Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Ovne. Anvendelse af Elektriciteten til Frembringelse af høje Temp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strømtilledning til Badet, medfører tillige den Fordel,
at dette ikke forurenes af det destruerede
Elektrodemateriale; man faar et særdeles rent
Produkt ved denne Metode. Induktionsovnene har
navnlig vundet Udbredelse i Staalfabrikationen.
Fig. 10 viser Udførelsen af en Kjellin-Ovn
rent skematisk. C er Transformatorens
Jernkerne, D er Primærbeviklingen, som naturligvis
paa passende Maade maa beskyttes imod
den i den smeltede Masse herskende høje
Temp. A er den cirkulære Rende, hvori den
smeltede Masse befinder sig, og hvori altsaa de
sekundære Strømme forløber. Aftapningen
af det færdige Staal sker igennem den paa
Fig. viste Tud. For at undgaa unødvendigt
Varmetab og Iltning af det smeltede Staal er
Renden A lukket med Dækslerne B. En
større Ovn til 1000 HK Energiforbrug er
vist i Fig. 11. Transformatorens ene
Jernkerne bære her en Drejekran, som benyttes
til at løfte Dæksierne B (Fig. 10). Da den
sekundære Staalvinding i Transformatoren dels
p. Gr. a. det store Tværsnit, dels og
hovedsagelig p. Gr. a. sine magnetiske Egenskaber
frembyder stor induktiv Modstand imod
Strømmen, anvender man i Reglen ved disse Ovne
lave Periodetal: 5-15 Perioder pr Sekund,
hvilket derfor kræver særlige dertil konstruerede
Generatorer. Der angives for en 1000 HK-Ovn
flg. Data: 736 KW, 4800 Volt, 5 Perioder pr
Sek., cos φ = 0,63. Energiforbruget i disse
Ovne retter sig naturligvis efter Ovnenes
Størrelse, idet de procentvise Varmetab
aftager med voksende Ovnstørrelse; saaledes
angives Energiforbruget pr t Staal til 1200 KWT
ved en 61 KW’s Ovn, medens det ved en 1000
KW’s Ovn kun er 600 KWT.
Ved elektriske Lysbueovne sker
Opvarmningen ved Hjælp af en elektrisk Lysbue,
dannet imellem to Elektroder, der enten kan
bestaa af det Materiale, der skal ophedes
(smeltes), ell. den ene Elektrode kan være Kul, den
anden det smeltede Materiale, ell. endelig kan
begge Elektroderne være Kulstænger, saaledes at
den af Lysbuen udviklede Varme ved Straaling
ell. Ledning overføres til det Materiale, der skal
ophedes. Lysbueovne er meget anvendte. Til
Fremstilling af Karbid anvendes en Ovn (Fig.
12), der meget ligner den tidligere omtalte
Modstandsovn (Fig. 5). Den adskiller sig fra denne
derved, at Kulelektroden C efter at være
dyppet ned i det smeltede Materiale trækkes et
lille Stykke op igen, hvorved der dannes en
Lysbue; der kan da anvendes en højere
Spænding og tilsvarende mindre Strømstyrke end ved
Modstandsevnen. Efterhaanden, som Kulstangen
 |
Fig. 11. Kjeliin Ovn, 1000 HK. |
|
Fig. 12. Lysbueovn til Karbidfremstilling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
