- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole
(1915-1930)
Titel och innehåll | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind VII: Elektriske Sporveje - Fiesole

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVIII

Förord till den digitala utgåvan

Det här är sjunde bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside
Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel och innehåll - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer. Bind VII - 949, 950
Rettelser og Trykfejl - 951
    

E


elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft - 1, 2, 3, 4, 5
elektriske Støvfigurer elektriske Svingninger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - 5
elektriske Transformatorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 5
elektriske Understationer er elektriske Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes til en anden Art - 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11
elektriske Vekselstrømsmaskiner, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 11
elektrisk Felt, et Rum, hvori der virker elektriske Kræfter. Se Elektrostatik. - 11
elektrisk Fjerntænding. Systemer, hvorved man ad elektrisk Vej kan tænde Gadelygterne i hele Gadedistrikter - 11
elektrisk Fluidum, et hypotetisk, vægtløst Stof, som efter forsk. ældre Teorier skulde være Bærer af de elektriske Egenskaber - 11
elektrisk Fordeling i Ledere, se Elektrostatik; i Isolatorer, se Dielektricitetskonstant. - 11
elektrisk Gnist, en kortvarig elektrisk Udladning igennem Luft ell. en anden Isolator - 11, 12, 13
elektrisk Influens, d. s. s. elektrisk Fordeling. Se Elektrostatik. - 13
elektrisk Kapacitet, se Elektrostatik. - 13
elektrisk Klokke, se Ringeapparater. - 13
elektrisk Klokkespil, se Elektrisermaskine. - 13
elektrisk Kondensator er et til Optagelse af en statisk Ladning egnet Apparat - 13, 14
elektrisk Kortslutning - 14
elektrisk Kraftoverføring - 14, 15, 16, 17
elektrisk Kæde, se galvaniske Elementer - 17
elektrisk Lampe, se elektrisk Lys. - 17
elektrisk Ledningsmateriel - 17, 18, 19, 20, 21, 22
elektrisk Ledningsmodstand (internationalt Symbol R) - 22, 23, 24
elektrisk Lodning. Ved e. L. forstaas i Almindelighed Lodning med en elektrisk opvarmet Loddekolbe - 24, 25
elektrisk Lugt, se Ozon. - 25
elektrisk Lys. Der er væsentligt to Arter af elektrisk Lys, Buelys og Glødelys - 25
Buelamper - 25, 26, 27, 28, 29
Glødelamper - 29, 30, 31, 32, 33
elektrisk Lysbue, en Form af elektrisk Strøm igennem Luft, ved hvilken Strømbanen og Polerne er stærkt lysende - 33, 34, 35, 36
elektrisk Lyskaster - 36
elektrisk Mølle, se Elektrisermaskine. - 36
elektrisk Pistol, se Elektrisermaskine. - 36, 37
elektrisk Polarisation, se elektrolytisk Polarisation. - 37
elektrisk Potential, d. s. s. elektrisk Spænding. Se Elektrostatik. - 37
elektrisk Resonans - 37
elektrisk Spænding ell. elektrisk Potential - 37
elektrisk Spændingsrække. Forbindes to forsk. Metaller med hinanden, vil de faa forsk. - 37
elektrisk Spænding - 37
elektrisk Strøm i en Ledningstraad (Metaltraad, Kultraad) - 37, 38
elektrisk Strøm i Luftarter. - 38
1) Beviser for Ionteorien - 38, 39
2) Ionernes Bevægelighed - 39
3) Ionernes taagedannende Evne - 39, 40
4) Ionernes Ladning - 40
5) Ionernes Masse - 40
6) Antallet af Ioner i atmosfærisk Luft under normale Betingelser - 40, 41
7) Luftens Ionisering. Den uselvstændige elektriske Strøm - 41, 42
8) Den selvstændige elektriske Strøm, Stødionisering - 42
9) Den elektriske Lystaagestrøm - 42, 43
10) Spændingsfordelingen i Lystaagestrømmen - 43, 44
11) Forsk. Anvendelser af Udladningsrør - 44
12) Teorien for Lystaagestrømmen - 44, 45
13) Den elektriske Lysbuestrøm - 45
14) Den stille Udladning, Spidsstrøm og Buskstrøm - 45, 46
elektrisk Strømvarme. En elektrisk Strøm frembringer Varme i sin Leder - 46
elektrisk Stød, en pludselig Fornemmelse ledsaget af Muskelsammentrækninger - 46
elektrisk Svejsning er en fælles Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels paa virkelig Sammensvejsning af Metaldele - 46, 47, 48, 49
elektrisk Transmission. Den i større Fabriksanlæg almindeligst anvendte Metode til Overførelse af Kraften - 49
elektrisk Tænding. Apparater til e. T. kan indrettes paa forskellig Maade - 49, 50
elektrisk Tæthed, se Elektrostatik. - 50
elektrisk Udlader, en Slags Metaltang, hvis Grene ender i Kugler - 50
elektrisk Udladning, se elektrisk Strøm i Luftarter. - 50
elektrisk Ur, se Ur. - 50
elektrisk Vandstandsviser - 50
elektrisk Vind, en Bevægelse i Luften, der opstaar i Nærheden af en Spids, hvorfra der strømmer Elektricitet ud i Luften - 50
Elektro... i sammensatte Ord en Forbindelse, der angiver, at Ordet betyder noget, der har med Elektricitet at gøre - 50
Elektrobioskopi. Ved E. har man forstaaet Benyttelsen af den elektriske Strøms Indvirkning paa Legemets Organer - 50
Elektrode, se Elektrolyse. - 50
Elektrodiagnostik. Naar man med en elektrisk Strøm irriterer en Muskel ell. dennes Nerve - 50
Elektrodynamik, Læren om de Kræfter, hvormed elektriske Strømme virker paa hinanden - 50, 51
elektrodynamisk Induktion, se Induktion. - 51
Elektrodynamometer, et Apparat til Maaling af elektriske Strømmes Styrke - 51
Elektrofor (græsk: »Elektricitetsbærer«), Apparat, der tjener til Frembringelse af Elektricitet ved Fordeling - 51
Elektroformaskine, se Influensmaskine. - 51
Elektrografi, en særegen Fremgangsmaade til galvanisk Ætsning af Zinkplader til Bogtryk - 51, 52
Elektrohomøopati er en homøopatisk Behandlingsmaade med Medikamenter, der angives at indeholde »elektrisk« helbredende Kraft - 52
Elektroingeniør, saadanne, som har bestaaet Afgangsprøven ved den polytekniske Læreanstalt - 52
Elektrokardiografi er en moderne Metode til at undersøge Hjertets Virksomhed - 52
Elektrokardiogram, se Elektrokardiografi. - 52
Elektrokemi er den Del af den fys. Kemi, der opstaar ved Kombination af Elektricitetslære og Kemi - 52
elektrokemisk Beskyttelse - 52
elektrokemisk Teori, se Elektrokemi og Kemi. - 52
Elektrokemitypi, en Slags Zinkætsning, ved hvilken den første Ætsning sker i et Bad af Kobbervitriol ved Hjælp af den elektriske Strøm - 52
elektrokinetisk Energi - 52, 53
Elektrokultur. Allerede i 18. Aarh. begyndte man at undersøge Elektricitetens Virkning paa Planterne - 53
Elektroluminescens, se Luminescens. - 53
Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm - 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59
Elektrolyt er en Vædske, der leder den elektriske Strøm - 59
Elektrolyters Ledningsevne - 59
elektrolytisk Celle, et Kar, hvori Elektrolyse foretages. - 59
elektrolytiske Processer - 59
elektrolytisk Polarisation - 59, 60
Elektromagnet, en Magnet, sædvanlig af blødt Jern, hvis Magnetisme frembringes af en elektrisk Strøm - 60, 61
elektromagnetiske Bølger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - 61
elektromagnetiske Svingninger (hist.) - 61
elektromagnetisk Induktion, se Induktion. - 61
elektromagnetisk Lysteori, se Lys. - 61
elektromagnetisk Telegraf, se Telegraf. - 61
Elektromagnetisme - 61, 62
Elektrometeor (gr.) bruges som et Fællesnavn om de Fænomener i Atmosfæren, hvorved Elektriciteten antages at spille en Rolle - 62, 63
Elektrometer, Apparat til Maaling af elektrisk Spændingsforskel - 63, 64, 65, 66
Elektromotorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 66
elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til EMK; internationalt Symbol E) - 66, 67
Elektron (pl. Elektroner) - 67, 68, 69, 70
Elektron, Rav; E. eller Elektrum kaldes ogsaa en lysegul Legering af Guld og Sølv med mere end 20 % Sølv - 70
Elektronik, Læren om Elektroner, se Elektron og Elektronteorien. - 70
Elektronteorien, den Elektricitetsteori, der fører alle elektromagnetiske Fænomener tilbage til Virkninger af Elektroner - 70, 71, 72, 73, 74, 75
Elektrooptik, Læren om de Forandringer, som et Legemes optiske Egenskaber undergaar, ved at det anbringes i et elektrisk Felt - 75, 76
Elektropatologi. At det levende Protoplasma kan være meget følsomt over for Paavirkning af elektriske Strømme - 76, 77
Elektroplastik, d. s. s. Galvanoplastik. - 77
Elektroplet, se Plet. - 77
elektropositiv og elektronegativ, se elektrisk Spændingsrække og kemisk Energi. - 77
Elektropunktur ell. Galvanopunktur er Akupunkturen, forbundet med en gennem de indstukne Naale ledet galvanisk Strøm - 77
Elektroskop kalder man et Redskab, hvormed man kan afgøre, om et Legeme er elektrisk samt om Ladningen er positiv ell. negativ - 77
Elektrostatik, Læren om hvilende elektriske Ladninger og om det til disse hørende elektriske Felt - 77, 78, 79
Elektrostenolyse - 79, 80
Elektrostriktion, et dielektrisk Legemes Rumfangsændring i et elektrisk Felt - 80
Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i Teknikken og Læren herom - 80, 81
Elektrotekniker kaldes den, der studerer Elektroteknik ell. beskæftiger sig med Arbejder inden for Elektroteknikken - 81
Elektroterapi er Behandling af Sygdomme med Elektricitet - 81
Elektrotypi kaldes den Gren af Galvanoplastikken, ved hvilken der ved Kobberudfældning fremstilles Reliefkopier af Typesats - 81, 82
Elektrotypograf, en Satsstøbningsmaskine - 82
Elektrum (lat.), d. s. s. Elektron. - 82
Elektryon, gr. Sagnheros, Søn af Perseus og Andromeda, Fader til Alkmene. - 82
Element (psykol.) er enhver Bevidsthedstilstand, der ved psykologisk Analyse ikke kan opløses - 82
Elementarkorn er en Betegnelse, som er brugt dels om Mikrosomer (se Celle, S. 681) - 82
Elementer er Betegnelse for de Stoffer, som de ældste gr. Naturfilosoffer antog for Grundprincipper - 82
Elementer, se galvaniske Elementer. - 82
Elementer, i Astronomien de Bestemmelsesstykker, som er nødvendige for at kunne forfølge et Himmellegemes Bevægelse i Verdensrummet - 82
Elementer (kern.), se Grundstoffer. - 82
elementær (lat.), i Alm. hvad der hører til Elementerne ell. Grundbestanddelene - 82, 83
Elementæraander, i Folketroen: de Aander, som opholdt sig i og forestod de fire Elementer - 83
Elementæranalyse, se Analyse. - 83
Elementærklasse, se elementær. - 83
Elementærmetode, se elementær. - 83
Elementærskole, se elementær. - 83
Elementærundervisning, se elementær. - 83
Elemi, forsk. Harpikser, der alle har det tilfælles, at de i nogenlunde frisk Tilstand er bløde og klæbrige - 83
Elena, Jelena, By i Bulgarien, ligger 30 km SØ. f. Tirnova ved den nordlige Fod af Balkan-Kæden - 83
Eleonore af Akvitanien, Dronning af Frankrig og England, (c.1122-1204) - 83, 84
Eleonore Christine, se Leonora Christina. - 84
Eleonorit, d. s. s. Beraunit. - 84
Eleos (gr.), »Medlidenhed« personificeret som guddommeligt Væsen - 84
Elers (Eilers), Jan, dansk Søofficer, ( -1690) - 84
Elers, Jørgen, dansk Embedsmand, (1647-1692) - 84
Elers Kollegium, en Fribolig for Studerende, Studenter og Kandidater ved Kbhvn's Univ. - 84
Elettaria Maton (Cardamomum Salisb.), Slægt af Krydderurterne, (Kardemommeplanten) - 84
Eleusine, Gärtn., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede og tætblomstrede Aks - 84
Eleusinia, Fest for de eleusinske Guddomme, se Eleusis. - 84
Eleusinske Mysterier, se Eleusis. - 84
Eleusis, By i Attike, nu ubetydelig - 84, 85, 86
Eleuthera, en af Bahama-Øerne - 86
Eleutherata d. s, s. Coleoptera, se Biller. - 86
Eleutheropolis, det gr. Navn for Betogabra, By omtr. midtvejs imellem Jerusalem og Gaza - 86
Elev (fr. élévé), Lærling, Discipel, Skoledreng ell. -pige. - 87
elevated railroad (eng.), undertiden paa Dansk kaldet Højbane - 87
Elevation (lat.) kaldes den Vinkel, Kernelinien ved et Stykke Skyts danner med visse Planer ell. Linier - 87
Elevation (lat.), Opløften af Nadverelementerne - 87
Elevator (lat.), et Apparat, hvorved Personer ell. Varer løftes til Vejrs - 87, 88, 89, 90, 91
Elevatorium (lat.), et kir. spatelformet Instrument, med hvilket man stumpt borer sig ind mellem Ben og Benhinde - 91
elevere (fr.), løfte, opdrage; at hæve f. Eks. en Møntsorts Værdi - 91
Elevskole, den dramatiske, ved det kgl. Teater i Kbhvn oprettedes 1886 - 91
Elevskolen oprettedes 1. Febr 1816, for Underofficerer i Artilleriet - 91, 92
El Fajum, se Fajum. - 92
Elfenben er Elefantens Stødtænder - 92
Elfenbenshvidt, se Elfenben. - 92
Elfenbenskysten (Cote d'Ivoire), fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst - 92
Elfenbensmaage, se Maager. - 92
Elfenbensmasse, se Elfenben. - 92
Elfenbensnødder, Corosos-, Corusco-, Sten-, Tagua-Nødder, Vegetabilsk Elfenben, Frøene af forsk. Arter af Elfenbenspalmen, Phytelephas - 92, Elfenbensarbejder, (blank), 93
Elfenbenspalme, se Phytelephas. - 93
Elfenbenspapir, der benyttes i Stedet for tynde Elfenbensplader til Miniaturmalerier o. l. - 93
Elfenbensporcelæn, en Slags Porcelæn, der i Farven og Glansen minder om gulligt Elfenben - 93
Elfenbensskæreri (hermed l Tavle) - 93
Elfenbenssort, se Elfenben. - 93
Elfenbenssurrogat, se Elfenben. - 93
Elfkarleby (Älvkarleby), Vandfald i Mellemsverige, Upland, Upsala Län, dannes af Dal-Elven - 93
Elfsborg, se Gøteborg. - 93
Elfsborg Län (Älvsborgs Län), ogsaa kaldet Vänersborgs Län, i det vestl. Sydsverige, Götaland - 93, 94
Elfving, Frederik Emil Volmar, finsk Botaniker, (1854- ) - 94
Elg (Alces), se Hjorte, - 94
Elgaahogna, 1458 m, og Elgepiggen, 1604 m, 2 af de højeste Toppe paa Fjeldet mellem den sv. Grænse og Nordre Østerdalen - 94
Elgar, Edward William, eng. Komponist, (1857- ) - 94
Elgenstierna, Gustaf Magnus, sv. Personalhistoriker og Genealog, (1871- ) - 94
Elgepiggen, se Elgaahogna. - 94
Elger, Thomas Gwyn Empy, eng. Astronom, (1837-1897) - 94
Elgersburg, lille By med c. 1300 Indb. i Götha i Thüringerwald - 94
Elgesæter Kloster ved Trondhjem var rimeligvis oprettet al Ærkebiskop Eystein (1157-88) - 94, 95
El Ghor, se Ghor. - 95
Elgin, tidligere Moray, Shire i Mellemskotland, S. f. Moray Firth - 95
Elgin, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 65 km VNV. f. Chicago ved Fox River - 95
Elgin, James Bruce, Jarl, eng. Statsmand, (1811-1863) - 95
Elgin, Thomas Bruce, Earl af E. og Kincardine, skotsk Lord, eng Diplomat og Samler af gr. Kunstværker, (1766-1842) - 95, 96
Elgin Marbles, en enestaaende Samling af noget af det skønneste, der er bevaret af gr. Skulptur til vore Dage - 96
Elgin Room, se Elgin Marbles. - 96
El Golea, se Golea. - 96
Elgström, Ossian Josef David, sv. Maler, (1883- ) - 96
Eli, norsk Kvindenavn, se Ellen. - 96
Eli var ved Dommertidens Slutning Jahve's Præst ved Templet i Shilo - 96
Elias, se Elija. - 96
Elias, Biskop i Ribe (1142-c.1162) - 96
Elias, Ney, eng. Opdagelsesrejsende (1844-97) - 96
Elias, Nicolaes, egl. N. Eliasz Pickenoy, holl. Portrætmaler, (1590/1-1653/6) - 96, 97
Elias-Bjergene, Skt Elias-Alperne, det delvis vulkanske Parti af de nordamer. Kystbjerge mod Stillehavet - 97
Eliasit, d. s. s. Gummit. - 97
Elias Levita, jødisk Lærd, (1468-1549) - 97
Elie de Beaumont, Jean Baptiste Armand Louis Lèonce, fr. Geolog, (1798-1874) - 97
elidere (lat.), udstøde, udelade; se Elision. - 97
Eli, Eli, lema sabachtani; »min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig«, et af Jesu Ord paa Korset - 97
Eliesen, P., se Helgesen, P. - 97
Eliezer, hebr. Navn, »min Gud er en Hjælp«, Navn paa fl. Personer i det gl. Test. - 97
Eliezer ben Hyrkanos, berømt jødisk Lovlærer, c. 100 e. Kr. - 97, 98
eligerede Mænd eller eligerede Borgere, de Borgerudvalg, med hvilke Magistraten ell. Byfogden maatte dele sin Myndighed - 98
Eligius, Hellig, frankisk Guldsmed, Biskop og Missionær, (c.588-658/9) - 98
Elihu, Navn paa flere Personer i det gamle Test. - 98
Blija fra Tisbe i Gilead, israel. Profet fra Achab's Tid, omkr. Midten af 9. Aarh. f. Kr. - 98, 99
Eliksir, tidligere i Farmacien: visse spirituøse ell. vandige Udtræk af vegetabilske Stoffer ell. Opløsninger af Ekstrakter - 99
Elim, den 2. af Israelitternes Lejrpladser under Udvandringen fra Ægypten - 99
Elimelek, No'omis Mand, Ruts Svigerfader. - 99
eliminere, Elimination (lat.), fjerne; (mat.) at e. visse Størrelse af nogle forelagte Ligninger - 99
Elin, Eline, nord. Kvindenavn; se Ellen. - 99
Elio, Francesco Javier, sp. General, (1767-1822) - 99
Elio, Joaquin, karlistisk General, (1803-1876) - 99
Eliot, Edward Granville, Jarl af St Germans, eng. Statsmand (1798-1877) - 99, 100
Eliot, George, se Evans, M. A. - 100
Eliot, John, eng. Statsmand, (1592-1632) - 100
Eliot, John, »Indianernes Apostel« (1604-90) - 100
Elipandus, se Adoptianisme. - 100
Elis, i Oldtiden det nord-vestligste Landskab paa Peloponnes - 100, 101
Elisa, hebr. ælisha, Søn af Shafat fra Abel Mehola, Jahveprofet i Israel omtr. 850 f. Kr. - 101
Elisabetgrad, se Jelissavet-Grad. - 101
Elisabeth, Kvindenavn, Opkaldelse efter Johannes Døber's Moder og efter fl. Helgeninder - 101
Elisabeth, Præsten Zacharias' Hustru, Johannes Døber's Moder - 101
Elisabeth, se Port-Elisabeth. - 101
Elisabeth, den hellige, af Schönau, (c.1129-1164) - 101
Elisabeth, den hellige, Landgrevinde af Thüringen, (1207-1231) - 102
Elisabeth, Grevinde af Holsten, 1361 af Brødre trolovet med Magnus Smek's Søn Haakon - 102
Elisabeth, Hertuginde af Slesvig, (o.1400) - 102
Elisabeth, Dronning af England (1558-1603), (1533-1603) - 102, 103, 104
Elisabeth, Philippine Marie Helene af Frankrig, (1764-1794) - 104, 105
Elisabeth, Kejserinde af Østerrig, Dronning af Ungarn, (1837-1898) - 105
Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg, (1485-1555) - 105
Elisabeth (Isabella), Christian II's Dronning, (1501-1526) - 105, 106
Elisabeth af Valois, sp. Dronning (1545-68) - 106
Elisabeth Augusta, (1623-1677), Datter af Christian IV og Kirstine Munk - 106
Elisabeth Charlotte (»Liselotte«), Hertuginde af Orléans, (1652-1722) - 106
Elisabeth Christine, preussisk Dronning (1715-97) - 106
Elisabeth Farnese, Dronning af Spanien (1692-1766) - 106, 107
Elisabeth Ludovika, Dronning af Preussen, (1801-73) - 107
Elisabeth Ottilie Luise, Dronning af Rumænien, Digterinde under Pseudonymet Carmen Sylva, (1843-1916) - 107
Elisabeth Petrovna, (1709-62), Kejserinde af Rusland (1741-62) - 107, 108
Elisabeth Stuart, engelsk Prinsesse, Dronning af Böhmen, (1596-1662) - 108
Elisabetpol, se Jelissavet-Pol. - 108
Elisha ben Abuja, (f.70 e.Kr.-(?)) Lovlærer - 108
Elision, i Grammatikken: lydligt Fænomen, der bestaar i, at den første af 2 sammenstødende Vokaler (se Hiatus) falder bort - 108, 109
Eliske Skole stiftedes af Sokrates' Discipel Phaidon fra Elis - 109
Elisma, se Vandranke. - 109
Elissa, se Dido. - 109
Elite (fr. elite), Udvalg; betegner i Alm. de af udvalgte Folk dannede Troppeafdelinger - 109
Eliv, Jarl i Sønderjylland, var en af de første Danskere - 109
Elivaage (*c: Uvejrstrømme), i nord. Gudedigtning: det Hav ell. den Flod, der skilte Jætternes Land lfra den øvrige Verden - 109
Elizabeth, - 109
1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 15 km SV. f. New York ved Newarkbay og Staten Island Sund. - 109
2) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 230 km ØNØ. f. Raleigh og 20 km N. f. Albemarle Sound ved Dismal-Swamp-Kanalen - 109
Elizondo By i det nordl. Spanien, Prov. Navarra, 45 km NNØ. f. Pamplona - 109
Eliæ, P., se Helgesen. - 109
Eljada, »Gud kender«, i den andetsteds bevarede, vistnok oprindelige Form Be'el-jada »Ba'al kender«, en af David's Sønner - 109
Eljakim, »Gud oprejser«, - 109
1) Hizkia's Slotshøvedsmand - 109
2) Andet Navn for Jojakim, Josia's Søn. - 109
Eljasib, egl. Eljashib, »Gud genopretter«, Ypperstepræst i Juda paa Nehemia's Tid, - 109
Éljen (ung.), Hurra, Leve! - 109
Eljudne, Hel's Sal, Dødningeboligen (Navnet kendes kun i middelalderlig Litt.). - 109
Elkan, Sophie, f. Salomon, sv. Forfatterinde, (1853- ) - 109, 110
Elkanan, en Efraimit, Samuel's Fader. - 110
El Katar, tyrk. Halvø paa Arabiens Østkyst mellem Barhein Bugten og Bahr el Benat Bugten - 110
Elkesaiter ell. Elchasæere er en jødisk Sekt, som omkr. 100 e. Kr. blev stiftet i det nordlige Palæstina ell. Syrien - 110
Elkhart, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger ved St Joseph River - 110
Elkin, William Lewis, amer. Astronom, (1855- ) - 110
Elkins, Stephan Benton, nordamerikansk Politiker, (1841-1911) - 110
Elk Mountains, Bjergstrøg i Rocky Mountains i U. S. A., Stat Colorado - 110
El Kosch, se Kosch. - 110
Elk-River, se Athabasca. - 110
Elkton, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 75 km SV. f. Filadelfia ved Elk River - 110
Elkær, Sønder-, Hovedgaard i Kær Herred N. f. Nørre Sundby - 110, 111
Ell, eng. Længdemaal (Alen), anvendes ved nogle Slags vævede Stoffer - 111
Ella (Ælla) var en angelsachsisk Høvding, Konge i Northumberland (862-867) - 111
Ellagit, et gulligt ell. brunligt Zeolit-Mineral fra Ålands-Øerne, Finland - 111
Ellagsyre, C14H6O8, enbasisk Syre af den aromatiske Række, henhørende til Garvestoffernes Gruppe - 111
Eliand, Fabriksby i det nordlige England. Yorkshire, ved Calder, 4 km S. f. Halifax - 111
Ellasar, Kong Ariok's Stad, hvis Hersker sammen med 3 andre angreb Abraham - 111
Ellefolk, Ellehøj o. s. v., se Elverfolk. - 111
Ellehammer, Jakob Christian Hansen dansk Opfinder, (1871- ) - 111
Elleholm, Sogn i Blekinge omkr. Mörrumsaaens Udløb, 6 km V. f. Karlshamn - 111
Ellekilde, Hans, (1891- ) dansk Folkemindeforsker - 111
Ellekrage, se Ællekrage. - 111
Ellemands-Bjerget, det højeste Punkt paa Halvøen Helgenæs, Udløberen af Mols - 111
Ellen, Elline og i skaansk og bornholmsk Form Elna, sv. Elin, norsk Eli, nordisk Kvindenavn - 111
Ellenborough, - 111
1) Edward Law, Baron, eng. Jurist, (1750-1818) - 111
2) Hans Søn af s. N.,(1790-1871) Medlem af Underhuset og Peer - 111, 112
Eller, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 6 km SØ. f. Düsseldorf - 112
Eller, Elias, tysk, religiøs Sværmer, Stifter af den E.'ske ell. Ronsdorf-Sekten, (1690-1750) - 112
Ellerbeck, Landsby i Kongeriget Preussen, Prov. Schleswig-Holstein, ved Kiel-Bugten - 112
Ellermann, Vilhelm, dansk Læge, (1871- ) - 112
Ellerske Sekt, se Eller. - 112
Ellery, Robert Lewis John, eng. Astronom, (1827-1908) - 112, 113
elleskudt, ellevild, se Elverfolk. - 113
Ellesmere, By i det vestlige England, Shropshire, ligger smukt ved den lille Sø E. og ved E.-Kanalen - 113
Ellesmere, Francis Egerton, Jarl (1800-57) - 113
Ellesmereland, hele den store Polarø, der ligger NV. f. Grønland, hvorfra den er skilt ved Smith's Sound - 113
Elleveprøve tjener til at undersøge, om en Multiplikation af to Tal er udført rigtig - 113
Elleøre, lille Ø i Roskilde Fjord 2 Sm. N. f. Roskilde. - 113
Ellice, Edward, eng. Politiker (1781-1863) - 113
Ellice-Øerne ell. Lagune-Øerne, en Gruppe af Koraløer i det store Ocean N. f. Fidji-Øerne - 113
Ellichpur, By i de indobritiske Centralprovinser, ligger ved Parna, et af Tapti-Flodens Tilløb - 113
Ellide, Frithiofs Skib og allerede tidligere kendt som digterisk ell. sagnhistorisk Skibsnavn. - 113
Elling, Catharinus, norsk Komponist, (1858- ) - 113, 114
Ellinger, Heinrich Oscar Günther, dansk Fysiker og Politiker, (1857- ) - 114
Ellinggaard i Onsø Herred, Smaalenenes Amt, er en af Norges ældste adelige Sædegaarde - 114
Elliot, Celeste, eng. Danserinde og Skuespillerinde, (1814-1882) - 114
Elliot, Charles Loring, amer. Portrætmaler, (1812-1868) - 114
Elliot, Charles, Sir, eng. Admiral, (1801-1875) - 114, 115
Elliot, George, Sir, eng. Admiral, (1784-1863) - 115
Elliot, George Augustus, eng. General, (1718-1790) - 115
Elliot, Henry George, Sir, eng. Diplomat (1817-1907) - 115
Elliot, Henry Miers, Sir, eng. Historieskriver, (1808-1853) - 115
Elliot, Hugh, eng. Diplomat (1752-1830) - 115
Elliott, Ebenezer, engelsk Digter (1781-1849) - 115, 116
Ellipse (mat.), en af de under Navnet Keglesnit kendte Kurver - 116
Ellipse (gr.) betegner i Sprogvidenskaben Udeladelse af et tilsyneladende uundværligt Element - 116
Ellipsestyring skal ved et System af Stænger, styre et Punkt saaledes, at det kun kan bevæge sig i en ret Linie - 116, 117
Ellipsograf, et Apparat til kontinuerlig Beskrivelse af en Ellipse - 117
Ellipsoide (mat.) er den af de saakaldte Keglesnitsflader, i hvilken alle plane Snit er Ellipser - 117
elliptiske Funktioner (mat.) - 117
elliptisk Polarisation, se Polarisation. - 117
Ellis, Alexander John, eng. Videnskabsmand, (1814-1890) - 117, 118
Ellis, Havelock, eng. Essayist, (1859- ) - 118
Ellis, Robinson, eng. Filolog, (1834-1913) - 118
Ellisiv (Elisabeth), ægtede c. 1045 Harald Haardraade - 118
Ellora, indisk By, af de Indfødte kaldet Elura ell. Velur(e) - 118
Ellore , se Eluru. - 118
Ellsworth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 125 km ØNØ. f. Augusta paa begge Bredder af Union River - 118
Ellwangen, By i Kongeriget Württemberg, ligger i en smuk Dal ved Neckars Biflod Jagst - 118, 119
Elm, Landsby i Schweiz, Kanton Glarus - 119
El-Maabed, se Amrit. - 119
Elmacin, Djirdjis, i Orienten bekendt under Navnet Ibn-al-Amid, (1205-1273) - 119
Elmalu, By i Lilleasien, i det tyrk. Vilajet Adalia - 119
Elman, Misha, russ. Violinist, (1892- ) - 119
Elmanistas kaldtes en Gruppe af portug. Digtere i Slutn. af 18. Aarh. - 119
Elmblad, Johannes Vilhelm Samuel, sv. Operasanger (Bas), (1853-1910) - 119
Elmblad, Per Magnus, sv. Skolemand og Præst, (1806-87) - 119
Elmen, Landsby og Badested ved Elben i den preuss. Prov. Sachsen. 18 km fra Magdeburg - 119
Elmgaard, Hans Bertel Marius, dansk Forf., (1861-1894) - 119
Elmgren, Sven Gabriel, finsk Bibliotekar og Forfatter, (1817-1897) - 119, 120
Elmina, Sâo Jorge da Mina, Havnestad ved Guinea-Bugten i den britiske Koloni Guldkysten - 120
Elmira, By i U. S. A., Stat New York, ligger ved en Biflod til Susquehannah River - 120
Elmira Reformatory, Tvangsopdragelsesanstalt ved ovenn. Elmira, oprettet 1870 - 120
Elmore, Alfred, irsk Historiemaler, (1815-1881) - 120
Elmore's Malmkoncentrationsmetode, se Malm koncentration. - 120
Elmquist, Gustaf Henning, sv. Socialøkonom og Administrator, (1871- ) - 120, 121
Elmquist, Karl Magnus Hugo, svensk Billedhugger, (1862- ) - 121
Elmqvist, Adolph Frederik, dansk Boghandler og Litterat, (1788-1868) - 121
Elmshorn, By i Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Holsten), ligger c. 30 km NV. f. Altona - 121
Elmsild ell. Skt Elm's Ild, elektriske Lysbuske, som man undertiden i en mørk Nat kan se - 121
Elmsley, Peter, eng. Filolog, (1773-1825) - 121
Elna, dansk Kvindenavn, egl. bornholmsk Form af Ellen - 121
Elne, By i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales, Arrond. Perpignan (Bousillon), 13 km SØ f. Perpignan - 121
Eloah, se Elohim. - 121
El-Obeid (Obeid), Hovedstaden i Prov. Kordofan i Angloægyptisk Sudan, ligger ved den nordlige Fod af Djebel Kordofan - 121, 122
Elodea, se Helodea. - 122
Éloge (fr.) betyder en Lovtale, mest biografisk - 122
Elogium (lat.), Indskrift, særlig Gravskrift i det antikke Rom - 122
Elohim, hebr. Betegnelse for Guddom. Ordet er Flertal af Eloah - 122
Elohisten, se Pentateuchen. - 122
Elokution (lat.), Udtalelse, Foredragsmaade, Foredrag. - 122
Elokvens (af lat. eloquentia), Veltalenhed. - 122
El Ole, sp. Pantomimedans, indført paa Scenen af den spanske Danserinde Pepita. - 122
Elongation (lat.) betyder Forlængelsen, alm. specielt Forlængelsen ved Brudgrænsen - 122
Elongation, et svingende Legemes, f. Eks. et Penduls, Afvigelse fra Hvilestillingen - 122
Elongation (astron.), Vinkelafstand, specielt den Vinkelafstand, hvori en Planet staar fra Solen - 122
Elopura, se Sandakan. - 122
eloquentia (lat.), Veltalenhed - 122
Élouges, By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, Station paa Jernbanen Mons-Quiévrain - 122
El Paso, Navn paa en meksikansk og paa en amer. By, der ligger lige over for hinanden - 122
1) E. P. i Meksiko, der ogsaa kaldes E. P. del Norte ell. Ciudad Juarez - 122
2) E. P. i U. S. A., Stat Teksas, er dog af endnu større Vigtighed som Handelsby - 122
Elpasolit, et hidtil kun ufuldstændig kendt Mineral fra Pikes Peak-Egnen, El Paso County i Colorado - 123
Elpenor, en af Odysseus' Mænd, der beruset havde lagt sig til at sove paa Taget i Kirke's Bolig - 123
Elphinstone, George, Viscount af Keith, eng. Admiral, (1746-1823) - 123
Elphinstone, Mountstuart, eng. Statsmand, (1779-1859) - 123
Elpidit, et specielt grønlandsk Mineral, der findes i Pegmatitgange ved Narsarsuk i Julianehaab Distrikt - 123
Elpistiker er i den gr. Filosofi Betegnelsen for en Tænker, der grunder sin Opfattelse alene paa Haab - 123
Elreno, El Reno, By i U. S. A.. Stat Oklahoma, ligger 65 km SV. f. Guthrie i Nærheden af Fort Reno - 123
Elritse, se Karpefisk. - 123
Elsa, Flod i Mellemitalien, udspringer i det toskanske Højland V. f. Siena - 123
Elsass (lat. Alsatia, fr. Alsace), tidligere fr. Prov., nu en Del af det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 123, 124
Elsasser, Friedrich August, tysk Maler, (1810-1845) - 124
Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige - 124, 125, 126, 127, 128
Elsdyr (Alces), norsk Elg, se Hjorte. - 128
Elsdyr-Antilope, se Antiloper. - 128
Else, dansk Kvindenavn, opstaaet af det bibelske Elisabeth - 128
Elsehoved, Fyns Østkyst, 13 Sm. S. f. Nyborg - 128
Elsheimer (Elzheimer), Adam, tysk Maler og Raderer, (1578-1610) - 128
Elsholtzia, se Kryddermynte. - 128
Eiskamp, Max, belgisk Digter, (1862- ) - 128, 129
Elskov, Kærlighed mellem Mand og Kvinde, især som gensidig Følelse - 129
Elskovshof (Kærlighedshof, Kærlighedsdomstol) er den danske Betegnelse for, hvad der paa Fransk kaldes cour d'amour - 129
Elster, to Floder i Mellemtyskland, hørende til Elb-Systemet. - 129
1) Weisse-E. udspringer paa E.-Bjergene paa Grænsen mellem Böhmen og Sachsen - 129
2) Schwarze-E. udspringer i Oberlausitz i Sachsen - 129
Elster, i Reglen kaldet Bad E., Landsby og Badested i Kongeriget Sachsen tæt ved den bøhmiske Grænse - 129, 130
Elster, Ernst, tysk Sproglærd, (1860- ) - 130
Elster, Johann Philipp Ludwig Julius, tysk Fysiker, (1854- ) - 130
Elster, Kristian Mandrup, norsk Forf., (1841-1881) - 130, 131
Elster, Kristian, norsk Forf., (1881- ) - 131
Elster, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1856- ) - 131
Elswick, se Newcastle. - 131
Elszler, 1) Fanny, Balletdanserinde, (1810-1884) - 131
2) Therese E., (1808-1878), Balletdanserinde - 131
Elteke, ass. Altaqu, en Levitstad i Nærheheden af Ekron - 131
Eltham, Landsby i det sydøstlige England, Grevskabet London, S. f. Woolwich - 131
Elton, Saltsø i det sydøstlige Rusland, ligger midt i en øde, mennesketom Steppe, 160 km ØNØ. f. Volga-Knæet ved Zarizyn - 131, 132
Elton, James Frederick, britisk Afrikarejsende (1840-77) - 132
El-Tor-Vibrioner maa betragtes som en Afart af Koleravibrionen - 132
Eltz, Biflod til Mosel, udspringer i Eifel, løber mod SØ. og udmunder ved Moselkern - 132
Elu, det gamle singhalesiske Litteratursprog (kendt fra 12. Aarh. og senere) - 132
Elucidarius, se Lucidarius. - 132
elucidere (lat.), belyse, oplyse, forklare; Elucidation, Belysning, Oplysning, Forklaring. - 132
eludere (lat.), undgaa noget; forpurre, kuldkaste noget, omgaa; narre, skuffe. - 132
Elukhen, Alexander, russ. Komponist, (1876- ) - 132
Elul, i den senere israelitiske, fra Babylonerne optagne, Kalender den 6. Maaned, nærmest svarende til vor September - 132
Elura, se Ellora. - 132
Eluru (Ellore), By i det sydøstlige Forindien, Prov. Madras, Distrikt Kistoa - 132
Elution (lat.), Elustriation, pulverformede Stoffers Rensning ved Udvaskning - 132
Eluvium ell. eluviale Dannelser - 132
Elv er en især i Norge brugelig Benævnelse for en Flod - 132
I nordisk Folketro knyttes to Arter af overnaturlige Væsener til E.: - 132
1) kvindelige Væsener (i Mytologien nævnte som Jættemøer) - 132
2) I Modsætning til dem opfattes de mandlige Væsener ikke som selve E., men som havende deres Bolig i E. - 132
Elvan, en i Cornwall og Devonshire i Gange optrædende Bjergart - 132, 133
Elvas, sp. Yelves, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 265 km Ø. f. Lissabon - 133
Elvebakken, et i Alten Herred, Finmarkens Amt - 133
Elvedalen, Særbenævnelse for en Del af Glommen-Dalen mellem Tønsæt og Aamot Herreder - 133
Elvedgaard, Hovedgaard i Skovby Herred, NV. f. Odense - 133
Elvegaardsmoen ligger ved Bunden af Herjangen Fjord N. f. Narvik i Ankenes Herred, Nordlands Amt - 133
Elvegrimer, »de bistre Folk ved Elven« (Göta-elv) - 133
Elvekonge, se Vandstær. - 133
Elvénd (Alvend) Dagh, de Gamles Orontes, 3270 m høj Bjerggruppe i det vestlige Persien - 133
Elverfolk, Ellefolk, sv. Elvor, norsk Alvefolk; hos de nordiske Folk Navne paa smaa, luftige Væsener - 133, 134, 135, 136
Elverhøj, - 136
1) en Høj, der tros beboet af Elverfolk; - 136
2) dansk Folkevise; - 136
3) Skuespil af J. L. Heiberg 1828. - 136
Elverskud, - 136
1) i nordisk Folketro en af Elverfolk paaført Sygdom, - 136
2) nordisk Folkevise, en ejendommelig Omformning af en over en stor Del af Europa udbredt Folkevise - 136
Elverum Herred, Søndre Østerdalen Fogderi, Hedemarkens Amt - 136, 137
Elvius, Sofus Helenus, dansk Genealog, (1849- ) - 137
Elwart, Antoine Amable Elie, fr. Musiker (1808-77) - 137
Elwood , By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 64 km NØ. f. Indianapolis - 137
Ely, By i det østlige England, Cambridgeshire, ligger V. f. Ouse, 24 km NNØ. f. Cambridge - 137
Ely, Richard Theodore, amer. Socialøkonom, (1854- ) - 137
Elymas, »Vismand«, Benævnelse for en jødisk Mager, Barjesus - 137
Elymus, se Marehalm. - 137
Elyria, By i U, S. A., Stat Ohio, ligger 15 km fra Lake Erie ved Black River - 137
Elysée, se Paris. - 137
Elysiidæ, smaa nøgne Havsnegle uden Gæller, med Hudaandedræt og fimrende Kropoverflade - 137
Elysion. I Grækernes ældste episke Digtning: den Forestilling, at enkelte Mennesker lever evigt uden Sorg og Savn - 137, 138
Elytritis (gr.), Betændelse af Moderskeden, er oftest overfladisk, katarralsk, - 138
Elytrocele (gr.;, Fremfald af Moderskeden. - 138
Elytron, d. s. s. Vagina. - 138
Elytron, d. s. s. Dækvinger (s. d.). - 138
Elytrorafi (gr.), d. s. s. Kolporafi. - 138
Elz, Biflod i højre Bred til Rhinen, udspringer paa Schwarzwald - 138
Elze, Karl Friedrich, tysk Litteraturhistoriker, (1821-1889) - 138
Elzevir (ogsaa stavet Elzevier, Elsevier eller Elsevir), berømt hollandsk Bogtrykker- og Forlæggerfamilie - 138, 139
Elæa, d. s. s. Elaia. - 139
Elæagnus L., Slægt af Sølvbladfam., smaa Træer ell. Buske hyppig med Grentorne. - 139
Elæis Jacq.. Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), store Træer med tyk, opret ell. nedliggende Stamme - 139
Elæocéccaolie, se Aleuritesolie. - 139, 140
elæodorisk (gr.), blandet med Olie (om Voks, der benyttedes til Oldtidens enkaustiske Maleri, se Voksmaleri). - 140
Elæolit, se Nefelin. - 140
Elæolitsyenit, se Nefelinsyenit. - 140
Elæometer (gr.) kaldes undertiden et særlig til Olier bestemt Aræometer. - 140
Elæopten, se Olier, æteriske. - 140
Elæosaccharum, d. s. s. Oliesukker (s. d.). - 140
Em kalder man den Taage, som viser sig over varmt, især kogende Vand - 140
emacerere (lat.), udmarve, afmagre, udsulte; Emaceration, Udmarvning, Udsultning, Afmagring. - 140
émail à jour, se Emaille. - 140
émail brun (fr.), ukorrekt Betegnelse for en Teknik, der intet har at gøre med Emaille - 140
émail champlevé; é. cloisonné , se Emaille. - 140
Emaille (fransk email, italiensk smalto) (hermed l Tavle), letflydende Glassorter, som paasmeltes Metalgenstande - 140, Emaille, (blank), 141, 142, 143
Emaillefarver. Ved E. forstaas dels egentlige E., dels forsk. Malerfarver - 143
Emaillefotografi - 143
Emaillemaleri, se Emaille. - 143
emaillere, se Emaille. - 143
Emanation (egl. Udflyden) i Filosofien om den Proces, hvorved de lavere Former for Væren antages at udgaa fra de højere - 143, 144
Emanation (lat.), Udstrømning. - 144
l)Emanationsteori, d. s. s. Emissionsteori (se Ly s). - 144
2) E., radioaktive Luftarter, der opstaar ved Omdannelse af Radium, Thorium og Aktinium, se Radioaktivitet. - 144
Emancipation (lat. emancipatio). I Romerretten: den retslige Handling, hvorved et Barn frigjordes fra Fædrenemagten - 144
Emancipationsakten kaldes det eng. Parlaments Akt af 13. Apr. 1829; om Katolikkernes »Emancipation« i det britiske Rige - 144
emancipere (lat.), frigøre; gøre ligeberettiget; e. sig, frigøre sig; afkaste et Afhængighedsforhold - 144
emanere (af lat. emanare), udstrømme, udspringe, udgaa, men ogsaa brugt i aktiv Bet.: lade udgaa, udstede - 144
Emanium, se Aktinium. - 144
Emants, Marcellus, holl. Forf. (1848- ) - 144
Emanuel I (port. Dom Manoel, den Store eller den Lykkelige, Konge af Portugal, (1469-1521) - 144
Emanuel Philibert, Hertug af Savojen, (1528-1580) - 145
Emanuel-Stil kaldes den tidlige Renaissancestil i Portugal - 145
Emathien hed i Oldtiden den centrale Del af Makedonien, fra den thermæiske Bugt til Bjergene Bora og Bermios - 145
Emaus, d. s. s. Emmaus. - 145
Emba, Flod i Kirgisersteppen, den russ. Prov. Uralsk, udspringer paa Mugodjar-Bjergene N. f. Aral-Søen - 145
Embach, estisk Emma-jöggi, Flod i det vestlige Rusland, Guv. Livland - 145
Emballage (fr.), den Indpakning, hvormed en Vare forsynes for at kunne forsendes og være Genstand for Handelsomsætning - 145
Embargo (af sp. embargar, anholde), en i offentligretlig Øjemed foretagen Beslaglæggelse af en fremmed Nations Skibe - 145
embarkere (af fr. embarquer), indskibe; indlade Fragt; Embarkement, Indskibning, Indladning af Varer. - 145
embarras(fr.), Forvirring, Forlegenhed; Ulejlighed - 145
Embaterion (gr.), Krigs- ell. Marchsang. - 146
Embede, Tjeneste ell. overdraget Hverv - 146, 147
Embede, Kristi tredobbelte E., er det Skema, hvorefter den traditionelle Dogmatik har behandlet Jesu Frelsesværk - 147, 148
Embedsadel, Adel, hvis Adelskab beror paa Embedsstilling ell. Afstamning fra nogen, der har beklædt en saadan - 148
Embedsalder er den Tid, en Embedsmand har været i Embede - 148
Embedsbestalling, se Bestalling. - 148
Embedsbog, se Embedsprotokoller. - 148
Embedsbolig, en Bolig, der er knyttet til Indehavelsen af et Embede - 148, 149
Embedsdistrikt, se Distrikt og Embedskreds. - 149
Embedsdragt bruges om den fra den alm. borgerlige afvigende Paaklædning - 149
Embedsed. Efter de fleste Staters Love aflægger Embedsmændene ved Tjenestens Tiltrædelse en skriftlig edelig Forsikring - 149
Embedseksamen, den et saakaldet Embedsstudium afsluttende Prøve - 149
Embedsemolumenter, Betegnelsen for de med et Embede forbundne forskellige Indtægter - 149
Embedsforbrydelser *c: strafbare Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand krænker sine særlige Pligter - 149, 150, 151
Embedsfortabelse. de forsk. Maader, paa hvilke en Embedsmand kan miste sit Embede - 151
Embedshemmelighed. Embedsmænds Pligt til at hemmeligholde, hvad de under deres Embedsgerning maatte have erfaret - 151, 152
Embedsjord, se Embedsbolig. - 152
Embedskreds, det stedlige Omraade, inden for hvilket det tilkommer en Embedsmand at udøve sin Embedsmyndighed - 152
Embedslæge. Danmarks E. er dels Amtslæger, dels Kredslæger - 152
Embedsløn, se Lønning. - 152
Embedsmand kaldes den, der beklæder et Embede - 152, 153, 154, 155, 156, 157
Embedsmisbrug og Overskridelse af Embedsmyndighed. - 157
Embedsprotokoller anskaffes af Embedet - 157
Embedsrang, den af Embedsstillingen følgende Plads i Rangforordningen, se Rang. - 157
Embedsskat (1768-1845) indført Skat til Staten af Embedsindtægter og Pensioner - 157
Embedstavshed, se Embedshemmelighed. - 157
Embedstegn. Med visse Tjenestestillinger er forbundet et ydre Embeds- ell. Bestillingstegn ell. Mærke - 157
Embedstitulatur, den Betegnelse, som i det officielle Sprog bruges i Henvendelser til Embedets Indehaver - 157
Embelia Burm., Slægt af Myrsinaceer med 50-60 Arter, krybende Buske - 157
Emberiza, se Værlinger. - 157
Embla, i nordisk Gudedigtning den første Kvinde, skabt sammen med Manden Ask af to Træer paa Strandbredden. - 158
Emblem kaldtes i Oldtiden Relieffer af Metal, der som Dekoration anbragtes paa Kar o. a. Genstande - 158
Emblica, se Phyllanthus. - 158
Emboli (gr.), Tilstopning af Aarerne ved et i disse cirkulerende fremmed Legeme - 158
Embolit (Klorbromsølv), et Mineral, der bestaar af Klorsølv og Bromsølv i varierende Blanding - 158
Embolus, se Emboli. - 158
Embonpoint, ved godt Huld, Førhed, Fyldighed, Korpulence. - 158
Emborg, se Øm Kloster. - 158
Emborg, Jens Laursøn, dansk Komponist, (1876- ) - 158
Embouchure, se Ansats. - 158
embrassere (fr.), omarme, omfavne, kysse. - 158
Embrasure (fr.), Dør- ell. Vinduesaabning med skraat tilbagevigende Sider for at skaffe tilstrækkeligt Lys i Lokalet - 158
Embrasure, se Skydeskaar. - 158
Embritit, d. s. s. Boulangerit. - 158
embrouillere (aff r. embrouiller), bringe i Forvirring, Uorden. - 158
Embrun, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes, ved Foden af det 2544 m høje St Guillaume - 158, 159
Embryo(græsk: »Kim«, af spire), Foster, egl. den ufødte Frugt i Moders Liv, saa længe endnu ikke alle Formdele er udviklede - 159
Embryo (bot.), se Kim. - 159
Embryogeni (gr.), Fosterets Tilbliven og Udvikling, henh. Læren herom (se Foster). - 159
Embryologi (gr.), den Gren af den zool.-anatom. Videnskab, som behandler Organismens Udformning - 159, 160
Embryonalhinder, d. s. s. Fosterhinder. - 160
embryonalt Væv (bot.) er ungt, «endnu delingsdygtigt Parenkym - 160
embryonisk (embryonal), uudviklet. - 160
Embryosæk d. s. s. Kimsæk, se Foster. - 160
Embryotomi (gr.), Sønderdeling af Fosteret, en Fødselsoperation, der anvendes, hvor Fosteret ikke kan bringes til Verden - 160
embuscade (fr.), Baghold. - 160
Emde, se Karpefisk. - 160
Emden, tidligere Embden, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, Ostfriesland, ikke langt fra Mundingen af Ems - 160
Emelé, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1830-1905) - 160
emenda (nylat. og ital., fr. amende), Pengebod, Bøde. e. saxonica, Penge, der betales til Afværgelse af Straf. - 161
emendere (af lat. emendare), rette, berigtige, forbedre. Emendation, Rettelse, Berigtigelse, Forbedring - 161
Emeraldin, d. s. s. Aldehydgrønt. - 161
Emergenser (lat.) (bot.) er sværere Haardannelser, som opstaar ved Delinger i de under Overhuden liggende Cellelag - 161
Émeric-David, Toussaint Bernard, fr. Kunsthistoriker (1755-1839) - 161
emeritus (lat.: udtjent), der opr. betegnede en udtjent rom. Soldat - 161
Emersion (lat.), et Himmellegemes Udtrædelse af et andets Skygge - 161
Emerson, Ralph Waldo, amer. Forf., (1803-1882) - 161, 162
Emery, Carlo, ital. Zoolog, (1848- ) - 162
Emerylit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer. - 162
Emesa, se Hemesa. - 162
Emeticum (gr. - lat.), d. s. s. Brækmiddel. Emetokathartlcum, Brækmiddel, der samtidig virker afførende. - 162
Emetin, C28H40N205, den virksomme Bestanddel i Brækrod (Radix Ipecacuantiæ) - 162
émeute (fr.), Mytteri, Opstand, Oprør. - 162
Emfase (gr.), et retorisk Virkemiddel, der ved sammentrængt Kraft i Udtrykket lader dette betyde mere, end der egl. udtales - 162
Emfolit, d. s. s. Diaspor. - 162
Emfysem (gr.), egl.: Oppustning med Luft, Tilstand, hvor Luft er trængt ind i Organismens Bindevæv - 162, 163
Emfyteusis (gr.), et ejendommeligt romerretligt Forpagtningsforhold - 163
Emigranter, i Alm. Udvandrere, nærmest saadanne, som af politiske og religiøse Grunde forlader deres Hjemland - 163, 164
emigrere (lat.), udvandre; Emigration, Udvandring, Emigrant, Udvandrer, se Udvandring - 164
Émile, se Rousseau, J. J. - 164
Emilia, Landskab i Kongeriget Italien, udfylder Trekanten mellem Apenninerne, Po-Floden og Adriaterhavet - 164
Emilia Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), Urter - 164
Emin (arab.: paalidelig) - 164
1) anvendes i Tyrkisk i Betydningen Forstander, Direktør - 164
2) E. er Navnet paa en af Kalifen Harun-al-Rashid's Sønner - 164
3) E. er det tyrk. Navn paa en russ. Forf. Feodor Alexandrovitsch (1735-70) - 164
Emine Balkan, den østligste, i Kap Emine Burún i Sortehavet fremspringende Del af Balkan - 164
Eminence (lat.), en Titel, som forhen undertiden tillagdes Kejsere og Konger samt Biskopper - 164, 165
eminent (lat.), fremragende, fortrinlig; deraf Eminence (s. d.). - 165
Eminescu, Mihail, rum. Digter, (1850-1889) - 165
Emin Pasha, Eduard Schnitzer (1840-92), tysk Opdagelsesrejsende, Administrator og Naturforsker - 165, 166
Emir (arab.: Høvding, Anfører) er nu Titlen paa de nordafrikanske Stammers Overhoveder - 166
Emir Beshir er Navnet paa en af Drusernes berømteste Høvdinger - 166
Emissaria Santorini (lat.) kaldes smaa Vener, der forbinder Venerne i Kraniet med Hudvenerne - 166
Emission (lat.: Udsendelse), den Handling, hvorved noget udgives, udstedes, sættes i Omløb - 166
Emissionsbank, en Bank, hvis Opgave er at emittere (udstede) Sedler, Aktier ell. Obligationer - 166
Emissionskurs. Ved Udstedelsen af nye Aktier ell. Fremlæggelsen af nye Laan plejer man at fastsætte Tegningskurs - 166, 167
Emissionsspektre, se Spektralanalyse. - 167
Emissionsteori, se Lys. - 167
Emissær (lat.), Udsending. - 167
Emiter nævnes i det gl. Test. som Moabs opr. Beboere, et Kæmpefolk. - 167
emittere (lat.), udsende, udgive, udstede. Se Emission. - 167
Emma, eng.-dansk Dronning, ( -1052) - 167
Emma Vilhelmine Therese, Enkedronning af Nederlandene, (1858- ) - 167
Emma Mine, berømt Sølvmine i det nordamerikanske Territorium Utah, 40 km Ø. f. Salt Lake City. - 167
Emmaus, By i Palæstina, omtales oftere i Makkabæerbøgerne, hos Josefos og i Talmud - 167
Emme, to Smaafloder i Schweiz. - 167
1) Store E udspringer i Berner Oberland N. f. Brienzer-Søen - 167
2) Lille E. udspringer ogsaa i Berner Oberland, mien noget østligere - 167
Emmeleia (gr.), Kordans i Tragedien. - 167
Emmenagoga (gr.), Lægemidler, der fremkalder ell. forstærker Menstruationsblødningen - 167
Emmendingen, By i Storhertugdømmet Baden, ligger 14 km N. f. Freiburg nær ved Elz - 167
Emmenthal, se Emme. - 167
Emmerich, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., ligger paa højre Bred af Rhinen, kun 3,5 km fra den holl. Grænse - 167, 168
Emmerich, Anna Katharina, den stigmatiserede Nonne fra Dulmen, (1774-1824) - 168
Emmert (Søv.) et ældre Udtryk for den Bøsning, der anbringes i et Pumperør som Leje for Pumpeventilen - 168
Emmetropi (gr.) kaldes Brydningstilstanden hos et Øje, naar dets Fjernpunkt ligger uendelig langt fra Øjet - 168
Emmet'sk Ruptur kaldes en Udrivning af den ydre Modermund (til den ene ell. begge Sider) - 168
Emmich, Albert Theodor Otto v., tysk General, (1848-1915) - 168
Emminghaus, Hermann, tysk Sindssygelæge, (1845-1904) - 168
Emmonit er en kalkholdig Strontianit, se Aragonit. - 168
Emmonsit, Mineral, en Tellurforbindelse af Jern - 168
Emodin, Frangulinsyre, en Metyltrioxyanthrachinon - 168
E-mol, den Mol-Tonart, der har E. til Grundtone; har et # for f. - 168
Emolet, en tidligere, vistnok især i det norske Bysprog alm. Betegnelse for den lille Multiplikationstabel - 168, 169
Emollientia (lat.), opblødende, blødgørende Lægemidler - 169
emollitio cerebri, d. s. s. Encefalomalaci. - 169
Emollition (lat,), opblødt Tilstand, bruges i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring af Vævsdele - 169
Emolument (af lat. emoluméntum), Fordel, Gevinst, Indtægt, navnlig Biindtægt. Smlg. Embedsemolumenter. - 169
Emotion kaldes Overgangsformerne mellem de egentlige Følelser og de autopatiske Affekter - 169
Emotionsneurose, Nervelidelse som skyldes Sindsbevægelser, Sorg, Skræk e. l. - 169
Emoy, se Amoy. - 169
Empaisme (gr.), Indlægning af Metal i Staal og af Guld i Sølv; Empaistik, Kunsten at udføre saadanne Arbejder. - 169
Empecinado, Juan Martin Diaz, kaldet el E., sp. General (1775-1825) - 169
Empedokles fra Akragas, gr. Filosof (c. 483-23 f. Kr.) - 169, 170
empereur (fr.), Kejser. - 170
Empetraceæ, se Rævlingfamilien. - 170
Empetrum, se Rævling. - 170
emphyteusis, d. s. s. Emfyteusis. - 170
Empidæ, Fam. af Fluernes Orden, kendelig paa det lille kuglerunde, fra Brystkassen skarpt afsatte Hoved - 170
empire (fr.), Kejserdømme, Kejserrige, navnlig det fr. Kejserrige under Napoleon I og III. - 170
Empire Day, Festdag, der siden 1904 fejres aarlig den 24. Maj (Dronning Victoria's Fødselsdag) - 170
Empire-Stil, den særegne Form af Nyklassicismen, der fik sit Præg under Napoleon I - 170
Empiri, Erfaring, Erfaringslære - 170
Empiriker (gr.) kaldes, særlig i Lægevidenskaben, den, der støtter sig til Erfaringen. - 170, 171
empirisk, hentet fra, stemmende med Erfaring. - 171
Empirisme betegner bl. a. den Opfattelse, der lægger Vægt paa Indhøstning af Erfaringer - 171
Empirist, en Mand, der holder sig til grov Empiri ell. er Tilhænger af Empirisme i en ell. anden Form. - 171
Empis, Adolphe, fr. dram. Forf. (1795-1868) - 171
Emplacement er en i Terrainet udgravet Standplads for lettere Skyts - 171
Emplektit (Kobbervismutglans), et lysegraat metallisk Mineral af Sammensætning CuBiS2 - 171
Emplekton, Murværk, hvis ydre Sider var opførte af godt tilhugne Sten - 171
emploi (fransk), Brug, Anvendelse; Ansættelse, Embede, Rollefag - 171
Empoli, By i Kongeriget Italien, Prov. Firenze, ligger 10 km Ø. f. San Miniato paa venstre Bred af Arno - 171
Empoli, Jacopo da, egl. Chimenti, ital. Maler, (1554-1640) - 171
Empore (af samme Stamme som t. »empor«, opad) betegner i den kirkelige Arkitektur ethvert Pulpitur eller Galeri - 171, 172
Emporia, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 95 km SV. f. Topeka ved Neosho River - 172
empressere (af fransk s'empresser), bestræbe, anstrenge sig ivrig for noget; empressement, Tjenesteiver. - 172
emptio (lat.) Køb. e. et venditio (Køb og Salg) var den romerretlige Betegnelse for Køb- og Salgsretshandelen - 172
Empusa (gr.) var efter oldgræsk Overtro et Spøgelse, der hørte til Hekate's Omgivelser - 172
Empusa Cohn, Svampeslægt af Entomophthoraceernes Fam., snylter i forsk. Insekter - 172
Empyem (gr.), i Reglen d. s. s. Empyema pleuræ o: Materieansamling i Pleura (se Lungehindebetændelse) - 172
Empyreum betegner i den middelalderlige Filosofi og Dogmatik den yderste Del af Universet - 172
empyreumatiske Olier, ved den tørre Destillation af organiske Stoffer fremkomne tjærelignende Destillationsprodukter - 172
Empyromanti (gr.), Kunsten at tage Varsler af Brændofre (Empyra) - 172
Ems (lat. Amisia, holl. Eems), den vestligste og mindste af Nordtysklands tre store Nordsøfloder - 172
Ems, By og kendt tysk Badested, 6 km fra Koblenz i preuss. Regeringsdistrikt Wiesbaden - 173
Emscher, Biflod i højre Bred til Rhinen, løber gennem Ruhrs Kuldistrikt forbi Dortmund - 173
Emscher-Kridt, Afdeling af den yngre Kridtformation. - 173
Emsdepechen kaldes den Meddelelse, som den preuss. Førsteminister Grev Bismarck 13. Juli 1870 sendte - 173
Emsdetten, Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 13 km Ø. f. Burg-Steinfurt - 173
Emser, Hieronymus, en af Reformationens ivrigste rom.-kat. Modstandere, (1477/8-1527) - 173
Ems-Jade-Kanalen forbinder den hannoveranske By Emden ved Dollart-Bugten med Wilhelmshaven ved Jade-Bugten - 173, 174
Ems-Kanalen forbinder Groningen med Dollart-Bugten ved Byen Delfzijl - 174
Emspastiller, ægte, tilberedes af Saltet, som vindes ved Inddampning af Ems-vand - 174
Emspunktationen, Beslutning i Ems 25. Aug. 1786 af Kurfyrsterne af Köln, Trier og Mainz samt Ærkebispen af Salzburg - 174
Emsvand, se Ems (Bad). - 174
Ems-Vechte-Kanalen forbinder de hannoveranske Floder Ems (ved Hankenfähr) og Vechte - 174
Emtekjær Nor, Fyns Vestkyst, 4 1/2 Sm. N. f. Assens; lille Vig med lægt Vand. - 174
Emter, et, dansk Almueform af Eventyr (s. d. under Folkeminder) - 174
Emter, de afslaaede Aks og Aksstykker - 174
Emu, opr. et Navn paa Tranen, kaldte de portugisiske Søfarende de store Strudsfugle - 174
Emulsin er nu Fællesbetegnelse for en Blanding af forsk. Enzymer - 174, 175
Emulsion (lat.), en Blanding af en Vædske og et i denne uopløseligt, fint fordelt Stof - 175
Emulsionspapir er Papir overtrukket med et tyndt Lag Gelatine, Kollodium e. l. - 175
Emund den Gamle, sv. Konge, (c.1049-c.1056) - 175
Emunitet (nylat.), Fritagelse (f. Eks. for Straf ell. for Skatter). Emunitas regia, kgl. Fribrev. - 175
Emys, se Sumpskildpadder. - 175
Enånger, Sogn i Gefleborgs Len, Helsingland, Sverige - 175
enaarig (bot.), monocyclisk ell. annuel, kaldes en Plante, som fuldender sin hele Udvikling i Løbet af een Vækstperiode - 175
Enakiter ell. Enaksønner, et Kæmpefolk, der herskede i Egnen cm Hebron ved Israels Indvandring - 175
enakset (bot.) kaldes den Plante, hvis Primskud ender med en Blomst - 175
Enalider (bot.) kaldes i den bot. Økologi saadanne Plantesamfund, som vokser paa løs Bund i salt Vand - 175
Enaliosaurier, Fællesbetegnelse for en Del af den mesozoiske Tids Havøgler (Ichthyosaurer, Plesiosaurer). - 175
Enallage (gr.). Ombytning, var i den ældre Tids Sprogundervisning Benævnelse paa en af de saakaldte etymolog. Figurer - 175, 176
Enanthem (gr.), indvendigt Udslæt paa Slimhinderne, svarende til Exanthem paa Huden. - 176
Enantioblastæ, Orden af enkimbladede Planter - 176
Enantiomorfi (gr.), at to forsk. Krystalformer forholder sig til hinanden som en Genstand til sit Spejlbillede - 176
enantiostyl (bot.) kaldes i Blomsterbiologien en Plante med to Slags forekommende Blomster - 176
Enarea, Bjerglandskab i det sydlige Abessinien paa Grænsen af Kaffa - 176
Enare träsk, Inari, Indsø i den nordlige Del af Storfyrstendømmet Finland - 176
Enargit, et sort, metallisk Mineral af Sammensætningen Cu3AsS4 - 176
Enarthrosis (gr.), den Form af Kugleled, hvor Bevægeligheden i de forsk. Retninger er stærkt begrænset - 176
Enault, - 176
1) Etienne Joseph, fr. Forf. (1817-1883) - 176
2) Louis, fr. Forf., (1824-1900) - 176, 177
en avant (fr.), fremad! - 177
en bagatelle (fr.), som en ringe Ting, Ubetydelighed. - 177
enbasisk er enhver Syre, der kun indeholder eet Atom Brint - 177
en bloc, under eet, mange forsk. Ting paa een Gang - 177
Enbo, se Bestøvning, S. 121. - 177
en cabochon. En Ædelsten kaldes tildannet e. c., naar den har en hvælvet Forside - 177
Encalypta Leérsia (Klokkehætte), Slægt af de topfrugtede Bladmosser - 177
en camarade (fr.), som Kammerat, fortrolig. - 177
en Canaille, se Canaille. - 177
Encartaciones, Los E., et lille, men vigtigt Bjergværksdistrikt i det nordlige Spanien - 177
Encefalitis, d. s. s. Hjernebetændelse. - 177
Encefalocele [ræn-] (gr.), Hjernebrok, Fremtrængning af Kraniets Indhold gennem en oftest medfødt Defekt i Kraniet - 177
Encefaloid (gr.), en blød Kræftsvulst, hvor Vævets Udseende minder om Hjernevæv. - 177
Encefalomalaci, Hjerneblødhed, er en sygelig Proces i Hjernen - 177
Encefalon (gr.), d. s. s. Hjerne. - 177
Encefalopati (gr.), Hjernelidelse, Fællesbetegnelse for Affektioner af Hjernen. - 177
Enceinte brugtes tidligere som Fællesbetegnelse for alle de Fæstningsanlæg, der omsluttede et befæstet Punkt, - 177
Enceladit, d. s. s. Warwickit. - 177
Encellerust (Uroniyces Link), Slægt af Rustsvampe med brune, tykvæggede, stilkede, encellede Hvilesporer - 177, 178
en chef (fr.), som Øverstbefalende - 178
Enchondroma, se Brusksvulst. - 178
Enchytræer, smaa hvidlige Orme, hørende til Slægten Enchylræus - 178
Encina (ell. Enzina), Juan del (ell. de la), sp. Digter og Komponist, (1469?-1529?) - 178
Encke, Erdmann, tysk Billedhugger, (1843-1896) - 178
Encke, Johann Franz, tysk Astronom, (1791-1865) - 178, 179
Enckell, Magnus, finsk Maler, (1870- ) - 179
Encke's Komet, se Kometer. - 179
Encounterbay, stor aaben Bugt paa Kysten af Sydaustralien med Havnen Port Elliot - 179
encouragere, indgyde Mod, tilskynde, opmuntre. - 179
Encrinus, en Slægt af Sølillier, der findes navnlig i den mellemste af Tysklands 3 Triasafdelinger - 179
Encrinuskalk, se Muslingekalk. - 179
Encyklika (gr.), en Rundskrivelse - 179
encyklisk (gr.), gennemløbende en Kreds; e. Brev d. s. s. Rundskrivelse, Encyklika. - 179
Encyklopædi (gr.) Sum af Viden og Kunnen i alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver maatte tilegne sig - 179, 180, 181, 182, 183, 184
Encyklopædister kaldes undertiden den ret brogede Kreds af Forf., der medarbejdede ved Diderots store Encyklopædi - 184
Encænia, det gr. Navn for Tempelindvielsesfesten (hebr. chanuka) - 184
Endaortitis (gr.), Betændelse af Aorta's inderste Hinde. - 184
Endarteriitis (græsk), Betændelse af Pulsaarernes inderste Hinde. - 184
Endaseh (Endazé, Endeseh), Længdemaal (Alen), der indtil Meterens Indførelse brugtes i Rumænien - 184
Ende (Søv.), alm. Betegnelse om Bord paa et Stykke Tov - 184
Ende, Hans am, tysk Maler, (1864- ) - 184
Endeavour, Kystflod i den nordøstligste Del af Queensland, udmunder ved Cooktown - 184
Endeavour-Strædet, den sydligste Del af Torres-Strædet mellem York Halvøen og Prince of Wales Island - 184
Endehastighed (vitesse restante), den Hastighed, som Skarpet endnu har tilbage af den opr. (Begyndelseshastigheden) - 184, 185
Endeiolit, et Mineral fra Narsarsuk i Julianehaab Distrikt, Sydgrønland - 185
Endeknop, se - 185
1) Knop, - 185
2) Bryu m og Mnium. - 185
Endel betød i det ældre danske Sprog omtr. det samme som Enemærke (s. d.) - 185
Endelave, i Valdemar II's Jordebog Øndhælaghæ, Ø i det sydvestlige Kattegat ud for Horsens Fjord - 185
Endemann, Wilhelm, tysk Retslærd, (1825-1899) - 185
endemisk, se Epidemi. - 185
Endemoræne, se Moræne. - 185
Endepiller kaldes de af en Bros Piller, der ligger ved Enderne af Broen - 185
Ender, Axel, norsk Maler og Billedhugger, (1853- ) - 185
Ender, - 185
1) Johann Nepomuk, østerrigsk Maler, (1793-1854) - 185, 186
2) Thomas, (1793-1875), Landskabsmaler - 186
Enderbyland, høj Kyst ved den sydlige Polarkreds - 186
Enderim, se Rim. - 186
endermatisk Metode (gr.) kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man lader Lægemidlerne blive optagne gennem Huden - 186
Endermo, Indskæring fra Vulkan-Bugten paa Sydkysten af Jeso, Japan, danner en god Havn. - 186
Endestation, se Banegaard. - 186
en detail (fr.), i det enkelte, i det smaa, smlg. Detail og Detailhandel. - 186
Endetarm, se Tarmkanal. - 186
Endetarmsbetændelse, Proctitis, findes ved forskellige Tarmbetændelser - 186
Endetræ kaldes den Flade, som fremkommer, naar man overskærer et Stykke Ved vinkelret paa Cellernes Længderetning - 186
Endevertikal er den lodrette Gitterstang i en Brodrager, lige over Understøtningspunktet. - 186
Endivie (Cichorium endlvia L.), Art af Slægten Cikorie, der dyrkes som Køkkenplante - 186
Endlicher, Stephan Ladislaus, østerrigsk Botaniker, (1804-1849) - 186
Endoarteriitis, d. s. s. Endarteriitis. - 186
Endocarditis, Betændelse af Endo-cardiet, den indre Hinde i Hjertet. - 186
Endocardium, den tynde Hinde, som danner Beklædningen af Hjertets Hulrum, se Hjerte. - 186
endochondral Forbening, se Ben. - 186
Endochrom (bot.) kaldes de i Diatomécellen forekommende Farvelegemer ell. Farveplader - 186, 187
Endodérmis (gr.) (bot.), i Vævlæren: et bestemt, parenkymatisk Cellelag i Roden samt i mange Stængler - 187
Endoenzym benyttes undertiden som Betegnelse for en Gruppe af Enzymer - 187
Endoflebitis (gr.), Betændelse af Blod-aårernes inderste Hinde. - 187
Endogami, Indgifte, Giftermaal inden for samme Slægt ell. Stamme - 187
endogene kaldes i den dynamiske Geologi de Kræfter, der har deres Udgangspunkt fra Jordens Indre - 187
endogent (gr.) (bot.) kaldes et Organ, naar det anlægges inden i Moderorganet - 187
Endolymfe, se Øre. - 187
Endometritis (gr.), egl. Betændelse af Livmoderens Slimhinde - 187
Endoparasit, se Snyltedyr og Snylteplanter. - 187
Endor, By i Manasse, hvor Saul besøgte Dødemanersken - 187
Endorso (ital.), se endossere. - 187
Endoskop (gr.), et rørformet Instrument, beregnet paa at indføres gennem en Kanal - 187
Endosmose (Eksosmose), en nu kun lidet benyttet Betegnelse for Osmose - 187
Endosperm, se Frøhvide. - 187
Endospore (bot.), den hos de fleste sporedannende Bakterier inden for Cellens Beklædning dannede Hvilecelle ell. Spore - 187
Endosporium (bot.), det inderste af de Membranlag, som danner Sporens Cellehinde - 187
Endossatar, Endossent, se endossere. - 187
Endossement, se endossere. - 187
endossere, overdrage en skriftlig Fordring ved en Transport, der skrives paa Bagsiden (in dorso) af Papiret - 187, 188
endotermisk kaldes enhver kemisk Proces, hvorved der finder en Varmeabsorption, en negativ Varmetoning Sted - 188
Endothel , se Epithel. - 188
Endotoksin bruges om giftige Bakterieprodukter - 188
Endotryptase, Gærens proteolytiske æggehvidestof spaltende Enzym - 188
endozoisk, en Parasit, som lever inden i et Dyr (f. Eks. Bændelormen, Flueskimmelen, Kolerabakterien). - 188
Endymion, i de græske Sagn Maanegudindens (Selene's) Elskede, en skøn Yngling og ivrig Jæger - 188
Endækker. (Søv.), et Skib med l fast Dæk, Hoveddækket, fra for til agter uden have Bak, Overbygning, Halvdæk, Hytte etc. - 188, 189
Endækker. Benævnelse for Flyvemaskine med enkelt Bæreflade - 189
Ene (Ener), se Juniperus. - 189
Enebak, Herred, Nedre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - 189
eneberettiget er et Udtryk, Lovgivningen undertiden kræver anbragt paa visse Frembringelser - 189
Enebo, Sigurd, norsk Amatørastronom, (1866- ) - 189
Eneboere, se Anakoreter. - 189
Enebær, Bærkoglerne af Alm. Ene (se Juniperus). - 189
Enebærbrændevin, se Genever. - 189
Enebærodde, Nordkysten af Fyn, paa den vestlige Side af Indløbet til Odense Fjord - 189
Enebærolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Enebær - 189
Enebærtjære, Pyroleum Juniperi, ogsaa kaldet Cadeolie, spansk Cederolie - 189
en écharpe (fr.), paa skraa; Skudretningen danner en spids Vinkel med Frontens ell. Stillingens Retning. - 189
Enehøj Red, Nakskov Fjord, kaldes Ankerpladsen Ø. f. Enehøj, hvor man kan ankre i 5,5 m Vand. - 189
Enemesser ell. Privatmesser kaldes de Messer, som Præsten læser sammen med en Medhjælper ved et Sidealter - 189
Enemærke. I Jordfællesskabets Tid: et Stykke Jord, som var helt uden for Fællesskabet - 189, 190
enentydig, se entydig. - 190
Eneqvist, Eugenia Matilda, sv. Sangerinde, (1833-1898) - 190
Eneret kaldes den Adgang, der forbeholdes bestemte Personer, Selskaber ell. Institutioner til at udøve en Virksomhed - 190
Energetik, Læren om Energien. - 190
Energi (gr.), Kraft, Kraftudfoldelse, Evne til at overvinde Modstand; Handlekraft, Fynd, Eftertryk, energisk, besiddende E. - 190
Energi, Arbejdsevne - 190, 191, 192
energico, musikalsk Foredragsbetegnelse, energisk, med et kraftigt, beslutsomt Udtryk. - 192
Energide, se Celle S. 685. - 192
Energin. Med dette Navn betegnes to ganske forsk. med. Præparater. - 192
energisk, se Energi. - 192
Energumen (gr.), en Besat - 192
enerveret (lat.), afkræftet, svækket, udmarvet. - 192
eneste Skat, se Fysiokrater og Georgeisme. - 192
Eneström, Gustav Hjalmar, sv. Matematiker, Statistiker og Bibliograf, (1852- ) - 192
Eneterne, - 192
1) et Folk i det gamle Paflagonien. - 192
2) = Veneterne. - 192
Enevælde, se Absolutisme; om E.'s Indførelse i Danmark og Norge, se Danmark, S. 709 flg. - 192
en face (fr.), forfra, lige i Ansigtet; betegner i Billedkunsten, at en Skikkelse ses forfra i sin hele Udfoldelse. - 192
en famille (fr.), i Familiekredsen, i snæver, fortrolig Kreds. - 192
Enfantin, Barthélemy Prosper, ofte kaldet le pére E., fr. socialistisk Sværmer og Agitator, (1796-1864) - 192, 193
Enfants de France *c: Frankrigs Børn, tidligere i Frankrig Benævnelsen paa Kongernes i legitimt Ægteskab fødte Børn - 193
Enfants perdus (fr.: »fortabte Børn«), lette, med Arkebuser bevæbnede Tropper, der ved Stormløb gik i Spidsen - 193
Enfants sans souci eller Galants sans souci (de sorgløse Drenge eller Lapse) - 193
Enfant terrible (fr.: skrækkeligt Barn«), et snakkelystent Barn, der bringer sine Omgivelser i Forlegenhed - 193
Enfield, By i det sydlige England, Grevskab Middlesex, 17 km N. f. London Bridge - 193
Enfield. E. Bridge, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 44 km NNØ. f. Hartford paa venstre Bred af Connecticut River - 193
Enfilade (af fr. enfiler, trække Perler paa Snor) betegner i Arkitekturen Ordningen af en Række Værelser i een Flugt - 193
Enfilerbatteri, de Belejringsbatterier, der har til Opgave at beskyde Angrebsfronten paa langs - 193
enfilere (fr. enfiler), beskyde langs Længderetningen af en opstillet Styrke, en Forskansning ell. et Skib - 193, 194
enfin (fr.), endelig, kort sagt, nu vel! - 194
enfleurage (fr.), se Parfumer. - 194
Enfodsakse (bot. Monopodium) er en saadan Akse, som, idet den anlægger Sideakser vokser videre i een og samme Retning - 194
en for alle os alle for en, se solidarisk. - 194
Eng, lavt og fugtigt Jordsmon, klædt med en vedvarende og tæt Vegetation - 194, 195
Engadin, den schweiziske Del af Inn-Dalen - 195
Engagement, Løfte, Forpligtelse, Forbindelse; Fægtning; Antagelse i en Tjeneste, Ansættelse - 195
engagere (af fr. engager), forpligte; indvikle (i et Foretagende, i en Fægtning o. s. v.) - 195
En-Gannim, »Havekilde«, Navn paa to israelitiske Byer - 195
Engano (Pulo Pertja), Ø ved Sydvestkysten af Sumatra, hørende til Residentskabet Benkulen - 195
en garçon, leve e. g. *c: som Ungkarl. - 195
en garde (fr.), i Fægtekunsten den Stilling, i hvilken man er beredt baade til Forsvar og Angreb - 195
Engastrimant, se Bugtaler. - 195
Engastrius, en Dobbeltmisdannelse, hvor det ene Foster er skrumpet og indesluttet i det andet Barns Bughule - 195
Engblomme, se Trollius. - 195
Engbrystethed, Engbrystighed eller Trangbrystighed; forsk. Aandedræts-og Girkulationsorganerne hos Hesten - 195, 196
Engdyrkning, de Arbejder, der udføres for at vedligeholde Engenes Frugtbarhed - 196
Enge, Erik Mathiassen, norsk Politiker, (1852- ) - 196
Engedi (hebr.: »Gedekilden«), nu ain djidi, midt paa det Døde Havs Vestkyst - 196, 197
Engekali, se Skjaller. - 197
Engeknap, se Djævelsbid. - 197
Engel, dansk Mandsnavn, opstaaet af Ingjald; nu forældet; haves bl. a. i Stednavne - 197
Engelsholm, Engelstrup. - 197
Engel ell. Esterling, gl holl. Troyvægt - 197
Engel, overmenneskelige Væsener, som staar i et særegent Forhold til Gud, men er hans højeste Magt undergivne - 197
Engel, Ernst, tysk Statistiker, (1821-1896) - 197, 198
Engel, Gustav Eduard, tysk Musikforfatter, (1823-95) - 198
Engel, Karl, tysk Musikforfatter, (1818-1882) - 198
Engel, Karl Ludvig, finsk (tysk) Arkitekt, (1778-1840) - 198
Engelberg, By i Schweiz, Kanton Unterwalden ob dem Wald, ved E.-Aa - 198
Engelberg var efter Huitfeldt bygget af Kong Hans 1510 for at forsvare Indløbet til Nakskov Fjord - 198
Engelbrektsdatter, D., se Dorothea E. - 198
Engelbrechtsz, Cornelius, holl. Maler (1468-1533) - 198, 199
Engelbrekt Engelbrektsson, ( -1436), Sveriges Nationalbefrier - 199
Engelbreth, Wolf Frederik, dansk Præst, (1771-1862) - 199
Engelhard, Wilhelm, tysk Billedhugger og Maler, (1813-1902) - 199
Engelhardt, Bacile d' (Vasili Pawlowitsch), russ. Astronom, (1828-1915) - 199, 200
Engelhardt, Helvig Conrad Christian, dansk Arkæolog, (1825-1881) - 200
Engelhardt's Redningsbaad, se Redningsbaade. - 200
Bngelhart, Thomas von Westen, norsk Embedsmand og Politiker, (1850-1905) - 200
Engelholm, Ängelholm, By i Skaane, Kristianstad Län, 25 km NØ. f. Helsingborg ved Rönneå, 3 km fra dens Udløb i Skeldervik - 200
Engelmann, George, amer. Botaniker, (1810-1884) - 200
Engelmann, Rudolf, tysk Astronom, (1841-1888) - 200
Engelmann, Theodor Wilhelm, tysk Fysiolog, (1843-1909) - 200, 201
Engelmann, Wilhelm, Forlagsboghandel i Leipzig, grundlagt 1811 som Forlags- og Kommissionsboghandel - 201
Engelrod, se Angelik. - 201
Engels, Friedrich, tysk socialistisk Forf., (1820-1895) - 201
Engels, Georg, tysk Skuespiller, (1846-1907) - 201
Engelsborg, Hadrian's Gravmæle (Moles Hadriani) i Rom paa højre Tiber-Bred, paabegyndt 132 e. Kr. - 201, 202
Engelsholm, Hovedgaard i Tørrild Herred, V. f. Vejle - 202
engelsk-biskoppelige Kirke, se anglikansk Kirke. - 202
Engelskblaat anvendes undertiden som Benævnelse for Berlinerblaat og Bjergblaat. - 202
engelsk Broderi sys paa hvidt Linnedstof - 202
Engelskbrunt, d. s. s. Bismarckbrunt. - 202
engelsk Bruspulver, d. s. s. alm. Bruspulver. - 202
engelske Frøkner ell. Damer kaldes Medlemmer af den rom.-kat. kvindelige Orden Institute of Mary, grundlagt 1609 - 202, 203
engelske Komedianter er Fællesbetegnelsen for en Del omrejsende Skuespillertrupper - 203
engelske Kopper, se Acnecontagiosa. - 203
Erigelskgræs, se Armeria. - 203
Bngelskgrønt anvendes som Betegnelse for Kromgrønt, Schweinfurthergrønt og andre grønne Farver. - 203
Engelskgult, Turners Gult, se Bly-0xyklorid. - 203
engelsk Havestil er Navnet paa den Anægsmaade for Haver, ved hvilken det er Opgaven at efterligne Naturen - 203
engelsk Horn (fr. cor anglais, ital. corno inglese) er en større Art af Oboen - 203
engelsk Hæfteplaster, Sericum adhæsivum, Emplastrum adhæslvum anglicum - 203
engelsk Højkirke, se anglikansk Kirke. - 203
engelsk Jord, en Slags Trippelse, der faas fra Wales i brungraa Stykker - 203
engelsk Kirke, se anglikansk Kirke. - 203
engelsk Lakrids - 203, 204
engelsk Læder, et tæt, fast, kipret, hvidbleget ell. ensfarvet Bomuldsstof - 204
Engelskmand (Søv.), et Stik, hvormed en Tovende anbringes i Hagen af en Blok - 204
Engelskmands Banke, l Sm. N. f. Jegens Odde, Læsøs Nordkyst, lille Stengrund med 4 1/2 m Vand. - 204
Engelskridning - 204
Engelskrødt bruges som Benævnelse for en Mængde forsk. rødlige Farver, der som farvende Bestanddel indeholder Ferrioxyd - 204
engelsk Sadel er den i Danmark af Officerer og civile Ryttere alm. anvendte flade Lædersadel - 204
engelsk Salt, Bittersalt, svovlsur Magnesia, Magnium sulfat (Sulfas magnesicus) - 204
engelsk Spinat (eng. Vinterspinat), Se Syre. - 204
engelsk Sporskifte, d. s. s. Krydsningssporskifte, se Sporskifte, - 204
engelsk Sved, en nu ukendt Sygdom fra Middelalderen, der viste sig i England første Gang 1486 - 204, 205
engelsk-sydafrikanske Selskab, se British South Africa Company og Rhodesia. - 205
engelsk Syge, Rachitis, populært ogsaa kaldet »dobbelte Lede«, »Skæver« - 205
engelsk Terne, se Terner. - 205
engelsk-østafrikanske Selskab, Imperial Britisk East Africa Company, stiftedes 1888 - 205
Engelsted, Carl Sophus Marius Neergaard, dansk Læge, (1823-1914) - 205, 206
Engelsted, Malthe Odin, dansk Maler, (1852- ) - 206
Engelstoft, Christian, dansk Forf., (1876- ) - 206
Engelstoft, Christian Thorning, da. Biskop og Historiker, (1805-18891) - 206
Engelstoft, Laurids, dansk Historiker, (1774-1851) - 206, 207
Engelsød, se Polypodium. - 207
Engelsødfamilien (norsk Sisselrodfamilien, Polypodiaceæ), Bregnefamilie - 207
Engelø og Engelvær, se Steigen Herred. - 207
Engene Fabrikker i Hurum ejes af Nitroglycerinkompagniet i Kria - 207
Enger, Gulbrand, Violinbygger, (1822-1886) - 207
Engerdalen, Herred, Nordre Østerdalen Fogderi, Hedemarken Amt - 207
Engerth, Eduard von, østerr. Historiemaler, (1818-1897) - 207
Engerth, Wilhelm von, østerr. Ingeniør, (1814-1884) - 207, 208
Engestofte, Hovedgaard i Musse Herred, SØ. f. Maribo, opr. Ingestofte - 208
Engeström, - 208
1) Jakob von, sv. Embedsmand og Politiker (1735-1802) - 208
2) Johan von, sv. Embedsmand og Politiker, (1743-1807) - 208
3) Lars von, sv. Diplomat og Statsmand, (1751-1826) - 208, 209
Engey, lille Ø ved Indsejlingen til Reykjaviks Red med et Fyrtaarn og en Bondegaard - 209
Engfalk, se Kærhøge. - 209
Enggaard, se Gyldensten. - 209
Enghave, ældre Landbrugsbetegnelse for et lille indhegnet Engareal liggende tæt ved Gaarden - 209
Enghien (flamsk Edingan), By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, S. f. Grammont - 209
Enghien, Louis Antoine Henri de Bourbon-Condé, Hertug af, (1772-1804) - 209
Enghien-les-Bains, fr. Badsted i Dept Seine-et-Oise, 11 km fra Paris - 209
Enghø afviger i Alm. fra Agerhø ved fortrinsvis at bestaa af Græsarter med en mindre Indblanding af Engplanter - 209
Enghøvl er et Redskab, som anvendes til Jævning af Engens Overflade - 209
Engkarse, se Springklap. - 209
Engkultur, se Engdyrkning. - 209
England (hermed et Kort over de britiske Øer), Hovedlandet i det britiske Rige - 209, 210
England. Oversigt over Indholdet. - 210
England. Naturforhold - 210, 211, 212, 213, 214, 215, 216, England, Skotlandog Irland, (blank), 217, 218
England. Befolkningsforhold - 218, 219, 220, 221, 222, 223, 224, 225
England. Statsforfatning og -forvaltning - 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233
England. Finansvæsen - 233, 234
England. Industri - 234, 235, 236, 237
England. Handel og Skibsfart m. m. - 237, 238, 239, 240, 241
England. Landbrug - 241, 242
England. Andre Næringsveje - 242, 243
England. Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen - 243, 244, 245, 246
England. Retsvæsen - 246, 247
England. Hær og Søværn - 247, 248, 249, 250, 251, 252
England. Mønt, Maal og Vægt - 252, 253
England. Sprog - 253, 254, 255, 256, 257, 258, 259
England. Litteratur - 259, 260, 261, 262, 263, 264, 265, 266, 267, 268, 269, 270, 271, 272
England. Kunst - 272, 273, 274, 275, 276, 277
England. Musik - 277, 278, 279
England. Teater - 279, 280
England. Presse - 280, 281, 282, 283
England. Historie - 283, 284, 285, 286, 287, 288, 289, 290, 291, 292, 293, 294, 295, 296, 297, 298, 299, 300, 301, 302, 303, 304, 305, 306, 307, 308, 309, 310, 311, 312, 313, 314, 315, 316, 317, 318, 319, 320
Englebrødre, se Gichtel. - 320
Engleheart, George, engelsk Miniaturmaler, (1752-1829) - 320
Englemageri, omskrivende Betegnelse for den Forbrydelse mod Betaling at skaffe sig Plejebørn, hvis Pleje forsømmes - 320
Engler, H. G. Adolf, tysk Botaniker, (1844- ) - 320
Englesøstre, se Angelikaordenen. - 320
Englewood, By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger faa km N. f. New York paa Højdedraget mellem Hudson og Hackensack River - 320
englisere en Hests Hale er ved Operation at beskadige Halens Bøjemuskler saaledes, at Strækkemusklerne faar Overtaget - 320
English, Thomas Alfred, dansk Ingeniør, (1819-1889) - 320
English-Company-Øer, en Gruppe af 7 Smaaøer N. f. Australien - 320
English-Harbour, se Antigua. - 320
Englærke, se Pibere og Værlinger. - 320
Engouement (fr.), Ophobning, saaledes Ophobning af Tarmindhold ved Brok, hvor Passagen i Tarmen er stoppet - 320
Engpiber, se Pibere. - 320
Engpiplærke, se Pibere. - 320
Engram, betegner noget, som indprentes - 320, 321
en grande tenue (fr.), i festlig PyntJ fuld Gala. - 321
Engraulis, se Sild. - 321
en gros, i det store, efter stor Maalestok - 321
Engsig, se Skjern. - 321
Engsnarre, se Vagtelkonge. - 321
Engström, Albert Laurentius Johannes, sv. Tegner, (1869- ) - 321
Engstrøm, Folke August, sv. Astronom, (1856- ) - 321
Engström, Otto Ingemar, finsk Gynækolog, (1853- ) - 321
Engsö (Ängsö), gammelt Gods paa en Ø af samme Navn i Mälaren, tilhørende Vestmanlands Amt - 321
Enguera, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, 16 km V. f. Jativa, N. f. Sierra de E. - 321
Enguinegatte, se Guinegatte. - 321
Engvanding, kunstig Vandforsyning af Engarealer - 321, 322, 323
Engvandingsgitter - 323
Engyrieh, se Angora 2). - 323
en haie (fr.), i Dobbeltrække overfor hinanden. - 323
enharmonisk, enhver Toneforbindelse, der beror paa, at to Toner i den ligesvævende Temp. slaas sammen til een - 323
Enheder, fysiske, se absolut Maal og elektriske Maaleenheder. - 323
Enhedspatron forener i eet Hylster Skarp, Ladning og Tændmiddel - 323, 324
Enhedstryk vil sige Tryk (Trykaccent, ekspiratorisk Accent), anvendt for at samle det, som begrebsmæssigt hører sammen - 324
Enhjørning, se Sagndyr. - 324
Enhjørning ell. Enhorn (Monoceros), et paa begge Sider af Ækvator mellem den store og lille Hund liggende Stjernebillede - 324
Enhovede, se Heste. - 324
Enhuber, Karl, tysk Genremaler, (1811-1867) - 324
Enhydra (Havodder), se Odder, - 324
Enhydros kaldes hule og delvis vandfyldte Kalcedoner - 324
Enif, Stjernen *epsilon* i Pegasus. - 324
Eni Gel, se Ingul. - 324
Enighedsformlen, se Konkordieformlen. - 324
Enipeus (nu Tschanarli), Flod i Thessalien, udspringer paa Othrys - 324
Enjambement, i den fr. Metrik Udtryk for den »Overskridning« fra den ene Verslinie til den følgende - 324
enkadrere (af fr. encadrer), indramme - 324
Enkantis, Svulst af Taarekarunkelen, optræder som Regel sammen med Konjunktivallidelser af betændelsesagtig Natur. - 324
enkaustere (gr.), gennemtrænge noget med Voks, Fedt e. l. - 324
Enkaustik (af gr., Indbrænden), i Oldtiden Betegnelse for den Kunst at overtrække Skrivetavler med smeltet Voks - 324, 325
Enke er efter dansk Ret fuldmyndig uden Hensyn til Alder, medmindre der af Øvrigheden er beskikket hende en Lavværge - 325
Enkedronning. En afdød regerende Konges, af ret og lovligt Ægteskab efterladte Hustru - 325
Enkeforsørgelse, se Pension. - 325
Enkekasser er i Danmark oprettede saavel ved Statens som ved privat Initiativ - 325, 326
Enkelados, en af Giganterne. - 326
Enkeloven ell. Enkebørnsloven kaldes dansk L. om Understøttelse til Børn af Enker - 326
enkelt (bot.) kaldes et Blad, som ikke er sammensat - 327
Enkelt Bekkasin, se Bekkasiner. - 327
enkeltbænket (Søv.) kaldes et Fartøj, paa hvis Tofter (Bænke), der kun er Plads til, at 1 Mand kan ro, - 327
Enkeltdommer kaldes den Dommer, der dømmer alene - 327
Enkeltfrugt (bot.) kaldes den af een Frugtknude i een Blomst dannede Frugt - 327
Enkeltkraft er den alm. Betegnelse for en Kraft (Belastning) af endelig Størrelse, der angriber i et enkelt Punkt - 327
Enkeltstat. Derved forstaas de enkelte Ledstater, hvoraf en Forbundsstat bestaar - 327
Enkelttal ell. Ental er den danske Benævnelse paa Singularis - 327, 328
Enkeltledning, se Telegraf- og Telefonledninger. - 328
enkeltvirkende. En Maskine, hvori et Stempel udretter Arbejde under den ene af de to Bevægelsesretninger - 328
Enkemand - 328
Enkepension, se Pension. - 328
Enkesæder fandtes tidligere i Danmark ved et stort Antal Præstekald paa Landet - 328
Enkhuizen, By i Kongeriget Holland, Prov. Nordholland, ligger tæt ved Nordhollands Østspids ved Zuider-Søen - 328
Enkimbladede (Monocdtyledones), Klasse af Dækfrøede, hvis Kimplanter i Modsætning til Tokimbladedes kun har 1 Kimblad - 328, 329
Enklang (unisono), den rene Prim, den fuldkomne Overensstemmelse mellem to Toner af samme Højde (se Interval) - 329
Enklave er en Del af en Stat, der ligger skilt fra Hovedstaten og indesluttet af en anden Stat - 329
enklitisk (gr.), i Grammatikken: en Sprogdel, der slutter sig saa nøje til et foregaaende Ord, at det i Accentuation - 329
Enkomion (gr. »Optog«), egl. Sang, som synges ved et Optog, hvormed Sejrherren i en offentlig Væddekamp ledsages - 329
Enkondrom (Enchondroma), se Brusksvulst. - 329
Enkratitter (gr., de Afholdende), en gnostisk Retning i Oldkirken (se Gnosis) - 329, 330
Enkyklion, en kejserlig Troslov, udstedt Aar 476 - 330
enkønnet (bot.) ell. særkønnet kaldes en Blomst, som (evt. foruden Blostret) kun bestaar af een Slags Forplantningsblade - 330
Enköping. By i Mellemsverige, Upland, Upsala Len, ved E.-Aa, 4 km fra dens Udløb i Mälaren - 330
Enlevagetryk, se Farveri. - 330
en masse, i Massevis. - 330
en miniature, se Miniatur. - 330
Enna, se Henna. - 330
Enna, August, dansk Komponist, (1860- ) - 330
Enneadekaeteris (gr.) kaldes den af Meton indførte Cyclus paa 19 Aar (se Kalender). - 330
Enneberg, Tværdal i Dolomit-Alperne, Tyrol, udmunder mod N. i Pustertal - 330
Enneper eller Emper-Strasse. Dal i den preuss. Prov. Westfalen, gennemstrømmes af Ennepe, et Tilløb til Ruhr - 330
Ennes, Antonio, portug. dramatisk Digter, (1848-1901) - 330, 331
Ennetbühl, Landsby i det schweiziske Kanton Skt Gallen, ligger i den romantiske Lutern-Dal - 331
Ennis, By i det vestlige Irland, Grevskab Clare, ved den sejlbare Fergus, over hvilken der her fører 4 Broer - 331
Enniscorthie, By i det sydøstlige Irland, Grevskab Wexford, ligger paa en stejl Klippe ved den sejlbare Slaney - 331
Enniskillen, By i det nordlige Irland, Hovedstad i Grevskabet Fermanagh - 331
Ennius, Quintus, rom. Digter, (239-169 f. Kr.) - 331, 332
Enns, By i Østerrig, Prov. Øvre-Østerrig, ligger paa venstre Bred af Floden E. - 332
Enns, Biflod i højre Bred til Donau, udspringer i Salzburg paa Radstätter Tauern - 332
Enoch, d. s. s. Henok. - 332
Enodium, se Blaatop. - 332
Enofthalmos (gr.) kaldes en Tilbagesynken af Øjet i Øjehulen - 332
Enomoti (gr., Edsforbund«), den mindste taktiske Enhed i den spartanske Hær - 332
Enomoto Takeaki, ogsaa kaldet E. Buyo, jap. Admiral og Statsmand, (1836-1908) - 332
Enon, iflg. Joh. 3, 23 det Sted, hvor Johannes Døberen døbte, nær Salem, hvor der var meget Vand - 332
Enorkisme, d. s. s. Kryptorkisme. - 332
enorm (lat.), overskridende Maalet, Reglen (norma), uhyre, umaadelig stor; Enormitet, Overmægtighed, uhyre Størrelse. - 332
Enos, Søn af Set, Adams Søn - 332
Enos, By i Tyrkiet, ligger ved Archipelagus tæt Ø. f. Maritzas Munding - 332
Enosichthon (gr.), »Jordryster«, Tilnavn til Poseidon. - 332
Enostose (gr.). Bensvulst, der udvikler sig i en Knogle i Retning ind mod Marvkanalen - 332
Enotrio Romano, se Carducci. - 332
en passant, i Forbigaaende, løselig, lejlighedsvis. - 332
en petite tenue (fr.), i Hverdagsdragt. - 332
en profil, fra Siden, i Billedkunsten: Ansigtet, ogsaa den hele Figur, er fremstillet saaledes, at det ses fra Siden. - 332
Enquête, fr., af lat. enquisitio, ordret overs. Undersøgelse - 332
Enquête de pavillon, det Forhold, at et Krigsskib standser et Handelsskib for at undersøge dets Nationalitet - 332, 333
enragere (af fr. enrager), bringe ell. komme i Raseri, enrageret, rasende; lidenskabelig indtaget i noget. - 333
enrhumeret (af fr. enrhumé), angreben af Snue, forkølet. - 333
Enriques, Federigo, ital. Matemiatiker, (1871- ) - 333
Enríquez Gomez, Antonio, sp. Forf., (1602-1662?) - 333
Enschede, By i Holland, Prov. Overyssel, ligger 24 km SØ. f. Almelo i Nærheden af den preuss. Grænse - 333
Enschede, hollandsk Bogtrykkerfamilie i Haarlem. - 333
Ensemble, et af flere Dele dannet Hele - 333
En-Semes (egl. En-Shemesh, »Solkilde«), Sted paa Grænsen mellem Juda og Benjamin, søges lidt Ø. f. Jerusalem - 333
Ensian, se Gentiana. - 334
Ensianfamilien (Bitterbladfamilien,Gentianaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Snokronedes Orden - 334
Ensianrod, se Gentianrod. - 334
ensidig Skylderklæring er efter nyere da. retsv. Sprogbrug en Skylderklæring, der ikke er et Løfte - 334
ensidigt Skyldforhold (ell. Obligationsforhold) - 334
Ensilage, se Presfoder. - 334
Ensival, By i Kongeriget Belgien, Prov. Liége, ligger 3 km SV. f. Verviers ved venstre Bred af Vesdre - 334
Enskinnebaner kaldes alle de Jernbaner, hvor Køretøjerne bæres af een Skinne, oftest i Køretøjernes Midterplan - 334, 335, 336, 337, 338
ensløbende (bot.) ell. homodrom kaldes i Morfologien saadanne Bladskruer (se B l a d), som løber i samme Retning - 338
Ensomheden, øde Ø i den vestlige Del af det sibiriske Ishav - 338
Ensor, James, belgisk Maler og Raderer (Faderen Englænder), (1860- ) - 338
Enspænder ell. Enspænding, i det ældre danske Sprog: beredne Tjenere, der særlig benyttedes som Ordonnanser ell. Kurerer - 338
Ensrettere, ell. Ventilceller, Ledere, der lader den elektriske Strøm passere i en bestemt Retning - 338, 339
Enstatit, se Pyroxengruppen. - 339
Enstavelsessprog. Det bedst kendte Eks. paa et saadant er Kinesisk (se Kina, »Sprog«) - 339
Enstemmighed, se Afstemning. - 339
enstreget (ell. enstreget). Tonerne i den Oktav, der indeholder det a, der fremkommer ved 435 Svingninger i Sek. - 339
en suite, uafbrudt, ud i eet, i Rad. - 339
ensymmetrisk (bot) eller monosymmetrisk: en Blomst, som kun ved een Plan kan deles i 2 symmetriske Halvdele - 339
Entab, se Aintab. - 339
Entablement, kaldes den Bygningsdel, som udgør Kransningen over Søjlerne; dens Led er Arkitraven, Frisen og Gesimsen - 339
Entada, se Pusætha. - 339
Entail (beslægtet med det franske tailler, beskære) er i eng. Ret Betegnelsen for at begrænse Arveretten - 339
Ental, se Enkelttal. - 339
Entasis (gr.), Spændthed ell. Anspændelse, i Arkitekturen: det doriske Søjleskafts ejendommelige »Midtsvulmen« - 339, 340
Entebbe, By paa Nordkysten af Victoria Njansa, 38 km SV. f. de Indfødtes Hovedstad i Uganda Mengo (Kampala) - 340
Enteleki (gr.) betyder Virksomhed, Virken i Udfoldelse - 340
Entente (fr.) , Forstaaelse; Indsigt, Udtydning. Heraf under Verdenskrigen Benævnelsen »Ententen«, »Ententemagterne« - 340
entente-cordiale (fr.) bruges i det diplomatiske Sprog til Betegnelse af et Forhold mellem 2 ell. fl. Stater, at de - 340
Enteralgi (gr.), Tarmsmerte. - 340
Enteritis (gr.), Tarmbetændelse, se Tarmkatarr. - 340
Enteritis, bacillus (Gärtner) hører til den Gruppe af patogene Bacilier, der betegnes som Paratyfusgruppen - 340
Enterocele (gr.), Tarmbrok, se Brok. - 340
Enterocentesis (gr.), Punktur af en Tarm, hovedsagelig udført for at udtømme Luft. - 340
Enterocolitis, Tarmbetændelse, der baade angriber Tynd- og Tyktarm samtidig; se Tarmbetændelse - 340
Enterodyni (gr.), Tarmsmerte, se Kolik. - 340
Enterokatarr (gr.), se Tarmkatarr. - 340
Enteroklyse (gr.), Indhældning af en større Mængde Vædske gennem Endetarmen - 340
Enterolit, Koprolit (gr.), Tarmsten - 340
Enterolobium Mart., Slægt af Mimose-familien, Træer med dobbelt fjerdelte Blade og hovedformede Blomsterstande - 340, 341
Enteromorpha, se Alger S. 493. - 341
Enteroptose, se Optose. - 341
Enteroragi (gr.), Blødning fra Tarmen, forekommer ved Saar- og Svulstdannelser i Tarmen - 341
Enteroskop (gr.), Belysningsapparat til Undersøgelse og Belysning af Tarmens Indre ved elektrisk Lys. - 341
Enterostenose (gr.), Tarmforsnævring. - 341
Enterostomi, se Enterotomi. - 341
Enterotom (gr.), et af Dupuytren opfundet Instrument bestaaende af 2 Brancher, der ved en Skrue kan klemmes sammen - 341
Enterotomi (gr.), Operation, hvorved man aabner Tyndtarmen - 341
Enterotyfus (gr.), se Tyfus. - 341
Enthelmintha, se Indvoldsorme. - 341
enthymematisk Slutning er hos Aristoteles en rent retorisk Figur, - 341
Entlebuch, Dal i Schweiz, Kanton Luzern, mellem Unterwalden og Bern - 341
entledige, d. s. s. afskedige. - 341
Entoconcha mirabilis er en ormdannet, snyltende Snegl, som lever i visse Søpølsers (Synapta) Krophule - 341
Entoderm ell. indre Kimblad kaldes i Embryologien det indre Cellelag af den tolagede - 341
Embryonalform, Gastrulaen - 341
Entoilage, (fr.), Bobinet, vævet i oftest mønstrede Strimler. - 341
Entomislagene, d. s. s. Gypridinlagene. - 341
entomofil (bot.) kaldes en saadan Blomst, som bestøves ved Hjælp af Insekter (se Bestøvning). - 341
Entomolitus, en Slægt af Trilobitter. - 341
Entomologi (gr.), d. s. s. Læren om Insekter. - 341
Entomophthora, se Entomophthoraceæ. - 341
Entomophthoraceæ, en lille, nærmest til Koblingssvampene hørende Fam., snylter i forsk. Insekter - 341, 342
Entomostraca. d. s. s. Smaakrebs. - 342
Entoparasit, se Snyltedyr. - 342
entoptiske Fænomener. Under visse Forhold er man i Stand til frit foran sig at se Genstande, som ligger i ens Øje - 342
entotisk (gr.), saadanne Lyde, som opstaar inde i Øret ell. i dets allernærmeste Omgivelser inde i Hovedet (Øresusen o. l.). - 342
Entoutcas (fr.: »i hvert Tilfælde«), en større Parasol, der tillige kan bruges som Paraply. - 342
Entozoa, se Snyltedyr. - 342
Entrada (ital., fr. Entrée), ældre Betegnelse paa et mindre Dansedivertissement for en enkelt ell. ganske faa Personer. - 342
entre (Søv.) - 342
1) angribe sin Modstander ved Entring (s. d.). - 342
2) løbe til Vejrs i en Sejlskibsrejsning ad Vanterne. - 342
Entré (af fr. entrée), Indgang, Adgang, Forstue; i Musikken: Indledning, Forspil - 342
Entr'acte, Mellemakt, Opholdet mellem to Akter af et dram. Arbejde - 342
Entrebil (Søv.), et Vaaben, der i Sejlskibsperioden brugtes under Entring af et Skib - 342
Entrecasteaux-Øerne, se D'Entrecasteaux. - 342
Entrechat, i Dansekunsten: Korsspring, et kunstigt Luftspring, under hvilket den Dansende batterer - 342
entre deux (fr.), mellem to; midt i; Mellemstykke, Skillerum. - 342
Entre-deux-mers, Landskab i det sydvestlige Frankrig i Dept Gironde; Landtungemellem de to Floder Garonne og Dordogne - 342
Entre Douro e Minho, se Minho. - 342
Entredræg , se Dræg. - 342
entrefilet (fr.), »indskudt«, kortere Artikel i den redaktionelle Del af et Blad og lignende. - 342
Entregaster (Søv.), den bevæbnede Styrke, der i Sejlkrigsskibene blev holdt i Reserve til Entringsforsøg - 342
Entrehage (Søv.), svære Baadshager, hvormed man ved Entring søgte at holde Modstanderen fast ved Siden af sit eget Skib - 342
Entrelacs (fr.), Ornamenter, som helt ell. delvis dannes af krydsende, flettede ell. tangerende Baand (lacs, Strikke) - 342, 343
Entremes (sp.), Benævnelse paa et lille Enaktsskuespil - 343
Entremets, lette Mellemretter, der serveres mellem Middagens tungere Retter - 343
Entremont. Val d'E., Højdal i Schweiz, Kanton Wallis - 343
Entrenet (Søv.), et Net af Jern- ell. Staaltraad, som paa et Skib vertikalt straktes ud langs Lønningen - 343
entre nous (fr.), »mellem os« *c: sagt i Fortrolighed. - 343
Entrepas (fr.), se Svømmetrav. - 343
Entrepik (Søv.), ogsaa kaldet Haandpik, en 2-3 m lang, jernbeslaaet Stang, forsynet med en lang Jernspids - 343
Entrepôt (fr.) er i alm. Betydning et Oplagssted, Oplag af Varer - 343, 344
Entrepôtforretning, Forretning, som har Oplag af fremmede Varer i et Entrepot (Frihavn, Fridok, Frilager ell. Transitoplag) - 344
entreprenant (fr.), driftig, foretagsom, vindskibelig, dristig til ny Foretagender. - 344
Entreprenør af fr. entrepreneur, en Mand, som overtager ell. forestaar et Arbejde - 344
Entreprise, Overtagelse af et Arbejde - 344
entrere (af fr. entrer), indlade sig paa, paatage sig, gaa ind paa. - 344
Entré-Retter kaldes de Retter, saavel varme som kolde, der ved en større Middag serveres nærmest før Stegen. - 344
Entre-Rios (»Mellem Floderne«), Stat i Argentina mellem Paranas og Uruguays nedre Løb - 344
Entreroches, en snæver Dal i Schweiz, Kanton Vaud med en Kanalforbindelse mellem Genéve-Søen og Neuchâtel-Søen - 344
Entres, Joseph, tysk Billedhugger, (1804-1870) - 344
Entresol (ital. mezzanina) kaldes en Etage i et Hus, som er lavere end de andre - 344
Entretaille (fr.), Mellemsnit; i Kobberstikkerkunsten de finere Streger mellem Hovedstregerne. - 344
Entring (Søv.), en Angrebsmaade, der hyppig anvendtes i ældre Tiders Søkampe - 344
Entropi (gr.), spiller en Rolle i den mat. Behandling af Varmelæren - 344, 345
Entropien, Indaddrejning af Øjenlaaget - 345
Entry (eng.), Sportsudtryk for Indskud ved Væddeløb. - 345
Entusiasme betyder opr. en gudsbenaadet Tilstand, men er nu gaaet over til at være omtr. ensbetydende med Begejstring - 345
entydig - 345
Enukleation, omtr. synonymt med Ekstirpation; navnlig, hvor det fjernede er rund, glat og løst forbundet med Omgivelserne - 345
Enuma elis (assyrisk: »dengang da oventil«), de første to Ord i Skriftstykke, nedskrevet med Kileskrift paa Lertavler - 345, 346
Enumeration (lat.), Optælling, Opregning. Det tilsvarende Verbum er enumerere. - 346
Enuresis (gr.), uvilkaarlig Afgang af Urinen - 346
Envallsson, Karl Vilhelm, sv. dram. Forf., (1756-1806) - 346
Enveloppe (mat), se Indhyllingskurver og Indhyllingsflader. - 346
Enveloppe er et Udenværk i den bastionære Befæstning - 346
Enveri, Auhad-ed-din Ali, en af Persiens største Kunstdigtere, ( -c.1190) - 346, 347
Enver Pasha, tyrk. Officer og Politiker, (1882?- ) - 347
en vogue (fr.), i Vælten, moderne. - 347
Envoyé, se befuldmægtiget Minister. - 347
Enyalios, gr. Krigsgud, opr. en selvstændig Guddom, der dyrkedes sammen med Gudinden Enyo - 347
Enyo, Krigsgudinde, der fra ældgammel Tid har været dyrket fl. St. i Grækenland - 347
Enz, Flod i Kongeriget Württemberg, venstre Biflod til Neckar, har sine Kilder paa Østskraaningen af Schwarzwald - 347
Enza, Flod i Norditalien, Biflod til Po, bar sine Kilder paa Nordøstskraaningen af Apenninerne VSV. f. Modena - 347
Enzersdorf, Gross-E., By i Nedre-Østrig, ligger paa Marchfeld, 10 km Ø. f. Wien - 347
Enzio, ital. Diminutiv for Henrik, illegitim Søn af Kejser Frederik II af Hohenstaufen. (c.1220-1272) - 347, 348
Enzooti (gr.) er et Udtryk, som i Veterinærmedicinen bruges paa samme Maade som Ordet Endemi i Menneskelægevidenskaben - 348
Enzymer (tidligere benævnt Fermenter, uorganiserede Fermenter) - 348
Enø danner Kysten af Sjælland SØ. f. Karrebæksminde - 348
e. o. *c: ex officio (lat.), ifølge Embedspligt, i Embeds Medfør; ogsaa = ekstraordinær. - 349
Eocæn, den næstældste af Tertiærformationens Etager. Se Tertiærformation. - 349
eodem (lat.), underforstaaet die, paa samme Dag. - 349
Eofytonsandsten, særlig i Vestergotland forekommende Sandsten, der danner det ældste Led af den kambriske Sandsten - 349
Eogen, Betegnelse for de tre ældste Etager af Tertiærformationen (s. d.). - 349
Eohippus, uddøde hesteagtige Dyr, kendte fra Wasatch-Lagene i Wyoming og Ny Meksiko. Se Heste. - 349
eo ipso (lat.), netop derved, med det samme. - 349
Éon (Eudes de l'Estoile), religiøs Bedrager i Bretagne, paastod, at han var Guds Søn, Levendes og Dødes Dommer ( -e.1148) - 349
Éon, Charles Geneviève Louis Auguste André Timothée de Beaumont, Chevalier d', fr. Diplomat og Eventyrer, (1728-1810) - 349
Eophyton, se Eofytonsandsten. - 349
Eordaia, oldgræsk Navn paa et Landskab i Makedonien, der omfattede Strækningerne V. f. - 349
Emathien - 349
Eos (gr.), »Morgenrøden«, hos Grækerne personificeret som Gudinde - 349, 350
Eosander, Johann Friedrich, Friherre von Göthe, sv.-tysk Militær og Arkitekt, ( -1729) - 350
Eosforit, et Mineral fra Branchville i Connecticut, er nær beslægtet med Childrenit - 350
Eosit, et Mineral, som bestaar af molybdænsurt og vanadinsurt Bly - 350
Eosot er Kreosot, der er omdannet til Valerianesyreæter - 351
Eozill, Tetrabromfluorescein, C20H8Br4O5 - 351
eozoiske Gruppe, en Betegnelse, som tidligere anvendtes for den arkæiske Gruppe - 351
Eozoon, en først i den laurentiske Gnejsformation i Kanada fundet Dannelse - 351
e. p., Forkortelse af lat. ex protocollo, af Protokollen - og fr. en Personne, personlig, i egen Person (paa Visitkort). - 351
Epacridaceæ, Fam. af tokimbladede og helkronede Planter af Tohornedes Orden, Buske ell. undertiden smaa Træer - 351
Epacris Gav., Slægt af Epacridaceer, stedsegrønne Buske - 351
Epafos efter græske Sagn Søn af Zeus og Io - 351
Epafras, en til Kristendommen omvendt Hedning fra Kolossæ - 351
Epafroditos, et Medlem af Menigheden i Filippi - 352
Epagomener (gr.: »de tilføjede«), de 5 Dage tilføjede i Slutn. af det ægypt. Aar, for at faa dets Længde lig Solaarets - 352
Epakter (gr.: »de tilføjede«) er det Antal Dage, som paa Aarets Nytaarsdag er forløbet siden den sidste Nymaane - 352
Epaktos, se Lepanto. - 352
Epameinondas (Epaminondas), thebansk Feltherre og Statsmand, (c.420-362 f. Kr.) - 352
Epanalepsis (gr.), Genoptagelse, en Talefigur, der bestaar i Gentagelsen af eet ell. fl. Ord - 352
Epanastrofe, den Talefigur, at lade et Sætningsled begynde med samme Ord, hvormed det foregaaende ender. - 352
Epanodos (gr.: Tilbagevenden, lat. regréssio) Talefigur, bestaaende i Gentagelsen af de samme Ord paa en anden Maade. - 352
Eparch (gr.), Befalingsmand, især Statholder i en Prov. - 352
Epaulement (fr.) kan være Betegnelse for en Standplads for lettere Artilleri - 352
Bpaulet (af fr. épaulette)opr. Beskyttelsesmiddel for Skuldrene, nu Prydelse og Distinktion for Officerer - 352, 353
épave (fr.), herreløst Gods; droit d'é., Retten til at konfiskere saadant Gods, særlig Vrag, opdrevet paa Forstranden. - 353
Épée, Charles Michel de l', Grundlæggeren af Døvstummeundervisningen i Frankrig, (1712-1789) - 353
Epeios, græsk Sagnheros, Søn af Panopeus, berømt som Skaber af den kolossale Træhest, der hidførte Troja's Fald - 353
Bpeira, se Hjulspindere. - 353
Epeiros (gr.), egentlig Fastland (lat. Epirus), gr. Betegnelse i ældre Tider for den vestlige Del af Hellas - 353, 354
Ependyma (gr.), den Hinde, som beklæder Indsiden af Hjerneventriklerne. - 354
Ependymitis (gr.). Betændelse af Ependymet. - 354
Epenthese (gr., »Tilindsætning«) vil sige en Vokals Indtrængen fra en flg. svag Stavelse til en foregaaende stærk - 354
Eperjes (Eperies), Hovedstad i det ung. Komitat Sáros, ligger i den mellemste Del af Karpaterne ved Floden Tarcza - 354
Epernay, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne, paa venstre Bred af Marne, 32 km VNV. f. Châlons - 354
Epernon, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loire, ved Sammenløbet af Eures Bifloder Drouette og Guesle - 354, 355
Éperon (fr.) er en ældre Benævnelse for et lille, fremspringende Udenværk i den permanente ældre Befæstning. - 355
Eph (Ord, der savnes herunder, maa søges under Ef...). - 355
Ephebe Fr., Liken-Slægt af Ephebaceæ, smaa Laver - 355
Ephedra, se Ephedraceæ. - 355
Ephedraceæ, Fam. af Klassen Gnetinæ (med en enkelt Slægt Ephedra L.), rigt forgrenede Buske ell. Halvbuske - 355
Ephelides, se Fregner. - 355
ephemera, se efemer Feber. - 355
Éphémérides du Citoyen, fransk Tidsskrift, grundlagt af Abbed Baudeau 1765 - 355
Ephetneridæ, se Døgnfluer. - 355
Ephialtes, se Ichneumonidæ. - 355
Ephippium, se Dafnier. - 355
Epi- ell. Ef- (i Sammensætninger, hvis andet Led begyndte med en aspireret Vokal), gr. Forstavelse (egl. Præposition) - 355
Epiblast (bot.) kaldes paa Græssernes Kim et lille, skællignende Organ - 355
Epiblem (bot.) kaldes i Planteanatomien Rodens Hud - 355
Epiboulangerit, et metallisk, af Bly, Antimon og Svovl (3PbS.Sb2S5) bestaaende Mineral - 355
Epicarin, en Oxynaphtyl-Toluylsyre-Forbindelse, er et stærkt virkende Antiseptikum - 355
Epicentrum, se Jordskælv. - 355
Epicharmos, gr. Dramatiker, Stifteren af den dorisk-sikeliske Komedie, (c.550-460 f. Kr.) - 355
Epicherem (gr.) betegner i Logikken en sammentrukken Slutningskæde - 355
Epichloë Tul., Svampeslægt af Hypocreaceernes Fam. E. typhina Tul. (Skedesvamp) snylter paa forsk. Græsser - 355, 356
Epicoenum (Plur. Epicoena; af gr., fælles) er i Grammatikken Benævnelse paa Ord, der bruges baade om Handyret og om Hundyret - 356
Epicykel (gr.), en Cirkel, hvis Centrum bevæger sig i Omkredsen af en anden Cirkel. Se i øvrigt Verdenssystemer. - 356
Epicykloide (gr.) Kurve, der beskrives af et fast Punkt på en Cirkel, naar Cirklen ruller paa Ydersiden af en fast Cirkel - 356
Epicykloidehjul, se Tandhjul. - 356
Epicystotomi (gr.), d. s. s. sectio alta, »det høje Snit«, den Operation, hvorved man aabner Blæren oven over Isbenet - 356
Epidauros, oldgræsk By paa den peloponnesiske Halvø, i Landskabet Argolis - 356, Epidauros, (blank), 357, 358
Epidauros Limera, oldgræsk By paa Østsiden af Lakonien nær det nuv. Monemvasia. - 358
Epideixis, egl. Fremvisning, dernæst om et Foredrag, hvori man stiller sin Lærdom ell. Veltalenhed til Skue - 358
Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot - 358, 359, 360, 361, 362, 363, 364
Epidemiologi (græsk), Læren om Epidemierne. - 364
epidemisk, se Epidemi. - 364
Epidendrum L., Slægt af Gøgeurtfam., der tæller over 400 Arter af meget forsk. Ydre - 364
Epidermidoser (gr.), Hudanomalier, udgaaende fra Epidermis. - 364
Epidermis, d. s. s. Overhud, se Hud. - 364
Epidiaskop er et af Zeiss fremst. Instrument til Projektion af Billeder - 364
Epididymit, Mineral, se Eudidymit. - 364
Epididymitis (gr.), Betændelse af Bitestiklen (Epididymis) - 364
Epidosit kaldes Bjergarter, som væsentlig bestaar af Epidot - 364
Epidot (Achimatit, Akantikon, Arendalit, Delfinit, Thallit, Pistazit), et meget udbredt Mineral - 364, 365
Epifaneia, oldgræsk Navn paa fl. Steder i Asien - 365
Epifanes (gr. lysende), Tilnavn for fl. Konger i de Riger, der opstod efter Alexander den Store's Død - 365
Epifanifest, (Christi) Aabenbarelsesfest, fejres 6. Jan., Helligtrekongersdag - 365
Epifaninreaktion, Metode i Immunitetsforskningen til Paavisning af et Antigen resp. Antistof - 365
Epifanios, Biskop i Constantia (det gamle Salamis) paa Cypern, ( -403) - 365, 366
Epifanius, (439-495) Biskop i Pavia - 366
Epifyl (bot.) er en Plante, som er epifytisk paa Blade - 366
Epifyse, se Ben. - 366
Epifyseløsning. - 366
1) Ved Læsioner hos yngre Individer - 366
2) Ved Betændelser i de lange Rørknogler - 366
epifysis cerebri, se corpus pineale. - 366
epifytisk, epifyt (bot.) i Biologien: en Plante, som vokser paa en anden uden af samme at drage sin Næring - 366
Epifytter (gr.), i Medicinen Svampe, som frembringer Hudsygdomme ved at vokse paa Overhuden. - 366
Epifænomen, Bifænomen - 366
Epigami (gr.), Overenskomst, hvorefter Medlemmer af den ene Stat kunde indgaa Ægteskaber med Medlemmer af den anden - 366
Epigastrium (gr.), se Bug. - 366
Epigenese (gr.), se Udviklingslæren. - 366
Epigeflit, et staalgraat, metallisk Mineral af rombisk Krystalform - 366
Epiglottis, d. s. s. Strubelaaget, se Strube. - 366
Epignathus (gr.), en Form af Dobbeltmisfoster, hvor der fra det veludviklede Fosters Overkæbe udgaar et mangelfuldt Foster - 366
Epigoner (gr.), »efterfødte«, kaldtes 7, den gr. Sagntid tilhørende Helte - 366
Epigonos, Pseudonym for K. A. Gjellerup. - 366
Epigrafik (gr.), Lære eller Videnskab om Indskrifter - 366, 367, 368, 369, 370
Epigrafiker, d. e. Kender af Epigrafer, Indskrifter, se Epigrafik. - 370
Epigram (gr.) var hos Grækerne opr. en Indskrift paa en Offergave, et Gravmæle o. l. - 370
epigyn (bot.), d. s. s. oversædig. - 370
Epigæa L., Slægt af Lyngfam., nedliggende Buske - 370
epigæisk (bot.) betyder overjordisk og anvendes i Botanikken om saadanne Kimblade, der ved Spiringen kommer op over Jorden - 370
Epikanthus (Epiblefaron) (gr.), en Misdannelse: en seglformet Hudfold fra øverste Øjenlaag skraat ned over nedre Øjenlaag - 370
Epikaste, d. s. s. Iokaste (s. d.). - 370
Epiklese (gr., d. e. Paakaldelse) betegner i den liturgiske Sprogbrug en Bøn ved Udførelsen af Sakramenterne - 370
Epiklorit, en Art Klorit. - 370
Epikotyl (bot.) kaldes det Stykke af Stængelen, som befinder sig mellem Kimbladene og det nederste Løvblad - 370, 371
Epikrise (gr.), Efter-Betragtning, i Lægevidenskaben: Betragtninger og Følgeslutninger i Tilknytning til en Sygehistorie. - 371
Epiktetos, gr. Filosof fra 1. og 2. Aarh. e. Kr. - 371
Epikuros, gr. Filosof (341-270 f. Kr.) - 371, 372
Epikuræer betyder egentlig en, der tilhører Epikur's Skole - 372
Epilation, se Haarudrykning. - 372
Epilemma (gr.), en Indvending, som en Taler gør imod sig selv for straks at gendrive den. - 372
Epilepsi, Ligfald ell. »den faldende Syge« - 372, 373, 374
Epilepsi (jur.) har i svensk Ret siden 1757 været Ægteskabshindring - 374
epilere (lat.), at fjerne Haarene ved Udtrækning. - 374
Epilobium, se Dueurt. - 374
pilog (gr.), Efter- ell. Slutningstale, forekommer, ligesom Prolog, særlig ved Skuespil - 374
Epimachi (gr.), defensivt Forbund. - 374
Epimedium L., Slægt af Berberisfam., fleraarige Urter - 374
Epimeleter, i Athen Kommissærer, der ved given Lejlighed valgtes til at have Opsyn med særlige Foranstaltninger - 374
Epimenides, kretisk Præst og Digter (c.600 f. Kr.) - 374
Epimetheus, »Bagklog«, gr. Sagnskikkelse, Søn af Iapetos - 374
Epimythion (gr.), den Lære, der uddrages af en Fabel (»Moralen«). - 374
Épinac, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Arroux's Biflod Drée - 374
Épinal, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept les Vosges, ligger ved Foden af Vogeserne - 374, 375
Epinasti (bot.), Egenskab ved en vandret udgaaende Gren, at Marven ligger ekscentrisk (paa Tværsnittet) - 375
Épinay, Louise Florence Pétronille Tardieu d'Esclavelles, Markise d', (1726-1783) - 375
Épinay, Prosper, Comte d', fr. Billedhugger, (1836- ) - 375
Epinefrin, d. s. s. Adrenalin. - 375
épinette, se Klaver. - 375
Epinglé, se Rips. - 375
Epinikia (gr.), Sejrspris, Sejrsfest, Sejrssang - 375
Epinikios Hymnes (Sejrshymnen) kaldes i den gr. Kirke Lovsangen: »Hellig! Hellig! - 375
Hellig! er den Herre Zebaoth!« - 375
Epione dyrkedes som Lægeguden Asklepios' Hustru i Kos, Epidauros o. fl. St. - 375
Epipactis, se Hullæbe. - 375
epipetal (bot.) i Morfologien: det Organ, som i Blomsten er stillet lige for et Kronblad (petalum) - 375
Epiphora (gr.) eller Epistrofe, en retorisk Gentagelse af eet ell. fl. Ord i Slutn. af fl. Sætninger ell. Sætningsled - 375
Epiphyllum Haworth et Pfeiffer, Slægt af Kaktusfam. - 375, 376
Epiplocele (gr.), et Brok, hvis Indhold dannes af Nettet (Epiploori); Synonym: Hernia omentalis (af Omentum, Net) - 376
Epiploon, d. s. s. Net, se Bughinde. - 376
Epipogon, se Knælæbe. - 376
Epiroter, se Epeiros. - 376
Epirrhema, i de gl-gr. Teaterforestillinger det, som Korføreren fremsagde for Publikum efter Parabasen ell. Antistrofen. - 376
Epirus, se Epeiros. - 376
Episcopius((Biskop), Simon, Arminiariernes Leder efter Arminius' Død, (1583-1643) - 376
Episcopus, Latinisering af gr., Tilsynsmand, Biskop - 376
Episemon, Kendetegn, Mærke paa ell. ved noget, saaledes paa Forstavnen af et Skib (Gallionsfigur ell. Mærke), Vaabenmærke - 376
episepal (bot.) kaldes i Morfologien de Organer i Blomsten, som er stillede lige for Bægerbladene (sepala) - 376
Episiocele (gr.), et i de ydre kvindelige Kønsdele (særlig en af Storlæberne) nedtraadt Brok. - 376
Epision, de ydre kvindelige Kønsdele ell. Indgangen til Moderskeden; Ordet benyttes kun i Sammensætninger. - 376
Episiorafi (gr.), en Operation, hvorved de kvindelige Kønsdeles ydre Aabning tillukkes (smlg. Kolpokleisis) - 376
Episiotomi (gr.), Indsnit, der tilsigter at forstørre den ydre Aabning af de kvindelige Kønsdele - 376
episk Digtekunst, se Epos. - 376
Episkleritis er en overfladisk Betændelse af Øjets Senehinde. - 376
episkopal, hvad der hører til en Biskop, e. kaldes den anglikanske Kirke i Modsætning til den presbyterianske. - 376
episkopale Kirke, se anglikanskKirke. - 376
Episkopalisme, den stærke Betoning af Bispernes Bet., særlig i den anglikanske Kirke. - 376
Episkopalsystem. - 376
a) I den katolske Kirke: Den Lære, at Paven kun er den første bl. Ligemænd, men staar under det samlede Episkopat - 376
b) I den protestantiske Kirke: En Retfærdiggørelse af den Ordning, at Landets Fyrste var Landskirkens Herre - 376
Episkopat, en Biskops Embede og Værdighed, ogsaa Indbegrebet af alle Bispers Magt og Ret, set som en Enhed. - 376
Episkopos (gr.) kaldtes i Oldtiden forskellige Slags Tilsynsmænd - 376, 377
Episode (gr.: Indskud) betegner, ifølge Aristoteles, i den gl. Tragedie de mellem Korsangene indskudte Partier *c: Dialogen - 377
Epispadi (gr.), en Misdannelse af det mandlige Lem, bestaaende i, at det er spaltet i sin øvre Flade - 377
Epispastika (gr.), d. s. s. blæretrækkende Midler. - 377
Epistaksis (gr.), Næseblødning. - 377
Epistel (gr.: Brev). Det poetiske Brev betegner kun en ydre Form ell. rettere Iklædning af et Indhold - 377
Epistel. I kirkelig Sprogbrug bruges E. om de nytestamentlige Breve - 377
Epistelside kaldes højre Side af Kor og Alter, beregnet fra Kirkens Skib - 377
episternum, se Brystben. - 377
Epistilbit, se Zeolitter. - 377
Epistola (lat., af gr., ogsaa epistula), Brev (med særlig Bet. af det tilsendte) - 377
Epistolar (lat.) kaldes i den rom.-kat. Kirke den gejstlige, som foplæser et Stykke af Epistlerne. - 377
Epistolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning, - 377
Epistolograf (gr.), Forf. af Breve, Brevskriver - 377
Epistolæ canonicæ (lat.), kanoniske Breve, kaldes Brevene i det ny Testamente - 377
Epistolæ laureatæ eller litteræ l. (lat.), Breve, omvundne med Laurbær, som rom. Feltherrer sendte som Sejrsbudskab - 377
Epistolæ obscurorum virorum (lat.) *c: Breve fra uberømte Mænd - 377, 378
Epistrofe, se Epiphora. - 378
Epistrofeus, se Hvirvelsøjlen. - 378
Epistrofi (bot.) Lejring af Grønkornene i Celler, ved hvilken de ligger ved Cellevægge parallelle med Organoverfladen - 378
Epistyl, Epistylion, gr. (ordret: paa Søjlen), er det helleniske Ord for det nederste Led af en Gesims - 378
Episyllogisme. I en Slutningskæde den Slutning, som udvikler Konklusionen af en anden, som den selv har til Oversætning. - 378
Epitadeus, en spartansk Efor (sandsynligvis c. 400 f. Kr.) - 378
Epitaf ell. Epitafium dels en Gravskrift, dels et paa ell. ved en Væg anbragt, i Reglen med Indskrift forsynet Gravmonument - 378, Epitaff
Epitafios (gr., underforstaaet logos), Ligtale - 378
Epithalamion (gr.), en Bryllupssang, der blev afsunget, oftest af Kor, foran Brudekamret (thalamos) - 379
Epithel, epithélium, en hindeagtig Beklædning, der bestaar af tæt sammenkittede Celler - 379
Epitheliom, en særlig Form af Kræft (Carcinom), udviklet paa Hud ell. Slimhinder - 379
Epitheliome molluscum, se Molluscum contagiosum. - 379
Epithem (bot.) i Vævlæren: det tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede Parenkym - 379, 380
Epithema (gr.), Omslag, benyttes særlig om Vandomslag. E. tepidum, varmt Vandomslag. - 380
Epitheton (gr.), Tillægsord, Adjektiv - 380
Epitome, Udtog af et større Værk; saadanne var alm. hos Romerne i den senere Tid - 380
Epitrachelion (gr.: »Halsstykke«), i den gr. Bygningskunst Søjlens Hals *c: Stykket nærmest under Kapitælet - 380
Epitritos (gr.) eller Epitritus, en antik Versefod, bestaaende af 3 lange og l kortStavelse - 380
Epitrochasmne (gr.: Løben hen over), i Retorikken den flygtige Berøring og Omtale af noget. - 380
epitrop (bot.) kaldes et omvendt ell. krummet Frøanlæg, som i Løbet af sin Udvikling vender sig mod Frugtknudens Spids. - 380
Epitrope, i Retorikken den Fremgangsmaade paa Skrømt at indrømme noget ell. overlade det til Dommerens Skøn. - 380
Epizeuxis (gr.), i Retorikken en Gentagelse af et Ord med Eftertryk. - 380
Epizoer, se Snyltedyr. - 380
epizoisk kaldes - 380
1) en Snylter, som lever uden paa sin Vært; f. Eks. Lus, Hvallus, visse Saprolegniaceer; - 380
2) den Spredningsmaade af Frø, ved hvilken de ved Hjælp af krog- ell. hageformede Haar ell. Udvækster bliver hængende - 380
Epizooti (gr.) i Veterinærmedicinen: Fællesbetegnelse for saadanne Sygdomme, der breder sig som »Syger« fra Dyr til Dyr - 380
Epodos (gr.: Eftersang), Epode, betegner - 380
1) et lyrisk Digts sidste Afsnit, hvorved Strofe og Antistrofe afsluttes - 380
2) et lyrisk Digt, hvori en længere Verslinie, oftest et iambisk Trimeter, afveksler med en kortere - 380
3) et Omkvæd, der kommer igen med bestemte Mellemrum. - 380
Epoke (gr.) betegner i Astronomien det Tidspunkt, hvorfra man regner et Himmellegemes Bevægelse - 380
Epomeo, se Ischia. - 380
Epona, gallisk Gudinde, der tilbades som Beskytterinde af Heste, Æsler og Muldyr - 380, 381
Eponymos (gr.: den, som giver Navn), i de gr. Stater en aarlig skiftende Embedsmand, efter hvem Aaret fik Navn - 381
Epope, se Epos. - 381
Epopsi (gr.), Beskuelse, Betragtning, Anskuelse. - 381
Epopter (gr., »Beskuere«) kaldtes i Mysterierne Medlemmerne af de Indviedes højeste Grad - 381
Epos (gr.). - 381
I. Den episke Poesi i Alm. - 381
II. Den episke Digtekunsts Inddeling - 381, 382
III. E.'s Udvikling - 382, 383, 384
Epping, By i det sydøstlige England, Shire Essex, ligger 25 km NNØ. f. London - 384
Epping, Joseph, tysk Astronom, (1835-1894) - 384
Éprémesnil, Jean Jacques Duval d', fr. Adelsmand, (1745-1794) - 384
épreuve (fr.) kaldes i Kobberstikkerkunsten saavel Aftryk al den fuldførte Plade som Prøveaftryk, Korrektur af tryk - 384
Epsom er en af de berømteste Væddeløbspladser i England; bl. a. afholdes Derby- og Oaks-Løbene der. - 384
Epsomit (Epsom-Salt, Haarsalt, naturligt Bittersalt), et Mineral, der bestaar af vandholdigt Magniumsulfat - 384
Epte, en c. 100 km lang Flod i det nordlige Frankrig, Biflod til Seines højre Bred, udspringer i Dept Seine-Inférieure - 385
Epulis (gr.), almindeligt Navn for Tandkødsvulster; særlig anvendt om Kæmpecellesarkomet. - 385
epulones, et rom. Præsteskab, oprettet 198 f. Kr. som en Medhjælp for pontifices - 385
Epureano, Manolaki Kostaki, rum. Statsmand (1824-80) - 385
e pur (ogsaa eppur) si muove (ital.) *c: den bevæger sig dog (nemlig Jorden) - 385
eques (lat., Ft. équites), Rytter, Kavalerist; Ridder (se Riddervæsen). - 385
Equidæ, se Heste. - 385
Equisetaceæ, se Padderokke-familien. - 385
Equisetinæ (Padderokker, norsk Snelder), Klasse af Karkryptogamer, der staar nærmest Bregnerne - 385
Bquisetum, se Padderokkefamilien. - 385
équites, Ft. af eques (s. d.). - 385
Equity (eng.). Billighedsret, der tager Hensyn, som den strenge Ret ikke anerkender, efter de konkrete Omstændigheder - 385, 386
Equuleus (astron.), se Føllet. - 386
equus (lat.), en Hest. - 386
Er, kemisk Tegn for Erbium. - 386
Era, en manganrig Staalsort, der bruges tilStenknusemaskinens Kæber.-u. - 386
Eragrostis Host., Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen) - 386
eragte, i Processprog det Ord, der ved Kendelser danner Overgangen mellem Præmisser og Konklusion (»thi eragtes«) - 386
Eran, se Iran. - 386
Erandique, Distrikt i den mellemamerikanske Republik Honduras - 386
Eranos (gr.), hos Grækerne i Oldtiden et Sammenskudsmaaltid, hvortil hver Deltager ydede sit Bidrag (Pik-nik) - 386
Eranske Sprog, se Iranske Sprog. - 386
Eranthis Salisb. (Vinterblomme) Slægt af Ranunkelfamilien, fleraarige Urter - 386
Érard, Sébastien, fr. Instrumentmager, (1752-1831) - 386, 387
Erasinos, i Oldtiden Navn paa flere Floder i Grækenland - 387
Erasistratos, gr. Læge, (c.330-c.250) - 387
Erasmus, Desiderius, fra Rotterdam (Rotterodamus), Humanist, (1466?-1536) - 387, 388
Erastianere, se Erastus. - 388
Erastos er et Navn, som forekommer tre Gange i det ny Testamente - 388
Erastus, Thomas (egl. Liebler eller Lieber), tysk Læge og Teolog, (1524-1583) - 388
Erato, en af de ni Muser. - 388
Eratosthenes, gr. Lærd af den alexandrinske Skole, (c.275-c.195) - 388, 389
Eratosthenes' Si, se Eratosthenes. - 389
Erb, Wilhelm Heinrich, tysk Nervelæge, (1840-) - 389
Erbach, By i det tyske Storhertugdømme Hessen, ligger smukt ved Mains Biflod Mümling 35 km SØ. f. Darmstadt - 389
Erben, Karl Jaromir, tschk. Digter og Historiker, (1811-1870) - 389
Erbil, se Arbela. - 389
Erbium, Er = 177,7, er et trivalent Metal, der findes i Ytterjord - 389
Ercilla y Zuniga, Alonso, sp. Digter (1533-94) - 389, 390
Erckmann-Chatrian, bekendt fr. Forfatterfirma; begge Indehavere var fødte i Elsass, - 390
Emile Erckmann (1822-99) - 390
Alexandre Chatrian (1826-90) - 390, 391
Ercolani, Giam Battista, Greve, ital. Veterinær, (1817-1883) - 391
Erding, By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberbayern, 30 km NØ. f. München - 391
Erdington, By i England, Warwickshire, 6 km NØ. f. Birmingham - 391
Erdmann, - 391
1) Axel Joakim, sv. Geolog og Mineralog, (1814-1869) - 391
2) Edvard, sv. Geolog, 1840- ) - 391
Erdmann, Axel, sv. Filolog, (1843- ) - 391
Erdmann, Axel, sv. Maler, (1873- ) - 391
Erdmann, Benno, tysk Filosof, (1851- ) - 391, 392
Erdmann, Johannes Eduard, tysk Filosof, (1805-1892) - 392
Erdmann, Nils Axel Fredrik, sv. litteraturhistorisk Forf., (1860- ) - 392
Erdmann, Otto Linné, tysk Kemiker, (1804-1869) - 392
Erdmannit har man kaldt forskellige, paa sjældne Grundstoffer (især Cerium-Metaller) rige Mineraler - 392
Erdmannsdörfer, Max, tysk Musiker, (1848-1905) - 392
Erdre , en 95 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Loires højre Bred - 392
Erdschisch Dagh, se Ardsjisj. - 392
Erebos, hos Homer og andre græske Digtere det mørke Sted i Jordens Dyb, hvor de Døde maa hen - 392
Erebus, Mount E., 3890 m høj, virksom Vulkan paa Erebus Øen, en Del af det antarktiske Fastland - 392, 393
Erebus-Banken, en farlig Grund i Nærheden af Kerguelen-Øerne i den sydlige Del af det ind. Ocean - 393
Erech, efter Biblen (1. Moseb. 10,10) en gl By i Babylonien - 393
Erechtheion, gr., antik Tempelbygning, liggende nordligt og forholdsvis lavt paa Athens Akropolis - 393, 394, 395
Erechtheus tilbades i den hist. Tid paa Athens Akropolis som Heros - 395
Eregli, - 395
1) By i Tyrkiet, Vilajet Adrianopel, ligger paa en lille Halvø, der løber ud fra Nordsiden af Marmara-Havet - 395
2) Bender-E., By paa Nordkysten af Lilleasien, Vilajet Kastamunir, ligger omtr. midt imellem Floderne Sakaria og Filias - 395
erektil kaldes en Legemsdel, naar den iflg. sin anatomiske Bygning er i Stand til at svulme op - 395
Erektion, se erektil. - 395
Erektionspatent eller Erektionsbrev, det Dokument, hvorved Stamhuse og Len i sin Tid oprettedes - 395, 396
Eremitage, Ermitage (fr. hermitage), en Eremitbolig, en Enebolig - 396
Eremitageborde., som ved Mekanik løftedes dækkede op gennem en Forsænkning i Gulvet fra et Anretterværelse - 396
Eremitagen, kgl. Jagtslot i Dyrehaven ved Kbhvn, opført 1736 af de Thurah - 396, 397
Eremitkrebs (Paguridæ) er særlig karakteriserede ved den store, tyndhudede, sækformede Bagkrop - 397
Eremitter (gr.), Eneboere, se Anakoreter. - 397
eremodicium (gr.), romerretligt Udtryk for den Procedure, der fandt Sted, naar den ene Part i Sagen udeblev - 397
Eremofyter (bot.) kaldes de til Livet i Ørkener og paa Stepper tilpassede Planter - 397
Eremurus M. Bieb,, Slægt af Liljefamilien, fleraarige Urter - 397
Erepsin, Ferment, der først blev paavist i 1901 - 397, 398
erepticia bona ell. ereptoria (lat.), romerretlig Betegnelse for Arvelodder, der, efter at Arven var faldet, skulde fratages - 398
Eresfjord og Vistdalen, Herred, Romsdals Fogderi, Romsdals Amt - 398
Erethizon, se Gnaverpindsvin. - 398
Eretisme (gr.), sygelig forhøjet Paavirkelighed for ydre Indtryk - 398
Eretria, oldgr. By paa Øen Euboia, den vigtigste næst efter Chalkis - 398
eretriske Skole kaldtes den af Faidon i Elis grundede filos. Skole - 398, 399
Ereuthofobi, d. s. s. Erythrofobi. - 399
Erfaring. Oplevelser, der for Bevidstheden staar som Erfaringer, bringer Besked - 399
Erfaringsvidenskaber er Videnskaber, der gennem planmæssig Indsamling og Bearbejdelse af Erfaringer - 399, 400
Erfurt, By i den preussiske Provins Sachsen, i det indre Thüringen, ved Floden Gera - 400
Erg, se absolut Maal. - 400
Ergamenes omtales af græske Forfattere som en med Ptolemaios II Filadelfos (284-245) samtidig Konge i Nubien - 400
Ergane, Tilnavn til Athene som Beskytterinde af al Slags Haandværk, Kunstflid o. l. - 400
Ergasteria, Ergastiria, By i Grækenland, ligger paa Halvøen Attika i Laurion-Bjergene - 400
Ergasterion (gr., lat. ergasterium), egl. Værksted, ofte »Arbejdshus« ell. Tugthus - 400
Ergastulum (lat., afledet af gr.), hos de gl Romere baade Fængsel og Arbejdsrum for Slaver - 400
Ergatogyner, se Myrer. - 400
Ergeni-Højderne eller Jergeni-Højderne, et Højdedrag i det sydøst-russ. Guv. Astrachan - 400, 401
Ergeri, se Argyrokastron. - 401
Ergillos, gr. Heros, Konge i Orchomenos i Boiotien, Søn af Klymenos - 401
ergo (lat.), følgelig, altsaa, e. bibamus, lad os altsaa drikke! Titel paa en Drikkesang af Goethe. - 401
Ergograf er et Apparat, hvorved Størrelsen af det af en Muskel ell. en Muskelgruppe udførte Arbejde kan optegnes - 401
Ergogram kaldes den ved Ergografen optegnede Fig. - 401
Ergostat, Apparat, som sættes i Bevægelse, og hvor det udførte Muskelarbejde kan forøges og formindskes efter bestemt Maal - 401
Ergotin, en Ekstrakt af Secale cornutum, der finder udstrakt Anvendelse i Gynækologien - 401
Ergotisme, Raphania, Forgiftning med Meldrøje (Secale cornutum), den paa Rugen voksende Svamp - 401, 402
Erholm, Hovedgaard i Vends Herred, V. f. Odense - 402
Erhverv og Erhvervsstatistik - 402
Erhvervsevne - 402, 403
Erhvervsskatter beskatter Indtægter, der fremkommer ved en Samvirken mellem Arbejde og Kapital - 403
Erica L. (Klokkelyng), Slægt af Lyngfamilien, Halvbuske ell. Buske - 403
Ericaceæ, se Lyngfamilien. - 403
Erichsen, Andreas Emil, norsk Skolemand og Historiker, (1841-1913) - 403, 404
Erichsen, Erich, dansk Forretningsmand, (1752-1837) - 404
Erichsen, Erich, dansk Forf. og Journalist, (1870- ) - 404
Erichsen, Johan Willoch, norsk Biskop, (1842-1916) - 404
Erichsen, Jon (Jón Eiriksson), isl. Videnskabsmand, Deputeret og Bibliotekar, (1728-1787) - 404, 405
Erichsen, - 405
1) Ole Wilhelm, norsk Søofficer, Marineminister, (1793-1860) - 405
2) Olaf Wilhelm, norsk Forf., (1870- ) - 405
Erichsen, Thorvald, norsk Maler, (1868- ) - 405, 406
Erichsen, Vigfús Árnason, isl. Forf., (1790-1846) - 406
Erichsen, Vigilius, dansk Maler, (1722-1782) - 406
Ericht, Loch E., Sø i Mellemskotland paa Grænsen af Shirerne Inverness og Perth - 406
Erichthonios, - 406
1) attisk Heros, der i Oldtiden dels sammenblandedes med Erechtheus, dels sattes i Slægtsforhold til ham - 406
406 2) troisk Sagnkonge, Søn af Dardanos, Fader til Tros, fra hvem den troiske Kongeslægt nedstammede - 406
Ericinol er Betegnelsen for et harpiksagtigt Stof af Sammensætningen C10H16O - 406
Ericsson, John, sv. Ingeniør og Opfinder, (1803-1889) - 406, 407
Ericsson, Lars Magnus, sv. Mekaniker og Telefontekniker, (1846- ) - 407, 408
Ericsson, Nils, sv. Friherre, Ingeniør,(1802-1870) - 408
Ericsson's Telefon, se Telefon. - 408
Ericus Olai, se Erik Olsson. - 408
Eridanos hedder i gl., oldgr. Sagn og Digtning den fjerne Flod ved Verdens Ende i det yderste Vest ell. Nord - 408
Eridanus, et paa den sydlige Himmel liggende Stjernebillede, der fremstilles som en fl. Gange krummet Strøm - 408
Erie, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 150 km SV. f. Buffalo paa Sydkysten af Lake Erie - 408
Erie-Kanalen var det tidligere Navn paa Kanalen mellem Erie-Søen og Hudson-Floden - 408
Eriels, se Airolo. - 408
Erie-Sø, Lake Erie, den sydligste og næstmindste af de 5 store kanadiske Søer i Nordamerika - 408, 409
Erifyle, gr. Heroine, Datter af Talaos, Konge i Argos, og af Lysimache, Søster til Adrastos - 409
erigere (lat.), oprette, oprejse, grunde. Smlg. Erektil. - 409
Erigeron L. (Bakkestjerne), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), urteagtige Planter - 409
Erigone, - 409
1) Datter af Aigisthos og Klytaimestra - 409
2) attisk Heroine, Datter af Ikarios, hvem Dionysos besøgte og skænkede Vinen - 409, 410
Erik, nord. Mandsnavn, ældre Eirik (af ei, altid, og rikr, mægtig). - 410
Erik, nordiske Sagnhelte. - 410
1) E. den Maalspage (*c: viis i Tale) norsk Høvding fra Stavangerfjord - 410
2) sv. Konge, der fælder og fældes af sin Broder Alrik - 410
3) Søn af Regnar Lodbrok, blev paa et Tog til Upsala fanget af Kong Eystein og valgte Døden kastes i nedplantede Spyd - 410
Erik, Hertug af Sønderhalland 1284-1304 - 410
Erik I af Sønderjylland, Hertug 1260-72 - 410
Erik II af Sønderjylland, Hertug 1312-25 - 410
Erik, sv. Hertug, (o.1282-1318), Søn af Kong Magnus Ladelaas og Helvig af Holsten - 410, 411
Erik XIV (1533-77), sv. Konge (1560-68), Søn af Gustaf I og dennes første Hustru, Katarina af Sachsen-Lauenburg - 411, 412
Erik Aarsæl ell. Kol er efter Islænderne en sv. Konge efter Inge II (c. 1125) - 412
Erik af Pommern, dansk Konge, ( -1459) - 412, 413
Erikapaios eller Erikepaios er i de orfiske Spekulationer over Verdens Tilblivelse et mand-kvindeligt Væsen - 413
Erik Christoffersen, ( -1332) var ældste Søn af Christoffer II og blev 1321 valgt til Medkonge - 413
Erik den Gamle og Erik den Unge, se Haarik. - 413
Erik den Hellige, sv. Konge, sikkert kun over Svealand, omkr. 1150-60. - 413
Erik den Røde, se Eirikr rauði. - 413
Erik den Røde's Ø, Grønlands Østkyst - 413, 414
Erik Ejegod (egl. Egod, »den altid gode«), dansk Konge 1095-1103 - 414
Erik Emune, dansk Konge 1134/1-1137, var avlet af Erik Ejegod - 414, 415
Erik Eriksson, sv. Konge, kaldt »Läspe och halte«, (1216-1250) - 415
Erik Haraldssøn, kaldet Blodøkse, var Søn af Harald Haarfager - 415
Erikit, et Mineral af kompliceret Sammensætning - 415
Erik Ivarssøn, kaldet Blinde, Norges tredie Ærkebiskop - 415, 416
Erik Jarl, Haakon Ladejarl's ældste Søn - 416
Erik Klipping, dansk Konge 1259-86, f. c. 1249, Søn af Christoffer I - 416, 417
Erik Knutsson, sv. Konge, Sønnesøn af Erik deri Hellige. - 417
Erik Lam, ogsaa kaldet David, dansk Konge 1137-46 - 417
Erik (Langben) af Langeland,( -1310) - 417
Erik Magnusson, sv. Konge, (1339-1359), var Søn af Kong Magnus Eriksson - 417
Erik Magnussøn, af senere Historikere med Urette benævnt Præstehader, (1268- ) - 417, 418
Erik Menved, dansk Konge 1286-1319, f. 1274 som Søn af Erik Klipping - 418
Erik Olsson, »den sv. Historieskrivnings Fader«, ( -1486) - 418, 419
Erik Plovpenning, dansk Konge 1241-50, f. 1216 som ældste Søn af Valdemar Sejr - 419
Eriksberg,, Sodermanlands største Gods i Nærheden af Katrineholm - 419
Erik Sejrsæl, sv. Konge, ( -c.995), var Søn af Kong Emund - 419, 420
Eriksen, Alfred, norsk Præst og Socialpolitiker, (1864- ) - 420
Briksen, Jens, se Jøsse Eriksson. - 420
Eriksen, Jørgen, norsk Biskop, (1535-1604) - 420
Eriksen, Richard, norsk filos. Forf., (1869- ) - 420
Eriksfjord, se Grønland (Historie). - 420
Eriksgade er Navnet paa den Hyldningsrejse, som de sv. Konger, maatte foretage - 420
Erik's sjællandske Lov - 420, 421
Eriksson, Christian, sv. Billedhugger, (1858- ) - 421
Eriksson, Jakob, sv. Plantepatolog, (1848- ) - 421
Erik Væderhat, sv. Konge, der havde Navn af, at han ved at vende sin Hat kunde skifte Vindens Retning - 421
rin (kelt.), gammelt Navn for Irland. - 421
Erinaceus, se Pindsvin. - 421
Erindring er en reproduceret personlig Oplevelse - 421, 422
Erindringsmedaille - 422
Erindringssvækkelse er Aftagen ell. Bortfald af Evnen til at kunne reproducere Forestillinger, som har kunnet erindres - 422
Erindringstegn (G. B. E. T.) til Minde om Kong Christian IX's og Dronning Louise's Guldbryllup 1892 - 422
Erineum, abnorme, ofte smukt farvede, paa forsk. Planter optrædende Haardannelser - 422
Eringerthal, se Herens, Val de. - 422
Erinit, et smaragdgrønt Kobberarseniat (5CuO.As2O5.2H2O) - 422
Erinna, gr. Digterinde fra Tenos ell. Telos (to Kyklader), levede i Beg. af 6. Aarh. f. Kr. som Sapfo's Veninde - 422
Erinus L., Slægt af Maskeblomstrede med en enkelt Art E. alpinus L., lav, fleraarig Urt - 422
Erinyer, oldgræske Gudinder, der særlig optræder som straffende og hævnende Guddomme - 422, 423
Eriocampa, se Bladhvepse. - 423
Eriocomi kaldes de Menneskeracer med Uldhaar, som har dette ligelig fordelt over hele Hovedet - 423
Eriodendron, se Ceiba. - 423
Eriogonum Michx., Slægt af Skedeknæfam., en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 423
Eriometer, Uldmaaler, en Plade, der langs Siderne er forsynet med Takker af forsk. Finhed - 423
Eriomys, se Haremus. - 423, 424
Erionit, et Mineral af Sammensætning H2CaK2Na2Al2Si6O7 - 424
eripuit coelo fulmen sceptrumque tyrannis (lat.) *c: Han har frarevet Himlen Lynet og Tyrannierne Sceptret - 424
Eris (gr.: Splid, Tvedragt), gr. Gudinde, Kampguden Ares, Fælle og Søster - 424
Eristalis (Dyndflue), se Blomsterfluer. - 424
Eristik (gr., smlg. Eris), Disputerekunst - 424
Erith, By i det sydøstlige England, Kentshire, 21 km ØSØ. f. London - 424
Erithacus, se Rødhals. - 424
Eritrea (Erythræa), ital. Koloni paa Vestkysten af det Røde Hav - 424
eritreisk Daler (Scudo eritréo ell. tállero), en særlig til Brug for Kolonien Eritrea præget Sølvmønt - 424
Eriugena, se Johannes Scotus E. - 424
Erivan, Guv. i Transkaukasien - 424, 425
Erk, Ludwig Christian, tysk Musiker, (1807-88), - 425
Erkel, Franz, ung. Komponist, (1810-93) - 425
Erkelenz, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 38 km NØ. f. Aachen - 425
Erken, Henriette Marie Caroline, f. Schønberg, norsk Forfatterinde (1866- ) - 425
Erkendelse. Ordet betegner ofte hele den Side af Bevidsthedslivet, der har med Erhvervelsen af Kundskaber at gøre - 425
Erkendelseslære. Bl. alle de Emner, Erkendelsen kan omhandle, findes ogsaa selve Erkendelsen - 425, 426, 427, 428
Erkko, Eero, finsk Journalist og Politiker, (1860- ) - 428
Erkko, Juhana Henrik, finsk Digter, (1849-1906) - 428
Erklæringsteori bruges i retsvidenskabelig Sprogbrug som Modsætning til Villiesteori - 428, 429
Erkrath, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Prov., ligger 10 km Ø. f. Dusseldorf - 429
Erlach (fr. Cerlier), By i Schweiz, Kanton Bern, ligger mellem Foden af Bjerget Jolimont og den sydlige Ende af Bieler-Søen - 429
Erlach, en gl bernsk Adelsslægt, hvis Stammeborg laa ved Bieler-Søen - 429
1) Ulrich v. E. kommanderede efter Fortællingen Schweizerne i Slaget ved Dornhuhl 1298. - 429
2) Rudolf v. E. deltog efter en usikker Beretning i den store Sejr ved Laupen over den burgundiske Adel 1339 - 429
3) Hans Ludvig v. E. (1595-1650) - 429
4) Hieronymus v. E. (1667-1748), General - 429
5) Karl Ludwig v. E. (1746-98) - 429
Erland, norsk Erlend (og nu Ellend), nord. Mandsnavn. - 429
Erland Erlandsen, udvalgt Ærkebiskop i Lund, ( -1276) - 429
Erlandsen, Alfred Wilhelm Erland, dansk Læge, (1878- ) - 429
Erlandsen, Jakob, se Jakob Erlandsøn. - 429
Erlangen. By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Mellemfranken, 17 km NV. f. Nürnberg ved Regnitz og ved Ludwigs-Kanalen - 429, 430
Erlanger, Camille, fransk Komponist, (1863- ) - 430
Erlau (ung. Eger), By i det ung. Komitat Hevés, ved Floden E. (Biflod til Theiss) - 430
Erie, se Vipstjærter. - 430
Erlebach, Philip Heinrich, tysk Komponist (1657-1714) - 430
Erlendsson, Jon, Præst til Villingaholt (Arnæssyssel), (1632-72) - 430
Erlenmeyers Bromvand ell. rettere E.'s Bromsaltvand er en kulsyreholdig Opløsning af Alkalibromider - 430
Erler, to tyske Malere og Brødre, - 430
1) E.-Samaden, Erich, (1870- ) - 430
2) Fritz, (1868- ) - 430
Erling, nordisk Mandsnavn - 430
Erling Alvssøn, norsk Lendermand i 13. Aarh. - 430
Erling Skakke (*c: Skævhoved), norsk Lendermand og Jarl i 12. Aarh. - 430, 431
Erling Skjalgssøn, norsk Høvding i Slutn. af 10. og Beg af 11. Aarh. - 431
Erlingsson, Þorsteinn, isl. Digter og Bladudgiver, (1858-1914) - 431
Erling Stenvæg, norsk Partihøvding i 13. Aarh. - 431, 432
Erling Vidkunssøn, se Bjarkø-Ætten. - 432
Erman, se Irman. - 432
Erman, Adolf, tysk Ægyptolog, (1854- ) - 432
Erman, Georg Adolf, tysk Fysiker og Matematiker, (1806-1877) - 432
Erman, Paul, tysk Fysiker, (1764-1851) - 432
Ermandinger, Henning, dansk Perlestikker og kgl. Drabant, (1640-1693) - 432
Ermenonville, Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, - 432
Erminer, se Herminoner. - 432
ermitage, se Eremitage. - 432
Ermundurer, se Hermundurer. - 432
Erne, Upper- and Lower-E., to Søer i det nordvestlige Irland - 432
Ernée, By i det nordvestlige Frankrig, Dept og Arrond. Mayenne (Anjou), 24 km N. f. Mayenne ved Mayennes Biflod E. - 432
Ernest-Charles, Jean, fr. Forf., (1875- ) - 432, 433
Ernesti, Johann August, tysk Filolog (1707-81) - 433
Ernestinske Husorden, fælles Orden for de hertugelige sachsiske Huse - 433
Ernouf, Alfred Auguste, Baron, fr. Historiker (1817-89) - 433
Ernoul, Edmond, fr. Politiker (1829-99) - 433
Ernst, tysk Mandsnavn; i nyeste Tid indvandret i Norden. - 433
Ernst, Carl Frederik Sophus, dansk Ingeniør, (1852- ) - 433
Ernst, Heinrich Wilhelm, østerrigsk Violinvirtuos, (1814-1865) - 433
Ernst, Jacob-Frederik Marius, dansk Officer, (1820-1897) - 433, 434
Ernst, Johan Conrad, dansk Arkitekt, (1666-1750) - 434
Ernst, Paul, tysk Forf., (1866- ) - 434
Ernst August, Hertug af Braunschweig-Hannover, senere Kurfyrste (1629-98) - 434
Ernst August, Konge af Hannover 1837-51, (1771-1851) - 434
Ernst August, Hertug af Braunschweig siden 1913, (1887- ) - 434, 435
Ernst den Fromme, Hertug af Sachsen Gotha (1601-75) - 435
Ernst II, Hertug af. Sachsen-Koburg-Gotha 1844-93, (1818-1893) - 435
Ernst Ahlgren, se Benedictsson, V. - 435
Ernæring. Ved en Organismes Ernæring forstaar man den stadige Optagelse af Stoffer fra Omverdenen - 435, 436, 437, 438, 439
Ernæringsklysma. Der tilstræbes herved i ved Indhældning af Vædske i Endetarmen at tilføre Legemet Ernæring - 439
Ernæringsskud (bot.) kaldes hos de højere Planter den Art Skud, der kun bærer vegetative Organer - 439
Erobring, i Folkeretten: at en Stat mod en anden Stats Villie med Magt berøver den Herredømmet over dens Territorium - 439
erodere (lat.), afgnave, ætse; Erodentia, Ætsningsmidler. - 439
Erodium, se Tranehals. - 439
Eroica (eroico, fr. héroique, heltemæssig), Tillægsnavn, for Beethovens 3. Symfoni i Es-dur (op. 55) - 439
Eromanga, Ø af Ny Hebriderne - 439
Eros (gr.: »Kærlighed«), gr. Guddom - 439, 440, Eros, (blank), 441
Erosion kaldes i Geologien den nedbrydende Virksomhed, som Vand og Vind udøver paa Jordens Overflade - 441, 442
Erotema (gr., Ft.: Erotemata), Spørgsmaal - 442
Eroter, se Eros. - 442
Erotia, oldgr. Fest til Ære for Eros, højtideligholdtes af Indb. i Thespiai - 442
Erotik (gr.) betegner dels Elskov (erotisk Kærlighed, Eros), dels Læren om »Kunsten at elske« - 442
Erotika (gr.), bibliografisk Navn paa de Samlinger af obscøne og letfærdige litterære Frembringelser - 442
Erotiker (gr.), Forf. af erotiske Skrifter - 442
erotisk (gr., af Eros), Betegnelse for alt, hvad der forholder sig til e. - 442
Erotomani (gr.), Kærlighedsrasen, hensynsløst fremviste sygelige Forøgelse af Kønsdriften - 442
Erp, nord. Sagnhelt, Halvbroder til Sørle og Hamder - 442
Erpenius, Thomas, højt fortjent holl. Orientalist (1584-1624) - 442
Erquy, lille By i det nordvestlige Frankrig, Dept Cotes-du-Nord (Bretagne), ved St-Brieuc-Bugten, 26 km ØNØ. f. St Brieuc - 442
Err, Bjerggruppe, hørende til de rhætiske Alper i det schweiziske Kanton Graubünden mellem Øvre-Engadin og Oberhalbstein-Dalen - 442
Errante, Vincenzo, ital. Digter, (1813-1891) - 442
errare humanum est (lat.), at fejle er menneskeligt. - 442
errata, se erratum. - 442
erratiske Blokke (Vandreblokke, Flytblokke) kaldes løst liggende Sten - 442, 443
erratum (lat.), Fejltagelse, Fejl; spc. Trykfejl (Fl. errata, Trykfejlsliste). - 443
Erreforia, i Oldtiden Navn paa en Fest, der holdtes i Athen til Ære for Athene Polias - 443
error (lat.), Fejltagelse, Fejl, Vildfarelse - 443
Ersch, Johan Samuel, tysk Bibliograf, (1766-1828) - 443
Érsekújvár, tysk Neuhäsel, By i det nordvestlige Ungarn, Komitatet Neutra, ligger ved Floden Neutra - 443
Erser, en mordvinsk Stamme, der bor ved Floden Oka i det russ. Guv. Nishnij Novgorod - 443
Ersingjan, se Erzingan. - 443
Ersirum, se Erzerum. - 443
ersisk, det gæliske Sprog, der tales i de skotske Højlande; det bruges ogsaa som Betegnelse for irsk Gælisk - 443
Erskine, St. Vincent, eng. Afrikarejsende - 443
Erskine, Thomas, eng. Sagfører og Politiker, (1750-1823) - 443, 444
Erslev, Anna, dansk Forfatterinde, (1862- ) - 444
Erslev, Eduard, dansk geogr. Forf., (1824-1892) - 444
Erslev, Emil, dansk Musikhandler og mus. Forf., (1817-1882) - 444
Erslev, Jacob, dansk Boghandler, (1819-1902) - 444
Erslev, Kristian Sofus August, dansk Historiker, (1852- ) - 444, 445
Erslev, Thomas Hansen, dansk Litterærhistoriker, (1803-1870) - 445
Erstad-Jørgensen, Erik, dansk Havearkitekt, (1871- ) - 445
Erstatning betegner efter retlig Sprogbrug en Værdi, der tilkommer en Person som Oprettelse for en Skade - 445, 446, 447, 448
Erstein, By i Elsass-Lothringen, ligger 21 km SSV. f. Strassburg - 448
Erte, Paul, tysk Musiker,(1865- ) - 448
Ertel, Traugott Lebrecht, tysk Instrumentmager (1778-1858) - 448
Ertholmene, se Christiansø. - 448
Erts, d. s. s. Malm. - 448
Ertslejesteder, se Lejesteder. - 448
Ertsbjerge, d. s. s. Erzgebirge. - 448
Erub (hebr.) er i Talmud Loven om Overførelsen af Genstande fra et Omraade (reshut) til et andet paa Sabbaten - 448
Eruca Lam., Slægt af Korsblomstrede, oprette Urter - 448
Erucasyre (Brassinsyre), C22H42O2 - 448
Erudition, lærd Dannelse, grundig Lærdom. - 448
Eruption (lat.), Udbrud, i Medicinen specielt anvendt for akutte Frembrud af sygelige Fænomener paa Huden - 448, 449
Eruption, se Vulkaner. - 449
Eruptivbjergarter kaldes alle de Bjergarter, der er dannede ved Størkning af smeltede Masser - 449
Erv (Gulo luscus), se Jærv. - 449
Ervum, se Vikke. - 449
Erycina, se Erykine. - 449
Erykinie (lat. Erycina), Gudinde, der dyrkedes paa Bjerget Eryx paa Sicilien - 449
Erymanthos, - 449
1) Oldtidens Navn paa den 2224 m høje Kalkstens-Bjergmasse paa Peloponnes, 30 km SSØ. f. Patras - 449
2) E. er ogsaa hos græske Forf. Navnet paa en Flod i Arachosien, nu Hilmend. - 449
Eryngium L. (Mandstro), Slægt af Skærmplanterne (Sannikel-Gruppen), mest fleraarige Urter - 449, 450
Erysichton, gr. Heros, Søn af Triopas, Konge i Thessalien - 450
Erysimum L. (Hjørneklap), Slægt af Korsblomstrede, en-, to- ell. fleraarige Urter - 450
Erysipelas, Rødsyge, Rosen. - 450
Erysiphe, Erysipheaceæ , se Meldugfamilien. - 450
Erythanthema, ethvert Hududslæt med erythemlignende Grundlag. - 450
Erytheia, iflg. græske Sagn en Ø i det fjerneste Vesten, hvor Kong Geryones' Okser græssede - 450
Erythem (gr.), Hudrødme, foraarsaget ved Blodtilstrømning og Betændelse - 450
Erythrai, en af de tolv ioniske Stæder i Lilleasien i Oldtiden - 450
Erythrasma (gr.) kaldes en kronisk, overfladisk Hudsygdom af ringe Bet. - 450
Erythrin. Med dette Navn betegnes forskellige Stoffer: - 450
1) Mineralet E., se Koboltblomst; - 450
2) Erythriteus, Orsellin-syreæter (se Erythrit); - 450
3) Erythrin-syre, der forekommer i Rocella tinctoria og Rocella fuciformis; - 450
4) Metyleozin, se Eozin. - 450
Erythrina L., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. Buske - 450, 451
Erythrinsyre, se Erythrin. - 451
Erythrit (Erythromannit, Erythroglucin, Phycit), er en fireatomig Alkohol - 451
Erythritsyre, se Erythrit. - 451
Erythrocyter, se Blod S. 429. - 451
Erythrodekstrin, Overgangsform mellem Stivelse og Druesukker under Indvirkningen af Spyttet. - 451
Erythrofobi ell. Ereuthofobi, sygelig Angst for at rødme - 451
Erythrofyl (Bladrødt) er en ældre Betegnelse for de røde Farvestoffer, som forekommer vidt udbredt hos Planterne - 451
Erythrokalcit, Mineral, er et blaat, vandholdigt Kobberklorid - 451
Erythrol, Cinchonidin-Vismut-Jodid, et brunrødt, uopløseligt Pulver - 451
Erythromelalgi, en Sygdom, der henhører under de saakaldte vasomotorisk-trofiske Neuroser - 451
Erythronium L., Slægt af Lilliefam., nær Tulipan, Løgvækster - 451
Erythrophlæum Afz., Slægt af Mimosefam., Træer med dobbeltfinnede Blade - 451
Erythropsi (gr.), Rødsyn *c: at man ser Genstande rødtfarvede, skønt de ikke er det - 451
Erythrosiderit, et rødt, letopløseligt Mineral (2KCl.FeCl2.H20) - 451
Erythrosin, se Fluorescein. - 451
Erythrosinkopiering, en fot. Kopierihgsmetode - 451
Erythroxylaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Sapindales - 451, 452
Erythroxylon, se Erythroxylaceæ. - 452
Erythrozym, et i Kraproden forekommende glykosidspaltende Enzym - 452
Erythræa, se Eritrea. - 452
Erythræa L. (Tusindgylden), Slægt af Ensianfamilien, en- ell. fleraarige Urter - 452
Erythræiske Hav (gr.: »det røde Hav«) er hos de ældre gr. Forf. Navnet paa, hvad vi kalder det ind. Ocean - 452
Eryx (Sandslange), se Kvælerslanger. - 452
Eryx, efter græske Sagn en Konge over et Folk paa Sicilien, der kaldtes Elymerne - 452
Eryx, gr., nu Monte San Giuliano, Oldtidens Navn paa et isoleret, 750 m højt Bjerg paa Siciliens Nordvestspids - 452, 453
Erzberger, Matthias, tysk Politiker og Publicist, (1875- ) - 453
Erzerum, Ersirum, Hovedstad i det tyrk. Vilajet E. i Armenien - 453
Erzgebirge, en Del af de nordbøhmiske Randbjerge, danner paa en Strækning Grænsen mellem Kongerigerne Sachsen og Bøhmen - 453, 454
Erzingan, Ersingjan, By i Vilajetet Erzerum, asiatisk Tyrki, ved højre Bred af Kara Su, Eufrats Kildeflod - 454
Es, indtil Juni 1861 dansk Vægt = 1/16 Ort = 8 Gran = 61,035 mgr. - 454
Es (mus.), det ved et 1 *b* en halv Tone fordybede E - 454
E. S., se Kobberstikkunst. - 454
Esagil (»højtrækkende Hus«) med Etagetaarnet E-temen-an-ki (»Himmels og Jords Fundamenthus«), Marduk's Hovedtempel i Babylon - 454
Esaias, se Jesaja. - 454
Esau , se Edomitter. - 454
Esbaal, se Ishba'al. - 454
Esbern, dansk Mandsnavn = norsk Asbjørn - 454
Esbern Snare, dansk Høvding og Helt, (c.1127-1204) - 454
Esbjerg (hermed et Kort), Købstad i det sydvestlige Nørrejylland, Skads Herred, Ribe Amt - 454, Esbjerg, (blank), 455, 456
Esbjørn, se Esbern og Asbjørn. - 456
Escalante, Amós de, spansk Forf., (1831-1902) - 456
Escaldes, les (Escaldas), lille fr. Badested i Pyrenæerne nær den spanske Grænse - 456
Escalonia L. fil., Slægt af Stenbrækfam., Buske med spredte, læderagtige og kortstilkede Blade - 456
Escambia River, Flod i U. S. A., Stat Florida, udspringer med 2 Kildefloder i Alabama - 456
Escanaba, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger paa Vestsiden af Lake Michigan ved E. Rivers Udløb i Green Bay - 456, 457
Escaut, se Schelde. - 457
Escayrac de Lauture, Stanislas, Greve af (1830-68), fr. Opdagelsesrejsende - 457
Eschara, Brandskorpe ved Ætsning ell. Forbrænding - 457
Eschatologi, Læren om de sidste Ting, i den kirkelige Dogmatik - 457
Esche, Thora, dansk kristelig Filantrop, (1850- ) - 457
escheat, det engelske Udtryk for et Lens Tilbagefald til Lensherren - 457
Eschel, se Smalte. - 457
Eschelsson, Elsa Olava Kristina, sv. Retslærd, (1861-1911) - 457
Escher, Hans (Johan) Konrad, schweizisk Politiker (1767-1823) - 457
Escher, Johann Heinrich Alfred, schweizisk Statsmand (1819-82) - 457, 458
Escherny, Francois Louis, Greve d', fr. Skribent (1733-1815) - 458
Escher von der Linth, Arnold, schweizisk Geolog, (1807-1872) - 458
Eschke, Wilhelm Benjamin Hermann, tysk Landskabs- og Marinemaler, (1823-1900) - 458
Eschref, se Aschraf. - 458
Eschricht, Daniel Frederik, dansk Anatom og Fysiolog, (1798-1863) - 458
Eschscholtzia Cham., Slægt af Valmuefamilien, Urter med stærkt fjerdelte Blade - 458
Eschwege, By i den preussiske Prov. Hessen-Nassau, c. 40 km SØ. f. Cassel, ved Werra - 458
Eschweiler. By i den preussiske Rhinprovins, ved Floden Inde - 458, 459
Esclavo, el, sp. Maler, se Pareja. - 459
Escobar y Mendoza, Antonio, sp. Jesuit, (1589-1669) - 459
Escoiquiz, Juan, sp. Politiker (1762-1820) - 459
Escorial, Flække med 6000 Indb., omtr. 50 km NV. f. Madrid, i Prov. Madrid (Ny-Kastilien) - 459, 460
Escorials (Escurials), se Faar. - 460
Escosura, Patricio de la, sp. Forf. og Politiker, (1807-1878) - 460
Escott, Thomas Hay Sweet, ng. Journalist og Forf., (1844- ) - 460, 461
Escouade, i den fr. og belg. Hær Benævnelsen paa den mindste Enhed i Fodfolket og Rytteriet - 461
Escoula, Jean, fr. Billedhugger, (1851-1911) - 461
Escousse, Victor, fr. dramatisk Digter (1813-32) - 461
Escrupulo, sp. Vægtbetegnelse = Gram. - 461
Escudero (sp.) betyder egl. en Væbner, Vaabendrager, men desuden en Adelsmand i Alm. - 461
Escudier, Marie (1819-80), og Léon (1821-81), fr. Musikskribenter - 461
Escuintla, By i Republikken Guatemala, Mellemamerika, Hovedstad i Dept E., ligger paa den sydlige Skraaning af Kystkæden - 461
Esdragol, CH2:CH.CH2.C6H40.CH3 - 461
Esdragon/ ell. Kongesalat (Eddikeurt, Artemisia Dracunculus L.), fra Sibirien, er en 1-1,25 m høj Krydderurt - 461
Esdrelon, Jesreels Slette, et frugtbart Landstrøg i Palæstina paa Grænsen mellem de gl. Landskaber Galilæa og Samaria - 461
Esenbeck, se Nees v. E. - 461
Esenbeckia H. B. K., Slægt af Rutaceer, Buske og Træer med spredte Blade og smaa Blomster - 461
Eseridin, se Eserin. - 461
Eserin, C15H21N302, er et Alkaloid - 461, 462
Esger (yngre Esge, Eske) - 462
Esher, E. and the Dittons, By i det sydøstlige England, Grevskabet Surrey, 22 km SV. f. London ved Themsens Biflod Mole. - 462
Esher, William Baliol Brett, Viscount, eng. Dommer (1817-99) - 462
Esino, Jesino, Fiumesino, Flod i Øst-Italien, udspringer i Prov. Macerata paa Østskraaningen af de rom. Apenniner - 462
Esinokalk, en til den mellemste alpine Triasformation hørende, i de lombardiske Alper forekommende Kalksten - 462
Esiongeber, Havnestad i Edom, nær ved Elat, ved Nordenden af den alanitiske Bugt - 462
Esja, en stor Fjeldmasse i det vestlige Island paa Kjalarnes NØ. f. Reykjavik. - 462
Esk (Æsk), d. s. s. Ask. - 462
Esk, Navn paa fl. Smaafloder i England og Skotland. - 462
Eskadre (Søv.), en Underafdeling af en Flaade i Stormagternes Mariner - 462
Eskadrechef, se E s k a d r e. - 462
Eskadron, i 16. og Beg. af 17. Aarh.: en Formation, hvorved et mindre Antal Kompagnier var opstillede bag hinanden - 462, 463
Eskadronschef, Chef for en Eskadron - 463
Eskaladering (fr.), det Afsnit af Stormen, hvor Angriberen ved Hjælp af medbragte Stiger forsøger at komme over en Mur - 463
Eskaladeringsbræt, Navn paa et gymnastisk Redskab (Skraabræt, Skraaplanke); Stormbræt. - 463
eskamotere (fr.), lade noget forsvinde ubemærket, særlig ved Taskenspillerkunster. - 463
Eskarpe (fr.) kaldes i Befæstningskunsten den Side af en Fæstningsgrav, der ligger nærmest ved Forsvareren - 463
eskarpere, at forsyne en lodret Udgravnings Sider med Skraaninger. - 463
Eskefjord (Eskifjöður) i det østlige Island, en Bifjord til den store Reyðarfjörður - 463
Eskesen, Morten, dansk Skolemand, (1826-1913) - 463
Eski (tyrk.: gammel) forekommer meget hyppig i Sammensætning med geogr. Egennavne i Lilleasien - 463
Eski-Baba, Baba Eski, By i Tyrkiet, Vilajet Edirne, ligger ved Landevejen fra Konstantinopel til Adrianopel - 463
Eski-Dschumaja (Eski Dschuma), By i Bulgarien, ligger 40 km V. f. Schumla - 463
Eski-Hissar (»den gamle Borg«), - 463
1) en ved sine udstrakte Ruiner mærkelig Landsby i Lilleasien, Vilajet Smyrna, ved den nordøstlige Skraaning af Baba Dagh - 463
2) By i samme Vilajet, ligger Ø. f. Mendelia-Havbugten - 463
Eski-Krim, russisk Starij-Krym (*c: Garnmel-Krim), By i det sydlige Rusland, Guv. - 463
Taurien, ligger paa Halvøen Krim, 23 km NV. f. Feodosia - 463
Eskil(d), dansk Mandsnavn - 463
Eskil, angelsachsisk Missionsbiskop i Södermanland i 11. Aarh. - 463, 464
Eskil, Ærkebiskop af Lund, (c.1100-1181) - 464, 465, 466
Eskildstrup, voksende Sogne- og Stationsby i det nordlige Falster, Maribo Amt, Nørre Falster Herred, c. 9 km N. f. Nykjøbing - 466
Bskilson (Eskilsson), Peter, sv. Genremaler, (1820-1872) - 466
Eskilstuna, »Sveriges Sheffield«, By i Södermanlands Län (Svealand), ved den kanaliserede Eskilstunaå - 466
Eskilstunaå ell. Hyndevads å, lille Vandløb i Mellemsverige - 466
Eskilsø Kloster paa den lille Eskilsø i Roskilde Fjord ud for Horns Herreds sydøstligste Snip, Selsø - 466
Eskimobugt, se Hamilton Inlet. - 466
Eskimoer, en vidt udbredt Folkegruppe i det nordlige Amerika, der har faaet deres Navn, »de, der spiser raat Kød« - 466, 467, 468
Eskl-Schehir, Ry i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger ved Floden Pursak, 55 km NØ. f. Kiutahija - 468
Eski-Stambul (Kastamboli), en lille Havneplads i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger lige over for Øen Tenedos - 468
Eski-Zagra (bulg. Stara-Zagora), By i Bulgarien, ligger ved Foden af Cerna Gora - 468
Eskol, egl. Eshkol *c: »Drue«, Navn paa en Dal ved Hebron, hvorfra de israelitiske Spejdere medtog en Drueklase - 468
Eskorte (fr. escorte), Troppeafdeling, der skal ledsage og beskytte ell. bevogte - 468
Eskuara, se baskisk Sprog. - 468
Esla, en 250 km lang Flod i det nordvestlige Spanien, udspringer i de kantabriske Bjerge - 468
Eslava, Miguel Hilarion, sp. Komponist, (1807-78) - 468, 469
Eslöf, en rask opblomstrende Flække (Köping) i det sydlige Sverige, Skaane, Malmöhus Län, 34 km fra Malmø - 469
Esmann, Gustav Frederik, dansk Forfatter, (1860-1904) - 469
Esmarch, Heinrich Carl, slesvigsk Jurist, (1792-1863) - 469
Esmarch, Johann Friedrich August von, tysk Kirurg, (1823-1908) - 469, 470
Esmarch's Bind, et elastisk Bind, der benyttes til Uddrivning af Blodet af en Arm, et Ben - 470
Esmarch, Hans Morten Thrane, norsk Præst og Mineralog, (1801-82) - 470
Esmark, Jens, norsk Mineralog, (1763-1839) - 470
Esmarkit, se Cordierit. - 470
Esmein, Jean Paul Hippolyte Emmanuel Adhémar, fr. Retslærd, (1848-1913) - 470
Esménard, Joseph Alphonse, fr. Digter (1770-1811) - 470, 471
Esmeralda (sp.) betyder en Smaragd og er Navnet paa den kvindelige Hovedperson - 471
Esmeraldait, et Mineral af omtrentlig Sammensætning Fe203.4H2O3 - 471
Esmeraldas, - 471
1) (Guallamba), Flod i den sydamerikanske Republik Ecuador - 471
2) Stat i den nordvestlige Del af Republikken Ecuador - 471
Esmond, Henry V., eng. Skuespiller og Dramatiker, (1861- ) - 471
Esmun, foinikisk Gud, hvis Navn maaske bet. »den ottende« - 471
Esneh, ægypt. By paa Nilens vestlige Bred, Hovedstad i en Prov. af s. N. - 471
Esocidæ, Esox, se Gedder. - 471
esoterisk, se eksoterisk. - 471
Espada (sp.), *c: Kaarde, Benævnelse paa den Torero, som ved Tyrefægtninger skal fælde Tyren (se Tyrefægtning). - 471
Espadon (opr. spansk: espada) er Navnet paa et Tohaandssværd for Fodfolk i 15.-17. Aarh. - 471
Espadonering er en Øvelse, der foretages med Hugvaaben for at styrke og smidiggøre Arme og Haandled - 471, 472
Espagnat, Georges d', fransk Maler, (1870- ) - 472
Espagnolette (fr.), et Lukkeapparat for indadgaaende Vinduer uden Post. - 472
Espalier (fr.), Spalier, Gitterværk af Træ ell. Jern; Indhegning - 472
Espalion, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron, ved højre Bred af Lot - 472
Esparraguera, Badested i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger ved Foden af Monserrat - 472
Esparsette (Onobrychis Gaertn.), Slægt af Ærteblomstrede (Gruppen Hedysareæ) vedvarende Urter ell. smaa, tornede Buske - 472
Espartero, Don Baldomero, Greve af Luchana, Hertug af Vittoria *c: Sejrshertugen«, Regent i Spanien, (1792-1879) - 472, 473
Esparto, se Stipa. - 473
Esparto, Sparto, Alfa, et Trævlestof, der faas af et i Spanien og Nordafrika voksende Græs, Stipa tenacissima - 473, 474
Espedalen, 720 m o. H. i Kristians Amt, danner en naturlig Forbindelse mellem Gausas og Vinstras Dalfører - 474
Espeletia Humb. et Bonpl., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter, sjælden Træer eller Buske - 474
Esperanto er et af de bedst kendte kunstige internationale Hjælpesprog - 474
Esperanza, den første Agerbrugskoloni i den sydamerikanske Bepublik Argentina - 474
Espergjærde, Fiskerleje i det nordøstlige Sjælland ved Øresund, c. 6 km SV. f. Helsingør - 474, 475
Espersen, Johan Christian Subcleff, dansk Sprogmand, (1812-1859) - 475
Espichel, se Cezimbra. - 475
Espiel, Bjergværksby i det sydlige Spanien, Prov. Gordoba, ligger 52 km NV. f. Cordoba - 475
Espin, Thomas Henry Espinell Compton, eng. Astronom, (1858- ) - 475
Espinas, Alfred, fr. Sociolog, (1844- ) - 475
Esphiasse, Esprit Charles Marie, fr. General og Politiker, (1815-1859) - 475
Espinasse, J. de L, se Lespinasse. - 475
Espinel, Vicente, sp. Digter, (1551-1624) - 475, 476
Esping (Søv.), gl dansk Betegnelse for en Skibsjolle ell. et mindre Skib - 476
Espingol (fr. espingole ell. tromblori), - 476
1) et gammeldags Haandskydevaaben, d. s. s. Blunderbøsse; - 476
2) et Skydevaaben, der kunde udskyde fl. Kugler hurtig efter hinanden, - 476
3) En Slags Orgelskyts, konstrueret af Danskeren Schumacher i Beg. af 19. Aarh. - 476
Espinhaco, Serra do, Bjergkæde i Brasilien, Staten Minas Geraes, danner Vandskellet mellem Rio San Francisco - 476
Espinosa de los Monteros, By i det nordlige Spanien, Prov. Burgos, ved Foden af de kantabriske Bjerge - 476
espirando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: udaandende, hendøende. - 476
Espirito-Santo (»Hellige Aand«), Stat i Brasilien ved Østkysten - 476
Espiritu-Santo (Merena), den største Ø af Ny-Hebriderne - 476
Esplanade (fr.) kaldes den smalle Strimmel ubebygget Land, der findes mellem et Citadel og Fæstningsbyen. - 476
Espluga de Francoli, By i det nordlige Spanien, Prov. Tarragona, ligger 36 km NV. f. Tarragona - 476
Espólin, Jón Jónsson, isl. Forf., (1769-1836) - 476, 477
Esponton (fr.) er Navnet paa et Kommandovaaben i Form af en Partisan med meget lille Blad - 477
Esposito, Michael, ital. Komponist, (1855- ) - 477
espressivo, d. s. s. con espressione. - 477
Esprit (fr.), Aand, Aandrighed, Vid, »attisk Salt«, »Evne til at finde ny og overraskende Sammenligninger og fine Allusioner« - 477
Esprits (fr.), opr. Parfumer, fremstillede af et alkoholisk Udtræk af Planter ell. æteriske Olier i Alkohol - 477
Espronceda, José de, sp. Digter, (1808-1842) - 477, 478
Esq., se Esquire. - 478
Esquilache, Francisco de Borja (*c: Borgia), Fyrste af, sp. Digter, (o.1580-1658) - 478
Esquilin (lat. Esquillnus mons), den højeste af det gl. Roms 7 Høje, 75 m høj, Ø. f. Capitolinus mons og Forum Romanum - 478
Esquimalt, Boplads for Songish-Indianere paa Sydøstenden af Vancouver Ø. - 478
Esquimaltharbour, Britisk Columbia, Sydøstsiden af Vancouver Ø - 478
Esquimauxbay, lille Bugt paa Sydsiden af Labrador ved Belle Isle Strædet. - 478
Esquimaux point, Missionsstation paa Nordsiden af St Lawrence Bugt, omtr. 20 Sm. Ø. f. Algonkin-Bopladsen Mingan, Quebek. - 478
Esquire, opr. en Kriger, der i Rang fulgte efter Ridderen, nu en alm. anvendt Titel, omtr. svarende til »Velbaarne« - 478, 479
Esquirol, Jean Etienne Dominique, fr. Sindssygelæge, (1772-1840) - 479
Esquiros, Alphonse, fr. Forf. og Politiker, (1814-76) - 479
Esra, Seraja's Søn, en lovkyndig Mand af præstelig Æt blandt de jødiske Exulanter i Babylonien - 479, 480
Esrar, se Haschisch. - 480
Esra's Bog, se Esra. - 480
Esrom Gaard, Hovedgaard i Holbo Herred V. f. Helsingør - 480
Esrom Kanal, se Esrom Sø. - 480
Esrom Kloster ved Esrom Søs nordvestlige Hjørne - 480, 481
Esrom Sø, liggende i Nordøstsjælland mellem Lynge-Kronborg og Holbo Herreder - 481
Es-sachra, »Klippen«, en paa haram esh-sherif, Jerusalems gamle Tempelplads, liggende rektangulær Klippe - 481, 482
Essad Pasha, albansk Politiker, tilhører Toptan-Klanen, hvis Hjem er Tirana - 482
Es Salt, By i Syrien, i Landskabet Peræa, Ø. f. Jordan-Floden - 482
Essarts, se Des E. - 482
Essay, en kort Afh. af populær-videnskabeligt ell. litterært Indhold - 482, 483
Essayist, Forf. af Essay. - 483
Ess-bouquet (fr.), Parfume, fremstillet ved Opløsning af Rosenolie og Neroliolie i en alkoholisk Violrodsekstrakt - 483
Esse, Herd ell. Ildsted, der benyttes ved Smedning - 483, 484
Esseg, By i Kroatien-Slavonien, ligger paa højre Bred af Drau nær dennes Udløb i Donau - 484
Esselbach, Dorothea Elisabeth Catharina Johanna, Hotelejerske, (1808-1869) - 484
Esselde (*c: S. L-d.), Pseudonym for Sofie Adlersparre (s. d.), f. Leijonhufvud. - 484
Essen, Fabrikby i den preuss. Rhin-prov., Regeringsd. Düsseldorf, ligger 34 km NØ. f. Düsseldorf midt i Ruhr-Kuldistriktet - 484
Essen, - 484
1) Hans Henrik von, sv. Greve og Feltmarskal, Statholder i Norge, (1755-1824) - 484, 485
2) Fredrik von, Friherre og Politiker, (1831- ) - 485
Essen, Nicolas v., russ. Viceadmiral (1860-1916) - 485
Essenbæk Kloster, 7 1/2 km SØ. f. Randers, i Sønderhald Herred, paa et Engdrag ved Randers Fjord - 485
essence, Essens (s. d.), bruges som Betegnelse for en Del Parfumer. - 485
Essendrop, - 485
1) Bernhard Ludvig, norsk Præst og Politiker, (1812-1891) - 485
2) Carl Peter Parelius, norsk Biskop, (1818-1893) - 485
Essener, se Essæer. - 485
esse non videri (lat.), ikke synes, men være. - 485
Essens, opr. den væsentlige, virksomme Bestanddel af en Drogue - 485, 486
Essentialia (lat.), væsentlig, uomgængelig nødvendig Bestanddel af et Forhold - 486
essentiel, se Essentialia. - 486
Essentuki, Badested i Kaukasus, 18 km fra Pjätigorsk med kolde alkalisk-muriatiske Kilder - 486
Essenwein, August 0ttmar v., tysk Arkitekt og Kunsthistoriker, (1831-1892) - 486
Essequibo, Flod i Britisk Guyana, udspringer paa Serra Acaray, løber med stærkt bugtet Løb fra S. til N - 486
Essex, Shire i det sydøstlige England, indtager Terrainet mellem Themsen, Stour og Nordsøen - 486
Essex, eng. Adelsfamilie, hvis Slægtnavn var Devereux - 486
1) Walter Devereux, 1. Jarl af E., (1541-1576) - 486
2) Robert Devereux, 2. Jarl af E., (1567-1601) - 486, 487
3) Robert Devereux, 3. Jarl af E., (1591-1646) - 487, 488
Essexit, en Dybbjergart, der i Udseende, Mineralbestand og kem. Sammensætning nærmest ligner Gabbro - 488
Essing er en stærk Træliste, som anbringes paa den øverste Kant af et Fartøjs Sider - 488
Essipov, Annette, russ. Pianistinde, (1851- ) - 488
Esslingen, By i Kongeriget Württemberg, i en smuk og frugtbar Egn ved Neckar, 14 km SØ. f. Stuttgart - 488
Essonit, d. s. s. Kanelsten, se Granat. - 488
Essonne, en 90 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred - 488
Essonnes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Oise, ved Essonne, 2 km SV. f. Corbeil - 488
Essæer eller Essener, Navnet paa et religiøst Samfund inden for Jødedommen paa Kristi Tid - 488, 489
Estado, se Braza. - 489
Estafette (fr.), Ilbud, Kurer. - 489
Estagel, By i det sydlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales, 17 km VNV. f. Perpignan - 489
Estaing, Charles Hector, Grev d', fr. Admiral, (1729-1794) - 489
Estaires, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 24 km V. f. Lille, ved venstre Bred af Lys - 489
Estakader (fr.), en. Række Pæle, rammede i Vand som Begrænsning for et ell. andet Vandareal - 489, 490
estampe (fr.), af ital. stampa, Tryk, bruges om Billedaftryk paa Papir, særlig Kobberstik. - 490
Estancia, - 490
1) lille By i den bras. Kyststat Sergipe - 490
2) (sp.: »Bolig«) benævnes de Kvægavl drivende Ejendomme paa de sydamerikanske Pampas - 490
Estandart, se Standart. - 490
Estaol ell. Eshtaol, By i Juda Lavland; mellem E. og Sor'a var Samson's Grav, efter - 490
Eusebius 15 km N. f. Eleutheropolis. - 490
Estatuto real, det kongelige Statut, kaldtes den Forfatning, som den spanske Enkedronning Christine udstedte 1834 - 490
Estavayer le lac (tysk: Stäffis am See), By i Schweiz, Kanton Freiburg, ved den østlige Bred af Neuchâtel-Søen - 490
Este, lille Biflod til Elben i den Preuss. Prov. Hannover, har sin Kilde i Lüneburger-Heden SSV. f. Harburg - 490
Este, By i Norditalien, Prov. Padua. ligger 25 km SV. f. Padua ved Sydvestspidsen af de euganeiske Højder - 490
Este, ældgammel ital. Adelsslægt, besvogret med mange regerende Fyrstehuse i og uden for Italien - 490, 491
Estébanez Calderon, se Calderon, S. E. - 491
Estella, By i det nordlige Spanien, Prov. Navarra, ligger 40 km SV. f. Pamplona ved Ebros Biflod Ega - 491, 492
Estemo ell. Eshtemo, By i Juda Bjergland, halvt judæisk, halvt kalebitisk, tilsat med ægypt. Bestanddele, ved Eleutheropolis - 492
Estepa, Oldtidens Astapa, Ostipa, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 100 km ØSØ. f. Sevilla - 492
Estepona, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 40 km NNØ. f. Gibraltar ved Kysten af Middelhavet - 492
Ester, se Estland. - 492
Ester, Hovedpersonen i E.'s Bog, den sidste af de 5 megillot (s. d.) - 492
Estérel, Monts d', et c. 300 km stort, isoleret Bjergparti i det sydlige Frankrig ved Frejus-Bugten - 492
Esterellit, en Bjergart af Dioritporfyrit-gruppen, tidligere benævnet Porphyre bleu - 492
Esterházy, én af de ældste og mægtigste Adelsslægter i Ungarn - 492
Esterling, d. s. s. Engel (s. d.); ogsaa gl eng. Mønt, jfr Easterling og Sterling. - 492
Ester's Bog, se Ester. - 492
Est, Est, Est, Muskatellervin fra Montefiascone i Prov. Rom - 492, 493
Estheridæ, se Bladfødder. - 493
Estienne, ogsaa Étienne (latiniseret: Stephanus), fr. Bogtrykkerfamilie - 493, 494
estime (fr.), Agtelse, Respekt; estimere, skatte, sætte Pris paa, højagte. - 494
estinto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse *c: udslukt, hendøende, ofte Betegnelse for det yderste pianissimo. - 494
estisk Sprog og Litt - 494, 495
Estland, Guvernement i det vestlige Rusland, hørende til »Østersøprovinserne« - 495, 496
Estlander, Carl Gustaf, finsk Kunsthistoriker, (1834-1910) - 496
Estlander, Jacob August, finsk Læge, (1831-1881) - 497
est modus in rebus (lat.) *c: der er et vist Maal, visse Grænser, for Tingene: Citat af Horats, Sat. I 1. v. 106. - 497
Estoc er Navnet paa en fr. Duelkaarde med meget stiv flad Klinge og en lang, i Reglen snoet Tværparerstang uden Bøjle - 497
esto mihi (lat.), »vær mig«, kaldes Fastelavnssøndag (Quinquagesima) efter Salme 71, 3, hvormed Messen den Dag begynder. - 497
Estompe (fr.) er et Stykke Skind ell. Trækpapir, rullet som en Cylinder, omvundet med Traad og gjort spidst for begge Ender - 497
Eston, By i det nordlige England, Yorkshire, 6 km SØ. f. Middlesborough - 497
Estournelles, Paul Henri Benjamin Balluet d', Baron de Constant de Rebecque, fransk Politiker, Diplomat og Pacifist, (1852- ) - 497
Estrach, se Caldas 2). - 498
Estrada, la, By i det nordlige Spanien, Prov. Pontevedra i Galicien, ligger 30 km NNØ. f. Pontevedra - 498
Estrade, en Forhøjning, den ved eet ell. fl. Trin forhøjede Del af Gulvet foran et Vindu, en Tronstol e. l. - 498
Estragon, d. s. s. Esdragon. - 498
Estrangelo, se syrisk Sprog og Skrift. - 498
estrapade (fr.), Vipning, Vippegalge - 498
Estrées, d', gl fr. vidtforgrenet Adelsslægt, der har Navn efter Godset E.-en-Cauchie ved Arras - 498
Estreicher, Karl, polsk Bibliograf og Litteraturhistoriker, (1827- ) - 498, 499
Estrêlla, Serra da, (*c: Stjernebjerge), Oldtidens Mons Herminias, Portugals højeste Bjerge - 499
Estremadura (*c: Extrema Durii, det yderste Land hinsides Duero - 499
Estremadura, Landskab i det vestlige Spanien, ligger omkr. Tajo og Guadiana - 499
Estremoz, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 140 km Ø. f. Lissabon - 499
E-Streng, den højeste Streng paa Violinen (»Kvinten«). - 499
Estrid, dansk Kvindenavn - 499
Estrid, dansk Kongedatter og Kongemoder, kaldes ogsaa Margrete og var Datter af Sven Tjugeskæg og Sigrid Storraade - 499
Estridsøn, Sven, se Sven Estridsøn. - 499
Estrik (holl. Estrich), et Gulv, der er dannet af en sammenhængende Masse - 499
Estrup, se Gammel Estrup. - 499
Estrup, dansk Slægt - 500
Estrup, Hector Frederik Janson, dansk Historiker, (1794-1846) - 500
Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, dansk Politiker, (1825-1913) - 500, 501, 502, 503
Estrup-Aa, se Alling-Aa. - 503
Estruplund, Hovedgaard i Rugsø Herred, NØ. f. Randers, tæt ved Kattegat - 503
Estvadgaard, Hovedgaard i Ginding Herred SV. f. Skive - 503
Esus (Hesus ell. Æsus), keltisk Gud, hvis Dyrkelse særlig var udbredt i Gallien - 503
Esvan, se Assuan. - 503
Eszék, se Esseg. - 503
Esztergom, By og Komitat i Ungarn, se Grau. - 503
Etaarig-Frivillige findes i de fleste store europ. Hære, der har en fleraarig Uddannelsestid for de Værnepligtige - 503
et ab hoste doceri, se fas est et ab hoste doceri. - 503
etablere (fr.). At e. en Forretning, d. s. s. at oprette, grunde en saadan - 503, 504
Etablissement, se etablere. - 504
Etablissements de Saint Louis, en bekendt fransk Retsbog fra Middelalderen - 504
Etacisme, se Itacisme. - 504
Etage (fr.), Stokværk. De vandrette Beboelseslag, hvori en Bygning er inddelt - 504
Etage benyttes i Geologien som Betegnelse for Formationernes Underafdelinger. - 504
Etage. Paa Skraaninger, kan anbringes fl. Rækker Skyttegrave bag hverandre - 504
Etage-Aag er Aag, der er byggede i fl. Etager - 504
Etagère (fr.), Møbel med Hylder, hvorpaa opstilles Nips, Kunstsager, henlægges Bøger o. l. - 504
Etah, By i Forindien, United Provinces, Divisionen Agra - 504
Etain, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, (Lorraine), 20 km ØNØ. f. Verdun ved Orne - 504
étalag (fr.), Udstilling af Varer; etalere, stille til Skue, fremlægge Varer. - 504
étalon (fr.), se Normaler. - 504
Etam, - 504
1) Sted paa Grænsen af Ægypten og Ørkenen, som Israelitterne passerede under Udvandringen - 504
2) By i Juda, hvor iflg. Josefos Salomon's Haver var - 504
3) en Klippe, hvor Samson søgte Tilflugt, søges i ell. S. f. Wadi sarar, c. 25 km V. f. Jerusalem. - 504
Etamine, opr. et løst lærredagtig vævet Stof, med stærk Glans, af Uld ell. Uld og Silke - 504
Étampes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 56 km SV. f. Paris - 504
Étampes, Anne de Pisseleu, Hertuginde af, Kong Frants I af Frankrigs Elskerinde ((1508-76) - 504
étang *c: Dam, kaldes de ved Frankrigs Sydvest- og Sydkyst liggende talrige lavvandede Strandsøer - 504
Étang de Berre, se Berre. - 504
Etaperet, traktatmæssig Ret for en Stat til at lade sine Tropper marchere gennem en anden Stats Territorium - 504
Etapetropper, Etapeveje m. m., se Etapevæsenet. - 504
Etapevæsenet omfatter den hele Virksomhed bag en opererende Hær - 504, 505
Étaples, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais, 13 km NV. f. Montreuil ved den lille Flod Canche - 505
Etat kommer af det ital. stato (lat. status), som opr. betyder Tilstand, deraf Ordet Status - 505
1) Stand overhovedet (Stænder), - 505
2) dels særlig Statens Tilstand og - 505
3) endelig til at betyde i snævreste Forstand Statens forfatningsmæssige Tilstand - 505, 506
etat (fr.), Tilstand, bruges i Kobberstikkerkunsten om Aftryk af een og samme Plade, men med Ændringer - 506
etat civil er et fr. jur. Udtryk, som ikke kan oversættes paa Dansk (Tysk: »Zivilstand«, »Personenstand«) - 506
etat de mal (fr.), d. s. s. status epilepticus, den Tilstand under Epilepsi (s. d.), hvor Anfaldene hober sig sammen - 506
Etat fèdéral, fédéré eller fédératif (fransk), Forbundsstat, svarende til Tysk: »Bundesstaat« - 506
Etat, l', c'est moi (fr.) (»Staten, det er mig«), en Ludvig XIV tillagt Udtalelse til Paris-Parlamentet 1655. - 506
etat-major general (fr.), Generalstab. - 506
etat mamelonné (fr.), en p. Gr. a. Mavekirtlernes Fyldning opstaaet smaaknudret Tilstand - 506
etats généraux (fr.), Generalstænder, Rigsstænder, før 1789 Navnet paa den fr. Rigsstænderforsamling ell. Rigsdag - 506, 507, 508
etats provinciaux (fransk), Provinsialstænder - 508
Etatsraad, se Etat. - 508
Etat tampon (fransk), Stødpudestat, mindre Stater, som oprettes for at forebygge Strid mellem mægtigere Nabostater - 508
Etawa, Itawa, Distrikt i Divisionen Agra, i de indobritiske United Provinces - 508
Etbær, se Firblad. - 508
etc.. Forkortelse af et cetera (lat., »og det øvrige«), og saa videre, o. s. v. - 508
Etchemin, Stamme af Algonkin-Indianere, der fordum boede i Grænseegnene mellem Kanada og Staten Maine i U. S. A. - 508
Eten, lille Havneby i Peru - 509
Eteobutader ell. Butader, Adelsslægt i Athen, af hvilken Præstinderne for Athene Polias blev tagne - 509
Eteokles, gr. Heros, Søn af Oidipus og Epikaste (Iokaste), Broder til Polyneikes og til Antigone og Konge i Theben - 509
Eternitskifer, en Efterligning af naturlig Tagskifer - 509
Etesier (gr.: Aarstidsvinde), et Navn, der allerede brugtes i Oldtiden om de nordlige Vinde - 509
Etex, Antoine, fr. Billedhugger, Maler, Raderer og Arkitekt, (1808-1888) - 509
Etfeh (Edfa), By i den ægypt. Prov. Girgeh - 509
Ethelbald (Æthelbald), angelsachsisk Konge, ( -860) - 509
Ethelbert, angelsachsisk Konge i Kent, ( -616) - 509
Ethelfled (Æthelflæda), Datter af Alfred den Store, ( -918) - 510
Ethelnoth, Ærkebiskop af Canterbury, ( -1038) - 510
Ethelred, angelsachsiske Konger. - 510
1) E. I, Konge i Wessex og Kent 866-71 - 510
2) E. II den Raadvilde, Englands Konge 978-1016 - 510
Ethelstan (Æthelstan, Athelstan), angelsachsisk Konge 924-40, (895-940) - 510
Ethelwold, Biskop af Winchester 963-84 - 510
Ethelwulf, angelsachsisk Konge 839-58 - 510, 511
Etheredge. Sir George, eng. dram. Forf. (c. 1635-91) - 511
Ethmoidalknogle, d. s. s. Sibén. - 511
et hoc meminisse juvabit (lat.), ukorrekt Citat af Vergil's Æneide - 511
Ethrog (hebr.), se Adamsæblet. - 511
Etienne, et moderne latinsk Skriftsnit, der bruges i Tryksager, i hvilke Sirlighed søges udtrykt i Typematerialet - 511
Etienne (Bogtrykkerfamilie), se Estienne. - 511
Etienne, Charles Guillaume, fr. dram. Forf. (1778-1845) - 511
Etienne, Eugène, fr. Politiker, (1844- ) - 511
Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste Væseners Fremfærd - 511, 512, 513, 514, 515, 516, 517, 518, 519, 520
Etikette (fr.), en paa en Genstand fastklæbet ell. fastbundet lille Plade - 520
Etikette, i figurlig Forstand: Indbegrebet af de ydre Former for selskabelig Omgængelse mellem velopdragne Mennesker - 520
Etikoteologi betegner den etiske Argumentation for Guds Tilværelse - 520
et in Arcadia ego (lat.). - 520
Etiolement (bot.) Planternes hele abnorme Tilstand, naar de udvikles uden Lys - 520
etioleret (bot.), se Etiolement. - 520
Etiolin er Navnet paa det (eller de) gule Farvestof, som findes hos etiolerede Planter i St f. Bladgrønt - 520
etisk, sædelig, af sædeligt Indhold, moralsk, hvad der hører til, hviler paa Etik. - 520
Etkammersystem. Den Ordning af et Parlaments Sammensætning, hvorefter dette bestaar alene af eet Kammer - 520, 521
Etlar, Carit, se Brosbøll. - 521
Etmaal (Søv.), et Tidsrum af 24 Timer, sædvanlig regnet fra Kl. 12 Middag til næste Middag - 521
Etna, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger nogle km NØ. f. Pittsburg ved Allegheny River - 521
Etnark (gr.: »Folkehersker«), Titel for en Fyrste, der mere ell. mindre anerkender en fremmed Herskers ell. Nations Overhøjhed - 521
Etne, Herred, Søndhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - 521, 522
Etnedalen, Herred, Valdres Fogderi, Kristians Amt - 522
Etnicisme (gr.), Hedenskab; Etniker, Hedning. - 522
Etnografi (græsk: »Folkebeskrivelse«) kan defineres som en Videnskab om Mennesket som Folkeindivid - 522, 523, 524
Etnografisk Museum, en Samling af Genstande, hidrørende fra de Folk i fremmede Verdensdele - 524
Etnologi (gr.: »Folkelære«) er et Ord, hvis Anvendelse er meget vaklende - 524
Etografi eller Etologi (gr.), Skildring af et Menneskes Karakter ell. af en Nations Sæder. - 524
Étoile (fr.) (étoile mobile, »Stückseelenmesser«), et Instrument til at kalibrere (eftermaale Diameteren af) Sjælen i Skyts - 524, 525
Eton College, det berømteste og største af Englands College'r - 525
Etos (gr.) Følelse, Karakter, Personlighed; i Retorikken ofte stillet i Modsætning til Patos (Lidenskab) - 525
étouffé (fr.: kvalt), betegner i den mus. Terminologi, at en Klang brat skal afskæres - 525
Étrépagny, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Eure, 85 km NV. f. Paris - 525
Étretat ell. Étrétat, lille Søstad i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 27 km NNØ. f. Le Havre ved Kanalen - 525
Etrich, Igo, østerr. Flyvemaskinefabrikant - 525
Etropolje, Etropol, By i Bulgarien, ligger 60 km NØ. f. Hovedstaden Sofia ved Isker's lille Biflod, Mali-Isker - 525
Etruria, se Hanley. - 525
Etrurien (lat. Etruria, sen. Tuscia), Navnet paa det af Etruskerne beboede Landomraade i Mellemitalien - 525, 526
etruriske Museer, se etruriske Oldsager. - 526
etruriske Oldsager kan være dels Oldsager fra Etrusker-Folket, dels Etruskernes Landomraade - 526, 527
etruriske Spejle, Bronzespejle fra Oldtidens Etrurien, - 527
etruriske Vaser, Lerkar, især de malede Vaser, fra de etruriske Gravpladser - 527, 528
etrurisk Kunst - 528, 529, 530
etrurisk Religion - 530, 531
etrurisk Sprog og Litteratur - 531, 532
Etrusker, det alm. det Folk, som gennem lange Afsnit af Oldtiden beboede Landskabet Etrurien i Mellemitalien - 532, 533, 534
Etsch, se Adige. - 534
Etschmiadsin, Etschmjadzin, armenisk Kloster, Midtpunktet for den ikke-unerede armeniske Kirke - 534
Ettaro, ital. Betegnelse for Hektar. - 534
Ettelbrück, By i Storhertugdømmet Luxembourg, 4 km SV. f. Diekirch, ved Sauers Biflod Alzette - 534
Ettenheim, By i det tyske Storhertugdømme Baden, 30 km N. f. Freiburg - 534
Etterbeek, sydøstlig Forstad til Bryssel - 534
Ettingshausen, Andreas, Friherre af, tysk Fysiker og Matematiker, (1796-1878) - 534
Ettingshausen, Konstantin, Friherre af, østerr. Palæontolog og Botaniker, (1826-97) - 534, 535
Ettlingen, By i Storhertugdømmet Baden, 7 km S. f. Karlsruhe - 535
Ettmüller, Ernst Moritz Ludwig, tysk Germanist, (1802-1877) - 535
Etto (ital.), Hekto, f, Eks. Ettogramma = Hektogram. - 535
Ettringit, et farveløst Mineral af alunagtig Sammensætning - 535
Etty, William, eng. Maler, (1787-1849) - 535
Etude, Studium, Studie, Musikstykke, beregnet paa at uddanne og øve den tekn. Færdighed - 535
Etui, Foderal til Opbevaring af Smaagenstande. - 535
Étuz, se Oignon. - 535
Etymologi (kaldes den Del af Sprogvidenskaben, der beskæftiger sig med Ordenes Herkomst og Afstamning - 535, 536
Etymologicum magnum, en gr. Ordbog af en anonym Forf. efter 1100 e. Kr. - 537
Etzel, et 1101 m højt Bjerg og tidligere meget benyttet Pas (959 m) i Glarner-Alperne - 537
Etzel, Karl von, tysk Jernbaneingeniør, (1812-1865) - 537
eu-, gr. Forstavelse (egl. Adverbium), = dansk vel-. - 537
Eu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, er Knudepunkt paa Nord- og Vestbanen, 29 km NØ. f. Dieppe - 537
Eu, Louis Philippe, Greve af, fr. Prins, (1842- ) - 537
Euadne, - 537
1) gr. Heroine, Datter af Ifis, var gift med Kapaneus - 537
2) E., Datter af Poseidon, blev i Arkadien ved Apollon Moder til Iamos - 537
Euagoras (Evagoras), Nikokles' Søn, Konge paa Cypern, ( -374 f.Kr.) - 537
Euagrios, græsk Kirkehistoriker, Eusebios' Fortsætter, (o.536-o.600) - 537
Euandros (gr.: god Mand lat. Evander), mellemitaliensk Heros - 537, 538
Euanthia, se Oiantheia. - 538
Eubasidiomyceter, egentlige Basidiomyceter, meget omfattende Gruppe af Svampe - 538
Eubiotik (gr.), Kunsten at leve sundt, Sundhedslære, Diætetik; - Forstaaelsen af at gøre sig Livet behageligt. - 538
Euboia, udtalt af Ny-Grækerne: Evvia, Italienernes Negroponte, den største gr. Ø - 538, 539
Eubuleus ell. Eubulos (gr.: den Velvillige, godtraadende), Tilnavn til fl. Guder - 539
Eubuli (gr.), fornuftig Overvejelse, Indsigt, Klogskab. - 539
Eubulides fra Milet, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 539
Eubulos, - 539
1) Søn af Spintharos, athenisk Statsmand, Modstander af Demosthenes, -f.330 f.Kr) - 539
2) E., c. 360 f. Kr., sammen med Antifanes og Alexis en Hovedrepræsentant for den mellemste attiske Komedie - 539
Eubøa, d. s. s. Euboia. - 539
Eubøiske Bugt eller E. Hav kaldes undertiden de Havarme, som skiller Øen Euboia fra Fastlandet. - 539
Eucalyptocrinus, se Søliljer. - 539
Eucalyptus L'Hérit, Slægt af Myrtefamilien (Eucalyptus-Gruppen), oftest høje ell. meget høje Træer - 539, 540
Eucalyptusolie er en æterisk Olie, som vindes ved Destillation - 540
Euch, Johannes von, apostolsk Vikar i Danmark og Biskop af Anastasiapolis, (1834- ) - 540
Eucharidium Fischer & Meyer, Slægt af Natlys-Fam., Urter - 540, 541
Eucharis Planch.. Slægt af Narcis-Fam., Løgvækster - 541
Eucharisti (gr.), Takkebøn, i den gl. Kirkes Liturgi den Bøn, som gik forud for Indvielsen af Brødet og Vinen i Nadveren - 541
Eucharistik (græsk), Læren om Nadveren. - 541
Euchelaion (gr.) kaldes i den græske Kirke den Ceremoni, der svarer til den sidste Olie i den rom. Kirke - 541
Eucherius, den Hellige, Biskop i Lyon. (o.434) - 541
Euchiter, se Massalianer. - 541
Euchlæna Schrad., Slægt af Græs-Fam., med en enkelt Art - 541
Euchologion (gr.), Bønnesamling, den gr. Kirkes Hovedritualbog, som indeholder Krysostomos' og Basilios' Liturgier - 541
Euchron en mørkeblaa Substans, der opløses i Alkalier med rød Farve - 541
Eucken, Rudolf Christoph, tysk Filosof, (1846- ) - 541
Euclea L., Slægt af Ebenaceer, stedsegrønne Buske ell. Træer - 541
Eucnide Zucc., Slægt af Loasaceerne, en- ell. toaarige Urter - 541
Eucomis L'Hér., Slægt af Lilliefam. (Hyacinth-Gruppen), Løgvækster - 541, 542
Eucopepoda, se Copepoda. - 542
eucyklisk (bot.) kaldes i Morfologien en saadan Blomst, som har samtlige Bladorganer ordnede i Kranse - 542
Eudaimoni, Lyksalighed, Velfærd. - 542
Eudaimonisme, Velfærdsetik, se Etik. - 542
Eudemos fra Rhodos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 542
Eudes, Emile Desire François, fr. Kommunist, benævnt »General« (1843-88) - 542
Eudialyt (af gr.) er et heksagonalt-romboedrisk krystalliserende Mineral, som - 542
Eudidymit, et berylliumholdigt, sjældent Mineral - 542, 543
Eudiometer (gr.), Apparat til Bestemmelse af Luftens Iltmængde - 543
Eudiometri, se Analyse S. 688. - 543
Eudister ell. Jesu og Marias Missionspræster kaldes Medlemmerne af en fr. Orden - 543
Eudnofit, se Zeolitter. - 543
Eudo, Hertug af Aquitanien, ( -735) - 543
Eudo, Konge af Frankrig, se Odo. - 543
Eudokia, byzantinske Kejserinder. - 543
1) Se Athenais. - 543
2) E. Makrembolitissa, gift med Konstantin X Dukas (o.1071) - 543
Eudokia, russ. Kejserinde, (1669-1731) - 543
Eudoxia, byzantinske Fyrstinder, bl. hvilke fremhæves: - 543
1) Ælia E., Datter af en Franker Bauto, ( -404) - 543
2) Licinia E., (422-?) - 543
Eudoxln er et Vismutsalt af Tetrajodfenolftalein (Nosofen) - 543
Eudoxos fra Knidos (409-356 f. Kr.) var Elev af Plato - 543, 544
Euemeros (lat. Euhemerus), gr. Forf., der bl. a. opholdt sig længere Tid hos Kassandros, Makedoniens Konge - 544
Euergetes, gr.: »den velgørende«, Tilnavn til to ægypt. Konger af Ptolemaiernes Herskerhus - 544
Eufaula, By i U. S. A., Stat Alabama, ligger paa højre Bred af Chattahoochee River, - 544
Eufemi (gr.), - 544
1) godt Ry; - 544
2) Undgaaelse af ildevarslende Ord; - 544
3) andægtig Tavshed. - 544
Eufemia, Christoffer II's Dronning, ( -1330) - 544
Eufemia, norsk Dronning, ( -1312) - 544
Eufemia-Viserne, tre rimede Romaner, der blev bearbejdede paa Svensk af en Hofmand - 544
Eufemisme (gr.), det at betegne noget ubehageligt ell. anstødeligt med et formildende ell. forskønnende Udtryk - 544
Eufemos, gr. Heros, Søn af Poseidon - 544
Eufoni (gr.), Velklang, Vellyd - 544, 545
Eufonion, et i Militærmusikken benyttet Messingblæseinstrument - 545
Euforbos omtales i Homers Iliade som den Trojaner, der med sit Spyd først saarede Patroklos - 545
Eufori (gr.), Velbefindende, Frihed for Smerter; Udtrykket benyttes i Lægevidenskaben. - 545
Euforin, Fenylurethan, C6H5NH.COOC2H5 - 545
Euforion, efter en apokryf Myte en Søn af Achilleus og Helena, f. paa de Saliges Øer - 545
Euforion , gr. Elegiker og Epiker af den alexandrinske Skole, (276-c.225 f. Kr.) - 545
Eufotid, se Gabbro. - 545
Eufranor, en af sin Samtid og den senere Oldtid berømmet, mangesidig Kunstner fra Korinth, fra 400-350 f. Kr. - 545
Eufrasi (gr.), Munterhed. - 545
Eufrat, Flod i Vestasien, opstaar af to Kildefloder Kara Su ell. Frat og Murad Su - 545
Eufrosyne (gr.: Glæde,Munterhed), se Chariter. - 545
Euftalmin er det saltsure Salt af en Base, C17H25NO3 - 546
Eufuisme, Betegnelse for en ejendommelig søgt, kunstlet, antiteserig og svulstig Stil - 546
Eugalol, Pyrogallolacetat, C6H3(OH)2CH3COO - 546
Euganeerne, Monti Euganéi, M. Paduáni, et lille, elliptisk formet, vulkansk Højdeparti, SV. f. Padua og N. f. Byen Este - 546
Eugen, fire Paver af dette Navn. - 546
1) E. I (654-57), Romer - 546
2) E. II (824-27), Romer - 546
3) E. III (1145-53) - 546
4) E. IV (1431-47) var af den venetianske Købmandsfamilie Condulmieri - 546
Eugen, Franz, Prins af Savojen, østerr. Generalløjtnant og Statsmand, (1663-1736) - 546, 547
Eugen, Friedrich Karl Paul Ludwig, Hertug af Württemberg, russ. General, (1788-1857) - 547, 548
Eugen, Napoleon Nikolaus, Hertug af Närke, sv. Prins, Maler og Raderer, (1865- ) - 548
Eugene City, By i U. S. A., Stat Oregon, ligger 180 km S. f. Portland ved Willamette River - 548
Eugenglans, d. s. s. Polybasit. - 548
Eugenia L., Slægt af Myrtefamilien, stedsegrønne Træer ell. Buske - 548
Eugenia, Charlotta Augusta Amalia Albrtina, svensk-norsk Prinsesse, (1830-1889) - 548, 549
Eugenias Stiftelse i Kria, Opfostrings- og Undervisningsanstalt for fattige Pigebørn - 549
Eugénie, Marie, fr. Kejserinde, (1826- ) - 549, 550
Eugenik, »Studiet af de Faktorer af biol. og social Art, som kunde forbedre ell. forringe kommende Slægtleds legemlige ell. sjælelige Kvalitet« - 550, 551, 552
Eugenol (Eugensyre, Nellikesyre), C6H3(C3H5)(OCH3)OH - 552
Eugensyre, se Eugenol. - 552
Eugippius , lat. Kirkehistoriker, forfattede 511 en Levnedsskildring af den hellige Severinus - 552
Eugiena, se Flagellater. - 552
Eugubinske Tavler (lat. Tabulæ Iguvinæ), 7 Kobbertavler fra den rom. Republiks senere Dage - 552, 553
Euguform er et partielt Acetyleringsprodukt af Metylendiguajakol - 553
Euhemerus, se Euemeros. - 553
Euios (gr.: »hvad der hører til euoi«, d. e. til Dionysos) bruges særlig som Tilnavn til denne Gud. - 553
Eukain, C15H21N02, Kunstig fremstillet Cocain - 553
Eukairit, et metallisk, smidigt Mineral, med sølvhvidt Udseende - 553
Eukasin er en Forbindelse af Kasein med Ammoniak - 553
Eukinin er Kininkarbonsyreætylæter, C20H23(COOC2H5)N2O2 - 553
Euklas [æu-], et sjældent, til Ædelstenene hørende Mineral - 553
Eukleides, første Archont i Athen Aar 403/2 f. Kr. (94. Olympiades 2. Aar) efter de 30 Tyranners Fordrivelse - 553
Eukleides fra Megara, græsk Filosof (c. 450-380 f. Kr.) - 553
Eukleides, en af den græske Oldtids største Matematikere, levede i Alexandria omkr. Aar 300 f. Kr. - 553, 554
Euklid, d. s. s. Eukleides. - 554
Eukoli (gr.), Elskværdighed, Venlighed. - 554
Eukolit, se Eudialyt. - 554
Eukolit-Titanit [æu-], se Titanit. - 554
Eukrasi (gr.), egl. god Blanding af Legemets Safter, Betingelsen for en god Konstitution - 554
Eukrasit, se Thorit. - 554
Eukrit, en Slags Meteorsten, se Meteoritter. Enkelte (anortitførende) jordiske Bjergarter - 554
Eukroit, et rombisk Mineral - 554
Eukryptit [æu-], et heksagonalt Mineral, der bestaar af Litium-Aluminium-Silikat - 554
Eulaktol [æu-] er et Ernæringspræparat, der fremstilles af Sødmælk og Planteæggehvide - 554
Eulalia japonica, se Miscanthus. - 554
Eulenburg, en preuss. Adelsslægt, der nedstammer fra de thüringske Landgrever - 554
1) Botho Heinrich E. (1804-79) - 554
2) Botho E., (1831-1912) - 554
3) Friedrich Albert E. (1815-81) - 554
4) Filip E., (1847- ) - 554, 555
Eulenburg, Albert, tysk Læge, (1840-1917) - 555
Eulengebirge, se Sudeterne. - 555
Euler, Hans Karl August Simon v., tysk Kemiker, (1873- ) - 555
Euler, Leonhardt, schweizisk Matematiker, (1707-1783) - 555
Eulers Formel alm. Navn for en Formel til Beregning af Søjler - 555, 556
Eulers Sætning (mat.): I konvekst Polyeder er Summen af Sidefladernes og Hjørnernes Antal 2 større end Antallet af Kanter - 556
Eulogi (gr.), egl. smuk, velklingende Tale. I Liturgien bruges det om Velsignelsen - 556
Eulysit, en til de krystallinske Skifre henregnet Bjergart - 556
Eulytin (Vismutblende, Kiselvismut), et Mineral af Helvin-Gruppen - 556
Eutnaios, Odysseus' »guddommelige Svinehyrde«, modtog gæstmild sin Herre - 556
Elimenes, se Gedehamse. - 556
Eumenes, - 556
1) E. fra Kardia i Thrakien, makedonisk Feltherre, ( -316 f. Kr.) - 556
2) E. II, Konge af Pergamon 197-159 f. Kr. - 556
Eumenider, se Erinyer. - 556
Eumenius, rom. Taler, (c.255-? e. Kr.) - 556
Eumetri (gr.), rigtigt Maal, Forholdsmæssighed ; eumetrisk, med rigtigt Versemaal; maadeholden, forholdsmæssig. - 556
Eumolpider, en højt anset Slægt i Eleusis og Athen - 556, 557
Eumolpos (gr.: »den skønt syngende«), gr. Heros, hvem man ofte tilskriver Grundlæggelsen af de eleusinske Mysterier - 557
Eumorfi (gr.), rigtig Form, Formskønhed. - 557
Eumusi (gr.), højere Aandsdannelse, Skønhedsfeilelse, Kunstsans. - 557
Eumycetes, se Svampe. - 557
Eumydrin, Mety -Atropin-Nitrat, fremstilles af Atropin - 557
Eunapios , gr. Forfatter fra Sardes c. 400 e. Kr. - 557
Eunatrol, et i med. Øjemed fremstillet Natronsalt af Oliesyre - 557
Eunectes, se Kvælerslanger. - 557
Eunicidæ, en Fam. af Børsteorme, hvis vigtigste Ejendommelighed er det stærkt udviklede Kæbeapparat - 557
Eunomianere, se Arianske Strid. - 557
Eunomios, Hovedet for de yderligst gaaende Arianere (se Arianske Strid.) - 557
Eunuk (gr.), Gilding, benævnes en Mand, der ved Borttagelse af Testes, eventuelt Penis, har mistet Evnen til Befrugtning - 557
Eunus, en i Apamea født Syrer, Slave, Mirakelmager og Konge ( -e.132 f. Kr.) - 557
Euoi, Jubelraab under Festtog til Ære for Dionysos - 557
Euonymus L. (Benved), Slægt af Benvedfamilien, Træer ell. Buske - 557, 558
Euosmit, en brungul fossil Harpiksart med svag kamferagtig Lugt - 558
Eupator (gr.: »af ædel Fader«), Tilnavn til fl. Konger i Syrien og Pontos - 558
Eupatoria, se Jevpatorija. - 558
Eupatorider, se Eupator. - 558
Eupatorium L. (Hjortetrøst) Slægt af Kurvblomstrede (Hjortetrøst-Gruppen), Urter ell. Buske - 558, 559
Eupatrider (græsk: »ædelbaarne«), i Attika fra den ældste Tid Fødselsadelen, - 559
Eupen, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen. 14 km S. f. Aachen - 559
Eupepsi (gr.), god Fordøjelse, modsat Dyspepsi. - 559
Euphausidæ, se Lyskrebs. - 559
Euphorbia L. (Vortemælk, norsk Ringormgræs), Slægt af Vortemælkfamilien, Urter ell. Buske - 559, 560
Euphorbiaceæ se Vortemælkfamilien. - 560
Euphorbiaharpiks, den frivillig ell. af Indsnit i Stammen udtrædende Mælkesaft af Euphorbia resinifera - 560
Euphoria Commers., Slægt af Sapindaceer, Træer med 4-5-delte Blade og topstillede Blomster - 560
Euphrasia, se Øjentrøst. - 560
Euplectes, se Ildvævere. - 560
Euplocomi. I antropologisk System deles samtlige Menneskeracer efter Haarets Beskaffenhed - 560
Eupolemos, jødisk Historieskriver, hvis (c.160 f. Kr.) - 560
Eupolis, ved Siden af Kratinos og Aristofanes en Hovedrepræsentant for den ældre attiske Komedie - 560
Eupompos, gr. Maler fra Sikyon, fra 4. Aarh. f. Kr. - 560
Eupyrin, en Forbindelse af Vanillinætylkarbonat og p-Fenetidin - 560
Euralit, et mørkegrønt, Kloritten nærstaaende Mineral fra Eura i Finland. - 560
Eurasien(Evrasien), Fællesnavn for Europa og Asien. - 560
Eure, en c. 225 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred - 560
Det efter Floden E. opkaldte Dept - 560, 561
Eure-et-Loire, Dept i det nordvestlige Frankrig - 561
Eureka, - 561
1) By i U. S. A., Stat California, ligger ved Humboldt Bai - 561
2) By i U. S. A., Stat Nevada, paa Vestsiden af Diamond Range - 561
Eureka Springs, By i U. S. A., Stat Arkansas, ligger i den nordvestlige Del af Staten - 561
Eurhodiner, en Gruppe organiske Farvestoffer, der kan opfattes som Amidoderivater af Fenaziner - 561
Eurik, vestgotisk Konge 466-85 - 561
Euripides, den yngste af de 3 store gr. Tragikere, (484-406) f. Kr. - 561, 562
Euripos (gr.: Sund), den mellemste og smalleste Del af det Sund, som skiller Euboia fra det faste Land - 562
Eurit, se Kvartsporfyr. - 562
Eurofen, Isobutylortokresyljodid, opstaar ved Indvirkning af Jod paa Isobutylortokresol - 562
Europa (hermed 2 Kort) - 562, Fysisk Kort over Europa, (blank), 563
Beliggenhed, Grænser, Areal. - 563
Kyster og omgivende Have. - 563, 564
Geologi og Overfladeforhold. - 564, 565, 566, 567
Floder og Søer. - 567, 568
Klima. - 568, 569, 570, 571
Plantevækst. - 571, 572, 573, 574
Dyreliv. - 574, 575, 576
Befolkning. - 576, Politisk Kort over Europa. 1918, (blank), Politisk Kort over Europa. 1926, (blank), 577, 578, 579, 580
Historie. - 580, 581, 582, 583, 584, 585, 586
Europa, gr. Heroine, Datter af en Konge i Foinikernes Land, Foiniks ell. Agenor - 586, 587
Europa, lille Ø, omtr. midt i Mosambik-Kanalen mellem Afrika og Madagaskar - 587
Europæiske Koncert, journalistisk Slangudtryk for at betegne det Sammenspil ell. det indbyrdes Modspil imellem Stormagterne - 587
Europæiske Rusland, se Rusland. - 587
Europæiske Tyrki, se Tyrkiet. - 587
Euros, Sydøstvinden, personificeret som Gud hos Grækerne. - 587
Eurotas, Flod paa den græske Halvø Morea, udspringer i den sydlige Del af Landskabet Arkadien - 587
Eurotium Link, Slægt af Sæksvampe, der henføres til Fam. Aspergillaceæ - 587
Euryaler, se Gorgo. - 587
Euryale Salisb., Slægt af Aakandefamilien med en enkelt Art, E. ferox Salisb., - 587
Euryalos, - 587
1) gr. Heros, Søn af Mekisteus fra Argos - 587
2) trojansk Heros, Søn af Ofeltes - 587
Eurybiades, Anfører for den spartanske Afdeling og som saadan Overanfører for hele den gr. Flaade ved Salamis 480 f. Kr. - 587
Eurydike, Orfeus' Hustru, der døde i en ung Alder, bidt af en Slange - 587, 588
Eurykleia, Odysseus' Amme, Datter af Ops, genkendte Odysseus paa et Ar - 588
Euryklider, se Bugtaler. - 588
Eurylochos, gr. Heros, Ledsager og Slægtning af Odysseus - 588
Eurymachos, Søn af Polybos, næst Antinoos den mest fremtrædende af Penelope's Bejlere - 588
Eurymedon (nu Köpru Su), Flod i Pamfylien, bekendt ved Kimon's Dobbeltsejr over Perserne (c. 465 f. Kr.). - 588
Eurymedon, athenisk Feltherre i den peloponnesiske Krig, ( -413 f.Kr.) - 588
Eurynome (»den vidt herskende«), Datter af Okeanos, ved Zeus Moder til de 3 Chariter - 588
Euryplan, forsk. fotografiske Objektivkonstruktioner fra Schulze & Billerbeck - 589
Eurypterus , se Dolkhaler. - 589
Eurypyga, se Solrikser. - 589
Eurypylos, - 589
1) gr. Heros, som dyrkedes i Patrai (nu Patras) - 589
2) Konge over Meroperne paa Kos, Søn af Poseidon og Astypalaia, - 589
3} Mysisk Heros, Søn af Telefos og Astyoche, en Søster til Priamos - 589
Eurysakes, attisk Heros, Søn af Ajas og Tekmessa - 589
Euryskop, fotografisk Objektiv fra Voigtländer & Sohn, er en Aplanat, der fremstilles i to Serier - 589
Eurystheus, gr. Oldtidssagn den Konge i Mykenai - 589
Eurytmi (græsk), god Rytme, rigtigt Forhold - 589
Eurytos, mytisk Konge i »Oichalia med de høje Taarne«, Søn af Melaneus - 589
Euscopol er kem. rent, brombrintesurt Scopolamin (s. d.). - 589
Eusebianer, se Eusebios. - 589
Eusebios, Biskop i Cæsarea i Palæstina, Kirkehistoriker (»Kirkens Herodot«), (c.270-340) - 589
Eusebios, Biskop i Emesa, græsk Kirkelærer i 4. Aarh., ( -360) - 589, 590
Busebios fra Nikomedia, Patriark i Konstantinopel, Lærer for Julian Apostata ( -342) - 590
Euskirchen, By i Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 40 km SSV. f. Köln ved Erft - 590
Euspongia, se Vaskesvampe. - 590
Eustachiske Rør, se Øre. - 590
Eustachius, rom. Helgen og Martyr, ( -118) - 590
Eustachius, Bartholommeus, ital. Anatom, ( -1574) - 590
Eustathios - 590
1) fra Antiocheia, Biskop i Antiocheia ( -c.360) - 590
2) fra Sebaste, Biskop i Sebaste i Armenien, ( -380) - 590
3) fra Thessalonike, Homer's berømte Kommentator, ( -c.1194) - 590
4) Makrembolites ell. Parembolites ell. Eumathios, Præst i Konstantinopel - 590
eustatiske Bevægelser, se Niveauforandringer. - 590
Eustylos (gr.), d. e. med skønne Piller ell. Søjler - 590
Eutaw Springs, Biflod til Santee River i Staten South Carolina i U. S. A. - 590
eutaxitisk kaldes i Bjergartlæren en Strukturform, som jævnlig træffes hos Lavaer - 590
Eutenik, se Eugenik. - 590
Euterpe (»den forlystende«), se Muser. - 590
Euterpe Mart., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), middelhøje ell. høje Træer - 590, 591
Euthalios, Diakon og i Alexandria 458 og senere Biskop - 591
Euthallit er en kompakt Varietet af Mineralet Analcim (se Zeollitter) fra Langesundsfjorden, Norge. - 591
Euthanasi (gr.), en let, rolig, skøn Død - 591
Eutheria eller Placentalia, en stor Underklasse inden for Pattedyrklassen: alle Pattedyr, undtagen Næbdyrene og Pungdyrene - 591
Euthycomi, se Euplocomi. - 591
Euthymios, Zygadenos (Zigabenos), gr. Teolog og Basilianermunk i Konstantinopel, ( -e.1118) - 591
Euthytona, en hos Oldtidens gr. Teknikere anvendt Betegnelse, »Ligespænder«, om en særlig Art af Kastemaskiner - 591
Eutin, Hovedstad i det oldenburgske Fyrstendømme Lübeck, 30 km N. f. Lübeck - 591
Euting, Julius, tysk Bibliotekar og Orientalist, (1839-1913) - 591
Eutoki (gr.), en naturlig, uden Vanskelighed forløbende Fødsel (modsat Dystoki). - 591
Eutokios fra Askalon, der antages at have levet i anden Halvdel af 6. Aarh. e. Kr. - 591
Eutropius, rom. Historieskriver i 4. Aarh. e. Kr., ( -c.370) - 591
Eutyches, Archimandrit i Konstantinopel i 5. Aarh. og Teolog - 591, 592
Eutychi (gr.), Lykke, Lyksalighed. - 592
Eutychios, med det arabiske Navn Said-ibn-Batrik (876-940), Patriark i Alexandria og lægevidenskabelig og hist. Forf. - 592
Euxanthinsyrer, C19H16O103H20/ - 592
Euxenit, et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral - 592
Euzet, (Yeuzet), lille fr. Badested, Dept Gard, 14 km fra Alais - 592
Eva, i Skabelsesfortællingen i 1. Mos. det første Menneskes Hustru. Se Adam. - 592
Evakuant (af lat. evacuare, at tømme), en Ventil i Orglet, der aabnes, naar man vil udtømme den i Bælgene værende Vind. - 592
Evakuantia (lat.), udtømmende Midler, altsaa særlig Afføringsmidler og Brækmidler. - 592
Evakuation (lat.), Udtømmelse; benyttes om Bortflytning fra et Sted, - 592
evakuere, se Evakuation. - 592
Evaldsen, Anders Christian, dansk Retslærd og Dommer, (1841-1912) - 592, 593
evalvere betegner en lovbestemt Fastsættelse af en Mønts Værdi, se Valvation. - 593
Evan, - 593
1) Tilnavn til Bacchus ell. Dionysos. - 593
2) etrurisk Gudinde, nærmest svarende til Grækernes Eos, Morgenrødens Gudinde. - 593
Evander, se Euandros. - 593
Evangeliarium (gr.) *c: Evangelie-bogen, den Bog, som indeholder de Dele af Evangelierne, som oplæses ved Gudstjenesten - 593
Evangelical Friends, se Kvækere. - 593
Evangeliebog, se Evangeliarum. - 593
Evangelieharmoni betegner en af de evangeliske Beretninger sammenstillet, fortløbende Skildring af Jesu Liv - 593
Evangelieside kaldes den venstre Side af Alteret, set fra Skibet - 593
Evangelisation, Udbredelse af den evangeliske Lære blandt Katolikkerne. - 593
evangelisk kaldes det, der stemmer over ens med Kristi Evangelium - 593
Evangeliska Fosterlandsstiftelsen, se Fosterlandsstiftelsen. - 593
Evangelisk Alliance, en Forening af evangeliske Kristne, hvis Formaal er at fremme Fællesskabsfølelsen hos Protestanterne - 593, 594
evangeliske Raad (lat. consllia evangelica) kalder den rom.-kat. Kirke sædelige Forskrifter - 594
Evangeliske Selskab (Société évangélique) kaldes en i Genéve 1830 oprettet Forening - 594
Evangelisk Forbund, en tysk Forening til Varetagelse af Protestanternes Interesser over for de Ultramontane - 594
evangelisk Kirke, se evangelisk. - 594
Evangelisk Kirkekonference, en Forsamling af Udsendinge fra de evangeliske Landskirker i Tyskland - 594
evangelisk-luthersk Kirke kaldes det Kirkesamfund, hvis Kristendomsforkyndelse er i Overensstemmelse med de særlig evangelisk-lutherske Bøger - 594
Evangelisk Union, se Preussisk Union. - 594
Evangelist (gr.) betyder i Ny Testamente en Evangelieforkynder, en, som prædiker Kristendom - 594
Evangelistsymboler, sindbilledlige Fremstillinger af de fire Evangelister - 594
Evangelium (gr.): glædeligt Budskab; i det nye Testament betegner det Jesu Forkyndelse - 594, 595, 596, 597, 598
Evangelium, det evige (Evangelium æternum) - 598
Evanger, Herred, S. Bergenhus Politimesterdistrikt, S. Bergenhus Amt - 598
Evaniidæ, en lille Fam. af Snyltehvepse - 598
Evans, Arthur John, engelsk Arkæolog, (1851- ) - 598
Evans, Bernard, eng. Landskabsmaler, (1848- ) - 598
Evans, George de Lacy, Sir, eng. General, (1787-1870) - 598, 599
Evans, Sir John, eng. Arkæolog, Geolog og Numismatiker, (1823-1908) - 599
Evans, Mary Ann, eng. Romanforfatterinde (Pseudonym: George Elliot), (1819-1880) - 599, 600
Evans, Oliver, amer. Mekaniker og Opfinder, (1755-1819) - 600
Evans, Robley Dunglison, nordamerikansk Admiral, (1846- ) - 600
Evans, Thomas Wiltberger, amer. Tandlæge, (1823-1897) - 600
Evansit, Mineral, er et farveløst ell. hvidt, ikke krystalliseret, vandholdigt Aluminiumfosfat - 600
Evanston, - 600
1) By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 18 km N. f. Chicago ved Lake Michigan - 600
2) By i U. S: A., Stat Wyoming, ligger i Statens sydvestlige Hjørne - 600
Evansville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger i den sydvestlige Del af Staten - 600, 601
evaporere (lat.) afdampe, inddampe, fordampe ; Evaporation, Afdampning, Inddampning, Fordampning. - 601
Evaporometer, Apparat til at maale, hvor stærkt Fordampningen foregaar fra en fri Vandoverflade - 601
Evasion (lat.), Undvigelse, Flugt; Udflugt, Paaskud; evasorisk, tjenende til Udflugt ell. Paaskud, undvigende. - 601
Evaux (lat. Evahonium), By i Mellemfrankrig, Dept Creuse, 44 km NØ. f. Aubusson - 601
Evektion (lat.) er den største af Ujævnhederne ved Maanens Bevægelse. Den blev opdaget af Ptolemaios. - 601
Evelyn, John, eng. Forf, (1620-1706) - 601
Evenepoel, Henri Jacques Edouard, belg. Maler, (1872-1899) - 601
Evenes, Herred, Salten Fogderi, Nordlands Am - 601
Evens, Otto Frederik Theobald, dansk Billedhugger, (1826-1895) - 601
Evensen, Hans, norsk Sindssygelæge, (1868- ) - 601, 602
Evenstad, Anne, norsk Legatstifterinde (1830-1909) - 602
Eventration (lat.), medfødt Misdannelse med ufuldstændig udviklet ell. mangelfuld forreste Bugvæg - 602
Eventualitet (lat.), et muligvis Indtrædende Tilfælde, Mulighed; eventualiter, i fornødent Fald, muligvis. - 602
Eventuelmaksimen eller Koncentrationsmaksimen, i Civilprocessen: at Parterne straks skal fremkomme med alle Angrebs- og Forsvarsgrunde - 602
eventuel (lat.), beregnet paa et mulig Indtrædende Tilfælde, mulig. - 602
eventus (lat.), Udfald, Resultat - 602
Eventyr (ell Æventyr), laant i forskellige Former til de fleste europ. Sprog fra lat. adventura, Oplevelser; - 602
1) usædvanlige og spændende Oplevelser - 602
2) en opdigtet Fortælling om mærkelige Oplevelser - 602
Everdingen, - 602
l) Allart (Aldert) van, holl. Maler og Raderer, (1621-1675) - 602, 603
2) Cesar Boltius van E. ( -1678), Maler - 603
Everest, Mount, tibetansk Chomokankar, Bjerg i Himalaja, Jordens højeste Bjerg, 8840 m. - 603
Everest, Sir George, engelsk Ingeniørofficer, (1790-1866) - 603
Everett, Navn paa flere Byer i U. S. A., bl. hvilke fremhæves - 603
1) E. i Massachusetts, ligger 3 km N. f. Boston ved Mystic River - 603
2) E. i Washington, ligger ved Snohomish Rivers Udløb i Puget Sound - 603
Everett, - 603
1) Alexander, nordamer. Diplomat (1790-1847) - 603
2) Edvard, (1794-1865) unitarisk Præst og Professor - 603
Everghem, By i Belgien, Prov Østflandern, ligger 7 km N. f. Gent - 603
Everglades, Sumpstrækning i den sydlige Del af Halvøen Florida i Nordamerika - 603, 604
Everlasting, se Lasting. - 604
Evernia Ach., Slægt af Laver med buskformet Løv - 604
Evers, Franz, tysk Digter, (1871- ) - 604
Ever Sand, Sandbanke i Mundingen af Weser, 12 Sm. NV. til N. f. Bremerhaven - 604
Evershed, John, engelsk Astrofysiker, (1864- ) - 604
Eversion (lat.), Omvæltning, Kuldkastelse. - 604
Eversley, Lord, se Shaw Lefevre, G. - 604
Evert, et mindre Sejlskib som oftest af nordtysk ell. holl. Nationalitet - 604
Evertebrata, Hvirvelløse Dyr, der ikke har Knogler, egl. Ryghvirvler - 604
Evertsen, - 604
1) Johan, hollandsk Admiral, (1600-1666) - 604
2) Cornelius, holl. Admiral, (1610-1666) - 604, 605
Everyman, »Enhver«, »Alverden«, Navnet paa en eng. Moralitet fra 15. Aarh. - 605
Evesham, By i det vestlige England, Worcestershire, 23 km SØ. f. Worcester - 605
Eviati (med Tilnavnet les bains), fr. Badested i Dept Haute Savoie - 605
evictio (lat.), i romanistisk Retsvidenskab: at en Ting, som en Person har tilforhandlet sig, bliver ham fravindiceret af Trediemand - 605
Evidement, Udtømmelse af sygt Væv, især Benvæv ved en Operation, der foretages med skarp Ske. - 605
evident, det der for Bevidstheden staar som umiddelbart indlysende og utvivlsomt rigtigt - 605
evige Fred, se Fredssagen. - 605
evige Jøde ell. vandrende Jøde, paa Dansk Jerusalems Skomager; se Ahasverus. - 605
evige Lys kaldes de Lamper, som i de rom.-kat. Kirker brænder foran det Alter, hvor den indviede Hostie opbevares. - 605
evige Stad (lat. Urbs æterna), Navn for Rom, allerede officielt anvendt i 4. Aarh. - 605
Evighed betegner i sin abstrakte Form en Modsætning til Tiden - 605, 606
Evighedsblomst, se Gnaphalium. - 606
evig Ild, evig Straf, evigt Liv, se Evighed. - 606
Evigtokit, d. s. s. Gearksutit. - 606
evig Vikar (vicarius perpetuus ell. altarista) i den kat. Tid: de Gejstlige, der var knyttede til de mindre Altre - 606
Evil Merodak (d. e. »Guden Merodaks Menneske«), Konge i Babylon (561-559) - 606
Eving, Bjergværks- og Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 4 km NØ. f. Dortmund - 606
Evisceration (lat.), en Fødselsoperation (Underafdeling af Embryotomien) - 606
Evje, Herred, Sætersdalens Fogderi, Nedenæs Amt - 606, 607
Evje, Herregaard i Rygge Herred, Smaalenenes Amt - 607
Evje Nikkelværk blev efter nogle Aars Prøvedrift grundlagt 1872 Evne - 607
evocati (lat.), »opraabte«, »udkaldte«, *c: udtjente Folk af den rom. Hær, der paa ny forpligtede sig - 607, 608
Evoë, se Euoi. - 608
Evokation (lat.), hos Romerne - 608
1) Udskrivning af Mandskab til Krig (evocatio militiæ), - 608
2) Besværgelse af Afdødes Aander (evocatio inferorum, manum, mortuorum), - 608
3) en højtidelig Ceremoni, hvorved rom. Præster foran en fjendtlig By besvor dennes Skytsguder om at forlade den - 608
Evolena (Évolène), Landsby i Schweiz, Kanton Wallis, 18 km SØ. f. Sion (Sitten) - 608
evolere, se Evolution. - 608
Evolut, se Evolvent. - 608
Evolution (lat.) er en Bevægelse med en sluttet Afdeling, der har en Formationsforandring til Maal - 608
Evolution, Evolutionslære, se Udviklingslære. - 608
evolutio spontanea (lat.), Selvudvikling, kaldes den særegne Maade, hvorpaa et i Skraaleje liggende Foster kan fødes - 608
Evolvent (mat.) - 608
Evolventhjul, se Tandhjul. - 608
evolvere (lat.), udvikle, udfolde; udbrede sig. - 608
Evora, By i det sydlige Portugal, Ærkebispesæde og Hovedstad i Prov. Alemtejo - 608, 609
Évora d'Alcobacç, se Alcobaça. - 609
Evorsion kaldes i Geologien Vandfaldenes udhulende Indvirkning paa Jordskorpen. - 609
Evreux , By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Eure (Normandie), 108 km VNV. f. Paris - 609
Evron, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne, 33 km NØ. f. Laval ved et lille Tilløb til Mayennes Biflod Jouanne - 609
Evviva (ital.), Leve! - 609
Ewa Chamavorum ell. Lex Francorum Chamavorum er Navnet paa de ved Nedre-Rhinen og Yssel boende charnaviske Frankers Lov - 609
Ewald, Carl, dansk Officer, (1789-1866) - 609
Ewald, Carl, dansk Forf., (1856-1908) - 609
Ewald, Enevold, dansk Præst, (1696-1754) - 609, 610
Ewald, Georg Heinrich August, tysk Orientalist og Bibelfortolker, (1803-1875) - 610
Ewald, Herman Frederik, dansk Forf., (1821-1908) - 610, 611
Ewald, Johann, dansk Officer, (1744-1813) - 611
Ewald, Johannes, dansk Digter, (1743-1781) - 611, 612, 613, 614
Ewald, Karl Anton, tysk Læge, (1845-1915) - 614, 615
Ewald, Richard Julius, tysk Fysiolog, (1856- ) - 615
Ewart, William, eng. Politiker, (1798-1869) - 615
Ewe, Gruppe af Negerfolk paa Øvreguineas Kyst mellem Floderne Volta og Mono - 615
Ewst (Ewest), Biflod til den vestrussiske Flod Düna (s. d.) - 615
ex... (Artikler, der savnes herunder, maa søges under eks ...). - 615
ex, foran Konsonanter hyppig e (lat. Præposition), ud af. Foran Ord, der betegner et - 615
Embede, en Værdighed, bet. det i senere Latin undertiden »forhenværende« - 615
ex abrupto (lat.), pludselig. - 615
Exactor, i Middelalderen: den kgl. Embedsmand, der i de danske Kilder kaldes for Ombudsmand, senere for Lensmand - 615
ex adverso (lat.), lige over for, forfra. - 615
Exalgin, Metylacetanilid, C6H5N(CH3)C2H3O - 615
Exaltados (sp.: »eksalterede«), i Spanien efter Revolutionen 1820 Navn paa det yderliggaaende demokratiske Parti - 615
examinatus juris (lat., forkortet til exam. jur.): den, der har bestaaet jur. Eksamen for Ustuderede (»dansk jur. Eksamen«) - 615
ex analogia (lat.), ifølge Analogi. - 615
ex animo (lat.), af Hjertet, frivillig; for Alvor, oprigtig. - 615
ex asse (lat.), fuldstændig, helt og holdent (modsat ex parte) - 615
exauctoritas (lat.), hos Romerne Afskedigelse fra Krigstjeneste - 615
exaudi (lat.), »hør mig«, kaldes 6. Søndag efter Paaske - 615
ex auditorio (lat.), blandt Tilhørerne; f. Eks. ved Disputatser: en Opponent e. a. - 615
ex bene placito (lat.), efter Forgodtbefindende. - 615
exc., Forkortelse for excudit (lat.: har forfattet, udgivet) - 615
ex capite (lat.), i Henhold til en Paragraf; af en retslig Grund. - 615
ex cathedra (lat.), »fra Lærestolen«. Pavens Afgørelser i Tro og Lære e. c. *c: er efter det vatikanske Koncils Beslutning ufejlbare. - 615
ex causa lucrativa, ex causa onerosa. Inden for Obligationsforhold - 615
excelsior (lat.), Komparativ af Adjektiv excelsus, fremragende, høj, ophøjet - 615
exceptio. I Formularprocessen, hvor Prætor, i formula indføjede Ordre til Dommeren om undtagelsesvis ikke at domfælde - 615, 616, 617
exceptis excipiendis (lat.), med Undtagelse af det, der bør undtages; altsaa: med det fornødne Forbehold. - 617
exces de pouvoir (fr.), Overskridelse af Myndighed - 617
exchange (eng.), Veksling, Ombytning; det engelske Navn for Børs. - 617
exchequer (eng.). i England i den ældre Middelalder Betegnelsen for Skatkammeret - 617, 618
Exchequer Bills (eng.), Gældsbeviser, der tidligere udstedtes af den eng. Statskasse - 618
éxcipe (lat.), undtag. - 618
Bxcitantia (lat.), hurtig og stærkt virkende Pirringsmidler, som Alkohol, Æter, Hoffmannsdraaber, Coffeiin, Kaffe, o. s. v. - 618
Exclusiva, den Ret, som hver af de større kat. Stater har til at erklære en Kardinal for udelukket ved Pavevalget - 618
Excoecaria L., Slægt af Vorte-mælkfamilien, Buske ell. Træer - 618
ex composito (lat.), efter Aftale. - 618
ex consensu gentium (ell. omnium) (lat.), efter alles overensstemmende Mening. - 618
ex decreto (lat.), efter retslig Kendelse. - 618
ex die (lat.), egl. »fra den Dag af« - 618
Exe, Ex, Flod i det sydvestl. England, udspringer i Exmoor i Somersetshire - 618
exeat (lat.), »han maa gaa bort«, biskoppelig Tilladelse for en Gejstlig til at tage mod et Embede i et andet Stift. - 618
executor testaménti, se Eksekutor. - 618
Exedra, (gr.), »Udsæde«, et Sted, hvor man er i ikke-lukket Rum, mere eller mindre under aaben Himmel - 618
exegi monumentum, ære perennius (lat.), »Jeg har oprejst et Mindesmærke, der er varigere end Malm« - 618
Exelmans, René Joseph Isidor, fr. Marskal, (1775-1852) - 618
exempli causa, se Eksempel. - 618
exemplificatio (nylat.), Forklaring, Bevis ved Eksempler, exemplificatio documenti, bekræftet Afskrift af et Dokument. - 619
exempli gratia, se Eksempel. - 619
exequiæ, hos Romerne den højtidelige Ligbegængelse og overhovedet Begravelsesceremonierne - 619
exercitia spiritualia (lat.: aandelige Øvelser) i den rom.-kat. Kirke - 619
Exergue (fr.) kaldes i Numismatikken et paa Mønter under Møntbilledet afdelt Segment - 619
ex est (lat., ikke klassisk), det er forbi. - 619
Exeter, By og Grevskab i det sydvestlige England, ved den sejlbare Flod Exe, 15 km fra dens Munding i Kanalen - 619
Exeter, Fabrikby i U. S. A., Stat New Hampshire, ligger 15 km SV. f. Portsmouth ved Squamscott River - 619
exeunt (lat.), de gaar; e. omnes, alle gaar; exit, han (ell. hun) gaar. Bruges ved Sceneangivelser i engelske Skuespil. - 619
exhibition, Udstilling, navnlig Verdensudstilling. - 619
ex Hypothesi (lat., af gr.), ifølge en Forudsætning. - 619
Exidia Fr., Slægt af Bævresvampe, med bruskagtige-geléagtige, paa Undersiden haarede Frugtlegemer - 619
ex improviso (lat.), uformodet, uforudset. - 619
existimatio betegner i den rom. Ret den enhver uberygtet civis Romanus tilkommende borgerlige Ære - 619, 620
exitus (lat.), Udgang, Ende, Resultat. - 620
ex jure (lat.), paa Rettens Vegne. - 620
exlex (lat.), uden for Loven, om den, der er stillet uden for Lovenes Beskyttelse ell. har sagt sig selv løs fra dem - 620
Ex libris (lat.) (hermed en Tavle) betyder: af (N. N.'s) Bøger; hørende til N. N.'s Bogsamling - 620, Exlibris, Exlibris
ex mandato (lat.), efter Befaling, Bemyndigelse. - 620
Exmoor Forest, et øde Bjergstrøg i den nordlige Del af Halvøen Cornwall i det sydvestlige England - 620
ex more (lat.), iflg. Vedtægt, Skik og Brug. - 620
Exmouth, Søstad i det sydvestl. England, Devonshire, ved Mundingen af Exe - 620
Exmouth, Edward Pellew, Viscount, eng. Admiral, (1757-1823) - 620, 621
Exner, Adolf, Østerrigsk Retslærd, (1841-1894) - 621
Exner, Johan Julius, dansk Maler, (1825-1910) - 621, 622
Exner, Siegmund, østerrigsk Nervefysiolog, (1846- ) - 622
Exner, Wilhelm Franz, østerrigsk Teknolog, (1840- ) - 622
ex nexu (lat.), ud af Forbindelsen eller Sammenhængen. - 622
ex nihilo nihil fit (lat.), af intet opstaar intet - 622
Exoascus, se Taphrinaceæ. - 622
Exobasidium Woronin, Svampeslægt staaende nær ved Barksvampene - 622
Exocarpus Labill., Slægt af Sandelfamilien, Buske ell. Træer - 622
Exocherda Lindl., Slægt af Rosen-Fam. (Quillaja-Gruppen), løvfældende Buske - 622
Exocoetus, se Makrelgedder. - 622
Exodermis (bot., egl. »Yderhud«) kaldes i Rodens Anatomi det umiddelbart under Huden liggende Barklag - 622
Exodium (lat), Afslutning, Udgang. - Hos Romerne et lystigt Efterspil paa Teatret - 622
Exodus (gr. exodos »Udgang«), den sædvanlige Betegnelse for 2. Moseb. - 622
ex officio (lat.), paa Embedsvegne. - 622
Exofthalmos (gr.) kaldes det, naar Øjeæblet træder længere frem i Øjehulen, end det skal - 622
Exogonium Ghoisy, Slægt af Snerlefam., slyngende, fleraarige Urter ell. Buske - 622
Exomis (gr.), »udskuldret«, et i Reglen ærmeløst Klædningsstykke af solidt Tøj - 622, 623
exoneratio (lat.), Befrielse for Skyld; Eksonerationsbevis, Uskyldighedsbevis. - 623
exordium (lat.), Indledning til en Tale. - 623
exoriare aliquis nostris ex ossibus ultor (lal.), du, hvem det end er, skal opstaa af mit Støv som en Hævner - 623
ex oriente lux (lat.), fra Østen kommer Lyset. - 623
Exosporium (lat.) (bot.) er Sporers og Støvkorns yderste Hinde - 623
Exostema Pers., Slægt af Krapfam., nær Cinchona, Træer ell. Buske - 623
Exostra (gr.), - 623
1) en Teatermaskine, anvendt i Oldtiden fra 3. Aarh. f. Kr. - 623
2) I Militærteknikken en Art Faldebro - 623
ex pacto et convento (lat.), efter Aftale og Overenskomst. - 623
ex parte (lat.), for en Del. - 623
Expectorantia (lat.), Lægemidler, der letter Ophostningen - 623
expediatur, se ekspedere. - 623
experientia est optima rerum magistra (lat.) *c: Erfaringen er den bedste Læremester. - 623
Expert, Henri, fr. Musikforf., (1863- ) - 623
experto credite (lat.) *c: tro den erfarne! - 623
explicit (liber) (lat.), »her ender Bogen« - 623
explicite (lat.), klart, uden Vanskelighed (modsat impllcite, indviklet). - 623
exposé (fr.), Fremstilling, Udvikling, Oversigt. - 623
ex post facto (nylat.), bagefter, efter fuldført Handling. - 623
Expres, tjenstlig gebyrpligtig Angivelse i internationale Telegrammer, = Bud betalt - 623
expressis verbis (lat.), udtrykkelig. - 623
ex professo (lat.), efter egen Tilkendegivelse, aabenlyst; paa Embeds Vegne. - 623
ex propriis eller proprio (lat.), ved egne Midler; ex proprio Marte, ved egen Kraft, paa egen Haand. - 623
ex protocollo (lat.), ifølge Protokollens Udsagn. - 623
ex recensione (lat.), efter (N. N.'s) Recension - 623
ex schedula (lat.), (læse) fra Bladet. - 623
Exsiccantia (lat.), udtørrende Lægemidler - 623, 624
Exsiccata, d. s. s. Ekssikkatsamling. - 624
ex speciali gratia (lat.), ved særlig Naade. - 624
ex speciali mandato (lat.), efter særlig Bemyndigelse. - 624
Exsultet, en latinsk Salme: E. jam angélica turba (»Det jublede i Englekor«) - 624
Exsurge Domine (»Stat op, Herre!«) kaldes efter Begyndelsesordene den Bulle, som Pave Leo X 1520 udstedte mod Luther. - 624
ex tempore (lat.), uforberedt, - 624
Exter, Julius, tysk Maler, (1863- ) - 624
Exter, Karl, tysk Ingeniør, (1816-1870) - 624
extispex (lat.: »Indvoldebeskuer«), Sandsiger, som tager Varsler af Offerdyrenes ædlere Indvolde - 624
Extractum, d. s. s. Ekstrakt. - 624
extra culpam (lat.), uden Skyld. - 624
Extrados (af lat. extra, uden for, og dos, Ryg) kaldes den ydre, konvekse Overflade, Rygfladen, af en Hvælving ell. Bue - 624
extra ecclesiam nulla salus (lat.), »uden for Kirken ingen Frelse«. - 624
Extraits, se Esprits. - 624
extra lineas (lat.), egl. »uden for Linierne«, hvad ikke anslaas, ikke regnes med. - 624
extra muros (lat.), uden for Murene. - 624
extraneus (lat.). fremmed, Udlænding, e. ell. ekstern: den, der frekventerer en Undervisningsanstalt e. l. uden at bo der - 624
extraordinarius (lat.), uden for Ordenen, overordentlig - 624
extra ordinem (lat.), uden for Ordenen. - 624
Extravagantes, se Kanonisk Ret. - 624
extremo, in (lat.), se Ekstrem. - 624
Exuma-Øerne, en lille Gruppe af Bahama-Øerne i Vestindien - 624
ex ungue leonem (latinsk Ordsprog), paa Kløerne (kender man) Løven. - 624
ex usu (lat.), ifølge Skik og Brug. - 624
ex voto, lat, »efter Løfte«, underforstaaet: til en Guddom - 624
ex aequo et bono (lat.), ifølge Ret og Billighed. - 624
Eybl, Franz, østerr. Maler og Litograf, (1806-1880) - 624
Eybler, Joseph von, østerrigsk Musiker (1764-1846) - 624
Eyck, Hubert (1370-1426) og Jan (o.1390-1441) van, Grundlæggerne af den nederlandske Malerskole - 624, 625, 626, 627
Eycken, Jean Baptiste van, belg. Historiemaler, (1809-1853) - 627
Eyde, Samuel, norsk Ingeniør, Generaldirektør, (1866- ) - 627
Eydtkuhnen, Flække i Preussen, Prov. Østpreussen, ligger 11 km Ø. f. Stallupönen ved den russ. Grænse - 627
Eye, August von, tysk Kunst- og Kulturhistoriker, (1825-1896) - 628
Eyemouth, Fiskerhavn paa Skotlands Østkyst, c. 3 Sm. S. f. St Abbs Head - 628
Eygotaland, Øgoternes Land, i Oldtiden det til det danske Rige hørende samlede Antal af Øer mellem Jylland og Skaane - 628
Eyjafjalla Jökull, en stor (1666 m), isdækket Vulkan ved Islands Sydkyst - 628
Eyjafjördur (Øfjord), den længste og smukkeste Fjord i det nordlige Island, 60 km lang og 15 km bred ved Mundingen - 628
Eyjolfr inn halti Guðmundarson, isl. Herredshøvding (goði) i Eyja-Fjorden i den nordlige Del af Island, ( -e.1060) - 628
Eyjólfr Þorsteinsson ofsi, (1224-1255), spillede en fremtrædende Rolle i Islands Historie efter 1250 - 628
Eylau (Eilau), mindre By i Provinsen Østpreussen, c. 36 km SØ. f. Königsberg - 628, 629
Eylime, nord. Sagnkonge, Fader til Kong Sigmund's Hustru Hjørdis; se Volsung-slægten. - 629
Eymundarsaga kaldes en lille Saga, der kun findes som et indskudt Afsnit i Olaf den Hellige's Saga i Flatø-Bogen - 629
Eynard, Jean Gabriel, schweizisk Bankier, (1775-1863) - 629
Eyra (Félis eira), en Katteart, henhørende til en lille Gruppe, udelukkende amer., Katte - 629
Eyrarbakki (Ørebak), en Handelsplads i det sydlige Island Ø. f. Mundingen af Ølfusá - 629
Eyrbyggjasaga kaldes en af de større isl. Slægtssager, opkaldt efter Beboerne af Gaarden Eyrr i Snæfjeldsnes Syssel - 629
Eyre, Edward John, eng. Opdagelsesrejsende i Australien (1815-1901) - 629, 630
Eyre, Lake, Saltsø i Sydaustralien, ligger 12 m lavere end Havfladen - 630
Eyria, Halvø paa Sydsiden af Australien, begrænses af Austral-Bugten, Spencer-Bugten og Gawler Range - 630
Eyskegger, no. Oprørsflok mod Kong Sverre (1193-94) - 630
Eysoldt, Gertrud, tysk Skuespillerinde, (1870- ) - 630
Eystein , norsk Mandsnavn (af ey: Ø, og stein). - 630
Eystein Erlendssøn, Norges anden Ærkebiskop, tilhørte en anset, med Kongehuset beslægtet trøndersk Æt - 630
Eystein Haraldssøn, norsk Konge, ( -1157) - 630, 631
Eystein Magnussøn, norsk Konge, ( -1123) - 631
Eystein Meyla, norsk Partihøvding i 12. Aarh. ( -1177) - 631
Eysteinn Asgrímson, en af de faa navngivne Digtere paa Island i 14. Aarh. - 631
Eystein Orre, norsk Høvding i 11. Aarh. - 631, 632
Eystrahorn, en Fjeldpynt (7-800 m) paa Islands sydøstlige Kyst ved Lónafjördur