trækkraft, medens den jævne Fart kun
koster forholdsvis lidt Arbejde.
Shuntmotoren anvendes
derimod, hvor en konstant Hastighed
ønskes, hvilket jo i Alm. er Tilfældet. Til
Regulering af Shuntmotorens
Omdrejningstal anvendes den i Fig. 8 viste
Shuntreguleringsmodstand,
en i Serie med Feltviklingen indskudt
Modstand; jo større denne gøres, des
svagere bliver Feltet, og des hurtigere
vil Motoren løbe. En Igangsætter og
en Shuntreguleringsmcdstand til en
Jævnstrømsmotor er vist i Fig. 9.
Vekselstrømsmaskiner.
Hvis man i St f. som vist i Fig. 2 at
forbinde Spolen til to
Kommutatorlameller, forbinder dens Ender til to
Slæberinge (Fig. 10), to til
Akslen fastgjorte Metalringe, hvorpaa der
glider et Par Børster, vil man
fra disse Børster kunne aftage en
Vekselstrøm, det vil sige en Strøm, der
uafbrudt veksler i Størrelse og Retning (Fig. 11,
hvor Abscisserne angiver Tid, Ordinaterne de
øjeblikkelige Værdier af Strømmen). I de
moderne Vekselstrøms-Maskiner, de synkrone
 |
Fig. 7. Jævnstrømsgenerator, 1000 KW. |
|
Fig. 8. Skema af Shuntmotor med Igangsætter og Shuntreguleringsmodstand. A Anker, Sh Shuntvikling, J Igangsætter, R Regulermodstand, S Sikringer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
