Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maskiner og Transformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maskiner (Fig. 12), er imidlertid Ankeret,
Stator, der bærer Viklingen, faststaaende,
medens Magneterne (Polhjulet, Rotor) roterer
inden i dette. Viklingen anbringes i Noter paa
den indvendige Side af Stator, der ligesom
Ankrene i Jævnstrømsmaskinerne er sammensat
af Jernblik. Magnetpolerne magnetiseres med
Jævnstrøm, som tilføres igennem to paa Akslen
fastgjorte Slæberinge, og som maa leveres fra
en særlig Jævnstrømsdynamo, der
hyppigst er anbragt paa Generatorens
Aksel og altsaa er trukket af samme
Kraftmaskine som denne. Ved
hurtigløbende Vekselstrømsgeneratorer,
Turbogeneratorer, trukne af
Dampturbiner, er Polhjulet hyppigst af den
paa Fig. 13 viste Form, uden
fremspringende Poler; Magnetbeviklingen
er nedlagt i Noter paa samme Maade
som Statorens Bevikling; dog er Rotor
i Modsætning til Stator udført af
massivt Jern. Polsystemet kan da bygges
med mindre Diameter, end hvis det
byggedes med fremspringende Poler, og
udsættes derfor for mindre mek. Paavirkning ved det
høje Omdrejningstal.
Vekselstrømmens Periodetal, ell. det
Antal Gange i Sekundet, Strømmen skifter fra
positiv til negativ Retning, er bestemt dels ved
Omdrejningstallet, dels ved Antallet af Poler
paa Maskinen. Der anvendes i Alm.
Periodetal imellem 15 og 60; de lavere Periodetal til
Banedrift, de højere til alm. Lys- og
Kraftforsyning; det for Lys almindeligst anvendte
Periodetal er 50, Strømmen skifter altsaa her
Retning 100 Gange i hvert Sekund; ved
lavere Periodetal vilde Lyset blive
flimrende og derfor ubehageligt. I
Alm. forsynes Statoren med flere
Viklinger, der er forsatte i Forhold
til hinanden paa Statorens
Omkreds, hvorved man faar de
saakaldte flerfasede
Strømme, d. e. Strømme, som opnaar deres
Maksimumsværdier til forsk. Tid, ell., som man udtrykker
det, har forsk. Fase, er faseforskudte
for hinanden (Fig. 15). I Praksis bruges foruden
enfasede (til Banedrift) mest trefasede
Strømme, der er forskudte 1/3 Periode i
Forhold til hinanden. Det er ved Trefaseanlæg
muligt at overføre Energien med ringere Tab,
altsaa ringere Kobberforbrug end ved
Enfaseanlæg, ligesom ogsaa Generatorernes
Virkningsgrad bliver bedre, og Generatoren bliver mindre,
derfor billigere. Skal man overføre en vis
 |
Fig. 9 a. |
|
Fig. 9 b. |
|
Fig. 9 c. Igangsættere og Shuntreguleringsmodstand til Jævnstrømsmotorer. a. Igangsætter, b. Shuntreguleringsmodstand. c. Kombineret Igangsætter og Shuntreguleringsmodstand. |
|
Fig. 10. Skematisk Billede af en Vekselstrømsmaskine. |
|
Fig. 11. Enfaset Vekselstrøm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
