SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind VII: Elektriske Sporveje - Fiesole

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVIII

Förord till den digitala utgåvan

Det här är sjunde bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside

Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents

Titel och innehåll - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer. Bind VII - 949, 950
Rettelser og Trykfejl - 951

E

elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft - 1, 2, 3, 4, 5
elektriske Støvfigurer elektriske Svingninger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - 5
elektriske Transformatorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 5
elektriske Understationer er elektriske Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes til en anden Art - 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11
elektriske Vekselstrømsmaskiner, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 11
elektrisk Felt, et Rum, hvori der virker elektriske Kræfter. Se Elektrostatik. - 11
elektrisk Fjerntænding. Systemer, hvorved man ad elektrisk Vej kan tænde Gadelygterne i hele Gadedistrikter - 11
elektrisk Fluidum, et hypotetisk, vægtløst Stof, som efter forsk. ældre Teorier skulde være Bærer af de elektriske Egenskaber - 11
elektrisk Fordeling i Ledere, se Elektrostatik; i Isolatorer, se Dielektricitetskonstant. - 11
elektrisk Gnist, en kortvarig elektrisk Udladning igennem Luft ell. en anden Isolator - 11, 12, 13
elektrisk Influens, d. s. s. elektrisk Fordeling. Se Elektrostatik. - 13
elektrisk Kapacitet, se Elektrostatik. - 13
elektrisk Klokke, se Ringeapparater. - 13
elektrisk Klokkespil, se Elektrisermaskine. - 13
elektrisk Kondensator er et til Optagelse af en statisk Ladning egnet Apparat - 13, 14
elektrisk Kortslutning - 14
elektrisk Kraftoverføring - 14, 15, 16, 17
elektrisk Kæde, se galvaniske Elementer - 17
elektrisk Lampe, se elektrisk Lys. - 17
elektrisk Ledningsmateriel - 17, 18, 19, 20, 21, 22
elektrisk Ledningsmodstand (internationalt Symbol R) - 22, 23, 24
elektrisk Lodning. Ved e. L. forstaas i Almindelighed Lodning med en elektrisk opvarmet Loddekolbe - 24, 25
elektrisk Lugt, se Ozon. - 25
elektrisk Lys. Der er væsentligt to Arter af elektrisk Lys, Buelys og Glødelys - 25
Buelamper - 25, 26, 27, 28, 29
Glødelamper - 29, 30, 31, 32, 33
elektrisk Lysbue, en Form af elektrisk Strøm igennem Luft, ved hvilken Strømbanen og Polerne er stærkt lysende - 33, 34, 35, 36
elektrisk Lyskaster - 36
elektrisk Mølle, se Elektrisermaskine. - 36
elektrisk Pistol, se Elektrisermaskine. - 36, 37
elektrisk Polarisation, se elektrolytisk Polarisation. - 37
elektrisk Potential, d. s. s. elektrisk Spænding. Se Elektrostatik. - 37
elektrisk Resonans - 37
elektrisk Spænding ell. elektrisk Potential - 37
elektrisk Spændingsrække. Forbindes to forsk. Metaller med hinanden, vil de faa forsk. - 37
elektrisk Spænding - 37
elektrisk Strøm i en Ledningstraad (Metaltraad, Kultraad) - 37, 38
elektrisk Strøm i Luftarter. - 38
1) Beviser for Ionteorien - 38, 39
2) Ionernes Bevægelighed - 39
3) Ionernes taagedannende Evne - 39, 40
4) Ionernes Ladning - 40
5) Ionernes Masse - 40
6) Antallet af Ioner i atmosfærisk Luft under normale Betingelser - 40, 41
7) Luftens Ionisering. Den uselvstændige elektriske Strøm - 41, 42
8) Den selvstændige elektriske Strøm, Stødionisering - 42
9) Den elektriske Lystaagestrøm - 42, 43
10) Spændingsfordelingen i Lystaagestrømmen - 43, 44
11) Forsk. Anvendelser af Udladningsrør - 44
12) Teorien for Lystaagestrømmen - 44, 45
13) Den elektriske Lysbuestrøm - 45
14) Den stille Udladning, Spidsstrøm og Buskstrøm - 45, 46
elektrisk Strømvarme. En elektrisk Strøm frembringer Varme i sin Leder - 46
elektrisk Stød, en pludselig Fornemmelse ledsaget af Muskelsammentrækninger - 46
elektrisk Svejsning er en fælles Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels paa virkelig Sammensvejsning af Metaldele - 46, 47, 48, 49
elektrisk Transmission. Den i større Fabriksanlæg almindeligst anvendte Metode til Overførelse af Kraften - 49
elektrisk Tænding. Apparater til e. T. kan indrettes paa forskellig Maade - 49, 50
elektrisk Tæthed, se Elektrostatik. - 50
elektrisk Udlader, en Slags Metaltang, hvis Grene ender i Kugler - 50
elektrisk Udladning, se elektrisk Strøm i Luftarter. - 50
elektrisk Ur, se Ur. - 50
elektrisk Vandstandsviser - 50
elektrisk Vind, en Bevægelse i Luften, der opstaar i Nærheden af en Spids, hvorfra der strømmer Elektricitet ud i Luften - 50
Elektro... i sammensatte Ord en Forbindelse, der angiver, at Ordet betyder noget, der har med Elektricitet at gøre - 50
Elektrobioskopi. Ved E. har man forstaaet Benyttelsen af den elektriske Strøms Indvirkning paa Legemets Organer - 50
Elektrode, se Elektrolyse. - 50
Elektrodiagnostik. Naar man med en elektrisk Strøm irriterer en Muskel ell. dennes Nerve - 50
Elektrodynamik, Læren om de Kræfter, hvormed elektriske Strømme virker paa hinanden - 50, 51
elektrodynamisk Induktion, se Induktion. - 51
Elektrodynamometer, et Apparat til Maaling af elektriske Strømmes Styrke - 51
Elektrofor (græsk: »Elektricitetsbærer«), Apparat, der tjener til Frembringelse af Elektricitet ved Fordeling - 51
Elektroformaskine, se Influensmaskine. - 51
Elektrografi, en særegen Fremgangsmaade til galvanisk Ætsning af Zinkplader til Bogtryk - 51, 52
Elektrohomøopati er en homøopatisk Behandlingsmaade med Medikamenter, der angives at indeholde »elektrisk« helbredende Kraft - 52
Elektroingeniør, saadanne, som har bestaaet Afgangsprøven ved den polytekniske Læreanstalt - 52
Elektrokardiografi er en moderne Metode til at undersøge Hjertets Virksomhed - 52
Elektrokardiogram, se Elektrokardiografi. - 52
Elektrokemi er den Del af den fys. Kemi, der opstaar ved Kombination af Elektricitetslære og Kemi - 52
elektrokemisk Beskyttelse - 52
elektrokemisk Teori, se Elektrokemi og Kemi. - 52
Elektrokemitypi, en Slags Zinkætsning, ved hvilken den første Ætsning sker i et Bad af Kobbervitriol ved Hjælp af den elektriske Strøm - 52
elektrokinetisk Energi - 52, 53
Elektrokultur. Allerede i 18. Aarh. begyndte man at undersøge Elektricitetens Virkning paa Planterne - 53
Elektroluminescens, se Luminescens. - 53
Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm - 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59
Elektrolyt er en Vædske, der leder den elektriske Strøm - 59
Elektrolyters Ledningsevne - 59
elektrolytisk Celle, et Kar, hvori Elektrolyse foretages. - 59
elektrolytiske Processer - 59
elektrolytisk Polarisation - 59, 60
Elektromagnet, en Magnet, sædvanlig af blødt Jern, hvis Magnetisme frembringes af en elektrisk Strøm - 60, 61
elektromagnetiske Bølger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - 61
elektromagnetiske Svingninger (hist.) - 61
elektromagnetisk Induktion, se Induktion. - 61
elektromagnetisk Lysteori, se Lys. - 61
elektromagnetisk Telegraf, se Telegraf. - 61
Elektromagnetisme - 61, 62
Elektrometeor (gr.) bruges som et Fællesnavn om de Fænomener i Atmosfæren, hvorved Elektriciteten antages at spille en Rolle - 62, 63
Elektrometer, Apparat til Maaling af elektrisk Spændingsforskel - 63, 64, 65, 66
Elektromotorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 66
elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til EMK; internationalt Symbol E) - 66, 67
Elektron (pl. Elektroner) - 67, 68, 69, 70
Elektron, Rav; E. eller Elektrum kaldes ogsaa en lysegul Legering af Guld og Sølv med mere end 20 % Sølv - 70
Elektronik, Læren om Elektroner, se Elektron og Elektronteorien. - 70
Elektronteorien, den Elektricitetsteori, der fører alle elektromagnetiske Fænomener tilbage til Virkninger af Elektroner - 70, 71, 72, 73, 74, 75
Elektrooptik, Læren om de Forandringer, som et Legemes optiske Egenskaber undergaar, ved at det anbringes i et elektrisk Felt - 75, 76
Elektropatologi. At det levende Protoplasma kan være meget følsomt over for Paavirkning af elektriske Strømme - 76, 77
Elektroplastik, d. s. s. Galvanoplastik. - 77
Elektroplet, se Plet. - 77
elektropositiv og elektronegativ, se elektrisk Spændingsrække og kemisk Energi. - 77
Elektropunktur ell. Galvanopunktur er Akupunkturen, forbundet med en gennem de indstukne Naale ledet galvanisk Strøm - 77
Elektroskop kalder man et Redskab, hvormed man kan afgøre, om et Legeme er elektrisk samt om Ladningen er positiv ell. negativ - 77
Elektrostatik, Læren om hvilende elektriske Ladninger og om det til disse hørende elektriske Felt - 77, 78, 79
Elektrostenolyse - 79, 80
Elektrostriktion, et dielektrisk Legemes Rumfangsændring i et elektrisk Felt - 80
Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i Teknikken og Læren herom - 80, 81
Elektrotekniker kaldes den, der studerer Elektroteknik ell. beskæftiger sig med Arbejder inden for Elektroteknikken - 81
Elektroterapi er Behandling af Sygdomme med Elektricitet - 81
Elektrotypi kaldes den Gren af Galvanoplastikken, ved hvilken der ved Kobberudfældning fremstilles Reliefkopier af Typesats - 81, 82
Elektrotypograf, en Satsstøbningsmaskine - 82
Elektrum (lat.), d. s. s. Elektron. - 82
Elektryon, gr. Sagnheros, Søn af Perseus og Andromeda, Fader til Alkmene. - 82
Element (psykol.) er enhver Bevidsthedstilstand, der ved psykologisk Analyse ikke kan opløses - 82
Elementarkorn er en Betegnelse, som er brugt dels om Mikrosomer (se Celle, S. 681) - 82
Elementer er Betegnelse for de Stoffer, som de ældste gr. Naturfilosoffer antog for Grundprincipper - 82
Elementer, se galvaniske Elementer. - 82
Elementer, i Astronomien de Bestemmelsesstykker, som er nødvendige for at kunne forfølge et Himmellegemes Bevægelse i Verdensrummet - 82
Elementer (kern.), se Grundstoffer. - 82
elementær (lat.), i Alm. hvad der hører til Elementerne ell. Grundbestanddelene - 82, 83
Elementæraander, i Folketroen: de Aander, som opholdt sig i og forestod de fire Elementer - 83
Elementæranalyse, se Analyse. - 83
Elementærklasse, se elementær. - 83
Elementærmetode, se elementær. - 83
Elementærskole, se elementær. - 83
Elementærundervisning, se elementær. - 83
Elemi, forsk. Harpikser, der alle har det tilfælles, at de i nogenlunde frisk Tilstand er bløde og klæbrige - 83
Elena, Jelena, By i Bulgarien, ligger 30 km SØ. f. Tirnova ved den nordlige Fod af Balkan-Kæden - 83
Eleonore af Akvitanien, Dronning af Frankrig og England, (c.1122-1204) - 83, 84
Eleonore Christine, se Leonora Christina. - 84
Eleonorit, d. s. s. Beraunit. - 84
Eleos (gr.), »Medlidenhed« personificeret som guddommeligt Væsen - 84
Elers (Eilers), Jan, dansk Søofficer, ( -1690) - 84
Elers, Jørgen, dansk Embedsmand, (1647-1692) - 84
Elers Kollegium, en Fribolig for Studerende, Studenter og Kandidater ved Kbhvn's Univ. - 84
Elettaria Maton (Cardamomum Salisb.), Slægt af Krydderurterne, (Kardemommeplanten) - 84
Eleusine, Gärtn., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede og tætblomstrede Aks - 84
Eleusinia, Fest for de eleusinske Guddomme, se Eleusis. - 84
Eleusinske Mysterier, se Eleusis. - 84
Eleusis, By i Attike, nu ubetydelig - 84, 85, 86
Eleuthera, en af Bahama-Øerne - 86
Eleutherata d. s, s. Coleoptera, se Biller. - 86
Eleutheropolis, det gr. Navn for Betogabra, By omtr. midtvejs imellem Jerusalem og Gaza - 86
Elev (fr. élévé), Lærling, Discipel, Skoledreng ell. -pige. - 87
elevated railroad (eng.), undertiden paa Dansk kaldet Højbane - 87
Elevation (lat.) kaldes den Vinkel, Kernelinien ved et Stykke Skyts danner med visse Planer ell. Linier - 87
Elevation (lat.), Opløften af Nadverelementerne - 87
Elevator (lat.), et Apparat, hvorved Personer ell. Varer løftes til Vejrs - 87, 88, 89, 90, 91
Elevatorium (lat.), et kir. spatelformet Instrument, med hvilket man stumpt borer sig ind mellem Ben og Benhinde - 91
elevere (fr.), løfte, opdrage; at hæve f. Eks. en Møntsorts Værdi - 91
Elevskole, den dramatiske, ved det kgl. Teater i Kbhvn oprettedes 1886 - 91
Elevskolen oprettedes 1. Febr 1816, for Underofficerer i Artilleriet - 91, 92
El Fajum, se Fajum. - 92
Elfenben er Elefantens Stødtænder - 92
Elfenbenshvidt, se Elfenben. - 92
Elfenbenskysten (Cote d'Ivoire), fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst - 92
Elfenbensmaage, se Maager. - 92
Elfenbensmasse, se Elfenben. - 92
Elfenbensnødder, Corosos-, Corusco-, Sten-, Tagua-Nødder, Vegetabilsk Elfenben, Frøene af forsk. Arter af Elfenbenspalmen, Phytelephas - 92, Elfenbensarbejder, (blank), 93
Elfenbenspalme, se Phytelephas. - 93
Elfenbenspapir, der benyttes i Stedet for tynde Elfenbensplader til Miniaturmalerier o. l. - 93
Elfenbensporcelæn, en Slags Porcelæn, der i Farven og Glansen minder om gulligt Elfenben - 93
Elfenbensskæreri (hermed l Tavle) - 93
Elfenbenssort, se Elfenben. - 93
Elfenbenssurrogat, se Elfenben. - 93
Elfkarleby (Älvkarleby), Vandfald i Mellemsverige, Upland, Upsala Län, dannes af Dal-Elven - 93
Elfsborg, se Gøteborg. - 93
Elfsborg Län (Älvsborgs Län), ogsaa kaldet Vänersborgs Län, i det vestl. Sydsverige, Götaland - 93, 94
Elfving, Frederik Emil Volmar, finsk Botaniker, (1854- ) - 94
Elg (Alces), se Hjorte, - 94
Elgaahogna, 1458 m, og Elgepiggen, 1604 m, 2 af de højeste Toppe paa Fjeldet mellem den sv. Grænse og Nordre Østerdalen - 94
Elgar, Edward William, eng. Komponist, (1857- ) - 94
Elgenstierna, Gustaf Magnus, sv. Personalhistoriker og Genealog, (1871- ) - 94
Elgepiggen, se Elgaahogna. - 94
Elger, Thomas Gwyn Empy, eng. Astronom, (1837-1897) - 94
Elgersburg, lille By med c. 1300 Indb. i Götha i Thüringerwald - 94
Elgesæter Kloster ved Trondhjem var rimeligvis oprettet al Ærkebiskop Eystein (1157-88) - 94, 95
El Ghor, se Ghor. - 95
Elgin, tidligere Moray, Shire i Mellemskotland, S. f. Moray Firth - 95
Elgin, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 65 km VNV. f. Chicago ved Fox River - 95
Elgin, James Bruce, Jarl, eng. Statsmand, (1811-1863) - 95
Elgin, Thomas Bruce, Earl af E. og Kincardine, skotsk Lord, eng Diplomat og Samler af gr. Kunstværker, (1766-1842) - 95, 96
Elgin Marbles, en enestaaende Samling af noget af det skønneste, der er bevaret af gr. Skulptur til vore Dage - 96
Elgin Room, se Elgin Marbles. - 96
El Golea, se Golea. - 96
Elgström, Ossian Josef David, sv. Maler, (1883- ) - 96
Eli, norsk Kvindenavn, se Ellen. - 96
Eli var ved Dommertidens Slutning Jahve's Præst ved Templet i Shilo - 96
Elias, se Elija. - 96
Elias, Biskop i Ribe (1142-c.1162) - 96
Elias, Ney, eng. Opdagelsesrejsende (1844-97) - 96
Elias, Nicolaes, egl. N. Eliasz Pickenoy, holl. Portrætmaler, (1590/1-1653/6) - 96, 97
Elias-Bjergene, Skt Elias-Alperne, det delvis vulkanske Parti af de nordamer. Kystbjerge mod Stillehavet - 97
Eliasit, d. s. s. Gummit. - 97
Elias Levita, jødisk Lærd, (1468-1549) - 97
Elie de Beaumont, Jean Baptiste Armand Louis Lèonce, fr. Geolog, (1798-1874) - 97
elidere (lat.), udstøde, udelade; se Elision. - 97
Eli, Eli, lema sabachtani; »min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig«, et af Jesu Ord paa Korset - 97
Eliesen, P., se Helgesen, P. - 97
Eliezer, hebr. Navn, »min Gud er en Hjælp«, Navn paa fl. Personer i det gl. Test. - 97
Eliezer ben Hyrkanos, berømt jødisk Lovlærer, c. 100 e. Kr. - 97, 98
eligerede Mænd eller eligerede Borgere, de Borgerudvalg, med hvilke Magistraten ell. Byfogden maatte dele sin Myndighed - 98
Eligius, Hellig, frankisk Guldsmed, Biskop og Missionær, (c.588-658/9) - 98
Elihu, Navn paa flere Personer i det gamle Test. - 98
Blija fra Tisbe i Gilead, israel. Profet fra Achab's Tid, omkr. Midten af 9. Aarh. f. Kr. - 98, 99
Eliksir, tidligere i Farmacien: visse spirituøse ell. vandige Udtræk af vegetabilske Stoffer ell. Opløsninger af Ekstrakter - 99
Elim, den 2. af Israelitternes Lejrpladser under Udvandringen fra Ægypten - 99
Elimelek, No'omis Mand, Ruts Svigerfader. - 99
eliminere, Elimination (lat.), fjerne; (mat.) at e. visse Størrelse af nogle forelagte Ligninger - 99
Elin, Eline, nord. Kvindenavn; se Ellen. - 99
Elio, Francesco Javier, sp. General, (1767-1822) - 99
Elio, Joaquin, karlistisk General, (1803-1876) - 99
Eliot, Edward Granville, Jarl af St Germans, eng. Statsmand (1798-1877) - 99, 100
Eliot, George, se Evans, M. A. - 100
Eliot, John, eng. Statsmand, (1592-1632) - 100
Eliot, John, »Indianernes Apostel« (1604-90) - 100
Elipandus, se Adoptianisme. - 100
Elis, i Oldtiden det nord-vestligste Landskab paa Peloponnes - 100, 101
Elisa, hebr. ælisha, Søn af Shafat fra Abel Mehola, Jahveprofet i Israel omtr. 850 f. Kr. - 101
Elisabetgrad, se Jelissavet-Grad. - 101
Elisabeth, Kvindenavn, Opkaldelse efter Johannes Døber's Moder og efter fl. Helgeninder - 101
Elisabeth, Præsten Zacharias' Hustru, Johannes Døber's Moder - 101
Elisabeth, se Port-Elisabeth. - 101
Elisabeth, den hellige, af Schönau, (c.1129-1164) - 101
Elisabeth, den hellige, Landgrevinde af Thüringen, (1207-1231) - 102
Elisabeth, Grevinde af Holsten, 1361 af Brødre trolovet med Magnus Smek's Søn Haakon - 102
Elisabeth, Hertuginde af Slesvig, (o.1400) - 102
Elisabeth, Dronning af England (1558-1603), (1533-1603) - 102, 103, 104
Elisabeth, Philippine Marie Helene af Frankrig, (1764-1794) - 104, 105
Elisabeth, Kejserinde af Østerrig, Dronning af Ungarn, (1837-1898) - 105
Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg, (1485-1555) - 105
Elisabeth (Isabella), Christian II's Dronning, (1501-1526) - 105, 106
Elisabeth af Valois, sp. Dronning (1545-68) - 106
Elisabeth Augusta, (1623-1677), Datter af Christian IV og Kirstine Munk - 106
Elisabeth Charlotte (»Liselotte«), Hertuginde af Orléans, (1652-1722) - 106
Elisabeth Christine, preussisk Dronning (1715-97) - 106
Elisabeth Farnese, Dronning af Spanien (1692-1766) - 106, 107
Elisabeth Ludovika, Dronning af Preussen, (1801-73) - 107
Elisabeth Ottilie Luise, Dronning af Rumænien, Digterinde under Pseudonymet Carmen Sylva, (1843-1916) - 107
Elisabeth Petrovna, (1709-62), Kejserinde af Rusland (1741-62) - 107, 108
Elisabeth Stuart, engelsk Prinsesse, Dronning af Böhmen, (1596-1662) - 108
Elisabetpol, se Jelissavet-Pol. - 108
Elisha ben Abuja, (f.70 e.Kr.-(?)) Lovlærer - 108
Elision, i Grammatikken: lydligt Fænomen, der bestaar i, at den første af 2 sammenstødende Vokaler (se Hiatus) falder bort - 108, 109
Eliske Skole stiftedes af Sokrates' Discipel Phaidon fra Elis - 109
Elisma, se Vandranke. - 109
Elissa, se Dido. - 109
Elite (fr. elite), Udvalg; betegner i Alm. de af udvalgte Folk dannede Troppeafdelinger - 109
Eliv, Jarl i Sønderjylland, var en af de første Danskere - 109
Elivaage (*c: Uvejrstrømme), i nord. Gudedigtning: det Hav ell. den Flod, der skilte Jætternes Land lfra den øvrige Verden - 109
Elizabeth, - 109
1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 15 km SV. f. New York ved Newarkbay og Staten Island Sund. - 109
2) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 230 km ØNØ. f. Raleigh og 20 km N. f. Albemarle Sound ved Dismal-Swamp-Kanalen - 109
Elizondo By i det nordl. Spanien, Prov. Navarra, 45 km NNØ. f. Pamplona - 109
Eliæ, P., se Helgesen. - 109
Eljada, »Gud kender«, i den andetsteds bevarede, vistnok oprindelige Form Be'el-jada »Ba'al kender«, en af David's Sønner - 109
Eljakim, »Gud oprejser«, - 109
1) Hizkia's Slotshøvedsmand - 109
2) Andet Navn for Jojakim, Josia's Søn. - 109
Eljasib, egl. Eljashib, »Gud genopretter«, Ypperstepræst i Juda paa Nehemia's Tid, - 109
Éljen (ung.), Hurra, Leve! - 109
Eljudne, Hel's Sal, Dødningeboligen (Navnet kendes kun i middelalderlig Litt.). - 109
Elkan, Sophie, f. Salomon, sv. Forfatterinde, (1853- ) - 109, 110
Elkanan, en Efraimit, Samuel's Fader. - 110
El Katar, tyrk. Halvø paa Arabiens Østkyst mellem Barhein Bugten og Bahr el Benat Bugten - 110
Elkesaiter ell. Elchasæere er en jødisk Sekt, som omkr. 100 e. Kr. blev stiftet i det nordlige Palæstina ell. Syrien - 110
Elkhart, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger ved St Joseph River - 110
Elkin, William Lewis, amer. Astronom, (1855- ) - 110
Elkins, Stephan Benton, nordamerikansk Politiker, (1841-1911) - 110
Elk Mountains, Bjergstrøg i Rocky Mountains i U. S. A., Stat Colorado - 110
El Kosch, se Kosch. - 110
Elk-River, se Athabasca. - 110
Elkton, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 75 km SV. f. Filadelfia ved Elk River - 110
Elkær, Sønder-, Hovedgaard i Kær Herred N. f. Nørre Sundby - 110, 111
Ell, eng. Længdemaal (Alen), anvendes ved nogle Slags vævede Stoffer - 111
Ella (Ælla) var en angelsachsisk Høvding, Konge i Northumberland (862-867) - 111
Ellagit, et gulligt ell. brunligt Zeolit-Mineral fra Ålands-Øerne, Finland - 111
Ellagsyre, C14H6O8, enbasisk Syre af den aromatiske Række, henhørende til Garvestoffernes Gruppe - 111
Eliand, Fabriksby i det nordlige England. Yorkshire, ved Calder, 4 km S. f. Halifax - 111
Ellasar, Kong Ariok's Stad, hvis Hersker sammen med 3 andre angreb Abraham - 111
Ellefolk, Ellehøj o. s. v., se Elverfolk. - 111
Ellehammer, Jakob Christian Hansen dansk Opfinder, (1871- ) - 111
Elleholm, Sogn i Blekinge omkr. Mörrumsaaens Udløb, 6 km V. f. Karlshamn - 111
Ellekilde, Hans, (1891- ) dansk Folkemindeforsker - 111
Ellekrage, se Ællekrage. - 111
Ellemands-Bjerget, det højeste Punkt paa Halvøen Helgenæs, Udløberen af Mols - 111
Ellen, Elline og i skaansk og bornholmsk Form Elna, sv. Elin, norsk Eli, nordisk Kvindenavn - 111
Ellenborough, - 111
1) Edward Law, Baron, eng. Jurist, (1750-1818) - 111
2) Hans Søn af s. N.,(1790-1871) Medlem af Underhuset og Peer - 111, 112
Eller, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 6 km SØ. f. Düsseldorf - 112
Eller, Elias, tysk, religiøs Sværmer, Stifter af den E.'ske ell. Ronsdorf-Sekten, (1690-1750) - 112
Ellerbeck, Landsby i Kongeriget Preussen, Prov. Schleswig-Holstein, ved Kiel-Bugten - 112
Ellermann, Vilhelm, dansk Læge, (1871- ) - 112
Ellerske Sekt, se Eller. - 112
Ellery, Robert Lewis John, eng. Astronom, (1827-1908) - 112, 113
elleskudt, ellevild, se Elverfolk. - 113
Ellesmere, By i det vestlige England, Shropshire, ligger smukt ved den lille Sø E. og ved E.-Kanalen - 113
Ellesmere, Francis Egerton, Jarl (1800-57) - 113
Ellesmereland, hele den store Polarø, der ligger NV. f. Grønland, hvorfra den er skilt ved Smith's Sound - 113
Elleveprøve tjener til at undersøge, om en Multiplikation af to Tal er udført rigtig - 113
Elleøre, lille Ø i Roskilde Fjord 2 Sm. N. f. Roskilde. - 113
Ellice, Edward, eng. Politiker (1781-1863) - 113
Ellice-Øerne ell. Lagune-Øerne, en Gruppe af Koraløer i det store Ocean N. f. Fidji-Øerne - 113
Ellichpur, By i de indobritiske Centralprovinser, ligger ved Parna, et af Tapti-Flodens Tilløb - 113
Ellide, Frithiofs Skib og allerede tidligere kendt som digterisk ell. sagnhistorisk Skibsnavn. - 113
Elling, Catharinus, norsk Komponist, (1858- ) - 113, 114
Ellinger, Heinrich Oscar Günther, dansk Fysiker og Politiker, (1857- ) - 114
Ellinggaard i Onsø Herred, Smaalenenes Amt, er en af Norges ældste adelige Sædegaarde - 114
Elliot, Celeste, eng. Danserinde og Skuespillerinde, (1814-1882) - 114
Elliot, Charles Loring, amer. Portrætmaler, (1812-1868) - 114
Elliot, Charles, Sir, eng. Admiral, (1801-1875) - 114, 115
Elliot, George, Sir, eng. Admiral, (1784-1863) - 115
Elliot, George Augustus, eng. General, (1718-1790) - 115
Elliot, Henry George, Sir, eng. Diplomat (1817-1907) - 115
Elliot, Henry Miers, Sir, eng. Historieskriver, (1808-1853) - 115
Elliot, Hugh, eng. Diplomat (1752-1830) - 115
Elliott, Ebenezer, engelsk Digter (1781-1849) - 115, 116
Ellipse (mat.), en af de under Navnet Keglesnit kendte Kurver - 116
Ellipse (gr.) betegner i Sprogvidenskaben Udeladelse af et tilsyneladende uundværligt Element - 116
Ellipsestyring skal ved et System af Stænger, styre et Punkt saaledes, at det kun kan bevæge sig i en ret Linie - 116, 117
Ellipsograf, et Apparat til kontinuerlig Beskrivelse af en Ellipse - 117
Ellipsoide (mat.) er den af de saakaldte Keglesnitsflader, i hvilken alle plane Snit er Ellipser - 117
elliptiske Funktioner (mat.) - 117
elliptisk Polarisation, se Polarisation. - 117
Ellis, Alexander John, eng. Videnskabsmand, (1814-1890) - 117, 118
Ellis, Havelock, eng. Essayist, (1859- ) - 118
Ellis, Robinson, eng. Filolog, (1834-1913) - 118
Ellisiv (Elisabeth), ægtede c. 1045 Harald Haardraade - 118
Ellora, indisk By, af de Indfødte kaldet Elura ell. Velur(e) - 118
Ellore , se Eluru. - 118
Ellsworth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 125 km ØNØ. f. Augusta paa begge Bredder af Union River - 118
Ellwangen, By i Kongeriget Württemberg, ligger i en smuk Dal ved Neckars Biflod Jagst - 118, 119
Elm, Landsby i Schweiz, Kanton Glarus - 119
El-Maabed, se Amrit. - 119
Elmacin, Djirdjis, i Orienten bekendt under Navnet Ibn-al-Amid, (1205-1273) - 119
Elmalu, By i Lilleasien, i det tyrk. Vilajet Adalia - 119
Elman, Misha, russ. Violinist, (1892- ) - 119
Elmanistas kaldtes en Gruppe af portug. Digtere i Slutn. af 18. Aarh. - 119
Elmblad, Johannes Vilhelm Samuel, sv. Operasanger (Bas), (1853-1910) - 119
Elmblad, Per Magnus, sv. Skolemand og Præst, (1806-87) - 119
Elmen, Landsby og Badested ved Elben i den preuss. Prov. Sachsen. 18 km fra Magdeburg - 119
Elmgaard, Hans Bertel Marius, dansk Forf., (1861-1894) - 119
Elmgren, Sven Gabriel, finsk Bibliotekar og Forfatter, (1817-1897) - 119, 120
Elmina, Sâo Jorge da Mina, Havnestad ved Guinea-Bugten i den britiske Koloni Guldkysten - 120
Elmira, By i U. S. A., Stat New York, ligger ved en Biflod til Susquehannah River - 120
Elmira Reformatory, Tvangsopdragelsesanstalt ved ovenn. Elmira, oprettet 1870 - 120
Elmore, Alfred, irsk Historiemaler, (1815-1881) - 120
Elmore's Malmkoncentrationsmetode, se Malm koncentration. - 120
Elmquist, Gustaf Henning, sv. Socialøkonom og Administrator, (1871- ) - 120, 121
Elmquist, Karl Magnus Hugo, svensk Billedhugger, (1862- ) - 121
Elmqvist, Adolph Frederik, dansk Boghandler og Litterat, (1788-1868) - 121
Elmshorn, By i Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Holsten), ligger c. 30 km NV. f. Altona - 121
Elmsild ell. Skt Elm's Ild, elektriske Lysbuske, som man undertiden i en mørk Nat kan se - 121
Elmsley, Peter, eng. Filolog, (1773-1825) - 121
Elna, dansk Kvindenavn, egl. bornholmsk Form af Ellen - 121
Elne, By i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales, Arrond. Perpignan (Bousillon), 13 km SØ f. Perpignan - 121
Eloah, se Elohim. - 121
El-Obeid (Obeid), Hovedstaden i Prov. Kordofan i Angloægyptisk Sudan, ligger ved den nordlige Fod af Djebel Kordofan - 121, 122
Elodea, se Helodea. - 122
Éloge (fr.) betyder en Lovtale, mest biografisk - 122
Elogium (lat.), Indskrift, særlig Gravskrift i det antikke Rom - 122
Elohim, hebr. Betegnelse for Guddom. Ordet er Flertal af Eloah - 122
Elohisten, se Pentateuchen. - 122
Elokution (lat.), Udtalelse, Foredragsmaade, Foredrag. - 122
Elokvens (af lat. eloquentia), Veltalenhed. - 122
El Ole, sp. Pantomimedans, indført paa Scenen af den spanske Danserinde Pepita. - 122
Elongation (lat.) betyder Forlængelsen, alm. specielt Forlængelsen ved Brudgrænsen - 122
Elongation, et svingende Legemes, f. Eks. et Penduls, Afvigelse fra Hvilestillingen - 122
Elongation (astron.), Vinkelafstand, specielt den Vinkelafstand, hvori en Planet staar fra Solen - 122
Elopura, se Sandakan. - 122
eloquentia (lat.), Veltalenhed - 122
Élouges, By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, Station paa Jernbanen Mons-Quiévrain - 122
El Paso, Navn paa en meksikansk og paa en amer. By, der ligger lige over for hinanden - 122
1) E. P. i Meksiko, der ogsaa kaldes E. P. del Norte ell. Ciudad Juarez - 122
2) E. P. i U. S. A., Stat Teksas, er dog af endnu større Vigtighed som Handelsby - 122
Elpasolit, et hidtil kun ufuldstændig kendt Mineral fra Pikes Peak-Egnen, El Paso County i Colorado - 123
Elpenor, en af Odysseus' Mænd, der beruset havde lagt sig til at sove paa Taget i Kirke's Bolig - 123
Elphinstone, George, Viscount af Keith, eng. Admiral, (1746-1823) - 123
Elphinstone, Mountstuart, eng. Statsmand, (1779-1859) - 123
Elpidit, et specielt grønlandsk Mineral, der findes i Pegmatitgange ved Narsarsuk i Julianehaab Distrikt - 123
Elpistiker er i den gr. Filosofi Betegnelsen for en Tænker, der grunder sin Opfattelse alene paa Haab - 123
Elreno, El Reno, By i U. S. A.. Stat Oklahoma, ligger 65 km SV. f. Guthrie i Nærheden af Fort Reno - 123
Elritse, se Karpefisk. - 123
Elsa, Flod i Mellemitalien, udspringer i det toskanske Højland V. f. Siena - 123
Elsass (lat. Alsatia, fr. Alsace), tidligere fr. Prov., nu en Del af det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 123, 124
Elsasser, Friedrich August, tysk Maler, (1810-1845) - 124
Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige - 124, 125, 126, 127, 128
Elsdyr (Alces), norsk Elg, se Hjorte. - 128
Elsdyr-Antilope, se Antiloper. - 128
Else, dansk Kvindenavn, opstaaet af det bibelske Elisabeth - 128
Elsehoved, Fyns Østkyst, 13 Sm. S. f. Nyborg - 128
Elsheimer (Elzheimer), Adam, tysk Maler og Raderer, (1578-1610) - 128
Elsholtzia, se Kryddermynte. - 128
Eiskamp, Max, belgisk Digter, (1862- ) - 128, 129
Elskov, Kærlighed mellem Mand og Kvinde, især som gensidig Følelse - 129
Elskovshof (Kærlighedshof, Kærlighedsdomstol) er den danske Betegnelse for, hvad der paa Fransk kaldes cour d'amour - 129
Elster, to Floder i Mellemtyskland, hørende til Elb-Systemet. - 129
1) Weisse-E. udspringer paa E.-Bjergene paa Grænsen mellem Böhmen og Sachsen - 129
2) Schwarze-E. udspringer i Oberlausitz i Sachsen - 129
Elster, i Reglen kaldet Bad E., Landsby og Badested i Kongeriget Sachsen tæt ved den bøhmiske Grænse - 129, 130
Elster, Ernst, tysk Sproglærd, (1860- ) - 130
Elster, Johann Philipp Ludwig Julius, tysk Fysiker, (1854- ) - 130
Elster, Kristian Mandrup, norsk Forf., (1841-1881) - 130, 131
Elster, Kristian, norsk Forf., (1881- ) - 131
Elster, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1856- ) - 131
Elswick, se Newcastle. - 131
Elszler, 1) Fanny, Balletdanserinde, (1810-1884) - 131
2) Therese E., (1808-1878), Balletdanserinde - 131
Elteke, ass. Altaqu, en Levitstad i Nærheheden af Ekron - 131
Eltham, Landsby i det sydøstlige England, Grevskabet London, S. f. Woolwich - 131
Elton, Saltsø i det sydøstlige Rusland, ligger midt i en øde, mennesketom Steppe, 160 km ØNØ. f. Volga-Knæet ved Zarizyn - 131, 132
Elton, James Frederick, britisk Afrikarejsende (1840-77) - 132
El-Tor-Vibrioner maa betragtes som en Afart af Koleravibrionen - 132
Eltz, Biflod til Mosel, udspringer i Eifel, løber mod SØ. og udmunder ved Moselkern - 132
Elu, det gamle singhalesiske Litteratursprog (kendt fra 12. Aarh. og senere) - 132
Elucidarius, se Lucidarius. - 132
elucidere (lat.), belyse, oplyse, forklare; Elucidation, Belysning, Oplysning, Forklaring. - 132
eludere (lat.), undgaa noget; forpurre, kuldkaste noget, omgaa; narre, skuffe. - 132
Elukhen, Alexander, russ. Komponist, (1876- ) - 132
Elul, i den senere israelitiske, fra Babylonerne optagne, Kalender den 6. Maaned, nærmest svarende til vor September - 132
Elura, se Ellora. - 132
Eluru (Ellore), By i det sydøstlige Forindien, Prov. Madras, Distrikt Kistoa - 132
Elution (lat.), Elustriation, pulverformede Stoffers Rensning ved Udvaskning - 132
Eluvium ell. eluviale Dannelser - 132
Elv er en især i Norge brugelig Benævnelse for en Flod - 132
I nordisk Folketro knyttes to Arter af overnaturlige Væsener til E.: - 132
1) kvindelige Væsener (i Mytologien nævnte som Jættemøer) - 132
2) I Modsætning til dem opfattes de mandlige Væsener ikke som selve E., men som havende deres Bolig i E. - 132
Elvan, en i Cornwall og Devonshire i Gange optrædende Bjergart - 132, 133
Elvas, sp. Yelves, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 265 km Ø. f. Lissabon - 133
Elvebakken, et i Alten Herred, Finmarkens Amt - 133
Elvedalen, Særbenævnelse for en Del af Glommen-Dalen mellem Tønsæt og Aamot Herreder - 133
Elvedgaard, Hovedgaard i Skovby Herred, NV. f. Odense - 133
Elvegaardsmoen ligger ved Bunden af Herjangen Fjord N. f. Narvik i Ankenes Herred, Nordlands Amt - 133
Elvegrimer, »de bistre Folk ved Elven« (Göta-elv) - 133
Elvekonge, se Vandstær. - 133
Elvénd (Alvend) Dagh, de Gamles Orontes, 3270 m høj Bjerggruppe i det vestlige Persien - 133
Elverfolk, Ellefolk, sv. Elvor, norsk Alvefolk; hos de nordiske Folk Navne paa smaa, luftige Væsener - 133, 134, 135, 136
Elverhøj, - 136
1) en Høj, der tros beboet af Elverfolk; - 136
2) dansk Folkevise; - 136
3) Skuespil af J. L. Heiberg 1828. - 136
Elverskud, - 136
1) i nordisk Folketro en af Elverfolk paaført Sygdom, - 136
2) nordisk Folkevise, en ejendommelig Omformning af en over en stor Del af Europa udbredt Folkevise - 136
Elverum Herred, Søndre Østerdalen Fogderi, Hedemarkens Amt - 136, 137
Elvius, Sofus Helenus, dansk Genealog, (1849- ) - 137
Elwart, Antoine Amable Elie, fr. Musiker (1808-77) - 137
Elwood , By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 64 km NØ. f. Indianapolis - 137
Ely, By i det østlige England, Cambridgeshire, ligger V. f. Ouse, 24 km NNØ. f. Cambridge - 137
Ely, Richard Theodore, amer. Socialøkonom, (1854- ) - 137
Elymas, »Vismand«, Benævnelse for en jødisk Mager, Barjesus - 137
Elymus, se Marehalm. - 137
Elyria, By i U, S. A., Stat Ohio, ligger 15 km fra Lake Erie ved Black River - 137
Elysée, se Paris. - 137
Elysiidæ, smaa nøgne Havsnegle uden Gæller, med Hudaandedræt og fimrende Kropoverflade - 137
Elysion. I Grækernes ældste episke Digtning: den Forestilling, at enkelte Mennesker lever evigt uden Sorg og Savn - 137, 138
Elytritis (gr.), Betændelse af Moderskeden, er oftest overfladisk, katarralsk, - 138
Elytrocele (gr.;, Fremfald af Moderskeden. - 138
Elytron, d. s. s. Vagina. - 138
Elytron, d. s. s. Dækvinger (s. d.). - 138
Elytrorafi (gr.), d. s. s. Kolporafi. - 138
Elz, Biflod i højre Bred til Rhinen, udspringer paa Schwarzwald - 138
Elze, Karl Friedrich, tysk Litteraturhistoriker, (1821-1889) - 138
Elzevir (ogsaa stavet Elzevier, Elsevier eller Elsevir), berømt hollandsk Bogtrykker- og Forlæggerfamilie - 138, 139
Elæa, d. s. s. Elaia. - 139
Elæagnus L., Slægt af Sølvbladfam., smaa Træer ell. Buske hyppig med Grentorne. - 139
Elæis Jacq.. Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), store Træer med tyk, opret ell. nedliggende Stamme - 139
Elæocéccaolie, se Aleuritesolie. - 139, 140
elæodorisk (gr.), blandet med Olie (om Voks, der benyttedes til Oldtidens enkaustiske Maleri, se Voksmaleri). - 140
Elæolit, se Nefelin. - 140
Elæolitsyenit, se Nefelinsyenit. - 140
Elæometer (gr.) kaldes undertiden et særlig til Olier bestemt Aræometer. - 140
Elæopten, se Olier, æteriske. - 140
Elæosaccharum, d. s. s. Oliesukker (s. d.). - 140
Em kalder man den Taage, som viser sig over varmt, især kogende Vand - 140
emacerere (lat.), udmarve, afmagre, udsulte; Emaceration, Udmarvning, Udsultning, Afmagring. - 140
émail à jour, se Emaille. - 140
émail brun (fr.), ukorrekt Betegnelse for en Teknik, der intet har at gøre med Emaille - 140
émail champlevé; é. cloisonné , se Emaille. - 140
Emaille (fransk email, italiensk smalto) (hermed l Tavle), letflydende Glassorter, som paasmeltes Metalgenstande - 140, Emaille, (blank), 141, 142, 143
Emaillefarver. Ved E. forstaas dels egentlige E., dels forsk. Malerfarver - 143
Emaillefotografi - 143
Emaillemaleri, se Emaille. - 143
emaillere, se Emaille. - 143
Emanation (egl. Udflyden) i Filosofien om den Proces, hvorved de lavere Former for Væren antages at udgaa fra de højere - 143, 144
Emanation (lat.), Udstrømning. - 144
l)Emanationsteori, d. s. s. Emissionsteori (se Ly s). - 144
2) E., radioaktive Luftarter, der opstaar ved Omdannelse af Radium, Thorium og Aktinium, se Radioaktivitet. - 144
Emancipation (lat. emancipatio). I Romerretten: den retslige Handling, hvorved et Barn frigjordes fra Fædrenemagten - 144
Emancipationsakten kaldes det eng. Parlaments Akt af 13. Apr. 1829; om Katolikkernes »Emancipation« i det britiske Rige - 144
emancipere (lat.), frigøre; gøre ligeberettiget; e. sig, frigøre sig; afkaste et Afhængighedsforhold - 144
emanere (af lat. emanare), udstrømme, udspringe, udgaa, men ogsaa brugt i aktiv Bet.: lade udgaa, udstede - 144
Emanium, se Aktinium. - 144
Emants, Marcellus, holl. Forf. (1848- ) - 144
Emanuel I (port. Dom Manoel, den Store eller den Lykkelige, Konge af Portugal, (1469-1521) - 144
Emanuel Philibert, Hertug af Savojen, (1528-1580) - 145
Emanuel-Stil kaldes den tidlige Renaissancestil i Portugal - 145
Emathien hed i Oldtiden den centrale Del af Makedonien, fra den thermæiske Bugt til Bjergene Bora og Bermios - 145
Emaus, d. s. s. Emmaus. - 145
Emba, Flod i Kirgisersteppen, den russ. Prov. Uralsk, udspringer paa Mugodjar-Bjergene N. f. Aral-Søen - 145
Embach, estisk Emma-jöggi, Flod i det vestlige Rusland, Guv. Livland - 145
Emballage (fr.), den Indpakning, hvormed en Vare forsynes for at kunne forsendes og være Genstand for Handelsomsætning - 145
Embargo (af sp. embargar, anholde), en i offentligretlig Øjemed foretagen Beslaglæggelse af en fremmed Nations Skibe - 145
embarkere (af fr. embarquer), indskibe; indlade Fragt; Embarkement, Indskibning, Indladning af Varer. - 145
embarras(fr.), Forvirring, Forlegenhed; Ulejlighed - 145
Embaterion (gr.), Krigs- ell. Marchsang. - 146
Embede, Tjeneste ell. overdraget Hverv - 146, 147
Embede, Kristi tredobbelte E., er det Skema, hvorefter den traditionelle Dogmatik har behandlet Jesu Frelsesværk - 147, 148
Embedsadel, Adel, hvis Adelskab beror paa Embedsstilling ell. Afstamning fra nogen, der har beklædt en saadan - 148
Embedsalder er den Tid, en Embedsmand har været i Embede - 148
Embedsbestalling, se Bestalling. - 148
Embedsbog, se Embedsprotokoller. - 148
Embedsbolig, en Bolig, der er knyttet til Indehavelsen af et Embede - 148, 149
Embedsdistrikt, se Distrikt og Embedskreds. - 149
Embedsdragt bruges om den fra den alm. borgerlige afvigende Paaklædning - 149
Embedsed. Efter de fleste Staters Love aflægger Embedsmændene ved Tjenestens Tiltrædelse en skriftlig edelig Forsikring - 149
Embedseksamen, den et saakaldet Embedsstudium afsluttende Prøve - 149
Embedsemolumenter, Betegnelsen for de med et Embede forbundne forskellige Indtægter - 149
Embedsforbrydelser *c: strafbare Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand krænker sine særlige Pligter - 149, 150, 151
Embedsfortabelse. de forsk. Maader, paa hvilke en Embedsmand kan miste sit Embede - 151
Embedshemmelighed. Embedsmænds Pligt til at hemmeligholde, hvad de under deres Embedsgerning maatte have erfaret - 151, 152
Embedsjord, se Embedsbolig. - 152
Embedskreds, det stedlige Omraade, inden for hvilket det tilkommer en Embedsmand at udøve sin Embedsmyndighed - 152
Embedslæge. Danmarks E. er dels Amtslæger, dels Kredslæger - 152
Embedsløn, se Lønning. - 152
Embedsmand kaldes den, der beklæder et Embede - 152, 153, 154, 155, 156, 157
Embedsmisbrug og Overskridelse af Embedsmyndighed. - 157
Embedsprotokoller anskaffes af Embedet - 157
Embedsrang, den af Embedsstillingen følgende Plads i Rangforordningen, se Rang. - 157
Embedsskat (1768-1845) indført Skat til Staten af Embedsindtægter og Pensioner - 157
Embedstavshed, se Embedshemmelighed. - 157
Embedstegn. Med visse Tjenestestillinger er forbundet et ydre Embeds- ell. Bestillingstegn ell. Mærke - 157
Embedstitulatur, den Betegnelse, som i det officielle Sprog bruges i Henvendelser til Embedets Indehaver - 157
Embelia Burm., Slægt af Myrsinaceer med 50-60 Arter, krybende Buske - 157
Emberiza, se Værlinger. - 157
Embla, i nordisk Gudedigtning den første Kvinde, skabt sammen med Manden Ask af to Træer paa Strandbredden. - 158
Emblem kaldtes i Oldtiden Relieffer af Metal, der som Dekoration anbragtes paa Kar o. a. Genstande - 158
Emblica, se Phyllanthus. - 158
Emboli (gr.), Tilstopning af Aarerne ved et i disse cirkulerende fremmed Legeme - 158
Embolit (Klorbromsølv), et Mineral, der bestaar af Klorsølv og Bromsølv i varierende Blanding - 158
Embolus, se Emboli. - 158
Embonpoint, ved godt Huld, Førhed, Fyldighed, Korpulence. - 158
Emborg, se Øm Kloster. - 158
Emborg, Jens Laursøn, dansk Komponist, (1876- ) - 158
Embouchure, se Ansats. - 158
embrassere (fr.), omarme, omfavne, kysse. - 158
Embrasure (fr.), Dør- ell. Vinduesaabning med skraat tilbagevigende Sider for at skaffe tilstrækkeligt Lys i Lokalet - 158
Embrasure, se Skydeskaar. - 158
Embritit, d. s. s. Boulangerit. - 158
embrouillere (aff r. embrouiller), bringe i Forvirring, Uorden. - 158
Embrun, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes, ved Foden af det 2544 m høje St Guillaume - 158, 159
Embryo(græsk: »Kim«, af spire), Foster, egl. den ufødte Frugt i Moders Liv, saa længe endnu ikke alle Formdele er udviklede - 159
Embryo (bot.), se Kim. - 159
Embryogeni (gr.), Fosterets Tilbliven og Udvikling, henh. Læren herom (se Foster). - 159
Embryologi (gr.), den Gren af den zool.-anatom. Videnskab, som behandler Organismens Udformning - 159, 160
Embryonalhinder, d. s. s. Fosterhinder. - 160
embryonalt Væv (bot.) er ungt, «endnu delingsdygtigt Parenkym - 160
embryonisk (embryonal), uudviklet. - 160
Embryosæk d. s. s. Kimsæk, se Foster. - 160
Embryotomi (gr.), Sønderdeling af Fosteret, en Fødselsoperation, der anvendes, hvor Fosteret ikke kan bringes til Verden - 160
embuscade (fr.), Baghold. - 160
Emde, se Karpefisk. - 160
Emden, tidligere Embden, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, Ostfriesland, ikke langt fra Mundingen af Ems - 160
Emelé, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1830-1905) - 160
emenda (nylat. og ital., fr. amende), Pengebod, Bøde. e. saxonica, Penge, der betales til Afværgelse af Straf. - 161
emendere (af lat. emendare), rette, berigtige, forbedre. Emendation, Rettelse, Berigtigelse, Forbedring - 161
Emeraldin, d. s. s. Aldehydgrønt. - 161
Emergenser (lat.) (bot.) er sværere Haardannelser, som opstaar ved Delinger i de under Overhuden liggende Cellelag - 161
Émeric-David, Toussaint Bernard, fr. Kunsthistoriker (1755-1839) - 161
emeritus (lat.: udtjent), der opr. betegnede en udtjent rom. Soldat - 161
Emersion (lat.), et Himmellegemes Udtrædelse af et andets Skygge - 161
Emerson, Ralph Waldo, amer. Forf., (1803-1882) - 161, 162
Emery, Carlo, ital. Zoolog, (1848- ) - 162
Emerylit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer. - 162
Emesa, se Hemesa. - 162
Emeticum (gr. - lat.), d. s. s. Brækmiddel. Emetokathartlcum, Brækmiddel, der samtidig virker afførende. - 162
Emetin, C₂₈H₄₀N₂0₅, den virksomme Bestanddel i Brækrod (Radix Ipecacuantiæ) - 162
émeute (fr.), Mytteri, Opstand, Oprør. - 162
Emfase (gr.), et retorisk Virkemiddel, der ved sammentrængt Kraft i Udtrykket lader dette betyde mere, end der egl. udtales - 162
Emfolit, d. s. s. Diaspor. - 162
Emfysem (gr.), egl.: Oppustning med Luft, Tilstand, hvor Luft er trængt ind i Organismens Bindevæv - 162, 163
Emfyteusis (gr.), et ejendommeligt romerretligt Forpagtningsforhold - 163
Emigranter, i Alm. Udvandrere, nærmest saadanne, som af politiske og religiøse Grunde forlader deres Hjemland - 163, 164
emigrere (lat.), udvandre; Emigration, Udvandring, Emigrant, Udvandrer, se Udvandring - 164
Émile, se Rousseau, J. J. - 164
Emilia, Landskab i Kongeriget Italien, udfylder Trekanten mellem Apenninerne, Po-Floden og Adriaterhavet - 164
Emilia Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), Urter - 164
Emin (arab.: paalidelig) - 164
1) anvendes i Tyrkisk i Betydningen Forstander, Direktør - 164
2) E. er Navnet paa en af Kalifen Harun-al-Rashid's Sønner - 164
3) E. er det tyrk. Navn paa en russ. Forf. Feodor Alexandrovitsch (1735-70) - 164
Emine Balkan, den østligste, i Kap Emine Burún i Sortehavet fremspringende Del af Balkan - 164
Eminence (lat.), en Titel, som forhen undertiden tillagdes Kejsere og Konger samt Biskopper - 164, 165
eminent (lat.), fremragende, fortrinlig; deraf Eminence (s. d.). - 165
Eminescu, Mihail, rum. Digter, (1850-1889) - 165
Emin Pasha, Eduard Schnitzer (1840-92), tysk Opdagelsesrejsende, Administrator og Naturforsker - 165, 166
Emir (arab.: Høvding, Anfører) er nu Titlen paa de nordafrikanske Stammers Overhoveder - 166
Emir Beshir er Navnet paa en af Drusernes berømteste Høvdinger - 166
Emissaria Santorini (lat.) kaldes smaa Vener, der forbinder Venerne i Kraniet med Hudvenerne - 166
Emission (lat.: Udsendelse), den Handling, hvorved noget udgives, udstedes, sættes i Omløb - 166
Emissionsbank, en Bank, hvis Opgave er at emittere (udstede) Sedler, Aktier ell. Obligationer - 166
Emissionskurs. Ved Udstedelsen af nye Aktier ell. Fremlæggelsen af nye Laan plejer man at fastsætte Tegningskurs - 166, 167
Emissionsspektre, se Spektralanalyse. - 167
Emissionsteori, se Lys. - 167
Emissær (lat.), Udsending. - 167
Emiter nævnes i det gl. Test. som Moabs opr. Beboere, et Kæmpefolk. - 167
emittere (lat.), udsende, udgive, udstede. Se Emission. - 167
Emma, eng.-dansk Dronning, ( -1052) - 167
Emma Vilhelmine Therese, Enkedronning af Nederlandene, (1858- ) - 167
Emma Mine, berømt Sølvmine i det nordamerikanske Territorium Utah, 40 km Ø. f. Salt Lake City. - 167
Emmaus, By i Palæstina, omtales oftere i Makkabæerbøgerne, hos Josefos og i Talmud - 167
Emme, to Smaafloder i Schweiz. - 167
1) Store E udspringer i Berner Oberland N. f. Brienzer-Søen - 167
2) Lille E. udspringer ogsaa i Berner Oberland, mien noget østligere - 167
Emmeleia (gr.), Kordans i Tragedien. - 167
Emmenagoga (gr.), Lægemidler, der fremkalder ell. forstærker Menstruationsblødningen - 167
Emmendingen, By i Storhertugdømmet Baden, ligger 14 km N. f. Freiburg nær ved Elz - 167
Emmenthal, se Emme. - 167
Emmerich, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., ligger paa højre Bred af Rhinen, kun 3,5 km fra den holl. Grænse - 167, 168
Emmerich, Anna Katharina, den stigmatiserede Nonne fra Dulmen, (1774-1824) - 168
Emmert (Søv.) et ældre Udtryk for den Bøsning, der anbringes i et Pumperør som Leje for Pumpeventilen - 168
Emmetropi (gr.) kaldes Brydningstilstanden hos et Øje, naar dets Fjernpunkt ligger uendelig langt fra Øjet - 168
Emmet'sk Ruptur kaldes en Udrivning af den ydre Modermund (til den ene ell. begge Sider) - 168
Emmich, Albert Theodor Otto v., tysk General, (1848-1915) - 168
Emminghaus, Hermann, tysk Sindssygelæge, (1845-1904) - 168
Emmonit er en kalkholdig Strontianit, se Aragonit. - 168
Emmonsit, Mineral, en Tellurforbindelse af Jern - 168
Emodin, Frangulinsyre, en Metyltrioxyanthrachinon - 168
E-mol, den Mol-Tonart, der har E. til Grundtone; har et # for f. - 168
Emolet, en tidligere, vistnok især i det norske Bysprog alm. Betegnelse for den lille Multiplikationstabel - 168, 169
Emollientia (lat.), opblødende, blødgørende Lægemidler - 169
emollitio cerebri, d. s. s. Encefalomalaci. - 169
Emollition (lat,), opblødt Tilstand, bruges i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring af Vævsdele - 169
Emolument (af lat. emoluméntum), Fordel, Gevinst, Indtægt, navnlig Biindtægt. Smlg. Embedsemolumenter. - 169
Emotion kaldes Overgangsformerne mellem de egentlige Følelser og de autopatiske Affekter - 169
Emotionsneurose, Nervelidelse som skyldes Sindsbevægelser, Sorg, Skræk e. l. - 169
Emoy, se Amoy. - 169
Empaisme (gr.), Indlægning af Metal i Staal og af Guld i Sølv; Empaistik, Kunsten at udføre saadanne Arbejder. - 169
Empecinado, Juan Martin Diaz, kaldet el E., sp. General (1775-1825) - 169
Empedokles fra Akragas, gr. Filosof (c. 483-23 f. Kr.) - 169, 170
empereur (fr.), Kejser. - 170
Empetraceæ, se Rævlingfamilien. - 170
Empetrum, se Rævling. - 170
emphyteusis, d. s. s. Emfyteusis. - 170
Empidæ, Fam. af Fluernes Orden, kendelig paa det lille kuglerunde, fra Brystkassen skarpt afsatte Hoved - 170
empire (fr.), Kejserdømme, Kejserrige, navnlig det fr. Kejserrige under Napoleon I og III. - 170
Empire Day, Festdag, der siden 1904 fejres aarlig den 24. Maj (Dronning Victoria's Fødselsdag) - 170
Empire-Stil, den særegne Form af Nyklassicismen, der fik sit Præg under Napoleon I - 170
Empiri, Erfaring, Erfaringslære - 170
Empiriker (gr.) kaldes, særlig i Lægevidenskaben, den, der støtter sig til Erfaringen. - 170, 171
empirisk, hentet fra, stemmende med Erfaring. - 171
Empirisme betegner bl. a. den Opfattelse, der lægger Vægt paa Indhøstning af Erfaringer - 171
Empirist, en Mand, der holder sig til grov Empiri ell. er Tilhænger af Empirisme i en ell. anden Form. - 171
Empis, Adolphe, fr. dram. Forf. (1795-1868) - 171
Emplacement er en i Terrainet udgravet Standplads for lettere Skyts - 171
Emplektit (Kobbervismutglans), et lysegraat metallisk Mineral af Sammensætning CuBiS₂ - 171
Emplekton, Murværk, hvis ydre Sider var opførte af godt tilhugne Sten - 171
emploi (fransk), Brug, Anvendelse; Ansættelse, Embede, Rollefag - 171
Empoli, By i Kongeriget Italien, Prov. Firenze, ligger 10 km Ø. f. San Miniato paa venstre Bred af Arno - 171
Empoli, Jacopo da, egl. Chimenti, ital. Maler, (1554-1640) - 171
Empore (af samme Stamme som t. »empor«, opad) betegner i den kirkelige Arkitektur ethvert Pulpitur eller Galeri - 171, 172
Emporia, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 95 km SV. f. Topeka ved Neosho River - 172
empressere (af fransk s'empresser), bestræbe, anstrenge sig ivrig for noget; empressement, Tjenesteiver. - 172
emptio (lat.) Køb. e. et venditio (Køb og Salg) var den romerretlige Betegnelse for Køb- og Salgsretshandelen - 172
Empusa (gr.) var efter oldgræsk Overtro et Spøgelse, der hørte til Hekate's Omgivelser - 172
Empusa Cohn, Svampeslægt af Entomophthoraceernes Fam., snylter i forsk. Insekter - 172
Empyem (gr.), i Reglen d. s. s. Empyema pleuræ o: Materieansamling i Pleura (se Lungehindebetændelse) - 172
Empyreum betegner i den middelalderlige Filosofi og Dogmatik den yderste Del af Universet - 172
empyreumatiske Olier, ved den tørre Destillation af organiske Stoffer fremkomne tjærelignende Destillationsprodukter - 172
Empyromanti (gr.), Kunsten at tage Varsler af Brændofre (Empyra) - 172
Ems (lat. Amisia, holl. Eems), den vestligste og mindste af Nordtysklands tre store Nordsøfloder - 172
Ems, By og kendt tysk Badested, 6 km fra Koblenz i preuss. Regeringsdistrikt Wiesbaden - 173
Emscher, Biflod i højre Bred til Rhinen, løber gennem Ruhrs Kuldistrikt forbi Dortmund - 173
Emscher-Kridt, Afdeling af den yngre Kridtformation. - 173
Emsdepechen kaldes den Meddelelse, som den preuss. Førsteminister Grev Bismarck 13. Juli 1870 sendte - 173
Emsdetten, Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 13 km Ø. f. Burg-Steinfurt - 173
Emser, Hieronymus, en af Reformationens ivrigste rom.-kat. Modstandere, (1477/8-1527) - 173
Ems-Jade-Kanalen forbinder den hannoveranske By Emden ved Dollart-Bugten med Wilhelmshaven ved Jade-Bugten - 173, 174
Ems-Kanalen forbinder Groningen med Dollart-Bugten ved Byen Delfzijl - 174
Emspastiller, ægte, tilberedes af Saltet, som vindes ved Inddampning af Ems-vand - 174
Emspunktationen, Beslutning i Ems 25. Aug. 1786 af Kurfyrsterne af Köln, Trier og Mainz samt Ærkebispen af Salzburg - 174
Emsvand, se Ems (Bad). - 174
Ems-Vechte-Kanalen forbinder de hannoveranske Floder Ems (ved Hankenfähr) og Vechte - 174
Emtekjær Nor, Fyns Vestkyst, 4 1/2 Sm. N. f. Assens; lille Vig med lægt Vand. - 174
Emter, et, dansk Almueform af Eventyr (s. d. under Folkeminder) - 174
Emter, de afslaaede Aks og Aksstykker - 174
Emu, opr. et Navn paa Tranen, kaldte de portugisiske Søfarende de store Strudsfugle - 174
Emulsin er nu Fællesbetegnelse for en Blanding af forsk. Enzymer - 174, 175
Emulsion (lat.), en Blanding af en Vædske og et i denne uopløseligt, fint fordelt Stof - 175
Emulsionspapir er Papir overtrukket med et tyndt Lag Gelatine, Kollodium e. l. - 175
Emund den Gamle, sv. Konge, (c.1049-c.1056) - 175
Emunitet (nylat.), Fritagelse (f. Eks. for Straf ell. for Skatter). Emunitas regia, kgl. Fribrev. - 175
Emys, se Sumpskildpadder. - 175
Enånger, Sogn i Gefleborgs Len, Helsingland, Sverige - 175
enaarig (bot.), monocyclisk ell. annuel, kaldes en Plante, som fuldender sin hele Udvikling i Løbet af een Vækstperiode - 175
Enakiter ell. Enaksønner, et Kæmpefolk, der herskede i Egnen cm Hebron ved Israels Indvandring - 175
enakset (bot.) kaldes den Plante, hvis Primskud ender med en Blomst - 175
Enalider (bot.) kaldes i den bot.