- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole

(1915-1930)
Titel och innehåll | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind VII: Elektriske Sporveje - Fiesole

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVIII


Förord till den digitala utgåvan

Det här är sjunde bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.


The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside

Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel och innehåll - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Fortegnelse over Illustrationer. Bind VII - 949, 950
Rettelser og Trykfejl - 951
    

E


elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft - 1, 2, 3, 4, 5
elektriske Støvfigurer elektriske Svingninger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - 5
elektriske Transformatorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 5
elektriske Understationer er elektriske Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes til en anden Art - 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11
elektriske Vekselstrømsmaskiner, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 11
elektrisk Felt, et Rum, hvori der virker elektriske Kræfter. Se Elektrostatik. - 11
elektrisk Fjerntænding. Systemer, hvorved man ad elektrisk Vej kan tænde Gadelygterne i hele Gadedistrikter - 11
elektrisk Fluidum, et hypotetisk, vægtløst Stof, som efter forsk. ældre Teorier skulde være Bærer af de elektriske Egenskaber - 11
elektrisk Fordeling i Ledere, se Elektrostatik; i Isolatorer, se Dielektricitetskonstant. - 11
elektrisk Gnist, en kortvarig elektrisk Udladning igennem Luft ell. en anden Isolator - 11, 12, 13
elektrisk Influens, d. s. s. elektrisk Fordeling. Se Elektrostatik. - 13
elektrisk Kapacitet, se Elektrostatik. - 13
elektrisk Klokke, se Ringeapparater. - 13
elektrisk Klokkespil, se Elektrisermaskine. - 13
elektrisk Kondensator er et til Optagelse af en statisk Ladning egnet Apparat - 13, 14
elektrisk Kortslutning - 14
elektrisk Kraftoverføring - 14, 15, 16, 17
elektrisk Kæde, se galvaniske Elementer - 17
elektrisk Lampe, se elektrisk Lys. - 17
elektrisk Ledningsmateriel - 17, 18, 19, 20, 21, 22
elektrisk Ledningsmodstand (internationalt Symbol R) - 22, 23, 24
elektrisk Lodning. Ved e. L. forstaas i Almindelighed Lodning med en elektrisk opvarmet Loddekolbe - 24, 25
elektrisk Lugt, se Ozon. - 25
elektrisk Lys. Der er væsentligt to Arter af elektrisk Lys, Buelys og Glødelys - 25
Buelamper - 25, 26, 27, 28, 29
Glødelamper - 29, 30, 31, 32, 33
elektrisk Lysbue, en Form af elektrisk Strøm igennem Luft, ved hvilken Strømbanen og Polerne er stærkt lysende - 33, 34, 35, 36
elektrisk Lyskaster - 36
elektrisk Mølle, se Elektrisermaskine. - 36
elektrisk Pistol, se Elektrisermaskine. - 36, 37
elektrisk Polarisation, se elektrolytisk Polarisation. - 37
elektrisk Potential, d. s. s. elektrisk Spænding. Se Elektrostatik. - 37
elektrisk Resonans - 37
elektrisk Spænding ell. elektrisk Potential - 37
elektrisk Spændingsrække. Forbindes to forsk. Metaller med hinanden, vil de faa forsk. - 37
elektrisk Spænding - 37
elektrisk Strøm i en Ledningstraad (Metaltraad, Kultraad) - 37, 38
elektrisk Strøm i Luftarter. - 38
1) Beviser for Ionteorien - 38, 39
2) Ionernes Bevægelighed - 39
3) Ionernes taagedannende Evne - 39, 40
4) Ionernes Ladning - 40
5) Ionernes Masse - 40
6) Antallet af Ioner i atmosfærisk Luft under normale Betingelser - 40, 41
7) Luftens Ionisering. Den uselvstændige elektriske Strøm - 41, 42
8) Den selvstændige elektriske Strøm, Stødionisering - 42
9) Den elektriske Lystaagestrøm - 42, 43
10) Spændingsfordelingen i Lystaagestrømmen - 43, 44
11) Forsk. Anvendelser af Udladningsrør - 44
12) Teorien for Lystaagestrømmen - 44, 45
13) Den elektriske Lysbuestrøm - 45
14) Den stille Udladning, Spidsstrøm og Buskstrøm - 45, 46
elektrisk Strømvarme. En elektrisk Strøm frembringer Varme i sin Leder - 46
elektrisk Stød, en pludselig Fornemmelse ledsaget af Muskelsammentrækninger - 46
elektrisk Svejsning er en fælles Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels paa virkelig Sammensvejsning af Metaldele - 46, 47, 48, 49
elektrisk Transmission. Den i større Fabriksanlæg almindeligst anvendte Metode til Overførelse af Kraften - 49
elektrisk Tænding. Apparater til e. T. kan indrettes paa forskellig Maade - 49, 50
elektrisk Tæthed, se Elektrostatik. - 50
elektrisk Udlader, en Slags Metaltang, hvis Grene ender i Kugler - 50
elektrisk Udladning, se elektrisk Strøm i Luftarter. - 50
elektrisk Ur, se Ur. - 50
elektrisk Vandstandsviser - 50
elektrisk Vind, en Bevægelse i Luften, der opstaar i Nærheden af en Spids, hvorfra der strømmer Elektricitet ud i Luften - 50
Elektro... i sammensatte Ord en Forbindelse, der angiver, at Ordet betyder noget, der har med Elektricitet at gøre - 50
Elektrobioskopi. Ved E. har man forstaaet Benyttelsen af den elektriske Strøms Indvirkning paa Legemets Organer - 50
Elektrode, se Elektrolyse. - 50
Elektrodiagnostik. Naar man med en elektrisk Strøm irriterer en Muskel ell. dennes Nerve - 50
Elektrodynamik, Læren om de Kræfter, hvormed elektriske Strømme virker paa hinanden - 50, 51
elektrodynamisk Induktion, se Induktion. - 51
Elektrodynamometer, et Apparat til Maaling af elektriske Strømmes Styrke - 51
Elektrofor (græsk: »Elektricitetsbærer«), Apparat, der tjener til Frembringelse af Elektricitet ved Fordeling - 51
Elektroformaskine, se Influensmaskine. - 51
Elektrografi, en særegen Fremgangsmaade til galvanisk Ætsning af Zinkplader til Bogtryk - 51, 52
Elektrohomøopati er en homøopatisk Behandlingsmaade med Medikamenter, der angives at indeholde »elektrisk« helbredende Kraft - 52
Elektroingeniør, saadanne, som har bestaaet Afgangsprøven ved den polytekniske Læreanstalt - 52
Elektrokardiografi er en moderne Metode til at undersøge Hjertets Virksomhed - 52
Elektrokardiogram, se Elektrokardiografi. - 52
Elektrokemi er den Del af den fys. Kemi, der opstaar ved Kombination af Elektricitetslære og Kemi - 52
elektrokemisk Beskyttelse - 52
elektrokemisk Teori, se Elektrokemi og Kemi. - 52
Elektrokemitypi, en Slags Zinkætsning, ved hvilken den første Ætsning sker i et Bad af Kobbervitriol ved Hjælp af den elektriske Strøm - 52
elektrokinetisk Energi - 52, 53
Elektrokultur. Allerede i 18. Aarh. begyndte man at undersøge Elektricitetens Virkning paa Planterne - 53
Elektroluminescens, se Luminescens. - 53
Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm - 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59
Elektrolyt er en Vædske, der leder den elektriske Strøm - 59
Elektrolyters Ledningsevne - 59
elektrolytisk Celle, et Kar, hvori Elektrolyse foretages. - 59
elektrolytiske Processer - 59
elektrolytisk Polarisation - 59, 60
Elektromagnet, en Magnet, sædvanlig af blødt Jern, hvis Magnetisme frembringes af en elektrisk Strøm - 60, 61
elektromagnetiske Bølger, se elektromagnetiske Svingninger og Radiotelegrafi. - 61
elektromagnetiske Svingninger (hist.) - 61
elektromagnetisk Induktion, se Induktion. - 61
elektromagnetisk Lysteori, se Lys. - 61
elektromagnetisk Telegraf, se Telegraf. - 61
Elektromagnetisme - 61, 62
Elektrometeor (gr.) bruges som et Fællesnavn om de Fænomener i Atmosfæren, hvorved Elektriciteten antages at spille en Rolle - 62, 63
Elektrometer, Apparat til Maaling af elektrisk Spændingsforskel - 63, 64, 65, 66
Elektromotorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - 66
elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til EMK; internationalt Symbol E) - 66, 67
Elektron (pl. Elektroner) - 67, 68, 69, 70
Elektron, Rav; E. eller Elektrum kaldes ogsaa en lysegul Legering af Guld og Sølv med mere end 20 % Sølv - 70
Elektronik, Læren om Elektroner, se Elektron og Elektronteorien. - 70
Elektronteorien, den Elektricitetsteori, der fører alle elektromagnetiske Fænomener tilbage til Virkninger af Elektroner - 70, 71, 72, 73, 74, 75
Elektrooptik, Læren om de Forandringer, som et Legemes optiske Egenskaber undergaar, ved at det anbringes i et elektrisk Felt - 75, 76
Elektropatologi. At det levende Protoplasma kan være meget følsomt over for Paavirkning af elektriske Strømme - 76, 77
Elektroplastik, d. s. s. Galvanoplastik. - 77
Elektroplet, se Plet. - 77
elektropositiv og elektronegativ, se elektrisk Spændingsrække og kemisk Energi. - 77
Elektropunktur ell. Galvanopunktur er Akupunkturen, forbundet med en gennem de indstukne Naale ledet galvanisk Strøm - 77
Elektroskop kalder man et Redskab, hvormed man kan afgøre, om et Legeme er elektrisk samt om Ladningen er positiv ell. negativ - 77
Elektrostatik, Læren om hvilende elektriske Ladninger og om det til disse hørende elektriske Felt - 77, 78, 79
Elektrostenolyse - 79, 80
Elektrostriktion, et dielektrisk Legemes Rumfangsændring i et elektrisk Felt - 80
Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i Teknikken og Læren herom - 80, 81
Elektrotekniker kaldes den, der studerer Elektroteknik ell. beskæftiger sig med Arbejder inden for Elektroteknikken - 81
Elektroterapi er Behandling af Sygdomme med Elektricitet - 81
Elektrotypi kaldes den Gren af Galvanoplastikken, ved hvilken der ved Kobberudfældning fremstilles Reliefkopier af Typesats - 81, 82
Elektrotypograf, en Satsstøbningsmaskine - 82
Elektrum (lat.), d. s. s. Elektron. - 82
Elektryon, gr. Sagnheros, Søn af Perseus og Andromeda, Fader til Alkmene. - 82
Element (psykol.) er enhver Bevidsthedstilstand, der ved psykologisk Analyse ikke kan opløses - 82
Elementarkorn er en Betegnelse, som er brugt dels om Mikrosomer (se Celle, S. 681) - 82
Elementer er Betegnelse for de Stoffer, som de ældste gr. Naturfilosoffer antog for Grundprincipper - 82
Elementer, se galvaniske Elementer. - 82
Elementer, i Astronomien de Bestemmelsesstykker, som er nødvendige for at kunne forfølge et Himmellegemes Bevægelse i Verdensrummet - 82
Elementer (kern.), se Grundstoffer. - 82
elementær (lat.), i Alm. hvad der hører til Elementerne ell. Grundbestanddelene - 82, 83
Elementæraander, i Folketroen: de Aander, som opholdt sig i og forestod de fire Elementer - 83
Elementæranalyse, se Analyse. - 83
Elementærklasse, se elementær. - 83
Elementærmetode, se elementær. - 83
Elementærskole, se elementær. - 83
Elementærundervisning, se elementær. - 83
Elemi, forsk. Harpikser, der alle har det tilfælles, at de i nogenlunde frisk Tilstand er bløde og klæbrige - 83
Elena, Jelena, By i Bulgarien, ligger 30 km SØ. f. Tirnova ved den nordlige Fod af Balkan-Kæden - 83
Eleonore af Akvitanien, Dronning af Frankrig og England, (c.1122-1204) - 83, 84
Eleonore Christine, se Leonora Christina. - 84
Eleonorit, d. s. s. Beraunit. - 84
Eleos (gr.), »Medlidenhed« personificeret som guddommeligt Væsen - 84
Elers (Eilers), Jan, dansk Søofficer, ( -1690) - 84
Elers, Jørgen, dansk Embedsmand, (1647-1692) - 84
Elers Kollegium, en Fribolig for Studerende, Studenter og Kandidater ved Kbhvn's Univ. - 84
Elettaria Maton (Cardamomum Salisb.), Slægt af Krydderurterne, (Kardemommeplanten) - 84
Eleusine, Gärtn., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede og tætblomstrede Aks - 84
Eleusinia, Fest for de eleusinske Guddomme, se Eleusis. - 84
Eleusinske Mysterier, se Eleusis. - 84
Eleusis, By i Attike, nu ubetydelig - 84, 85, 86
Eleuthera, en af Bahama-Øerne - 86
Eleutherata d. s, s. Coleoptera, se Biller. - 86
Eleutheropolis, det gr. Navn for Betogabra, By omtr. midtvejs imellem Jerusalem og Gaza - 86
Elev (fr. élévé), Lærling, Discipel, Skoledreng ell. -pige. - 87
elevated railroad (eng.), undertiden paa Dansk kaldet Højbane - 87
Elevation (lat.) kaldes den Vinkel, Kernelinien ved et Stykke Skyts danner med visse Planer ell. Linier - 87
Elevation (lat.), Opløften af Nadverelementerne - 87
Elevator (lat.), et Apparat, hvorved Personer ell. Varer løftes til Vejrs - 87, 88, 89, 90, 91
Elevatorium (lat.), et kir. spatelformet Instrument, med hvilket man stumpt borer sig ind mellem Ben og Benhinde - 91
elevere (fr.), løfte, opdrage; at hæve f. Eks. en Møntsorts Værdi - 91
Elevskole, den dramatiske, ved det kgl. Teater i Kbhvn oprettedes 1886 - 91
Elevskolen oprettedes 1. Febr 1816, for Underofficerer i Artilleriet - 91, 92
El Fajum, se Fajum. - 92
Elfenben er Elefantens Stødtænder - 92
Elfenbenshvidt, se Elfenben. - 92
Elfenbenskysten (Cote d'Ivoire), fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst - 92
Elfenbensmaage, se Maager. - 92
Elfenbensmasse, se Elfenben. - 92
Elfenbensnødder, Corosos-, Corusco-, Sten-, Tagua-Nødder, Vegetabilsk Elfenben, Frøene af forsk. Arter af Elfenbenspalmen, Phytelephas - 92, Elfenbensarbejder, (blank), 93
Elfenbenspalme, se Phytelephas. - 93
Elfenbenspapir, der benyttes i Stedet for tynde Elfenbensplader til Miniaturmalerier o. l. - 93
Elfenbensporcelæn, en Slags Porcelæn, der i Farven og Glansen minder om gulligt Elfenben - 93
Elfenbensskæreri (hermed l Tavle) - 93
Elfenbenssort, se Elfenben. - 93
Elfenbenssurrogat, se Elfenben. - 93
Elfkarleby (Älvkarleby), Vandfald i Mellemsverige, Upland, Upsala Län, dannes af Dal-Elven - 93
Elfsborg, se Gøteborg. - 93
Elfsborg Län (Älvsborgs Län), ogsaa kaldet Vänersborgs Län, i det vestl. Sydsverige, Götaland - 93, 94
Elfving, Frederik Emil Volmar, finsk Botaniker, (1854- ) - 94
Elg (Alces), se Hjorte, - 94
Elgaahogna, 1458 m, og Elgepiggen, 1604 m, 2 af de højeste Toppe paa Fjeldet mellem den sv. Grænse og Nordre Østerdalen - 94
Elgar, Edward William, eng. Komponist, (1857- ) - 94
Elgenstierna, Gustaf Magnus, sv. Personalhistoriker og Genealog, (1871- ) - 94
Elgepiggen, se Elgaahogna. - 94
Elger, Thomas Gwyn Empy, eng. Astronom, (1837-1897) - 94
Elgersburg, lille By med c. 1300 Indb. i Götha i Thüringerwald - 94
Elgesæter Kloster ved Trondhjem var rimeligvis oprettet al Ærkebiskop Eystein (1157-88) - 94, 95
El Ghor, se Ghor. - 95
Elgin, tidligere Moray, Shire i Mellemskotland, S. f. Moray Firth - 95
Elgin, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 65 km VNV. f. Chicago ved Fox River - 95
Elgin, James Bruce, Jarl, eng. Statsmand, (1811-1863) - 95
Elgin, Thomas Bruce, Earl af E. og Kincardine, skotsk Lord, eng Diplomat og Samler af gr. Kunstværker, (1766-1842) - 95, 96
Elgin Marbles, en enestaaende Samling af noget af det skønneste, der er bevaret af gr. Skulptur til vore Dage - 96
Elgin Room, se Elgin Marbles. - 96
El Golea, se Golea. - 96
Elgström, Ossian Josef David, sv. Maler, (1883- ) - 96
Eli, norsk Kvindenavn, se Ellen. - 96
Eli var ved Dommertidens Slutning Jahve's Præst ved Templet i Shilo - 96
Elias, se Elija. - 96
Elias, Biskop i Ribe (1142-c.1162) - 96
Elias, Ney, eng. Opdagelsesrejsende (1844-97) - 96
Elias, Nicolaes, egl. N. Eliasz Pickenoy, holl. Portrætmaler, (1590/1-1653/6) - 96, 97
Elias-Bjergene, Skt Elias-Alperne, det delvis vulkanske Parti af de nordamer. Kystbjerge mod Stillehavet - 97
Eliasit, d. s. s. Gummit. - 97
Elias Levita, jødisk Lærd, (1468-1549) - 97
Elie de Beaumont, Jean Baptiste Armand Louis Lèonce, fr. Geolog, (1798-1874) - 97
elidere (lat.), udstøde, udelade; se Elision. - 97
Eli, Eli, lema sabachtani; »min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig«, et af Jesu Ord paa Korset - 97
Eliesen, P., se Helgesen, P. - 97
Eliezer, hebr. Navn, »min Gud er en Hjælp«, Navn paa fl. Personer i det gl. Test. - 97
Eliezer ben Hyrkanos, berømt jødisk Lovlærer, c. 100 e. Kr. - 97, 98
eligerede Mænd eller eligerede Borgere, de Borgerudvalg, med hvilke Magistraten ell. Byfogden maatte dele sin Myndighed - 98
Eligius, Hellig, frankisk Guldsmed, Biskop og Missionær, (c.588-658/9) - 98
Elihu, Navn paa flere Personer i det gamle Test. - 98
Blija fra Tisbe i Gilead, israel. Profet fra Achab's Tid, omkr. Midten af 9. Aarh. f. Kr. - 98, 99
Eliksir, tidligere i Farmacien: visse spirituøse ell. vandige Udtræk af vegetabilske Stoffer ell. Opløsninger af Ekstrakter - 99
Elim, den 2. af Israelitternes Lejrpladser under Udvandringen fra Ægypten - 99
Elimelek, No'omis Mand, Ruts Svigerfader. - 99
eliminere, Elimination (lat.), fjerne; (mat.) at e. visse Størrelse af nogle forelagte Ligninger - 99
Elin, Eline, nord. Kvindenavn; se Ellen. - 99
Elio, Francesco Javier, sp. General, (1767-1822) - 99
Elio, Joaquin, karlistisk General, (1803-1876) - 99
Eliot, Edward Granville, Jarl af St Germans, eng. Statsmand (1798-1877) - 99, 100
Eliot, George, se Evans, M. A. - 100
Eliot, John, eng. Statsmand, (1592-1632) - 100
Eliot, John, »Indianernes Apostel« (1604-90) - 100
Elipandus, se Adoptianisme. - 100
Elis, i Oldtiden det nord-vestligste Landskab paa Peloponnes - 100, 101
Elisa, hebr. ælisha, Søn af Shafat fra Abel Mehola, Jahveprofet i Israel omtr. 850 f. Kr. - 101
Elisabetgrad, se Jelissavet-Grad. - 101
Elisabeth, Kvindenavn, Opkaldelse efter Johannes Døber's Moder og efter fl. Helgeninder - 101
Elisabeth, Præsten Zacharias' Hustru, Johannes Døber's Moder - 101
Elisabeth, se Port-Elisabeth. - 101
Elisabeth, den hellige, af Schönau, (c.1129-1164) - 101
Elisabeth, den hellige, Landgrevinde af Thüringen, (1207-1231) - 102
Elisabeth, Grevinde af Holsten, 1361 af Brødre trolovet med Magnus Smek's Søn Haakon - 102
Elisabeth, Hertuginde af Slesvig, (o.1400) - 102
Elisabeth, Dronning af England (1558-1603), (1533-1603) - 102, 103, 104
Elisabeth, Philippine Marie Helene af Frankrig, (1764-1794) - 104, 105
Elisabeth, Kejserinde af Østerrig, Dronning af Ungarn, (1837-1898) - 105
Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg, (1485-1555) - 105
Elisabeth (Isabella), Christian II's Dronning, (1501-1526) - 105, 106
Elisabeth af Valois, sp. Dronning (1545-68) - 106
Elisabeth Augusta, (1623-1677), Datter af Christian IV og Kirstine Munk - 106
Elisabeth Charlotte (»Liselotte«), Hertuginde af Orléans, (1652-1722) - 106
Elisabeth Christine, preussisk Dronning (1715-97) - 106
Elisabeth Farnese, Dronning af Spanien (1692-1766) - 106, 107
Elisabeth Ludovika, Dronning af Preussen, (1801-73) - 107
Elisabeth Ottilie Luise, Dronning af Rumænien, Digterinde under Pseudonymet Carmen Sylva, (1843-1916) - 107
Elisabeth Petrovna, (1709-62), Kejserinde af Rusland (1741-62) - 107, 108
Elisabeth Stuart, engelsk Prinsesse, Dronning af Böhmen, (1596-1662) - 108
Elisabetpol, se Jelissavet-Pol. - 108
Elisha ben Abuja, (f.70 e.Kr.-(?)) Lovlærer - 108
Elision, i Grammatikken: lydligt Fænomen, der bestaar i, at den første af 2 sammenstødende Vokaler (se Hiatus) falder bort - 108, 109
Eliske Skole stiftedes af Sokrates' Discipel Phaidon fra Elis - 109
Elisma, se Vandranke. - 109
Elissa, se Dido. - 109
Elite (fr. elite), Udvalg; betegner i Alm. de af udvalgte Folk dannede Troppeafdelinger - 109
Eliv, Jarl i Sønderjylland, var en af de første Danskere - 109
Elivaage (*c: Uvejrstrømme), i nord. Gudedigtning: det Hav ell. den Flod, der skilte Jætternes Land lfra den øvrige Verden - 109
Elizabeth, - 109
1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 15 km SV. f. New York ved Newarkbay og Staten Island Sund. - 109
2) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 230 km ØNØ. f. Raleigh og 20 km N. f. Albemarle Sound ved Dismal-Swamp-Kanalen - 109
Elizondo By i det nordl. Spanien, Prov. Navarra, 45 km NNØ. f. Pamplona - 109
Eliæ, P., se Helgesen. - 109
Eljada, »Gud kender«, i den andetsteds bevarede, vistnok oprindelige Form Be'el-jada »Ba'al kender«, en af David's Sønner - 109
Eljakim, »Gud oprejser«, - 109
1) Hizkia's Slotshøvedsmand - 109
2) Andet Navn for Jojakim, Josia's Søn. - 109
Eljasib, egl. Eljashib, »Gud genopretter«, Ypperstepræst i Juda paa Nehemia's Tid, - 109
Éljen (ung.), Hurra, Leve! - 109
Eljudne, Hel's Sal, Dødningeboligen (Navnet kendes kun i middelalderlig Litt.). - 109
Elkan, Sophie, f. Salomon, sv. Forfatterinde, (1853- ) - 109, 110
Elkanan, en Efraimit, Samuel's Fader. - 110
El Katar, tyrk. Halvø paa Arabiens Østkyst mellem Barhein Bugten og Bahr el Benat Bugten - 110
Elkesaiter ell. Elchasæere er en jødisk Sekt, som omkr. 100 e. Kr. blev stiftet i det nordlige Palæstina ell. Syrien - 110
Elkhart, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger ved St Joseph River - 110
Elkin, William Lewis, amer. Astronom, (1855- ) - 110
Elkins, Stephan Benton, nordamerikansk Politiker, (1841-1911) - 110
Elk Mountains, Bjergstrøg i Rocky Mountains i U. S. A., Stat Colorado - 110
El Kosch, se Kosch. - 110
Elk-River, se Athabasca. - 110
Elkton, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 75 km SV. f. Filadelfia ved Elk River - 110
Elkær, Sønder-, Hovedgaard i Kær Herred N. f. Nørre Sundby - 110, 111
Ell, eng. Længdemaal (Alen), anvendes ved nogle Slags vævede Stoffer - 111
Ella (Ælla) var en angelsachsisk Høvding, Konge i Northumberland (862-867) - 111
Ellagit, et gulligt ell. brunligt Zeolit-Mineral fra Ålands-Øerne, Finland - 111
Ellagsyre, C14H6O8, enbasisk Syre af den aromatiske Række, henhørende til Garvestoffernes Gruppe - 111
Eliand, Fabriksby i det nordlige England. Yorkshire, ved Calder, 4 km S. f. Halifax - 111
Ellasar, Kong Ariok's Stad, hvis Hersker sammen med 3 andre angreb Abraham - 111
Ellefolk, Ellehøj o. s. v., se Elverfolk. - 111
Ellehammer, Jakob Christian Hansen dansk Opfinder, (1871- ) - 111
Elleholm, Sogn i Blekinge omkr. Mörrumsaaens Udløb, 6 km V. f. Karlshamn - 111
Ellekilde, Hans, (1891- ) dansk Folkemindeforsker - 111
Ellekrage, se Ællekrage. - 111
Ellemands-Bjerget, det højeste Punkt paa Halvøen Helgenæs, Udløberen af Mols - 111
Ellen, Elline og i skaansk og bornholmsk Form Elna, sv. Elin, norsk Eli, nordisk Kvindenavn - 111
Ellenborough, - 111
1) Edward Law, Baron, eng. Jurist, (1750-1818) - 111
2) Hans Søn af s. N.,(1790-1871) Medlem af Underhuset og Peer - 111, 112
Eller, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 6 km SØ. f. Düsseldorf - 112
Eller, Elias, tysk, religiøs Sværmer, Stifter af den E.'ske ell. Ronsdorf-Sekten, (1690-1750) - 112
Ellerbeck, Landsby i Kongeriget Preussen, Prov. Schleswig-Holstein, ved Kiel-Bugten - 112
Ellermann, Vilhelm, dansk Læge, (1871- ) - 112
Ellerske Sekt, se Eller. - 112
Ellery, Robert Lewis John, eng. Astronom, (1827-1908) - 112, 113
elleskudt, ellevild, se Elverfolk. - 113
Ellesmere, By i det vestlige England, Shropshire, ligger smukt ved den lille Sø E. og ved E.-Kanalen - 113
Ellesmere, Francis Egerton, Jarl (1800-57) - 113
Ellesmereland, hele den store Polarø, der ligger NV. f. Grønland, hvorfra den er skilt ved Smith's Sound - 113
Elleveprøve tjener til at undersøge, om en Multiplikation af to Tal er udført rigtig - 113
Elleøre, lille Ø i Roskilde Fjord 2 Sm. N. f. Roskilde. - 113
Ellice, Edward, eng. Politiker (1781-1863) - 113
Ellice-Øerne ell. Lagune-Øerne, en Gruppe af Koraløer i det store Ocean N. f. Fidji-Øerne - 113
Ellichpur, By i de indobritiske Centralprovinser, ligger ved Parna, et af Tapti-Flodens Tilløb - 113
Ellide, Frithiofs Skib og allerede tidligere kendt som digterisk ell. sagnhistorisk Skibsnavn. - 113
Elling, Catharinus, norsk Komponist, (1858- ) - 113, 114
Ellinger, Heinrich Oscar Günther, dansk Fysiker og Politiker, (1857- ) - 114
Ellinggaard i Onsø Herred, Smaalenenes Amt, er en af Norges ældste adelige Sædegaarde - 114
Elliot, Celeste, eng. Danserinde og Skuespillerinde, (1814-1882) - 114
Elliot, Charles Loring, amer. Portrætmaler, (1812-1868) - 114
Elliot, Charles, Sir, eng. Admiral, (1801-1875) - 114, 115
Elliot, George, Sir, eng. Admiral, (1784-1863) - 115
Elliot, George Augustus, eng. General, (1718-1790) - 115
Elliot, Henry George, Sir, eng. Diplomat (1817-1907) - 115
Elliot, Henry Miers, Sir, eng. Historieskriver, (1808-1853) - 115
Elliot, Hugh, eng. Diplomat (1752-1830) - 115
Elliott, Ebenezer, engelsk Digter (1781-1849) - 115, 116
Ellipse (mat.), en af de under Navnet Keglesnit kendte Kurver - 116
Ellipse (gr.) betegner i Sprogvidenskaben Udeladelse af et tilsyneladende uundværligt Element - 116
Ellipsestyring skal ved et System af Stænger, styre et Punkt saaledes, at det kun kan bevæge sig i en ret Linie - 116, 117
Ellipsograf, et Apparat til kontinuerlig Beskrivelse af en Ellipse - 117
Ellipsoide (mat.) er den af de saakaldte Keglesnitsflader, i hvilken alle plane Snit er Ellipser - 117
elliptiske Funktioner (mat.) - 117
elliptisk Polarisation, se Polarisation. - 117
Ellis, Alexander John, eng. Videnskabsmand, (1814-1890) - 117, 118
Ellis, Havelock, eng. Essayist, (1859- ) - 118
Ellis, Robinson, eng. Filolog, (1834-1913) - 118
Ellisiv (Elisabeth), ægtede c. 1045 Harald Haardraade - 118
Ellora, indisk By, af de Indfødte kaldet Elura ell. Velur(e) - 118
Ellore , se Eluru. - 118
Ellsworth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 125 km ØNØ. f. Augusta paa begge Bredder af Union River - 118
Ellwangen, By i Kongeriget Württemberg, ligger i en smuk Dal ved Neckars Biflod Jagst - 118, 119
Elm, Landsby i Schweiz, Kanton Glarus - 119
El-Maabed, se Amrit. - 119
Elmacin, Djirdjis, i Orienten bekendt under Navnet Ibn-al-Amid, (1205-1273) - 119
Elmalu, By i Lilleasien, i det tyrk. Vilajet Adalia - 119
Elman, Misha, russ. Violinist, (1892- ) - 119
Elmanistas kaldtes en Gruppe af portug. Digtere i Slutn. af 18. Aarh. - 119
Elmblad, Johannes Vilhelm Samuel, sv. Operasanger (Bas), (1853-1910) - 119
Elmblad, Per Magnus, sv. Skolemand og Præst, (1806-87) - 119
Elmen, Landsby og Badested ved Elben i den preuss. Prov. Sachsen. 18 km fra Magdeburg - 119
Elmgaard, Hans Bertel Marius, dansk Forf., (1861-1894) - 119
Elmgren, Sven Gabriel, finsk Bibliotekar og Forfatter, (1817-1897) - 119, 120
Elmina, Sâo Jorge da Mina, Havnestad ved Guinea-Bugten i den britiske Koloni Guldkysten - 120
Elmira, By i U. S. A., Stat New York, ligger ved en Biflod til Susquehannah River - 120
Elmira Reformatory, Tvangsopdragelsesanstalt ved ovenn. Elmira, oprettet 1870 - 120
Elmore, Alfred, irsk Historiemaler, (1815-1881) - 120
Elmore's Malmkoncentrationsmetode, se Malm koncentration. - 120
Elmquist, Gustaf Henning, sv. Socialøkonom og Administrator, (1871- ) - 120, 121
Elmquist, Karl Magnus Hugo, svensk Billedhugger, (1862- ) - 121
Elmqvist, Adolph Frederik, dansk Boghandler og Litterat, (1788-1868) - 121
Elmshorn, By i Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Holsten), ligger c. 30 km NV. f. Altona - 121
Elmsild ell. Skt Elm's Ild, elektriske Lysbuske, som man undertiden i en mørk Nat kan se - 121
Elmsley, Peter, eng. Filolog, (1773-1825) - 121
Elna, dansk Kvindenavn, egl. bornholmsk Form af Ellen - 121
Elne, By i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales, Arrond. Perpignan (Bousillon), 13 km SØ f. Perpignan - 121
Eloah, se Elohim. - 121
El-Obeid (Obeid), Hovedstaden i Prov. Kordofan i Angloægyptisk Sudan, ligger ved den nordlige Fod af Djebel Kordofan - 121, 122
Elodea, se Helodea. - 122
Éloge (fr.) betyder en Lovtale, mest biografisk - 122
Elogium (lat.), Indskrift, særlig Gravskrift i det antikke Rom - 122
Elohim, hebr. Betegnelse for Guddom. Ordet er Flertal af Eloah - 122
Elohisten, se Pentateuchen. - 122
Elokution (lat.), Udtalelse, Foredragsmaade, Foredrag. - 122
Elokvens (af lat. eloquentia), Veltalenhed. - 122
El Ole, sp. Pantomimedans, indført paa Scenen af den spanske Danserinde Pepita. - 122
Elongation (lat.) betyder Forlængelsen, alm. specielt Forlængelsen ved Brudgrænsen - 122
Elongation, et svingende Legemes, f. Eks. et Penduls, Afvigelse fra Hvilestillingen - 122
Elongation (astron.), Vinkelafstand, specielt den Vinkelafstand, hvori en Planet staar fra Solen - 122
Elopura, se Sandakan. - 122
eloquentia (lat.), Veltalenhed - 122
Élouges, By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, Station paa Jernbanen Mons-Quiévrain - 122
El Paso, Navn paa en meksikansk og paa en amer. By, der ligger lige over for hinanden - 122
1) E. P. i Meksiko, der ogsaa kaldes E. P. del Norte ell. Ciudad Juarez - 122
2) E. P. i U. S. A., Stat Teksas, er dog af endnu større Vigtighed som Handelsby - 122
Elpasolit, et hidtil kun ufuldstændig kendt Mineral fra Pikes Peak-Egnen, El Paso County i Colorado - 123
Elpenor, en af Odysseus' Mænd, der beruset havde lagt sig til at sove paa Taget i Kirke's Bolig - 123
Elphinstone, George, Viscount af Keith, eng. Admiral, (1746-1823) - 123
Elphinstone, Mountstuart, eng. Statsmand, (1779-1859) - 123
Elpidit, et specielt grønlandsk Mineral, der findes i Pegmatitgange ved Narsarsuk i Julianehaab Distrikt - 123
Elpistiker er i den gr. Filosofi Betegnelsen for en Tænker, der grunder sin Opfattelse alene paa Haab - 123
Elreno, El Reno, By i U. S. A.. Stat Oklahoma, ligger 65 km SV. f. Guthrie i Nærheden af Fort Reno - 123
Elritse, se Karpefisk. - 123
Elsa, Flod i Mellemitalien, udspringer i det toskanske Højland V. f. Siena - 123
Elsass (lat. Alsatia, fr. Alsace), tidligere fr. Prov., nu en Del af det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 123, 124
Elsasser, Friedrich August, tysk Maler, (1810-1845) - 124
Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige - 124, 125, 126, 127, 128
Elsdyr (Alces), norsk Elg, se Hjorte. - 128
Elsdyr-Antilope, se Antiloper. - 128
Else, dansk Kvindenavn, opstaaet af det bibelske Elisabeth - 128
Elsehoved, Fyns Østkyst, 13 Sm. S. f. Nyborg - 128
Elsheimer (Elzheimer), Adam, tysk Maler og Raderer, (1578-1610) - 128
Elsholtzia, se Kryddermynte. - 128
Eiskamp, Max, belgisk Digter, (1862- ) - 128, 129
Elskov, Kærlighed mellem Mand og Kvinde, især som gensidig Følelse - 129
Elskovshof (Kærlighedshof, Kærlighedsdomstol) er den danske Betegnelse for, hvad der paa Fransk kaldes cour d'amour - 129
Elster, to Floder i Mellemtyskland, hørende til Elb-Systemet. - 129
1) Weisse-E. udspringer paa E.-Bjergene paa Grænsen mellem Böhmen og Sachsen - 129
2) Schwarze-E. udspringer i Oberlausitz i Sachsen - 129
Elster, i Reglen kaldet Bad E., Landsby og Badested i Kongeriget Sachsen tæt ved den bøhmiske Grænse - 129, 130
Elster, Ernst, tysk Sproglærd, (1860- ) - 130
Elster, Johann Philipp Ludwig Julius, tysk Fysiker, (1854- ) - 130
Elster, Kristian Mandrup, norsk Forf., (1841-1881) - 130, 131
Elster, Kristian, norsk Forf., (1881- ) - 131
Elster, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1856- ) - 131
Elswick, se Newcastle. - 131
Elszler, 1) Fanny, Balletdanserinde, (1810-1884) - 131
2) Therese E., (1808-1878), Balletdanserinde - 131
Elteke, ass. Altaqu, en Levitstad i Nærheheden af Ekron - 131
Eltham, Landsby i det sydøstlige England, Grevskabet London, S. f. Woolwich - 131
Elton, Saltsø i det sydøstlige Rusland, ligger midt i en øde, mennesketom Steppe, 160 km ØNØ. f. Volga-Knæet ved Zarizyn - 131, 132
Elton, James Frederick, britisk Afrikarejsende (1840-77) - 132
El-Tor-Vibrioner maa betragtes som en Afart af Koleravibrionen - 132
Eltz, Biflod til Mosel, udspringer i Eifel, løber mod SØ. og udmunder ved Moselkern - 132
Elu, det gamle singhalesiske Litteratursprog (kendt fra 12. Aarh. og senere) - 132
Elucidarius, se Lucidarius. - 132
elucidere (lat.), belyse, oplyse, forklare; Elucidation, Belysning, Oplysning, Forklaring. - 132
eludere (lat.), undgaa noget; forpurre, kuldkaste noget, omgaa; narre, skuffe. - 132
Elukhen, Alexander, russ. Komponist, (1876- ) - 132
Elul, i den senere israelitiske, fra Babylonerne optagne, Kalender den 6. Maaned, nærmest svarende til vor September - 132
Elura, se Ellora. - 132
Eluru (Ellore), By i det sydøstlige Forindien, Prov. Madras, Distrikt Kistoa - 132
Elution (lat.), Elustriation, pulverformede Stoffers Rensning ved Udvaskning - 132
Eluvium ell. eluviale Dannelser - 132
Elv er en især i Norge brugelig Benævnelse for en Flod - 132
I nordisk Folketro knyttes to Arter af overnaturlige Væsener til E.: - 132
1) kvindelige Væsener (i Mytologien nævnte som Jættemøer) - 132
2) I Modsætning til dem opfattes de mandlige Væsener ikke som selve E., men som havende deres Bolig i E. - 132
Elvan, en i Cornwall og Devonshire i Gange optrædende Bjergart - 132, 133
Elvas, sp. Yelves, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 265 km Ø. f. Lissabon - 133
Elvebakken, et i Alten Herred, Finmarkens Amt - 133
Elvedalen, Særbenævnelse for en Del af Glommen-Dalen mellem Tønsæt og Aamot Herreder - 133
Elvedgaard, Hovedgaard i Skovby Herred, NV. f. Odense - 133
Elvegaardsmoen ligger ved Bunden af Herjangen Fjord N. f. Narvik i Ankenes Herred, Nordlands Amt - 133
Elvegrimer, »de bistre Folk ved Elven« (Göta-elv) - 133
Elvekonge, se Vandstær. - 133
Elvénd (Alvend) Dagh, de Gamles Orontes, 3270 m høj Bjerggruppe i det vestlige Persien - 133
Elverfolk, Ellefolk, sv. Elvor, norsk Alvefolk; hos de nordiske Folk Navne paa smaa, luftige Væsener - 133, 134, 135, 136
Elverhøj, - 136
1) en Høj, der tros beboet af Elverfolk; - 136
2) dansk Folkevise; - 136
3) Skuespil af J. L. Heiberg 1828. - 136
Elverskud, - 136
1) i nordisk Folketro en af Elverfolk paaført Sygdom, - 136
2) nordisk Folkevise, en ejendommelig Omformning af en over en stor Del af Europa udbredt Folkevise - 136
Elverum Herred, Søndre Østerdalen Fogderi, Hedemarkens Amt - 136, 137
Elvius, Sofus Helenus, dansk Genealog, (1849- ) - 137
Elwart, Antoine Amable Elie, fr. Musiker (1808-77) - 137
Elwood , By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 64 km NØ. f. Indianapolis - 137
Ely, By i det østlige England, Cambridgeshire, ligger V. f. Ouse, 24 km NNØ. f. Cambridge - 137
Ely, Richard Theodore, amer. Socialøkonom, (1854- ) - 137
Elymas, »Vismand«, Benævnelse for en jødisk Mager, Barjesus - 137
Elymus, se Marehalm. - 137
Elyria, By i U, S. A., Stat Ohio, ligger 15 km fra Lake Erie ved Black River - 137
Elysée, se Paris. - 137
Elysiidæ, smaa nøgne Havsnegle uden Gæller, med Hudaandedræt og fimrende Kropoverflade - 137
Elysion. I Grækernes ældste episke Digtning: den Forestilling, at enkelte Mennesker lever evigt uden Sorg og Savn - 137, 138
Elytritis (gr.), Betændelse af Moderskeden, er oftest overfladisk, katarralsk, - 138
Elytrocele (gr.;, Fremfald af Moderskeden. - 138
Elytron, d. s. s. Vagina. - 138
Elytron, d. s. s. Dækvinger (s. d.). - 138
Elytrorafi (gr.), d. s. s. Kolporafi. - 138
Elz, Biflod i højre Bred til Rhinen, udspringer paa Schwarzwald - 138
Elze, Karl Friedrich, tysk Litteraturhistoriker, (1821-1889) - 138
Elzevir (ogsaa stavet Elzevier, Elsevier eller Elsevir), berømt hollandsk Bogtrykker- og Forlæggerfamilie - 138, 139
Elæa, d. s. s. Elaia. - 139
Elæagnus L., Slægt af Sølvbladfam., smaa Træer ell. Buske hyppig med Grentorne. - 139
Elæis Jacq.. Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), store Træer med tyk, opret ell. nedliggende Stamme - 139
Elæocéccaolie, se Aleuritesolie. - 139, 140
elæodorisk (gr.), blandet med Olie (om Voks, der benyttedes til Oldtidens enkaustiske Maleri, se Voksmaleri). - 140
Elæolit, se Nefelin. - 140
Elæolitsyenit, se Nefelinsyenit. - 140
Elæometer (gr.) kaldes undertiden et særlig til Olier bestemt Aræometer. - 140
Elæopten, se Olier, æteriske. - 140
Elæosaccharum, d. s. s. Oliesukker (s. d.). - 140
Em kalder man den Taage, som viser sig over varmt, især kogende Vand - 140
emacerere (lat.), udmarve, afmagre, udsulte; Emaceration, Udmarvning, Udsultning, Afmagring. - 140
émail à jour, se Emaille. - 140
émail brun (fr.), ukorrekt Betegnelse for en Teknik, der intet har at gøre med Emaille - 140
émail champlevé; é. cloisonné , se Emaille. - 140
Emaille (fransk email, italiensk smalto) (hermed l Tavle), letflydende Glassorter, som paasmeltes Metalgenstande - 140, Emaille, (blank), 141, 142, 143
Emaillefarver. Ved E. forstaas dels egentlige E., dels forsk. Malerfarver - 143
Emaillefotografi - 143
Emaillemaleri, se Emaille. - 143
emaillere, se Emaille. - 143
Emanation (egl. Udflyden) i Filosofien om den Proces, hvorved de lavere Former for Væren antages at udgaa fra de højere - 143, 144
Emanation (lat.), Udstrømning. - 144
l)Emanationsteori, d. s. s. Emissionsteori (se Ly s). - 144
2) E., radioaktive Luftarter, der opstaar ved Omdannelse af Radium, Thorium og Aktinium, se Radioaktivitet. - 144
Emancipation (lat. emancipatio). I Romerretten: den retslige Handling, hvorved et Barn frigjordes fra Fædrenemagten - 144
Emancipationsakten kaldes det eng. Parlaments Akt af 13. Apr. 1829; om Katolikkernes »Emancipation« i det britiske Rige - 144
emancipere (lat.), frigøre; gøre ligeberettiget; e. sig, frigøre sig; afkaste et Afhængighedsforhold - 144
emanere (af lat. emanare), udstrømme, udspringe, udgaa, men ogsaa brugt i aktiv Bet.: lade udgaa, udstede - 144
Emanium, se Aktinium. - 144
Emants, Marcellus, holl. Forf. (1848- ) - 144
Emanuel I (port. Dom Manoel, den Store eller den Lykkelige, Konge af Portugal, (1469-1521) - 144
Emanuel Philibert, Hertug af Savojen, (1528-1580) - 145
Emanuel-Stil kaldes den tidlige Renaissancestil i Portugal - 145
Emathien hed i Oldtiden den centrale Del af Makedonien, fra den thermæiske Bugt til Bjergene Bora og Bermios - 145
Emaus, d. s. s. Emmaus. - 145
Emba, Flod i Kirgisersteppen, den russ. Prov. Uralsk, udspringer paa Mugodjar-Bjergene N. f. Aral-Søen - 145
Embach, estisk Emma-jöggi, Flod i det vestlige Rusland, Guv. Livland - 145
Emballage (fr.), den Indpakning, hvormed en Vare forsynes for at kunne forsendes og være Genstand for Handelsomsætning - 145
Embargo (af sp. embargar, anholde), en i offentligretlig Øjemed foretagen Beslaglæggelse af en fremmed Nations Skibe - 145
embarkere (af fr. embarquer), indskibe; indlade Fragt; Embarkement, Indskibning, Indladning af Varer. - 145
embarras(fr.), Forvirring, Forlegenhed; Ulejlighed - 145
Embaterion (gr.), Krigs- ell. Marchsang. - 146
Embede, Tjeneste ell. overdraget Hverv - 146, 147
Embede, Kristi tredobbelte E., er det Skema, hvorefter den traditionelle Dogmatik har behandlet Jesu Frelsesværk - 147, 148
Embedsadel, Adel, hvis Adelskab beror paa Embedsstilling ell. Afstamning fra nogen, der har beklædt en saadan - 148
Embedsalder er den Tid, en Embedsmand har været i Embede - 148
Embedsbestalling, se Bestalling. - 148
Embedsbog, se Embedsprotokoller. - 148
Embedsbolig, en Bolig, der er knyttet til Indehavelsen af et Embede - 148, 149
Embedsdistrikt, se Distrikt og Embedskreds. - 149
Embedsdragt bruges om den fra den alm. borgerlige afvigende Paaklædning - 149
Embedsed. Efter de fleste Staters Love aflægger Embedsmændene ved Tjenestens Tiltrædelse en skriftlig edelig Forsikring - 149
Embedseksamen, den et saakaldet Embedsstudium afsluttende Prøve - 149
Embedsemolumenter, Betegnelsen for de med et Embede forbundne forskellige Indtægter - 149
Embedsforbrydelser *c: strafbare Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand krænker sine særlige Pligter - 149, 150, 151
Embedsfortabelse. de forsk. Maader, paa hvilke en Embedsmand kan miste sit Embede - 151
Embedshemmelighed. Embedsmænds Pligt til at hemmeligholde, hvad de under deres Embedsgerning maatte have erfaret - 151, 152
Embedsjord, se Embedsbolig. - 152
Embedskreds, det stedlige Omraade, inden for hvilket det tilkommer en Embedsmand at udøve sin Embedsmyndighed - 152
Embedslæge. Danmarks E. er dels Amtslæger, dels Kredslæger - 152
Embedsløn, se Lønning. - 152
Embedsmand kaldes den, der beklæder et Embede - 152, 153, 154, 155, 156, 157
Embedsmisbrug og Overskridelse af Embedsmyndighed. - 157
Embedsprotokoller anskaffes af Embedet - 157
Embedsrang, den af Embedsstillingen følgende Plads i Rangforordningen, se Rang. - 157
Embedsskat (1768-1845) indført Skat til Staten af Embedsindtægter og Pensioner - 157
Embedstavshed, se Embedshemmelighed. - 157
Embedstegn. Med visse Tjenestestillinger er forbundet et ydre Embeds- ell. Bestillingstegn ell. Mærke - 157
Embedstitulatur, den Betegnelse, som i det officielle Sprog bruges i Henvendelser til Embedets Indehaver - 157
Embelia Burm., Slægt af Myrsinaceer med 50-60 Arter, krybende Buske - 157
Emberiza, se Værlinger. - 157
Embla, i nordisk Gudedigtning den første Kvinde, skabt sammen med Manden Ask af to Træer paa Strandbredden. - 158
Emblem kaldtes i Oldtiden Relieffer af Metal, der som Dekoration anbragtes paa Kar o. a. Genstande - 158
Emblica, se Phyllanthus. - 158
Emboli (gr.), Tilstopning af Aarerne ved et i disse cirkulerende fremmed Legeme - 158
Embolit (Klorbromsølv), et Mineral, der bestaar af Klorsølv og Bromsølv i varierende Blanding - 158
Embolus, se Emboli. - 158
Embonpoint, ved godt Huld, Førhed, Fyldighed, Korpulence. - 158
Emborg, se Øm Kloster. - 158
Emborg, Jens Laursøn, dansk Komponist, (1876- ) - 158
Embouchure, se Ansats. - 158
embrassere (fr.), omarme, omfavne, kysse. - 158
Embrasure (fr.), Dør- ell. Vinduesaabning med skraat tilbagevigende Sider for at skaffe tilstrækkeligt Lys i Lokalet - 158
Embrasure, se Skydeskaar. - 158
Embritit, d. s. s. Boulangerit. - 158
embrouillere (aff r. embrouiller), bringe i Forvirring, Uorden. - 158
Embrun, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes, ved Foden af det 2544 m høje St Guillaume - 158, 159
Embryo(græsk: »Kim«, af spire), Foster, egl. den ufødte Frugt i Moders Liv, saa længe endnu ikke alle Formdele er udviklede - 159
Embryo (bot.), se Kim. - 159
Embryogeni (gr.), Fosterets Tilbliven og Udvikling, henh. Læren herom (se Foster). - 159
Embryologi (gr.), den Gren af den zool.-anatom. Videnskab, som behandler Organismens Udformning - 159, 160
Embryonalhinder, d. s. s. Fosterhinder. - 160
embryonalt Væv (bot.) er ungt, «endnu delingsdygtigt Parenkym - 160
embryonisk (embryonal), uudviklet. - 160
Embryosæk d. s. s. Kimsæk, se Foster. - 160
Embryotomi (gr.), Sønderdeling af Fosteret, en Fødselsoperation, der anvendes, hvor Fosteret ikke kan bringes til Verden - 160
embuscade (fr.), Baghold. - 160
Emde, se Karpefisk. - 160
Emden, tidligere Embden, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, Ostfriesland, ikke langt fra Mundingen af Ems - 160
Emelé, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1830-1905) - 160
emenda (nylat. og ital., fr. amende), Pengebod, Bøde. e. saxonica, Penge, der betales til Afværgelse af Straf. - 161
emendere (af lat. emendare), rette, berigtige, forbedre. Emendation, Rettelse, Berigtigelse, Forbedring - 161
Emeraldin, d. s. s. Aldehydgrønt. - 161
Emergenser (lat.) (bot.) er sværere Haardannelser, som opstaar ved Delinger i de under Overhuden liggende Cellelag - 161
Émeric-David, Toussaint Bernard, fr. Kunsthistoriker (1755-1839) - 161
emeritus (lat.: udtjent), der opr. betegnede en udtjent rom. Soldat - 161
Emersion (lat.), et Himmellegemes Udtrædelse af et andets Skygge - 161
Emerson, Ralph Waldo, amer. Forf., (1803-1882) - 161, 162
Emery, Carlo, ital. Zoolog, (1848- ) - 162
Emerylit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer. - 162
Emesa, se Hemesa. - 162
Emeticum (gr. - lat.), d. s. s. Brækmiddel. Emetokathartlcum, Brækmiddel, der samtidig virker afførende. - 162
Emetin, C28H40N205, den virksomme Bestanddel i Brækrod (Radix Ipecacuantiæ) - 162
émeute (fr.), Mytteri, Opstand, Oprør. - 162
Emfase (gr.), et retorisk Virkemiddel, der ved sammentrængt Kraft i Udtrykket lader dette betyde mere, end der egl. udtales - 162
Emfolit, d. s. s. Diaspor. - 162
Emfysem (gr.), egl.: Oppustning med Luft, Tilstand, hvor Luft er trængt ind i Organismens Bindevæv - 162, 163
Emfyteusis (gr.), et ejendommeligt romerretligt Forpagtningsforhold - 163
Emigranter, i Alm. Udvandrere, nærmest saadanne, som af politiske og religiøse Grunde forlader deres Hjemland - 163, 164
emigrere (lat.), udvandre; Emigration, Udvandring, Emigrant, Udvandrer, se Udvandring - 164
Émile, se Rousseau, J. J. - 164
Emilia, Landskab i Kongeriget Italien, udfylder Trekanten mellem Apenninerne, Po-Floden og Adriaterhavet - 164
Emilia Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), Urter - 164
Emin (arab.: paalidelig) - 164
1) anvendes i Tyrkisk i Betydningen Forstander, Direktør - 164
2) E. er Navnet paa en af Kalifen Harun-al-Rashid's Sønner - 164
3) E. er det tyrk. Navn paa en russ. Forf. Feodor Alexandrovitsch (1735-70) - 164
Emine Balkan, den østligste, i Kap Emine Burún i Sortehavet fremspringende Del af Balkan - 164
Eminence (lat.), en Titel, som forhen undertiden tillagdes Kejsere og Konger samt Biskopper - 164, 165
eminent (lat.), fremragende, fortrinlig; deraf Eminence (s. d.). - 165
Eminescu, Mihail, rum. Digter, (1850-1889) - 165
Emin Pasha, Eduard Schnitzer (1840-92), tysk Opdagelsesrejsende, Administrator og Naturforsker - 165, 166
Emir (arab.: Høvding, Anfører) er nu Titlen paa de nordafrikanske Stammers Overhoveder - 166
Emir Beshir er Navnet paa en af Drusernes berømteste Høvdinger - 166
Emissaria Santorini (lat.) kaldes smaa Vener, der forbinder Venerne i Kraniet med Hudvenerne - 166
Emission (lat.: Udsendelse), den Handling, hvorved noget udgives, udstedes, sættes i Omløb - 166
Emissionsbank, en Bank, hvis Opgave er at emittere (udstede) Sedler, Aktier ell. Obligationer - 166
Emissionskurs. Ved Udstedelsen af nye Aktier ell. Fremlæggelsen af nye Laan plejer man at fastsætte Tegningskurs - 166, 167
Emissionsspektre, se Spektralanalyse. - 167
Emissionsteori, se Lys. - 167
Emissær (lat.), Udsending. - 167
Emiter nævnes i det gl. Test. som Moabs opr. Beboere, et Kæmpefolk. - 167
emittere (lat.), udsende, udgive, udstede. Se Emission. - 167
Emma, eng.-dansk Dronning, ( -1052) - 167
Emma Vilhelmine Therese, Enkedronning af Nederlandene, (1858- ) - 167
Emma Mine, berømt Sølvmine i det nordamerikanske Territorium Utah, 40 km Ø. f. Salt Lake City. - 167
Emmaus, By i Palæstina, omtales oftere i Makkabæerbøgerne, hos Josefos og i Talmud - 167
Emme, to Smaafloder i Schweiz. - 167
1) Store E udspringer i Berner Oberland N. f. Brienzer-Søen - 167
2) Lille E. udspringer ogsaa i Berner Oberland, mien noget østligere - 167
Emmeleia (gr.), Kordans i Tragedien. - 167
Emmenagoga (gr.), Lægemidler, der fremkalder ell. forstærker Menstruationsblødningen - 167
Emmendingen, By i Storhertugdømmet Baden, ligger 14 km N. f. Freiburg nær ved Elz - 167
Emmenthal, se Emme. - 167
Emmerich, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., ligger paa højre Bred af Rhinen, kun 3,5 km fra den holl. Grænse - 167, 168
Emmerich, Anna Katharina, den stigmatiserede Nonne fra Dulmen, (1774-1824) - 168
Emmert (Søv.) et ældre Udtryk for den Bøsning, der anbringes i et Pumperør som Leje for Pumpeventilen - 168
Emmetropi (gr.) kaldes Brydningstilstanden hos et Øje, naar dets Fjernpunkt ligger uendelig langt fra Øjet - 168
Emmet'sk Ruptur kaldes en Udrivning af den ydre Modermund (til den ene ell. begge Sider) - 168
Emmich, Albert Theodor Otto v., tysk General, (1848-1915) - 168
Emminghaus, Hermann, tysk Sindssygelæge, (1845-1904) - 168
Emmonit er en kalkholdig Strontianit, se Aragonit. - 168
Emmonsit, Mineral, en Tellurforbindelse af Jern - 168
Emodin, Frangulinsyre, en Metyltrioxyanthrachinon - 168
E-mol, den Mol-Tonart, der har E. til Grundtone; har et # for f. - 168
Emolet, en tidligere, vistnok især i det norske Bysprog alm. Betegnelse for den lille Multiplikationstabel - 168, 169
Emollientia (lat.), opblødende, blødgørende Lægemidler - 169
emollitio cerebri, d. s. s. Encefalomalaci. - 169
Emollition (lat,), opblødt Tilstand, bruges i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring af Vævsdele - 169
Emolument (af lat. emoluméntum), Fordel, Gevinst, Indtægt, navnlig Biindtægt. Smlg. Embedsemolumenter. - 169
Emotion kaldes Overgangsformerne mellem de egentlige Følelser og de autopatiske Affekter - 169
Emotionsneurose, Nervelidelse som skyldes Sindsbevægelser, Sorg, Skræk e. l. - 169
Emoy, se Amoy. - 169
Empaisme (gr.), Indlægning af Metal i Staal og af Guld i Sølv; Empaistik, Kunsten at udføre saadanne Arbejder. - 169
Empecinado, Juan Martin Diaz, kaldet el E., sp. General (1775-1825) - 169
Empedokles fra Akragas, gr. Filosof (c. 483-23 f. Kr.) - 169, 170
empereur (fr.), Kejser. - 170
Empetraceæ, se Rævlingfamilien. - 170
Empetrum, se Rævling. - 170
emphyteusis, d. s. s. Emfyteusis. - 170
Empidæ, Fam. af Fluernes Orden, kendelig paa det lille kuglerunde, fra Brystkassen skarpt afsatte Hoved - 170
empire (fr.), Kejserdømme, Kejserrige, navnlig det fr. Kejserrige under Napoleon I og III. - 170
Empire Day, Festdag, der siden 1904 fejres aarlig den 24. Maj (Dronning Victoria's Fødselsdag) - 170
Empire-Stil, den særegne Form af Nyklassicismen, der fik sit Præg under Napoleon I - 170
Empiri, Erfaring, Erfaringslære - 170
Empiriker (gr.) kaldes, særlig i Lægevidenskaben, den, der støtter sig til Erfaringen. - 170, 171
empirisk, hentet fra, stemmende med Erfaring. - 171
Empirisme betegner bl. a. den Opfattelse, der lægger Vægt paa Indhøstning af Erfaringer - 171
Empirist, en Mand, der holder sig til grov Empiri ell. er Tilhænger af Empirisme i en ell. anden Form. - 171
Empis, Adolphe, fr. dram. Forf. (1795-1868) - 171
Emplacement er en i Terrainet udgravet Standplads for lettere Skyts - 171
Emplektit (Kobbervismutglans), et lysegraat metallisk Mineral af Sammensætning CuBiS2 - 171
Emplekton, Murværk, hvis ydre Sider var opførte af godt tilhugne Sten - 171
emploi (fransk), Brug, Anvendelse; Ansættelse, Embede, Rollefag - 171
Empoli, By i Kongeriget Italien, Prov. Firenze, ligger 10 km Ø. f. San Miniato paa venstre Bred af Arno - 171
Empoli, Jacopo da, egl. Chimenti, ital. Maler, (1554-1640) - 171
Empore (af samme Stamme som t. »empor«, opad) betegner i den kirkelige Arkitektur ethvert Pulpitur eller Galeri - 171, 172
Emporia, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 95 km SV. f. Topeka ved Neosho River - 172
empressere (af fransk s'empresser), bestræbe, anstrenge sig ivrig for noget; empressement, Tjenesteiver. - 172
emptio (lat.) Køb. e. et venditio (Køb og Salg) var den romerretlige Betegnelse for Køb- og Salgsretshandelen - 172
Empusa (gr.) var efter oldgræsk Overtro et Spøgelse, der hørte til Hekate's Omgivelser - 172
Empusa Cohn, Svampeslægt af Entomophthoraceernes Fam., snylter i forsk. Insekter - 172
Empyem (gr.), i Reglen d. s. s. Empyema pleuræ o: Materieansamling i Pleura (se Lungehindebetændelse) - 172
Empyreum betegner i den middelalderlige Filosofi og Dogmatik den yderste Del af Universet - 172
empyreumatiske Olier, ved den tørre Destillation af organiske Stoffer fremkomne tjærelignende Destillationsprodukter - 172
Empyromanti (gr.), Kunsten at tage Varsler af Brændofre (Empyra) - 172
Ems (lat. Amisia, holl. Eems), den vestligste og mindste af Nordtysklands tre store Nordsøfloder - 172
Ems, By og kendt tysk Badested, 6 km fra Koblenz i preuss. Regeringsdistrikt Wiesbaden - 173
Emscher, Biflod i højre Bred til Rhinen, løber gennem Ruhrs Kuldistrikt forbi Dortmund - 173
Emscher-Kridt, Afdeling af den yngre Kridtformation. - 173
Emsdepechen kaldes den Meddelelse, som den preuss. Førsteminister Grev Bismarck 13. Juli 1870 sendte - 173
Emsdetten, Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 13 km Ø. f. Burg-Steinfurt - 173
Emser, Hieronymus, en af Reformationens ivrigste rom.-kat. Modstandere, (1477/8-1527) - 173
Ems-Jade-Kanalen forbinder den hannoveranske By Emden ved Dollart-Bugten med Wilhelmshaven ved Jade-Bugten - 173, 174
Ems-Kanalen forbinder Groningen med Dollart-Bugten ved Byen Delfzijl - 174
Emspastiller, ægte, tilberedes af Saltet, som vindes ved Inddampning af Ems-vand - 174
Emspunktationen, Beslutning i Ems 25. Aug. 1786 af Kurfyrsterne af Köln, Trier og Mainz samt Ærkebispen af Salzburg - 174
Emsvand, se Ems (Bad). - 174
Ems-Vechte-Kanalen forbinder de hannoveranske Floder Ems (ved Hankenfähr) og Vechte - 174
Emtekjær Nor, Fyns Vestkyst, 4 1/2 Sm. N. f. Assens; lille Vig med lægt Vand. - 174
Emter, et, dansk Almueform af Eventyr (s. d. under Folkeminder) - 174
Emter, de afslaaede Aks og Aksstykker - 174
Emu, opr. et Navn paa Tranen, kaldte de portugisiske Søfarende de store Strudsfugle - 174
Emulsin er nu Fællesbetegnelse for en Blanding af forsk. Enzymer - 174, 175
Emulsion (lat.), en Blanding af en Vædske og et i denne uopløseligt, fint fordelt Stof - 175
Emulsionspapir er Papir overtrukket med et tyndt Lag Gelatine, Kollodium e. l. - 175
Emund den Gamle, sv. Konge, (c.1049-c.1056) - 175
Emunitet (nylat.), Fritagelse (f. Eks. for Straf ell. for Skatter). Emunitas regia, kgl. Fribrev. - 175
Emys, se Sumpskildpadder. - 175
Enånger, Sogn i Gefleborgs Len, Helsingland, Sverige - 175
enaarig (bot.), monocyclisk ell. annuel, kaldes en Plante, som fuldender sin hele Udvikling i Løbet af een Vækstperiode - 175
Enakiter ell. Enaksønner, et Kæmpefolk, der herskede i Egnen cm Hebron ved Israels Indvandring - 175
enakset (bot.) kaldes den Plante, hvis Primskud ender med en Blomst - 175
Enalider (bot.) kaldes i den bot. Økologi saadanne Plantesamfund, som vokser paa løs Bund i salt Vand - 175
Enaliosaurier, Fællesbetegnelse for en Del af den mesozoiske Tids Havøgler (Ichthyosaurer, Plesiosaurer). - 175
Enallage (gr.). Ombytning, var i den ældre Tids Sprogundervisning Benævnelse paa en af de saakaldte etymolog. Figurer - 175, 176
Enanthem (gr.), indvendigt Udslæt paa Slimhinderne, svarende til Exanthem paa Huden. - 176
Enantioblastæ, Orden af enkimbladede Planter - 176
Enantiomorfi (gr.), at to forsk. Krystalformer forholder sig til hinanden som en Genstand til sit Spejlbillede - 176
enantiostyl (bot.) kaldes i Blomsterbiologien en Plante med to Slags forekommende Blomster - 176
Enarea, Bjerglandskab i det sydlige Abessinien paa Grænsen af Kaffa - 176
Enare träsk, Inari, Indsø i den nordlige Del af Storfyrstendømmet Finland - 176
Enargit, et sort, metallisk Mineral af Sammensætningen Cu3AsS4 - 176
Enarthrosis (gr.), den Form af Kugleled, hvor Bevægeligheden i de forsk. Retninger er stærkt begrænset - 176
Enault, - 176
1) Etienne Joseph, fr. Forf. (1817-1883) - 176
2) Louis, fr. Forf., (1824-1900) - 176, 177
en avant (fr.), fremad! - 177
en bagatelle (fr.), som en ringe Ting, Ubetydelighed. - 177
enbasisk er enhver Syre, der kun indeholder eet Atom Brint - 177
en bloc, under eet, mange forsk. Ting paa een Gang - 177
Enbo, se Bestøvning, S. 121. - 177
en cabochon. En Ædelsten kaldes tildannet e. c., naar den har en hvælvet Forside - 177
Encalypta Leérsia (Klokkehætte), Slægt af de topfrugtede Bladmosser - 177
en camarade (fr.), som Kammerat, fortrolig. - 177
en Canaille, se Canaille. - 177
Encartaciones, Los E., et lille, men vigtigt Bjergværksdistrikt i det nordlige Spanien - 177
Encefalitis, d. s. s. Hjernebetændelse. - 177
Encefalocele [ræn-] (gr.), Hjernebrok, Fremtrængning af Kraniets Indhold gennem en oftest medfødt Defekt i Kraniet - 177
Encefaloid (gr.), en blød Kræftsvulst, hvor Vævets Udseende minder om Hjernevæv. - 177
Encefalomalaci, Hjerneblødhed, er en sygelig Proces i Hjernen - 177
Encefalon (gr.), d. s. s. Hjerne. - 177
Encefalopati (gr.), Hjernelidelse, Fællesbetegnelse for Affektioner af Hjernen. - 177
Enceinte brugtes tidligere som Fællesbetegnelse for alle de Fæstningsanlæg, der omsluttede et befæstet Punkt, - 177
Enceladit, d. s. s. Warwickit. - 177
Encellerust (Uroniyces Link), Slægt af Rustsvampe med brune, tykvæggede, stilkede, encellede Hvilesporer - 177, 178
en chef (fr.), som Øverstbefalende - 178
Enchondroma, se Brusksvulst. - 178
Enchytræer, smaa hvidlige Orme, hørende til Slægten Enchylræus - 178
Encina (ell. Enzina), Juan del (ell. de la), sp. Digter og Komponist, (1469?-1529?) - 178
Encke, Erdmann, tysk Billedhugger, (1843-1896) - 178
Encke, Johann Franz, tysk Astronom, (1791-1865) - 178, 179
Enckell, Magnus, finsk Maler, (1870- ) - 179
Encke's Komet, se Kometer. - 179
Encounterbay, stor aaben Bugt paa Kysten af Sydaustralien med Havnen Port Elliot - 179
encouragere, indgyde Mod, tilskynde, opmuntre. - 179
Encrinus, en Slægt af Sølillier, der findes navnlig i den mellemste af Tysklands 3 Triasafdelinger - 179
Encrinuskalk, se Muslingekalk. - 179
Encyklika (gr.), en Rundskrivelse - 179
encyklisk (gr.), gennemløbende en Kreds; e. Brev d. s. s. Rundskrivelse, Encyklika. - 179
Encyklopædi (gr.) Sum af Viden og Kunnen i alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver maatte tilegne sig - 179, 180, 181, 182, 183, 184
Encyklopædister kaldes undertiden den ret brogede Kreds af Forf., der medarbejdede ved Diderots store Encyklopædi - 184
Encænia, det gr. Navn for Tempelindvielsesfesten (hebr. chanuka) - 184
Endaortitis (gr.), Betændelse af Aorta's inderste Hinde. - 184
Endarteriitis (græsk), Betændelse af Pulsaarernes inderste Hinde. - 184
Endaseh (Endazé, Endeseh), Længdemaal (Alen), der indtil Meterens Indførelse brugtes i Rumænien - 184
Ende (Søv.), alm. Betegnelse om Bord paa et Stykke Tov - 184
Ende, Hans am, tysk Maler, (1864- ) - 184
Endeavour, Kystflod i den nordøstligste Del af Queensland, udmunder ved Cooktown - 184
Endeavour-Strædet, den sydligste Del af Torres-Strædet mellem York Halvøen og Prince of Wales Island - 184
Endehastighed (vitesse restante), den Hastighed, som Skarpet endnu har tilbage af den opr. (Begyndelseshastigheden) - 184, 185
Endeiolit, et Mineral fra Narsarsuk i Julianehaab Distrikt, Sydgrønland - 185
Endeknop, se - 185
1) Knop, - 185
2) Bryu m og Mnium. - 185
Endel betød i det ældre danske Sprog omtr. det samme som Enemærke (s. d.) - 185
Endelave, i Valdemar II's Jordebog Øndhælaghæ, Ø i det sydvestlige Kattegat ud for Horsens Fjord - 185
Endemann, Wilhelm, tysk Retslærd, (1825-1899) - 185
endemisk, se Epidemi. - 185
Endemoræne, se Moræne. - 185
Endepiller kaldes de af en Bros Piller, der ligger ved Enderne af Broen - 185
Ender, Axel, norsk Maler og Billedhugger, (1853- ) - 185
Ender, - 185
1) Johann Nepomuk, østerrigsk Maler, (1793-1854) - 185, 186
2) Thomas, (1793-1875), Landskabsmaler - 186
Enderbyland, høj Kyst ved den sydlige Polarkreds - 186
Enderim, se Rim. - 186
endermatisk Metode (gr.) kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man lader Lægemidlerne blive optagne gennem Huden - 186
Endermo, Indskæring fra Vulkan-Bugten paa Sydkysten af Jeso, Japan, danner en god Havn. - 186
Endestation, se Banegaard. - 186
en detail (fr.), i det enkelte, i det smaa, smlg. Detail og Detailhandel. - 186
Endetarm, se Tarmkanal. - 186
Endetarmsbetændelse, Proctitis, findes ved forskellige Tarmbetændelser - 186
Endetræ kaldes den Flade, som fremkommer, naar man overskærer et Stykke Ved vinkelret paa Cellernes Længderetning - 186
Endevertikal er den lodrette Gitterstang i en Brodrager, lige over Understøtningspunktet. - 186
Endivie (Cichorium endlvia L.), Art af Slægten Cikorie, der dyrkes som Køkkenplante - 186
Endlicher, Stephan Ladislaus, østerrigsk Botaniker, (1804-1849) - 186
Endoarteriitis, d. s. s. Endarteriitis. - 186
Endocarditis, Betændelse af Endo-cardiet, den indre Hinde i Hjertet. - 186
Endocardium, den tynde Hinde, som danner Beklædningen af Hjertets Hulrum, se Hjerte. - 186
endochondral Forbening, se Ben. - 186
Endochrom (bot.) kaldes de i Diatomécellen forekommende Farvelegemer ell. Farveplader - 186, 187
Endodérmis (gr.) (bot.), i Vævlæren: et bestemt, parenkymatisk Cellelag i Roden samt i mange Stængler - 187
Endoenzym benyttes undertiden som Betegnelse for en Gruppe af Enzymer - 187
Endoflebitis (gr.), Betændelse af Blod-aårernes inderste Hinde. - 187
Endogami, Indgifte, Giftermaal inden for samme Slægt ell. Stamme - 187
endogene kaldes i den dynamiske Geologi de Kræfter, der har deres Udgangspunkt fra Jordens Indre - 187
endogent (gr.) (bot.) kaldes et Organ, naar det anlægges inden i Moderorganet - 187
Endolymfe, se Øre. - 187
Endometritis (gr.), egl. Betændelse af Livmoderens Slimhinde - 187
Endoparasit, se Snyltedyr og Snylteplanter. - 187
Endor, By i Manasse, hvor Saul besøgte Dødemanersken - 187
Endorso (ital.), se endossere. - 187
Endoskop (gr.), et rørformet Instrument, beregnet paa at indføres gennem en Kanal - 187
Endosmose (Eksosmose), en nu kun lidet benyttet Betegnelse for Osmose - 187
Endosperm, se Frøhvide. - 187
Endospore (bot.), den hos de fleste sporedannende Bakterier inden for Cellens Beklædning dannede Hvilecelle ell. Spore - 187
Endosporium (bot.), det inderste af de Membranlag, som danner Sporens Cellehinde - 187
Endossatar, Endossent, se endossere. - 187
Endossement, se endossere. - 187
endossere, overdrage en skriftlig Fordring ved en Transport, der skrives paa Bagsiden (in dorso) af Papiret - 187, 188
endotermisk kaldes enhver kemisk Proces, hvorved der finder en Varmeabsorption, en negativ Varmetoning Sted - 188
Endothel , se Epithel. - 188
Endotoksin bruges om giftige Bakterieprodukter - 188
Endotryptase, Gærens proteolytiske æggehvidestof spaltende Enzym - 188
endozoisk, en Parasit, som lever inden i et Dyr (f. Eks. Bændelormen, Flueskimmelen, Kolerabakterien). - 188
Endymion, i de græske Sagn Maanegudindens (Selene's) Elskede, en skøn Yngling og ivrig Jæger - 188
Endækker. (Søv.), et Skib med l fast Dæk, Hoveddækket, fra for til agter uden have Bak, Overbygning, Halvdæk, Hytte etc. - 188, 189
Endækker. Benævnelse for Flyvemaskine med enkelt Bæreflade - 189
Ene (Ener), se Juniperus. - 189
Enebak, Herred, Nedre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - 189
eneberettiget er et Udtryk, Lovgivningen undertiden kræver anbragt paa visse Frembringelser - 189
Enebo, Sigurd, norsk Amatørastronom, (1866- ) - 189
Eneboere, se Anakoreter. - 189
Enebær, Bærkoglerne af Alm. Ene (se Juniperus). - 189
Enebærbrændevin, se Genever. - 189
Enebærodde, Nordkysten af Fyn, paa den vestlige Side af Indløbet til Odense Fjord - 189
Enebærolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Enebær - 189
Enebærtjære, Pyroleum Juniperi, ogsaa kaldet Cadeolie, spansk Cederolie - 189
en écharpe (fr.), paa skraa; Skudretningen danner en spids Vinkel med Frontens ell. Stillingens Retning. - 189
Enehøj Red, Nakskov Fjord, kaldes Ankerpladsen Ø. f. Enehøj, hvor man kan ankre i 5,5 m Vand. - 189
Enemesser ell. Privatmesser kaldes de Messer, som Præsten læser sammen med en Medhjælper ved et Sidealter - 189
Enemærke. I Jordfællesskabets Tid: et Stykke Jord, som var helt uden for Fællesskabet - 189, 190
enentydig, se entydig. - 190
Eneqvist, Eugenia Matilda, sv. Sangerinde, (1833-1898) - 190
Eneret kaldes den Adgang, der forbeholdes bestemte Personer, Selskaber ell. Institutioner til at udøve en Virksomhed - 190
Energetik, Læren om Energien. - 190
Energi (gr.), Kraft, Kraftudfoldelse, Evne til at overvinde Modstand; Handlekraft, Fynd, Eftertryk, energisk, besiddende E. - 190
Energi, Arbejdsevne - 190, 191, 192
energico, musikalsk Foredragsbetegnelse, energisk, med et kraftigt, beslutsomt Udtryk. - 192
Energide, se Celle S. 685. - 192
Energin. Med dette Navn betegnes to ganske forsk. med. Præparater. - 192
energisk, se Energi. - 192
Energumen (gr.), en Besat - 192
enerveret (lat.), afkræftet, svækket, udmarvet. - 192
eneste Skat, se Fysiokrater og Georgeisme. - 192
Eneström, Gustav Hjalmar, sv. Matematiker, Statistiker og Bibliograf, (1852- ) - 192
Eneterne, - 192
1) et Folk i det gamle Paflagonien. - 192
2) = Veneterne. - 192
Enevælde, se Absolutisme; om E.'s Indførelse i Danmark og Norge, se Danmark, S. 709 flg. - 192
en face (fr.), forfra, lige i Ansigtet; betegner i Billedkunsten, at en Skikkelse ses forfra i sin hele Udfoldelse. - 192
en famille (fr.), i Familiekredsen, i snæver, fortrolig Kreds. - 192
Enfantin, Barthélemy Prosper, ofte kaldet le pére E., fr. socialistisk Sværmer og Agitator, (1796-1864) - 192, 193
Enfants de France *c: Frankrigs Børn, tidligere i Frankrig Benævnelsen paa Kongernes i legitimt Ægteskab fødte Børn - 193
Enfants perdus (fr.: »fortabte Børn«), lette, med Arkebuser bevæbnede Tropper, der ved Stormløb gik i Spidsen - 193
Enfants sans souci eller Galants sans souci (de sorgløse Drenge eller Lapse) - 193
Enfant terrible (fr.: skrækkeligt Barn«), et snakkelystent Barn, der bringer sine Omgivelser i Forlegenhed - 193
Enfield, By i det sydlige England, Grevskab Middlesex, 17 km N. f. London Bridge - 193
Enfield. E. Bridge, By i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 44 km NNØ. f. Hartford paa venstre Bred af Connecticut River - 193
Enfilade (af fr. enfiler, trække Perler paa Snor) betegner i Arkitekturen Ordningen af en Række Værelser i een Flugt - 193
Enfilerbatteri, de Belejringsbatterier, der har til Opgave at beskyde Angrebsfronten paa langs - 193
enfilere (fr. enfiler), beskyde langs Længderetningen af en opstillet Styrke, en Forskansning ell. et Skib - 193, 194
enfin (fr.), endelig, kort sagt, nu vel! - 194
enfleurage (fr.), se Parfumer. - 194
Enfodsakse (bot. Monopodium) er en saadan Akse, som, idet den anlægger Sideakser vokser videre i een og samme Retning - 194
en for alle os alle for en, se solidarisk. - 194
Eng, lavt og fugtigt Jordsmon, klædt med en vedvarende og tæt Vegetation - 194, 195
Engadin, den schweiziske Del af Inn-Dalen - 195
Engagement, Løfte, Forpligtelse, Forbindelse; Fægtning; Antagelse i en Tjeneste, Ansættelse - 195
engagere (af fr. engager), forpligte; indvikle (i et Foretagende, i en Fægtning o. s. v.) - 195
En-Gannim, »Havekilde«, Navn paa to israelitiske Byer - 195
Engano (Pulo Pertja), Ø ved Sydvestkysten af Sumatra, hørende til Residentskabet Benkulen - 195
en garçon, leve e. g. *c: som Ungkarl. - 195
en garde (fr.), i Fægtekunsten den Stilling, i hvilken man er beredt baade til Forsvar og Angreb - 195
Engastrimant, se Bugtaler. - 195
Engastrius, en Dobbeltmisdannelse, hvor det ene Foster er skrumpet og indesluttet i det andet Barns Bughule - 195
Engblomme, se Trollius. - 195
Engbrystethed, Engbrystighed eller Trangbrystighed; forsk. Aandedræts-og Girkulationsorganerne hos Hesten - 195, 196
Engdyrkning, de Arbejder, der udføres for at vedligeholde Engenes Frugtbarhed - 196
Enge, Erik Mathiassen, norsk Politiker, (1852- ) - 196
Engedi (hebr.: »Gedekilden«), nu ain djidi, midt paa det Døde Havs Vestkyst - 196, 197
Engekali, se Skjaller. - 197
Engeknap, se Djævelsbid. - 197
Engel, dansk Mandsnavn, opstaaet af Ingjald; nu forældet; haves bl. a. i Stednavne - 197
Engelsholm, Engelstrup. - 197
Engel ell. Esterling, gl holl. Troyvægt - 197
Engel, overmenneskelige Væsener, som staar i et særegent Forhold til Gud, men er hans højeste Magt undergivne - 197
Engel, Ernst, tysk Statistiker, (1821-1896) - 197, 198
Engel, Gustav Eduard, tysk Musikforfatter, (1823-95) - 198
Engel, Karl, tysk Musikforfatter, (1818-1882) - 198
Engel, Karl Ludvig, finsk (tysk) Arkitekt, (1778-1840) - 198
Engelberg, By i Schweiz, Kanton Unterwalden ob dem Wald, ved E.-Aa - 198
Engelberg var efter Huitfeldt bygget af Kong Hans 1510 for at forsvare Indløbet til Nakskov Fjord - 198
Engelbrektsdatter, D., se Dorothea E. - 198
Engelbrechtsz, Cornelius, holl. Maler (1468-1533) - 198, 199
Engelbrekt Engelbrektsson, ( -1436), Sveriges Nationalbefrier - 199
Engelbreth, Wolf Frederik, dansk Præst, (1771-1862) - 199
Engelhard, Wilhelm, tysk Billedhugger og Maler, (1813-1902) - 199
Engelhardt, Bacile d' (Vasili Pawlowitsch), russ. Astronom, (1828-1915) - 199, 200
Engelhardt, Helvig Conrad Christian, dansk Arkæolog, (1825-1881) - 200
Engelhardt's Redningsbaad, se Redningsbaade. - 200
Bngelhart, Thomas von Westen, norsk Embedsmand og Politiker, (1850-1905) - 200
Engelholm, Ängelholm, By i Skaane, Kristianstad Län, 25 km NØ. f. Helsingborg ved Rönneå, 3 km fra dens Udløb i Skeldervik - 200
Engelmann, George, amer. Botaniker, (1810-1884) - 200
Engelmann, Rudolf, tysk Astronom, (1841-1888) - 200
Engelmann, Theodor Wilhelm, tysk Fysiolog, (1843-1909) - 200, 201
Engelmann, Wilhelm, Forlagsboghandel i Leipzig, grundlagt 1811 som Forlags- og Kommissionsboghandel - 201
Engelrod, se Angelik. - 201
Engels, Friedrich, tysk socialistisk Forf., (1820-1895) - 201
Engels, Georg, tysk Skuespiller, (1846-1907) - 201
Engelsborg, Hadrian's Gravmæle (Moles Hadriani) i Rom paa højre Tiber-Bred, paabegyndt 132 e. Kr. - 201, 202
Engelsholm, Hovedgaard i Tørrild Herred, V. f. Vejle - 202
engelsk-biskoppelige Kirke, se anglikansk Kirke. - 202
Engelskblaat anvendes undertiden som Benævnelse for Berlinerblaat og Bjergblaat. - 202
engelsk Broderi sys paa hvidt Linnedstof - 202
Engelskbrunt, d. s. s. Bismarckbrunt. - 202
engelsk Bruspulver, d. s. s. alm. Bruspulver. - 202
engelske Frøkner ell. Damer kaldes Medlemmer af den rom.-kat. kvindelige Orden Institute of Mary, grundlagt 1609 - 202, 203
engelske Komedianter er Fællesbetegnelsen for en Del omrejsende Skuespillertrupper - 203
engelske Kopper, se Acnecontagiosa. - 203
Erigelskgræs, se Armeria. - 203
Bngelskgrønt anvendes som Betegnelse for Kromgrønt, Schweinfurthergrønt og andre grønne Farver. - 203
Engelskgult, Turners Gult, se Bly-0xyklorid. - 203
engelsk Havestil er Navnet paa den Anægsmaade for Haver, ved hvilken det er Opgaven at efterligne Naturen - 203
engelsk Horn (fr. cor anglais, ital. corno inglese) er en større Art af Oboen - 203
engelsk Hæfteplaster, Sericum adhæsivum, Emplastrum adhæslvum anglicum - 203
engelsk Højkirke, se anglikansk Kirke. - 203
engelsk Jord, en Slags Trippelse, der faas fra Wales i brungraa Stykker - 203
engelsk Kirke, se anglikansk Kirke. - 203
engelsk Lakrids - 203, 204
engelsk Læder, et tæt, fast, kipret, hvidbleget ell. ensfarvet Bomuldsstof - 204
Engelskmand (Søv.), et Stik, hvormed en Tovende anbringes i Hagen af en Blok - 204
Engelskmands Banke, l Sm. N. f. Jegens Odde, Læsøs Nordkyst, lille Stengrund med 4 1/2 m Vand. - 204
Engelskridning - 204
Engelskrødt bruges som Benævnelse for en Mængde forsk. rødlige Farver, der som farvende Bestanddel indeholder Ferrioxyd - 204
engelsk Sadel er den i Danmark af Officerer og civile Ryttere alm. anvendte flade Lædersadel - 204
engelsk Salt, Bittersalt, svovlsur Magnesia, Magnium sulfat (Sulfas magnesicus) - 204
engelsk Spinat (eng. Vinterspinat), Se Syre. - 204
engelsk Sporskifte, d. s. s. Krydsningssporskifte, se Sporskifte, - 204
engelsk Sved, en nu ukendt Sygdom fra Middelalderen, der viste sig i England første Gang 1486 - 204, 205
engelsk-sydafrikanske Selskab, se British South Africa Company og Rhodesia. - 205
engelsk Syge, Rachitis, populært ogsaa kaldet »dobbelte Lede«, »Skæver« - 205
engelsk Terne, se Terner. - 205
engelsk-østafrikanske Selskab, Imperial Britisk East Africa Company, stiftedes 1888 - 205
Engelsted, Carl Sophus Marius Neergaard, dansk Læge, (1823-1914) - 205, 206
Engelsted, Malthe Odin, dansk Maler, (1852- ) - 206
Engelstoft, Christian, dansk Forf., (1876- ) - 206
Engelstoft, Christian Thorning, da. Biskop og Historiker, (1805-18891) - 206
Engelstoft, Laurids, dansk Historiker, (1774-1851) - 206, 207
Engelsød, se Polypodium. - 207
Engelsødfamilien (norsk Sisselrodfamilien, Polypodiaceæ), Bregnefamilie - 207
Engelø og Engelvær, se Steigen Herred. - 207
Engene Fabrikker i Hurum ejes af Nitroglycerinkompagniet i Kria - 207
Enger, Gulbrand, Violinbygger, (1822-1886) - 207
Engerdalen, Herred, Nordre Østerdalen Fogderi, Hedemarken Amt - 207
Engerth, Eduard von, østerr. Historiemaler, (1818-1897) - 207
Engerth, Wilhelm von, østerr. Ingeniør, (1814-1884) - 207, 208
Engestofte, Hovedgaard i Musse Herred, SØ. f. Maribo, opr. Ingestofte - 208
Engeström, - 208
1) Jakob von, sv. Embedsmand og Politiker (1735-1802) - 208
2) Johan von, sv. Embedsmand og Politiker, (1743-1807) - 208
3) Lars von, sv. Diplomat og Statsmand, (1751-1826) - 208, 209
Engey, lille Ø ved Indsejlingen til Reykjaviks Red med et Fyrtaarn og en Bondegaard - 209
Engfalk, se Kærhøge. - 209
Enggaard, se Gyldensten. - 209
Enghave, ældre Landbrugsbetegnelse for et lille indhegnet Engareal liggende tæt ved Gaarden - 209
Enghien (flamsk Edingan), By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, S. f. Grammont - 209
Enghien, Louis Antoine Henri de Bourbon-Condé, Hertug af, (1772-1804) - 209
Enghien-les-Bains, fr. Badsted i Dept Seine-et-Oise, 11 km fra Paris - 209
Enghø afviger i Alm. fra Agerhø ved fortrinsvis at bestaa af Græsarter med en mindre Indblanding af Engplanter - 209
Enghøvl er et Redskab, som anvendes til Jævning af Engens Overflade - 209
Engkarse, se Springklap. - 209
Engkultur, se Engdyrkning. - 209
England (hermed et Kort over de britiske Øer), Hovedlandet i det britiske Rige - 209, 210
England. Oversigt over Indholdet. - 210
England. Naturforhold - 210, 211, 212, 213, 214, 215, 216, England, Skotlandog Irland, (blank), 217, 218
England. Befolkningsforhold - 218, 219, 220, 221, 222, 223, 224, 225
England. Statsforfatning og -forvaltning - 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233
England. Finansvæsen - 233, 234
England. Industri - 234, 235, 236, 237
England. Handel og Skibsfart m. m. - 237, 238, 239, 240, 241
England. Landbrug - 241, 242
England. Andre Næringsveje - 242, 243
England. Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen - 243, 244, 245, 246
England. Retsvæsen - 246, 247
England. Hær og Søværn - 247, 248, 249, 250, 251, 252
England. Mønt, Maal og Vægt - 252, 253
England. Sprog - 253, 254, 255, 256, 257, 258, 259
England. Litteratur - 259, 260, 261, 262, 263, 264, 265, 266, 267, 268, 269, 270, 271, 272
England. Kunst - 272, 273, 274, 275, 276, 277
England. Musik - 277, 278, 279
England. Teater - 279, 280
England. Presse - 280, 281, 282, 283
England. Historie - 283, 284, 285, 286, 287, 288, 289, 290, 291, 292, 293, 294, 295, 296, 297, 298, 299, 300, 301, 302, 303, 304, 305, 306, 307, 308, 309, 310, 311, 312, 313, 314, 315, 316, 317, 318, 319, 320
Englebrødre, se Gichtel. - 320
Engleheart, George, engelsk Miniaturmaler, (1752-1829) - 320
Englemageri, omskrivende Betegnelse for den Forbrydelse mod Betaling at skaffe sig Plejebørn, hvis Pleje forsømmes - 320
Engler, H. G. Adolf, tysk Botaniker, (1844- ) - 320
Englesøstre, se Angelikaordenen. - 320
Englewood, By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger faa km N. f. New York paa Højdedraget mellem Hudson og Hackensack River - 320
englisere en Hests Hale er ved Operation at beskadige Halens Bøjemuskler saaledes, at Strækkemusklerne faar Overtaget - 320
English, Thomas Alfred, dansk Ingeniør, (1819-1889) - 320
English-Company-Øer, en Gruppe af 7 Smaaøer N. f. Australien - 320
English-Harbour, se Antigua. - 320
Englærke, se Pibere og Værlinger. - 320
Engouement (fr.), Ophobning, saaledes Ophobning af Tarmindhold ved Brok, hvor Passagen i Tarmen er stoppet - 320
Engpiber, se Pibere. - 320
Engpiplærke, se Pibere. - 320
Engram, betegner noget, som indprentes - 320, 321
en grande tenue (fr.), i festlig PyntJ fuld Gala. - 321
Engraulis, se Sild. - 321
en gros, i det store, efter stor Maalestok - 321
Engsig, se Skjern. - 321
Engsnarre, se Vagtelkonge. - 321
Engström, Albert Laurentius Johannes, sv. Tegner, (1869- ) - 321
Engstrøm, Folke August, sv. Astronom, (1856- ) - 321
Engström, Otto Ingemar, finsk Gynækolog, (1853- ) - 321
Engsö (Ängsö), gammelt Gods paa en Ø af samme Navn i Mälaren, tilhørende Vestmanlands Amt - 321
Enguera, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, 16 km V. f. Jativa, N. f. Sierra de E. - 321
Enguinegatte, se Guinegatte. - 321
Engvanding, kunstig Vandforsyning af Engarealer - 321, 322, 323
Engvandingsgitter - 323
Engyrieh, se Angora 2). - 323
en haie (fr.), i Dobbeltrække overfor hinanden. - 323
enharmonisk, enhver Toneforbindelse, der beror paa, at to Toner i den ligesvævende Temp. slaas sammen til een - 323
Enheder, fysiske, se absolut Maal og elektriske Maaleenheder. - 323
Enhedspatron forener i eet Hylster Skarp, Ladning og Tændmiddel - 323, 324
Enhedstryk vil sige Tryk (Trykaccent, ekspiratorisk Accent), anvendt for at samle det, som begrebsmæssigt hører sammen - 324
Enhjørning, se Sagndyr. - 324
Enhjørning ell. Enhorn (Monoceros), et paa begge Sider af Ækvator mellem den store og lille Hund liggende Stjernebillede - 324
Enhovede, se Heste. - 324
Enhuber, Karl, tysk Genremaler, (1811-1867) - 324
Enhydra (Havodder), se Odder, - 324
Enhydros kaldes hule og delvis vandfyldte Kalcedoner - 324
Enif, Stjernen *epsilon* i Pegasus. - 324
Eni Gel, se Ingul. - 324
Enighedsformlen, se Konkordieformlen. - 324
Enipeus (nu Tschanarli), Flod i Thessalien, udspringer paa Othrys - 324
Enjambement, i den fr. Metrik Udtryk for den »Overskridning« fra den ene Verslinie til den følgende - 324
enkadrere (af fr. encadrer), indramme - 324
Enkantis, Svulst af Taarekarunkelen, optræder som Regel sammen med Konjunktivallidelser af betændelsesagtig Natur. - 324
enkaustere (gr.), gennemtrænge noget med Voks, Fedt e. l. - 324
Enkaustik (af gr., Indbrænden), i Oldtiden Betegnelse for den Kunst at overtrække Skrivetavler med smeltet Voks - 324, 325
Enke er efter dansk Ret fuldmyndig uden Hensyn til Alder, medmindre der af Øvrigheden er beskikket hende en Lavværge - 325
Enkedronning. En afdød regerende Konges, af ret og lovligt Ægteskab efterladte Hustru - 325
Enkeforsørgelse, se Pension. - 325
Enkekasser er i Danmark oprettede saavel ved Statens som ved privat Initiativ - 325, 326
Enkelados, en af Giganterne. - 326
Enkeloven ell. Enkebørnsloven kaldes dansk L. om Understøttelse til Børn af Enker - 326
enkelt (bot.) kaldes et Blad, som ikke er sammensat - 327
Enkelt Bekkasin, se Bekkasiner. - 327
enkeltbænket (Søv.) kaldes et Fartøj, paa hvis Tofter (Bænke), der kun er Plads til, at 1 Mand kan ro, - 327
Enkeltdommer kaldes den Dommer, der dømmer alene - 327
Enkeltfrugt (bot.) kaldes den af een Frugtknude i een Blomst dannede Frugt - 327
Enkeltkraft er den alm. Betegnelse for en Kraft (Belastning) af endelig Størrelse, der angriber i et enkelt Punkt - 327
Enkeltstat. Derved forstaas de enkelte Ledstater, hvoraf en Forbundsstat bestaar - 327
Enkelttal ell. Ental er den danske Benævnelse paa Singularis - 327, 328
Enkeltledning, se Telegraf- og Telefonledninger. - 328
enkeltvirkende. En Maskine, hvori et Stempel udretter Arbejde under den ene af de to Bevægelsesretninger - 328
Enkemand - 328
Enkepension, se Pension. - 328
Enkesæder fandtes tidligere i Danmark ved et stort Antal Præstekald paa Landet - 328
Enkhuizen, By i Kongeriget Holland, Prov. Nordholland, ligger tæt ved Nordhollands Østspids ved Zuider-Søen - 328
Enkimbladede (Monocdtyledones), Klasse af Dækfrøede, hvis Kimplanter i Modsætning til Tokimbladedes kun har 1 Kimblad - 328, 329
Enklang (unisono), den rene Prim, den fuldkomne Overensstemmelse mellem to Toner af samme Højde (se Interval) - 329
Enklave er en Del af en Stat, der ligger skilt fra Hovedstaten og indesluttet af en anden Stat - 329
enklitisk (gr.), i Grammatikken: en Sprogdel, der slutter sig saa nøje til et foregaaende Ord, at det i Accentuation - 329
Enkomion (gr. »Optog«), egl. Sang, som synges ved et Optog, hvormed Sejrherren i en offentlig Væddekamp ledsages - 329
Enkondrom (Enchondroma), se Brusksvulst. - 329
Enkratitter (gr., de Afholdende), en gnostisk Retning i Oldkirken (se Gnosis) - 329, 330
Enkyklion, en kejserlig Troslov, udstedt Aar 476 - 330
enkønnet (bot.) ell. særkønnet kaldes en Blomst, som (evt. foruden Blostret) kun bestaar af een Slags Forplantningsblade - 330
Enköping. By i Mellemsverige, Upland, Upsala Len, ved E.-Aa, 4 km fra dens Udløb i Mälaren - 330
Enlevagetryk, se Farveri. - 330
en masse, i Massevis. - 330
en miniature, se Miniatur. - 330
Enna, se Henna. - 330
Enna, August, dansk Komponist, (1860- ) - 330
Enneadekaeteris (gr.) kaldes den af Meton indførte Cyclus paa 19 Aar (se Kalender). - 330
Enneberg, Tværdal i Dolomit-Alperne, Tyrol, udmunder mod N. i Pustertal - 330
Enneper eller Emper-Strasse. Dal i den preuss. Prov. Westfalen, gennemstrømmes af Ennepe, et Tilløb til Ruhr - 330
Ennes, Antonio, portug. dramatisk Digter, (1848-1901) - 330, 331
Ennetbühl, Landsby i det schweiziske Kanton Skt Gallen, ligger i den romantiske Lutern-Dal - 331
Ennis, By i det vestlige Irland, Grevskab Clare, ved den sejlbare Fergus, over hvilken der her fører 4 Broer - 331
Enniscorthie, By i det sydøstlige Irland, Grevskab Wexford, ligger paa en stejl Klippe ved den sejlbare Slaney - 331
Enniskillen, By i det nordlige Irland, Hovedstad i Grevskabet Fermanagh - 331
Ennius, Quintus, rom. Digter, (239-169 f. Kr.) - 331, 332
Enns, By i Østerrig, Prov. Øvre-Østerrig, ligger paa venstre Bred af Floden E. - 332
Enns, Biflod i højre Bred til Donau, udspringer i Salzburg paa Radstätter Tauern - 332
Enoch, d. s. s. Henok. - 332
Enodium, se Blaatop. - 332
Enofthalmos (gr.) kaldes en Tilbagesynken af Øjet i Øjehulen - 332
Enomoti (gr., Edsforbund«), den mindste taktiske Enhed i den spartanske Hær - 332
Enomoto Takeaki, ogsaa kaldet E. Buyo, jap. Admiral og Statsmand, (1836-1908) - 332
Enon, iflg. Joh. 3, 23 det Sted, hvor Johannes Døberen døbte, nær Salem, hvor der var meget Vand - 332
Enorkisme, d. s. s. Kryptorkisme. - 332
enorm (lat.), overskridende Maalet, Reglen (norma), uhyre, umaadelig stor; Enormitet, Overmægtighed, uhyre Størrelse. - 332
Enos, Søn af Set, Adams Søn - 332
Enos, By i Tyrkiet, ligger ved Archipelagus tæt Ø. f. Maritzas Munding - 332
Enosichthon (gr.), »Jordryster«, Tilnavn til Poseidon. - 332
Enostose (gr.). Bensvulst, der udvikler sig i en Knogle i Retning ind mod Marvkanalen - 332
Enotrio Romano, se Carducci. - 332
en passant, i Forbigaaende, løselig, lejlighedsvis. - 332
en petite tenue (fr.), i Hverdagsdragt. - 332
en profil, fra Siden, i Billedkunsten: Ansigtet, ogsaa den hele Figur, er fremstillet saaledes, at det ses fra Siden. - 332
Enquête, fr., af lat. enquisitio, ordret overs. Undersøgelse - 332
Enquête de pavillon, det Forhold, at et Krigsskib standser et Handelsskib for at undersøge dets Nationalitet - 332, 333
enragere (af fr. enrager), bringe ell. komme i Raseri, enrageret, rasende; lidenskabelig indtaget i noget. - 333
enrhumeret (af fr. enrhumé), angreben af Snue, forkølet. - 333
Enriques, Federigo, ital. Matemiatiker, (1871- ) - 333
Enríquez Gomez, Antonio, sp. Forf., (1602-1662?) - 333
Enschede, By i Holland, Prov. Overyssel, ligger 24 km SØ. f. Almelo i Nærheden af den preuss. Grænse - 333
Enschede, hollandsk Bogtrykkerfamilie i Haarlem. - 333
Ensemble, et af flere Dele dannet Hele - 333
En-Semes (egl. En-Shemesh, »Solkilde«), Sted paa Grænsen mellem Juda og Benjamin, søges lidt Ø. f. Jerusalem - 333
Ensian, se Gentiana. - 334
Ensianfamilien (Bitterbladfamilien,Gentianaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Snokronedes Orden - 334
Ensianrod, se Gentianrod. - 334
ensidig Skylderklæring er efter nyere da. retsv. Sprogbrug en Skylderklæring, der ikke er et Løfte - 334
ensidigt Skyldforhold (ell. Obligationsforhold) - 334
Ensilage, se Presfoder. - 334
Ensival, By i Kongeriget Belgien, Prov. Liége, ligger 3 km SV. f. Verviers ved venstre Bred af Vesdre - 334
Enskinnebaner kaldes alle de Jernbaner, hvor Køretøjerne bæres af een Skinne, oftest i Køretøjernes Midterplan - 334, 335, 336, 337, 338
ensløbende (bot.) ell. homodrom kaldes i Morfologien saadanne Bladskruer (se B l a d), som løber i samme Retning - 338
Ensomheden, øde Ø i den vestlige Del af det sibiriske Ishav - 338
Ensor, James, belgisk Maler og Raderer (Faderen Englænder), (1860- ) - 338
Enspænder ell. Enspænding, i det ældre danske Sprog: beredne Tjenere, der særlig benyttedes som Ordonnanser ell. Kurerer - 338
Ensrettere, ell. Ventilceller, Ledere, der lader den elektriske Strøm passere i en bestemt Retning - 338, 339
Enstatit, se Pyroxengruppen. - 339
Enstavelsessprog. Det bedst kendte Eks. paa et saadant er Kinesisk (se Kina, »Sprog«) - 339
Enstemmighed, se Afstemning. - 339
enstreget (ell. enstreget). Tonerne i den Oktav, der indeholder det a, der fremkommer ved 435 Svingninger i Sek. - 339
en suite, uafbrudt, ud i eet, i Rad. - 339
ensymmetrisk (bot) eller monosymmetrisk: en Blomst, som kun ved een Plan kan deles i 2 symmetriske Halvdele - 339
Entab, se Aintab. - 339
Entablement, kaldes den Bygningsdel, som udgør Kransningen over Søjlerne; dens Led er Arkitraven, Frisen og Gesimsen - 339
Entada, se Pusætha. - 339
Entail (beslægtet med det franske tailler, beskære) er i eng. Ret Betegnelsen for at begrænse Arveretten - 339
Ental, se Enkelttal. - 339
Entasis (gr.), Spændthed ell. Anspændelse, i Arkitekturen: det doriske Søjleskafts ejendommelige »Midtsvulmen« - 339, 340
Entebbe, By paa Nordkysten af Victoria Njansa, 38 km SV. f. de Indfødtes Hovedstad i Uganda Mengo (Kampala) - 340
Enteleki (gr.) betyder Virksomhed, Virken i Udfoldelse - 340
Entente (fr.) , Forstaaelse; Indsigt, Udtydning. Heraf under Verdenskrigen Benævnelsen »Ententen«, »Ententemagterne« - 340
entente-cordiale (fr.) bruges i det diplomatiske Sprog til Betegnelse af et Forhold mellem 2 ell. fl. Stater, at de - 340
Enteralgi (gr.), Tarmsmerte. - 340
Enteritis (gr.), Tarmbetændelse, se Tarmkatarr. - 340
Enteritis, bacillus (Gärtner) hører til den Gruppe af patogene Bacilier, der betegnes som Paratyfusgruppen - 340
Enterocele (gr.), Tarmbrok, se Brok. - 340
Enterocentesis (gr.), Punktur af en Tarm, hovedsagelig udført for at udtømme Luft. - 340
Enterocolitis, Tarmbetændelse, der baade angriber Tynd- og Tyktarm samtidig; se Tarmbetændelse - 340
Enterodyni (gr.), Tarmsmerte, se Kolik. - 340
Enterokatarr (gr.), se Tarmkatarr. - 340
Enteroklyse (gr.), Indhældning af en større Mængde Vædske gennem Endetarmen - 340
Enterolit, Koprolit (gr.), Tarmsten - 340
Enterolobium Mart., Slægt af Mimose-familien, Træer med dobbelt fjerdelte Blade og hovedformede Blomsterstande - 340, 341
Enteromorpha, se Alger S. 493. - 341
Enteroptose, se Optose. - 341
Enteroragi (gr.), Blødning fra Tarmen, forekommer ved Saar- og Svulstdannelser i Tarmen - 341
Enteroskop (gr.), Belysningsapparat til Undersøgelse og Belysning af Tarmens Indre ved elektrisk Lys. - 341
Enterostenose (gr.), Tarmforsnævring. - 341
Enterostomi, se Enterotomi. - 341
Enterotom (gr.), et af Dupuytren opfundet Instrument bestaaende af 2 Brancher, der ved en Skrue kan klemmes sammen - 341
Enterotomi (gr.), Operation, hvorved man aabner Tyndtarmen - 341
Enterotyfus (gr.), se Tyfus. - 341
Enthelmintha, se Indvoldsorme. - 341
enthymematisk Slutning er hos Aristoteles en rent retorisk Figur, - 341
Entlebuch, Dal i Schweiz, Kanton Luzern, mellem Unterwalden og Bern - 341
entledige, d. s. s. afskedige. - 341
Entoconcha mirabilis er en ormdannet, snyltende Snegl, som lever i visse Søpølsers (Synapta) Krophule - 341
Entoderm ell. indre Kimblad kaldes i Embryologien det indre Cellelag af den tolagede - 341
Embryonalform, Gastrulaen - 341
Entoilage, (fr.), Bobinet, vævet i oftest mønstrede Strimler. - 341
Entomislagene, d. s. s. Gypridinlagene. - 341
entomofil (bot.) kaldes en saadan Blomst, som bestøves ved Hjælp af Insekter (se Bestøvning). - 341
Entomolitus, en Slægt af Trilobitter. - 341
Entomologi (gr.), d. s. s. Læren om Insekter. - 341
Entomophthora, se Entomophthoraceæ. - 341
Entomophthoraceæ, en lille, nærmest til Koblingssvampene hørende Fam., snylter i forsk. Insekter - 341, 342
Entomostraca. d. s. s. Smaakrebs. - 342
Entoparasit, se Snyltedyr. - 342
entoptiske Fænomener. Under visse Forhold er man i Stand til frit foran sig at se Genstande, som ligger i ens Øje - 342
entotisk (gr.), saadanne Lyde, som opstaar inde i Øret ell. i dets allernærmeste Omgivelser inde i Hovedet (Øresusen o. l.). - 342
Entoutcas (fr.: »i hvert Tilfælde«), en større Parasol, der tillige kan bruges som Paraply. - 342
Entozoa, se Snyltedyr. - 342
Entrada (ital., fr. Entrée), ældre Betegnelse paa et mindre Dansedivertissement for en enkelt ell. ganske faa Personer. - 342
entre (Søv.) - 342
1) angribe sin Modstander ved Entring (s. d.). - 342
2) løbe til Vejrs i en Sejlskibsrejsning ad Vanterne. - 342
Entré (af fr. entrée), Indgang, Adgang, Forstue; i Musikken: Indledning, Forspil - 342
Entr'acte, Mellemakt, Opholdet mellem to Akter af et dram. Arbejde - 342
Entrebil (Søv.), et Vaaben, der i Sejlskibsperioden brugtes under Entring af et Skib - 342
Entrecasteaux-Øerne, se D'Entrecasteaux. - 342
Entrechat, i Dansekunsten: Korsspring, et kunstigt Luftspring, under hvilket den Dansende batterer - 342
entre deux (fr.), mellem to; midt i; Mellemstykke, Skillerum. - 342
Entre-deux-mers, Landskab i det sydvestlige Frankrig i Dept Gironde; Landtungemellem de to Floder Garonne og Dordogne - 342
Entre Douro e Minho, se Minho. - 342
Entredræg , se Dræg. - 342
entrefilet (fr.), »indskudt«, kortere Artikel i den redaktionelle Del af et Blad og lignende. - 342
Entregaster (Søv.), den bevæbnede Styrke, der i Sejlkrigsskibene blev holdt i Reserve til Entringsforsøg - 342
Entrehage (Søv.), svære Baadshager, hvormed man ved Entring søgte at holde Modstanderen fast ved Siden af sit eget Skib - 342
Entrelacs (fr.), Ornamenter, som helt ell. delvis dannes af krydsende, flettede ell. tangerende Baand (lacs, Strikke) - 342, 343
Entremes (sp.), Benævnelse paa et lille Enaktsskuespil - 343
Entremets, lette Mellemretter, der serveres mellem Middagens tungere Retter - 343
Entremont. Val d'E., Højdal i Schweiz, Kanton Wallis - 343
Entrenet (Søv.), et Net af Jern- ell. Staaltraad, som paa et Skib vertikalt straktes ud langs Lønningen - 343
entre nous (fr.), »mellem os« *c: sagt i Fortrolighed. - 343
Entrepas (fr.), se Svømmetrav. - 343
Entrepik (Søv.), ogsaa kaldet Haandpik, en 2-3 m lang, jernbeslaaet Stang, forsynet med en lang Jernspids - 343
Entrepôt (fr.) er i alm. Betydning et Oplagssted, Oplag af Varer - 343, 344
Entrepôtforretning, Forretning, som har Oplag af fremmede Varer i et Entrepot (Frihavn, Fridok, Frilager ell. Transitoplag) - 344
entreprenant (fr.), driftig, foretagsom, vindskibelig, dristig til ny Foretagender. - 344
Entreprenør af fr. entrepreneur, en Mand, som overtager ell. forestaar et Arbejde - 344
Entreprise, Overtagelse af et Arbejde - 344
entrere (af fr. entrer), indlade sig paa, paatage sig, gaa ind paa. - 344
Entré-Retter kaldes de Retter, saavel varme som kolde, der ved en større Middag serveres nærmest før Stegen. - 344
Entre-Rios (»Mellem Floderne«), Stat i Argentina mellem Paranas og Uruguays nedre Løb - 344
Entreroches, en snæver Dal i Schweiz, Kanton Vaud med en Kanalforbindelse mellem Genéve-Søen og Neuchâtel-Søen - 344
Entres, Joseph, tysk Billedhugger, (1804-1870) - 344
Entresol (ital. mezzanina) kaldes en Etage i et Hus, som er lavere end de andre - 344
Entretaille (fr.), Mellemsnit; i Kobberstikkerkunsten de finere Streger mellem Hovedstregerne. - 344
Entring (Søv.), en Angrebsmaade, der hyppig anvendtes i ældre Tiders Søkampe - 344
Entropi (gr.), spiller en Rolle i den mat. Behandling af Varmelæren - 344, 345
Entropien, Indaddrejning af Øjenlaaget - 345
Entry (eng.), Sportsudtryk for Indskud ved Væddeløb. - 345
Entusiasme betyder opr. en gudsbenaadet Tilstand, men er nu gaaet over til at være omtr. ensbetydende med Begejstring - 345
entydig - 345
Enukleation, omtr. synonymt med Ekstirpation; navnlig, hvor det fjernede er rund, glat og løst forbundet med Omgivelserne - 345
Enuma elis (assyrisk: »dengang da oventil«), de første to Ord i Skriftstykke, nedskrevet med Kileskrift paa Lertavler - 345, 346
Enumeration (lat.), Optælling, Opregning. Det tilsvarende Verbum er enumerere. - 346
Enuresis (gr.), uvilkaarlig Afgang af Urinen - 346
Envallsson, Karl Vilhelm, sv. dram. Forf., (1756-1806) - 346
Enveloppe (mat), se Indhyllingskurver og Indhyllingsflader. - 346
Enveloppe er et Udenværk i den bastionære Befæstning - 346
Enveri, Auhad-ed-din Ali, en af Persiens største Kunstdigtere, ( -c.1190) - 346, 347
Enver Pasha, tyrk. Officer og Politiker, (1882?- ) - 347
en vogue (fr.), i Vælten, moderne. - 347
Envoyé, se befuldmægtiget Minister. - 347
Enyalios, gr. Krigsgud, opr. en selvstændig Guddom, der dyrkedes sammen med Gudinden Enyo - 347
Enyo, Krigsgudinde, der fra ældgammel Tid har været dyrket fl. St. i Grækenland - 347
Enz, Flod i Kongeriget Württemberg, venstre Biflod til Neckar, har sine Kilder paa Østskraaningen af Schwarzwald - 347
Enza, Flod i Norditalien, Biflod til Po, bar sine Kilder paa Nordøstskraaningen af Apenninerne VSV. f. Modena - 347
Enzersdorf, Gross-E., By i Nedre-Østrig, ligger paa Marchfeld, 10 km Ø. f. Wien - 347
Enzio, ital. Diminutiv for Henrik, illegitim Søn af Kejser Frederik II af Hohenstaufen. (c.1220-1272) - 347, 348
Enzooti (gr.) er et Udtryk, som i Veterinærmedicinen bruges paa samme Maade som Ordet Endemi i Menneskelægevidenskaben - 348
Enzymer (tidligere benævnt Fermenter, uorganiserede Fermenter) - 348
Enø danner Kysten af Sjælland SØ. f. Karrebæksminde - 348
e. o. *c: ex officio (lat.), ifølge Embedspligt, i Embeds Medfør; ogsaa = ekstraordinær. - 349
Eocæn, den næstældste af Tertiærformationens Etager. Se Tertiærformation. - 349
eodem (lat.), underforstaaet die, paa samme Dag. - 349
Eofytonsandsten, særlig i Vestergotland forekommende Sandsten, der danner det ældste Led af den kambriske Sandsten - 349
Eogen, Betegnelse for de tre ældste Etager af Tertiærformationen (s. d.). - 349
Eohippus, uddøde hesteagtige Dyr, kendte fra Wasatch-Lagene i Wyoming og Ny Meksiko. Se Heste. - 349
eo ipso (lat.), netop derved, med det samme. - 349
Éon (Eudes de l'Estoile), religiøs Bedrager i Bretagne, paastod, at han var Guds Søn, Levendes og Dødes Dommer ( -e.1148) - 349
Éon, Charles Geneviève Louis Auguste André Timothée de Beaumont, Chevalier d', fr. Diplomat og Eventyrer, (1728-1810) - 349
Eophyton, se Eofytonsandsten. - 349
Eordaia, oldgræsk Navn paa et Landskab i Makedonien, der omfattede Strækningerne V. f. - 349
Emathien - 349
Eos (gr.), »Morgenrøden«, hos Grækerne personificeret som Gudinde - 349, 350
Eosander, Johann Friedrich, Friherre von Göthe, sv.-tysk Militær og Arkitekt, ( -1729) - 350
Eosforit, et Mineral fra Branchville i Connecticut, er nær beslægtet med Childrenit - 350
Eosit, et Mineral, som bestaar af molybdænsurt og vanadinsurt Bly - 350
Eosot er Kreosot, der er omdannet til Valerianesyreæter - 351
Eozill, Tetrabromfluorescein, C20H8Br4O5 - 351
eozoiske Gruppe, en Betegnelse, som tidligere anvendtes for den arkæiske Gruppe - 351
Eozoon, en først i den laurentiske Gnejsformation i Kanada fundet Dannelse - 351
e. p., Forkortelse af lat. ex protocollo, af Protokollen - og fr. en Personne, personlig, i egen Person (paa Visitkort). - 351
Epacridaceæ, Fam. af tokimbladede og helkronede Planter af Tohornedes Orden, Buske ell. undertiden smaa Træer - 351
Epacris Gav., Slægt af Epacridaceer, stedsegrønne Buske - 351
Epafos efter græske Sagn Søn af Zeus og Io - 351
Epafras, en til Kristendommen omvendt Hedning fra Kolossæ - 351
Epafroditos, et Medlem af Menigheden i Filippi - 352
Epagomener (gr.: »de tilføjede«), de 5 Dage tilføjede i Slutn. af det ægypt. Aar, for at faa dets Længde lig Solaarets - 352
Epakter (gr.: »de tilføjede«) er det Antal Dage, som paa Aarets Nytaarsdag er forløbet siden den sidste Nymaane - 352
Epaktos, se Lepanto. - 352
Epameinondas (Epaminondas), thebansk Feltherre og Statsmand, (c.420-362 f. Kr.) - 352
Epanalepsis (gr.), Genoptagelse, en Talefigur, der bestaar i Gentagelsen af eet ell. fl. Ord - 352
Epanastrofe, den Talefigur, at lade et Sætningsled begynde med samme Ord, hvormed det foregaaende ender. - 352
Epanodos (gr.: Tilbagevenden, lat. regréssio) Talefigur, bestaaende i Gentagelsen af de samme Ord paa en anden Maade. - 352
Eparch (gr.), Befalingsmand, især Statholder i en Prov. - 352
Epaulement (fr.) kan være Betegnelse for en Standplads for lettere Artilleri - 352
Bpaulet (af fr. épaulette)opr. Beskyttelsesmiddel for Skuldrene, nu Prydelse og Distinktion for Officerer - 352, 353
épave (fr.), herreløst Gods; droit d'é., Retten til at konfiskere saadant Gods, særlig Vrag, opdrevet paa Forstranden. - 353
Épée, Charles Michel de l', Grundlæggeren af Døvstummeundervisningen i Frankrig, (1712-1789) - 353
Epeios, græsk Sagnheros, Søn af Panopeus, berømt som Skaber af den kolossale Træhest, der hidførte Troja's Fald - 353
Bpeira, se Hjulspindere. - 353
Epeiros (gr.), egentlig Fastland (lat. Epirus), gr. Betegnelse i ældre Tider for den vestlige Del af Hellas - 353, 354
Ependyma (gr.), den Hinde, som beklæder Indsiden af Hjerneventriklerne. - 354
Ependymitis (gr.). Betændelse af Ependymet. - 354
Epenthese (gr., »Tilindsætning«) vil sige en Vokals Indtrængen fra en flg. svag Stavelse til en foregaaende stærk - 354
Eperjes (Eperies), Hovedstad i det ung. Komitat Sáros, ligger i den mellemste Del af Karpaterne ved Floden Tarcza - 354
Epernay, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne, paa venstre Bred af Marne, 32 km VNV. f. Châlons - 354
Epernon, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loire, ved Sammenløbet af Eures Bifloder Drouette og Guesle - 354, 355
Éperon (fr.) er en ældre Benævnelse for et lille, fremspringende Udenværk i den permanente ældre Befæstning. - 355
Eph (Ord, der savnes herunder, maa søges under Ef...). - 355
Ephebe Fr., Liken-Slægt af Ephebaceæ, smaa Laver - 355
Ephedra, se Ephedraceæ. - 355
Ephedraceæ, Fam. af Klassen Gnetinæ (med en enkelt Slægt Ephedra L.), rigt forgrenede Buske ell. Halvbuske - 355
Ephelides, se Fregner. - 355
ephemera, se efemer Feber. - 355
Éphémérides du Citoyen, fransk Tidsskrift, grundlagt af Abbed Baudeau 1765 - 355
Ephetneridæ, se Døgnfluer. - 355
Ephialtes, se Ichneumonidæ. - 355
Ephippium, se Dafnier. - 355
Epi- ell. Ef- (i Sammensætninger, hvis andet Led begyndte med en aspireret Vokal), gr. Forstavelse (egl. Præposition) - 355
Epiblast (bot.) kaldes paa Græssernes Kim et lille, skællignende Organ - 355
Epiblem (bot.) kaldes i Planteanatomien Rodens Hud - 355
Epiboulangerit, et metallisk, af Bly, Antimon og Svovl (3PbS.Sb2S5) bestaaende Mineral - 355
Epicarin, en Oxynaphtyl-Toluylsyre-Forbindelse, er et stærkt virkende Antiseptikum - 355
Epicentrum, se Jordskælv. - 355
Epicharmos, gr. Dramatiker, Stifteren af den dorisk-sikeliske Komedie, (c.550-460 f. Kr.) - 355
Epicherem (gr.) betegner i Logikken en sammentrukken Slutningskæde - 355
Epichloë Tul., Svampeslægt af Hypocreaceernes Fam. E. typhina Tul. (Skedesvamp) snylter paa forsk. Græsser - 355, 356
Epicoenum (Plur. Epicoena; af gr., fælles) er i Grammatikken Benævnelse paa Ord, der bruges baade om Handyret og om Hundyret - 356
Epicykel (gr.), en Cirkel, hvis Centrum bevæger sig i Omkredsen af en anden Cirkel. Se i øvrigt Verdenssystemer. - 356
Epicykloide (gr.) Kurve, der beskrives af et fast Punkt på en Cirkel, naar Cirklen ruller paa Ydersiden af en fast Cirkel - 356
Epicykloidehjul, se Tandhjul. - 356
Epicystotomi (gr.), d. s. s. sectio alta, »det høje Snit«, den Operation, hvorved man aabner Blæren oven over Isbenet - 356
Epidauros, oldgræsk By paa den peloponnesiske Halvø, i Landskabet Argolis - 356, Epidauros, (blank), 357, 358
Epidauros Limera, oldgræsk By paa Østsiden af Lakonien nær det nuv. Monemvasia. - 358
Epideixis, egl. Fremvisning, dernæst om et Foredrag, hvori man stiller sin Lærdom ell. Veltalenhed til Skue - 358
Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot - 358, 359, 360, 361, 362, 363, 364
Epidemiologi (græsk), Læren om Epidemierne. - 364
epidemisk, se Epidemi. - 364
Epidendrum L., Slægt af Gøgeurtfam., der tæller over 400 Arter af meget forsk. Ydre - 364
Epidermidoser (gr.), Hudanomalier, udgaaende fra Epidermis. - 364
Epidermis, d. s. s. Overhud, se Hud. - 364
Epidiaskop er et af Zeiss fremst. Instrument til Projektion af Billeder - 364
Epididymit, Mineral, se Eudidymit. - 364
Epididymitis (gr.), Betændelse af Bitestiklen (Epididymis) - 364
Epidosit kaldes Bjergarter, som væsentlig bestaar af Epidot - 364
Epidot (Achimatit, Akantikon, Arendalit, Delfinit, Thallit, Pistazit), et meget udbredt Mineral - 364, 365
Epifaneia, oldgræsk Navn paa fl. Steder i Asien - 365
Epifanes (gr. lysende), Tilnavn for fl. Konger i de Riger, der opstod efter Alexander den Store's Død - 365
Epifanifest, (Christi) Aabenbarelsesfest, fejres 6. Jan., Helligtrekongersdag - 365
Epifaninreaktion, Metode i Immunitetsforskningen til Paavisning af et Antigen resp. Antistof - 365
Epifanios, Biskop i Constantia (det gamle Salamis) paa Cypern, ( -403) - 365, 366
Epifanius, (439-495) Biskop i Pavia - 366
Epifyl (bot.) er en Plante, som er epifytisk paa Blade - 366
Epifyse, se Ben. - 366
Epifyseløsning. - 366
1) Ved Læsioner hos yngre Individer - 366
2) Ved Betændelser i de lange Rørknogler - 366
epifysis cerebri, se corpus pineale. - 366
epifytisk, epifyt (bot.) i Biologien: en Plante, som vokser paa en anden uden af samme at drage sin Næring - 366
Epifytter (gr.), i Medicinen Svampe, som frembringer Hudsygdomme ved at vokse paa Overhuden. - 366
Epifænomen, Bifænomen - 366
Epigami (gr.), Overenskomst, hvorefter Medlemmer af den ene Stat kunde indgaa Ægteskaber med Medlemmer af den anden - 366
Epigastrium (gr.), se Bug. - 366
Epigenese (gr.), se Udviklingslæren. - 366
Epigeflit, et staalgraat, metallisk Mineral af rombisk Krystalform - 366
Epiglottis, d. s. s. Strubelaaget, se Strube. - 366
Epignathus (gr.), en Form af Dobbeltmisfoster, hvor der fra det veludviklede Fosters Overkæbe udgaar et mangelfuldt Foster - 366
Epigoner (gr.), »efterfødte«, kaldtes 7, den gr. Sagntid tilhørende Helte - 366
Epigonos, Pseudonym for K. A. Gjellerup. - 366
Epigrafik (gr.), Lære eller Videnskab om Indskrifter - 366, 367, 368, 369, 370
Epigrafiker, d. e. Kender af Epigrafer, Indskrifter, se Epigrafik. - 370
Epigram (gr.) var hos Grækerne opr. en Indskrift paa en Offergave, et Gravmæle o. l. - 370
epigyn (bot.), d. s. s. oversædig. - 370
Epigæa L., Slægt af Lyngfam., nedliggende Buske - 370
epigæisk (bot.) betyder overjordisk og anvendes i Botanikken om saadanne Kimblade, der ved Spiringen kommer op over Jorden - 370
Epikanthus (Epiblefaron) (gr.), en Misdannelse: en seglformet Hudfold fra øverste Øjenlaag skraat ned over nedre Øjenlaag - 370
Epikaste, d. s. s. Iokaste (s. d.). - 370
Epiklese (gr., d. e. Paakaldelse) betegner i den liturgiske Sprogbrug en Bøn ved Udførelsen af Sakramenterne - 370
Epiklorit, en Art Klorit. - 370
Epikotyl (bot.) kaldes det Stykke af Stængelen, som befinder sig mellem Kimbladene og det nederste Løvblad - 370, 371
Epikrise (gr.), Efter-Betragtning, i Lægevidenskaben: Betragtninger og Følgeslutninger i Tilknytning til en Sygehistorie. - 371
Epiktetos, gr. Filosof fra 1. og 2. Aarh. e. Kr. - 371
Epikuros, gr. Filosof (341-270 f. Kr.) - 371, 372
Epikuræer betyder egentlig en, der tilhører Epikur's Skole - 372
Epilation, se Haarudrykning. - 372
Epilemma (gr.), en Indvending, som en Taler gør imod sig selv for straks at gendrive den. - 372
Epilepsi, Ligfald ell. »den faldende Syge« - 372, 373, 374
Epilepsi (jur.) har i svensk Ret siden 1757 været Ægteskabshindring - 374
epilere (lat.), at fjerne Haarene ved Udtrækning. - 374
Epilobium, se Dueurt. - 374
pilog (gr.), Efter- ell. Slutningstale, forekommer, ligesom Prolog, særlig ved Skuespil - 374
Epimachi (gr.), defensivt Forbund. - 374
Epimedium L., Slægt af Berberisfam., fleraarige Urter - 374
Epimeleter, i Athen Kommissærer, der ved given Lejlighed valgtes til at have Opsyn med særlige Foranstaltninger - 374
Epimenides, kretisk Præst og Digter (c.600 f. Kr.) - 374
Epimetheus, »Bagklog«, gr. Sagnskikkelse, Søn af Iapetos - 374
Epimythion (gr.), den Lære, der uddrages af en Fabel (»Moralen«). - 374
Épinac, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Arroux's Biflod Drée - 374
Épinal, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept les Vosges, ligger ved Foden af Vogeserne - 374, 375
Epinasti (bot.), Egenskab ved en vandret udgaaende Gren, at Marven ligger ekscentrisk (paa Tværsnittet) - 375
Épinay, Louise Florence Pétronille Tardieu d'Esclavelles, Markise d', (1726-1783) - 375
Épinay, Prosper, Comte d', fr. Billedhugger, (1836- ) - 375
Epinefrin, d. s. s. Adrenalin. - 375
épinette, se Klaver. - 375
Epinglé, se Rips. - 375
Epinikia (gr.), Sejrspris, Sejrsfest, Sejrssang - 375
Epinikios Hymnes (Sejrshymnen) kaldes i den gr. Kirke Lovsangen: »Hellig! Hellig! - 375
Hellig! er den Herre Zebaoth!« - 375
Epione dyrkedes som Lægeguden Asklepios' Hustru i Kos, Epidauros o. fl. St. - 375
Epipactis, se Hullæbe. - 375
epipetal (bot.) i Morfologien: det Organ, som i Blomsten er stillet lige for et Kronblad (petalum) - 375
Epiphora (gr.) eller Epistrofe, en retorisk Gentagelse af eet ell. fl. Ord i Slutn. af fl. Sætninger ell. Sætningsled - 375
Epiphyllum Haworth et Pfeiffer, Slægt af Kaktusfam. - 375, 376
Epiplocele (gr.), et Brok, hvis Indhold dannes af Nettet (Epiploori); Synonym: Hernia omentalis (af Omentum, Net) - 376
Epiploon, d. s. s. Net, se Bughinde. - 376
Epipogon, se Knælæbe. - 376
Epiroter, se Epeiros. - 376
Epirrhema, i de gl-gr. Teaterforestillinger det, som Korføreren fremsagde for Publikum efter Parabasen ell. Antistrofen. - 376
Epirus, se Epeiros. - 376
Episcopius((Biskop), Simon, Arminiariernes Leder efter Arminius' Død, (1583-1643) - 376
Episcopus, Latinisering af gr., Tilsynsmand, Biskop - 376
Episemon, Kendetegn, Mærke paa ell. ved noget, saaledes paa Forstavnen af et Skib (Gallionsfigur ell. Mærke), Vaabenmærke - 376
episepal (bot.) kaldes i Morfologien de Organer i Blomsten, som er stillede lige for Bægerbladene (sepala) - 376
Episiocele (gr.), et i de ydre kvindelige Kønsdele (særlig en af Storlæberne) nedtraadt Brok. - 376
Epision, de ydre kvindelige Kønsdele ell. Indgangen til Moderskeden; Ordet benyttes kun i Sammensætninger. - 376
Episiorafi (gr.), en Operation, hvorved de kvindelige Kønsdeles ydre Aabning tillukkes (smlg. Kolpokleisis) - 376
Episiotomi (gr.), Indsnit, der tilsigter at forstørre den ydre Aabning af de kvindelige Kønsdele - 376
episk Digtekunst, se Epos. - 376
Episkleritis er en overfladisk Betændelse af Øjets Senehinde. - 376
episkopal, hvad der hører til en Biskop, e. kaldes den anglikanske Kirke i Modsætning til den presbyterianske. - 376
episkopale Kirke, se anglikanskKirke. - 376
Episkopalisme, den stærke Betoning af Bispernes Bet., særlig i den anglikanske Kirke. - 376
Episkopalsystem. - 376
a) I den katolske Kirke: Den Lære, at Paven kun er den første bl. Ligemænd, men staar under det samlede Episkopat - 376
b) I den protestantiske Kirke: En Retfærdiggørelse af den Ordning, at Landets Fyrste var Landskirkens Herre - 376
Episkopat, en Biskops Embede og Værdighed, ogsaa Indbegrebet af alle Bispers Magt og Ret, set som en Enhed. - 376
Episkopos (gr.) kaldtes i Oldtiden forskellige Slags Tilsynsmænd - 376, 377
Episode (gr.: Indskud) betegner, ifølge Aristoteles, i den gl. Tragedie de mellem Korsangene indskudte Partier *c: Dialogen - 377
Epispadi (gr.), en Misdannelse af det mandlige Lem, bestaaende i, at det er spaltet i sin øvre Flade - 377
Epispastika (gr.), d. s. s. blæretrækkende Midler. - 377
Epistaksis (gr.), Næseblødning. - 377
Epistel (gr.: Brev). Det poetiske Brev betegner kun en ydre Form ell. rettere Iklædning af et Indhold - 377
Epistel. I kirkelig Sprogbrug bruges E. om de nytestamentlige Breve - 377
Epistelside kaldes højre Side af Kor og Alter, beregnet fra Kirkens Skib - 377
episternum, se Brystben. - 377
Epistilbit, se Zeolitter. - 377
Epistola (lat., af gr., ogsaa epistula), Brev (med særlig Bet. af det tilsendte) - 377
Epistolar (lat.) kaldes i den rom.-kat. Kirke den gejstlige, som foplæser et Stykke af Epistlerne. - 377
Epistolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning, - 377
Epistolograf (gr.), Forf. af Breve, Brevskriver - 377
Epistolæ canonicæ (lat.), kanoniske Breve, kaldes Brevene i det ny Testamente - 377
Epistolæ laureatæ eller litteræ l. (lat.), Breve, omvundne med Laurbær, som rom. Feltherrer sendte som Sejrsbudskab - 377
Epistolæ obscurorum virorum (lat.) *c: Breve fra uberømte Mænd - 377, 378
Epistrofe, se Epiphora. - 378
Epistrofeus, se Hvirvelsøjlen. - 378
Epistrofi (bot.) Lejring af Grønkornene i Celler, ved hvilken de ligger ved Cellevægge parallelle med Organoverfladen - 378
Epistyl, Epistylion, gr. (ordret: paa Søjlen), er det helleniske Ord for det nederste Led af en Gesims - 378
Episyllogisme. I en Slutningskæde den Slutning, som udvikler Konklusionen af en anden, som den selv har til Oversætning. - 378
Epitadeus, en spartansk Efor (sandsynligvis c. 400 f. Kr.) - 378
Epitaf ell. Epitafium dels en Gravskrift, dels et paa ell. ved en Væg anbragt, i Reglen med Indskrift forsynet Gravmonument - 378, Epitaff
Epitafios (gr., underforstaaet logos), Ligtale - 378
Epithalamion (gr.), en Bryllupssang, der blev afsunget, oftest af Kor, foran Brudekamret (thalamos) - 379
Epithel, epithélium, en hindeagtig Beklædning, der bestaar af tæt sammenkittede Celler - 379
Epitheliom, en særlig Form af Kræft (Carcinom), udviklet paa Hud ell. Slimhinder - 379
Epitheliome molluscum, se Molluscum contagiosum. - 379
Epithem (bot.) i Vævlæren: det tyndvæggede, plasmafyldte, smaacellede Parenkym - 379, 380
Epithema (gr.), Omslag, benyttes særlig om Vandomslag. E. tepidum, varmt Vandomslag. - 380
Epitheton (gr.), Tillægsord, Adjektiv - 380
Epitome, Udtog af et større Værk; saadanne var alm. hos Romerne i den senere Tid - 380
Epitrachelion (gr.: »Halsstykke«), i den gr. Bygningskunst Søjlens Hals *c: Stykket nærmest under Kapitælet - 380
Epitritos (gr.) eller Epitritus, en antik Versefod, bestaaende af 3 lange og l kortStavelse - 380
Epitrochasmne (gr.: Løben hen over), i Retorikken den flygtige Berøring og Omtale af noget. - 380
epitrop (bot.) kaldes et omvendt ell. krummet Frøanlæg, som i Løbet af sin Udvikling vender sig mod Frugtknudens Spids. - 380
Epitrope, i Retorikken den Fremgangsmaade paa Skrømt at indrømme noget ell. overlade det til Dommerens Skøn. - 380
Epizeuxis (gr.), i Retorikken en Gentagelse af et Ord med Eftertryk. - 380
Epizoer, se Snyltedyr. - 380
epizoisk kaldes - 380
1) en Snylter, som lever uden paa sin Vært; f. Eks. Lus, Hvallus, visse Saprolegniaceer; - 380
2) den Spredningsmaade af Frø, ved hvilken de ved Hjælp af krog- ell. hageformede Haar ell. Udvækster bliver hængende - 380
Epizooti (gr.) i Veterinærmedicinen: Fællesbetegnelse for saadanne Sygdomme, der breder sig som »Syger« fra Dyr til Dyr - 380
Epodos (gr.: Eftersang), Epode, betegner - 380
1) et lyrisk Digts sidste Afsnit, hvorved Strofe og Antistrofe afsluttes - 380
2) et lyrisk Digt, hvori en længere Verslinie, oftest et iambisk Trimeter, afveksler med en kortere - 380
3) et Omkvæd, der kommer igen med bestemte Mellemrum. - 380
Epoke (gr.) betegner i Astronomien det Tidspunkt, hvorfra man regner et Himmellegemes Bevægelse - 380
Epomeo, se Ischia. - 380
Epona, gallisk Gudinde, der tilbades som Beskytterinde af Heste, Æsler og Muldyr - 380, 381
Eponymos (gr.: den, som giver Navn), i de gr. Stater en aarlig skiftende Embedsmand, efter hvem Aaret fik Navn - 381
Epope, se Epos. - 381
Epopsi (gr.), Beskuelse, Betragtning, Anskuelse. - 381
Epopter (gr., »Beskuere«) kaldtes i Mysterierne Medlemmerne af de Indviedes højeste Grad - 381
Epos (gr.). - 381
I. Den episke Poesi i Alm. - 381
II. Den episke Digtekunsts Inddeling - 381, 382
III. E.'s Udvikling - 382, 383, 384
Epping, By i det sydøstlige England, Shire Essex, ligger 25 km NNØ. f. London - 384
Epping, Joseph, tysk Astronom, (1835-1894) - 384
Éprémesnil, Jean Jacques Duval d', fr. Adelsmand, (1745-1794) - 384
épreuve (fr.) kaldes i Kobberstikkerkunsten saavel Aftryk al den fuldførte Plade som Prøveaftryk, Korrektur af tryk - 384
Epsom er en af de berømteste Væddeløbspladser i England; bl. a. afholdes Derby- og Oaks-Løbene der. - 384
Epsomit (Epsom-Salt, Haarsalt, naturligt Bittersalt), et Mineral, der bestaar af vandholdigt Magniumsulfat - 384
Epte, en c. 100 km lang Flod i det nordlige Frankrig, Biflod til Seines højre Bred, udspringer i Dept Seine-Inférieure - 385
Epulis (gr.), almindeligt Navn for Tandkødsvulster; særlig anvendt om Kæmpecellesarkomet. - 385
epulones, et rom. Præsteskab, oprettet 198 f. Kr. som en Medhjælp for pontifices - 385
Epureano, Manolaki Kostaki, rum. Statsmand (1824-80) - 385
e pur (ogsaa eppur) si muove (ital.) *c: den bevæger sig dog (nemlig Jorden) - 385
eques (lat., Ft. équites), Rytter, Kavalerist; Ridder (se Riddervæsen). - 385
Equidæ, se Heste. - 385
Equisetaceæ, se Padderokke-familien. - 385
Equisetinæ (Padderokker, norsk Snelder), Klasse af Karkryptogamer, der staar nærmest Bregnerne - 385
Bquisetum, se Padderokkefamilien. - 385
équites, Ft. af eques (s. d.). - 385
Equity (eng.). Billighedsret, der tager Hensyn, som den strenge Ret ikke anerkender, efter de konkrete Omstændigheder - 385, 386
Equuleus (astron.), se Føllet. - 386
equus (lat.), en Hest. - 386
Er, kemisk Tegn for Erbium. - 386
Era, en manganrig Staalsort, der bruges tilStenknusemaskinens Kæber.-u. - 386
Eragrostis Host., Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen) - 386
eragte, i Processprog det Ord, der ved Kendelser danner Overgangen mellem Præmisser og Konklusion (»thi eragtes«) - 386
Eran, se Iran. - 386
Erandique, Distrikt i den mellemamerikanske Republik Honduras - 386
Eranos (gr.), hos Grækerne i Oldtiden et Sammenskudsmaaltid, hvortil hver Deltager ydede sit Bidrag (Pik-nik) - 386
Eranske Sprog, se Iranske Sprog. - 386
Eranthis Salisb. (Vinterblomme) Slægt af Ranunkelfamilien, fleraarige Urter - 386
Érard, Sébastien, fr. Instrumentmager, (1752-1831) - 386, 387
Erasinos, i Oldtiden Navn paa flere Floder i Grækenland - 387
Erasistratos, gr. Læge, (c.330-c.250) - 387
Erasmus, Desiderius, fra Rotterdam (Rotterodamus), Humanist, (1466?-1536) - 387, 388
Erastianere, se Erastus. - 388
Erastos er et Navn, som forekommer tre Gange i det ny Testamente - 388
Erastus, Thomas (egl. Liebler eller Lieber), tysk Læge og Teolog, (1524-1583) - 388
Erato, en af de ni Muser. - 388
Eratosthenes, gr. Lærd af den alexandrinske Skole, (c.275-c.195) - 388, 389
Eratosthenes' Si, se Eratosthenes. - 389
Erb, Wilhelm Heinrich, tysk Nervelæge, (1840-) - 389
Erbach, By i det tyske Storhertugdømme Hessen, ligger smukt ved Mains Biflod Mümling 35 km SØ. f. Darmstadt - 389
Erben, Karl Jaromir, tschk. Digter og Historiker, (1811-1870) - 389
Erbil, se Arbela. - 389
Erbium, Er = 177,7, er et trivalent Metal, der findes i Ytterjord - 389
Ercilla y Zuniga, Alonso, sp. Digter (1533-94) - 389, 390
Erckmann-Chatrian, bekendt fr. Forfatterfirma; begge Indehavere var fødte i Elsass, - 390
Emile Erckmann (1822-99) - 390
Alexandre Chatrian (1826-90) - 390, 391
Ercolani, Giam Battista, Greve, ital. Veterinær, (1817-1883) - 391
Erding, By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberbayern, 30 km NØ. f. München - 391
Erdington, By i England, Warwickshire, 6 km NØ. f. Birmingham - 391
Erdmann, - 391
1) Axel Joakim, sv. Geolog og Mineralog, (1814-1869) - 391
2) Edvard, sv. Geolog, 1840- ) - 391
Erdmann, Axel, sv. Filolog, (1843- ) - 391
Erdmann, Axel, sv. Maler, (1873- ) - 391
Erdmann, Benno, tysk Filosof, (1851- ) - 391, 392
Erdmann, Johannes Eduard, tysk Filosof, (1805-1892) - 392
Erdmann, Nils Axel Fredrik, sv. litteraturhistorisk Forf., (1860- ) - 392
Erdmann, Otto Linné, tysk Kemiker, (1804-1869) - 392
Erdmannit har man kaldt forskellige, paa sjældne Grundstoffer (især Cerium-Metaller) rige Mineraler - 392
Erdmannsdörfer, Max, tysk Musiker, (1848-1905) - 392
Erdre , en 95 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Loires højre Bred - 392
Erdschisch Dagh, se Ardsjisj. - 392
Erebos, hos Homer og andre græske Digtere det mørke Sted i Jordens Dyb, hvor de Døde maa hen - 392
Erebus, Mount E., 3890 m høj, virksom Vulkan paa Erebus Øen, en Del af det antarktiske Fastland - 392, 393
Erebus-Banken, en farlig Grund i Nærheden af Kerguelen-Øerne i den sydlige Del af det ind. Ocean - 393
Erech, efter Biblen (1. Moseb. 10,10) en gl By i Babylonien - 393
Erechtheion, gr., antik Tempelbygning, liggende nordligt og forholdsvis lavt paa Athens Akropolis - 393, 394, 395
Erechtheus tilbades i den hist. Tid paa Athens Akropolis som Heros - 395
Eregli, - 395
1) By i Tyrkiet, Vilajet Adrianopel, ligger paa en lille Halvø, der løber ud fra Nordsiden af Marmara-Havet - 395
2) Bender-E., By paa Nordkysten af Lilleasien, Vilajet Kastamunir, ligger omtr. midt imellem Floderne Sakaria og Filias - 395
erektil kaldes en Legemsdel, naar den iflg. sin anatomiske Bygning er i Stand til at svulme op - 395
Erektion, se erektil. - 395
Erektionspatent eller Erektionsbrev, det Dokument, hvorved Stamhuse og Len i sin Tid oprettedes - 395, 396
Eremitage, Ermitage (fr. hermitage), en Eremitbolig, en Enebolig - 396
Eremitageborde., som ved Mekanik løftedes dækkede op gennem en Forsænkning i Gulvet fra et Anretterværelse - 396
Eremitagen, kgl. Jagtslot i Dyrehaven ved Kbhvn, opført 1736 af de Thurah - 396, 397
Eremitkrebs (Paguridæ) er særlig karakteriserede ved den store, tyndhudede, sækformede Bagkrop - 397
Eremitter (gr.), Eneboere, se Anakoreter. - 397
eremodicium (gr.), romerretligt Udtryk for den Procedure, der fandt Sted, naar den ene Part i Sagen udeblev - 397
Eremofyter (bot.) kaldes de til Livet i Ørkener og paa Stepper tilpassede Planter - 397
Eremurus M. Bieb,, Slægt af Liljefamilien, fleraarige Urter - 397
Erepsin, Ferment, der først blev paavist i 1901 - 397, 398
erepticia bona ell. ereptoria (lat.), romerretlig Betegnelse for Arvelodder, der, efter at Arven var faldet, skulde fratages - 398
Eresfjord og Vistdalen, Herred, Romsdals Fogderi, Romsdals Amt - 398
Erethizon, se Gnaverpindsvin. - 398
Eretisme (gr.), sygelig forhøjet Paavirkelighed for ydre Indtryk - 398
Eretria, oldgr. By paa Øen Euboia, den vigtigste næst efter Chalkis - 398
eretriske Skole kaldtes den af Faidon i Elis grundede filos. Skole - 398, 399
Ereuthofobi, d. s. s. Erythrofobi. - 399
Erfaring. Oplevelser, der for Bevidstheden staar som Erfaringer, bringer Besked - 399
Erfaringsvidenskaber er Videnskaber, der gennem planmæssig Indsamling og Bearbejdelse af Erfaringer - 399, 400
Erfurt, By i den preussiske Provins Sachsen, i det indre Thüringen, ved Floden Gera - 400
Erg, se absolut Maal. - 400
Ergamenes omtales af græske Forfattere som en med Ptolemaios II Filadelfos (284-245) samtidig Konge i Nubien - 400
Ergane, Tilnavn til Athene som Beskytterinde af al Slags Haandværk, Kunstflid o. l. - 400
Ergasteria, Ergastiria, By i Grækenland, ligger paa Halvøen Attika i Laurion-Bjergene - 400
Ergasterion (gr., lat. ergasterium), egl. Værksted, ofte »Arbejdshus« ell. Tugthus - 400
Ergastulum (lat., afledet af gr.), hos de gl Romere baade Fængsel og Arbejdsrum for Slaver - 400
Ergatogyner, se Myrer. - 400
Ergeni-Højderne eller Jergeni-Højderne, et Højdedrag i det sydøst-russ. Guv. Astrachan - 400, 401
Ergeri, se Argyrokastron. - 401
Ergillos, gr. Heros, Konge i Orchomenos i Boiotien, Søn af Klymenos - 401
ergo (lat.), følgelig, altsaa, e. bibamus, lad os altsaa drikke! Titel paa en Drikkesang af Goethe. - 401
Ergograf er et Apparat, hvorved Størrelsen af det af en Muskel ell. en Muskelgruppe udførte Arbejde kan optegnes - 401
Ergogram kaldes den ved Ergografen optegnede Fig. - 401
Ergostat, Apparat, som sættes i Bevægelse, og hvor det udførte Muskelarbejde kan forøges og formindskes efter bestemt Maal - 401
Ergotin, en Ekstrakt af Secale cornutum, der finder udstrakt Anvendelse i Gynækologien - 401
Ergotisme, Raphania, Forgiftning med Meldrøje (Secale cornutum), den paa Rugen voksende Svamp - 401, 402
Erholm, Hovedgaard i Vends Herred, V. f. Odense - 402
Erhverv og Erhvervsstatistik - 402
Erhvervsevne - 402, 403
Erhvervsskatter beskatter Indtægter, der fremkommer ved en Samvirken mellem Arbejde og Kapital - 403
Erica L. (Klokkelyng), Slægt af Lyngfamilien, Halvbuske ell. Buske - 403
Ericaceæ, se Lyngfamilien. - 403
Erichsen, Andreas Emil, norsk Skolemand og Historiker, (1841-1913) - 403, 404
Erichsen, Erich, dansk Forretningsmand, (1752-1837) - 404
Erichsen, Erich, dansk Forf. og Journalist, (1870- ) - 404
Erichsen, Johan Willoch, norsk Biskop, (1842-1916) - 404
Erichsen, Jon (Jón Eiriksson), isl. Videnskabsmand, Deputeret og Bibliotekar, (1728-1787) - 404, 405
Erichsen, - 405
1) Ole Wilhelm, norsk Søofficer, Marineminister, (1793-1860) - 405
2) Olaf Wilhelm, norsk Forf., (1870- ) - 405
Erichsen, Thorvald, norsk Maler, (1868- ) - 405, 406
Erichsen, Vigfús Árnason, isl. Forf., (1790-1846) - 406
Erichsen, Vigilius, dansk Maler, (1722-1782) - 406
Ericht, Loch E., Sø i Mellemskotland paa Grænsen af Shirerne Inverness og Perth - 406
Erichthonios, - 406
1) attisk Heros, der i Oldtiden dels sammenblandedes med Erechtheus, dels sattes i Slægtsforhold til ham - 406
406 2) troisk Sagnkonge, Søn af Dardanos, Fader til Tros, fra hvem den troiske Kongeslægt nedstammede - 406
Ericinol er Betegnelsen for et harpiksagtigt Stof af Sammensætningen C10H16O - 406
Ericsson, John, sv. Ingeniør og Opfinder, (1803-1889) - 406, 407
Ericsson, Lars Magnus, sv. Mekaniker og Telefontekniker, (1846- ) - 407, 408
Ericsson, Nils, sv. Friherre, Ingeniør,(1802-1870) - 408
Ericsson's Telefon, se Telefon. - 408
Ericus Olai, se Erik Olsson. - 408
Eridanos hedder i gl., oldgr. Sagn og Digtning den fjerne Flod ved Verdens Ende i det yderste Vest ell. Nord - 408
Eridanus, et paa den sydlige Himmel liggende Stjernebillede, der fremstilles som en fl. Gange krummet Strøm - 408
Erie, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 150 km SV. f. Buffalo paa Sydkysten af Lake Erie - 408
Erie-Kanalen var det tidligere Navn paa Kanalen mellem Erie-Søen og Hudson-Floden - 408
Eriels, se Airolo. - 408
Erie-Sø, Lake Erie, den sydligste og næstmindste af de 5 store kanadiske Søer i Nordamerika - 408, 409
Erifyle, gr. Heroine, Datter af Talaos, Konge i Argos, og af Lysimache, Søster til Adrastos - 409
erigere (lat.), oprette, oprejse, grunde. Smlg. Erektil. - 409
Erigeron L. (Bakkestjerne), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), urteagtige Planter - 409
Erigone, - 409
1) Datter af Aigisthos og Klytaimestra - 409
2) attisk Heroine, Datter af Ikarios, hvem Dionysos besøgte og skænkede Vinen - 409, 410
Erik, nord. Mandsnavn, ældre Eirik (af ei, altid, og rikr, mægtig). - 410
Erik, nordiske Sagnhelte. - 410
1) E. den Maalspage (*c: viis i Tale) norsk Høvding fra Stavangerfjord - 410
2) sv. Konge, der fælder og fældes af sin Broder Alrik - 410
3) Søn af Regnar Lodbrok, blev paa et Tog til Upsala fanget af Kong Eystein og valgte Døden kastes i nedplantede Spyd - 410
Erik, Hertug af Sønderhalland 1284-1304 - 410
Erik I af Sønderjylland, Hertug 1260-72 - 410
Erik II af Sønderjylland, Hertug 1312-25 - 410
Erik, sv. Hertug, (o.1282-1318), Søn af Kong Magnus Ladelaas og Helvig af Holsten - 410, 411
Erik XIV (1533-77), sv. Konge (1560-68), Søn af Gustaf I og dennes første Hustru, Katarina af Sachsen-Lauenburg - 411, 412
Erik Aarsæl ell. Kol er efter Islænderne en sv. Konge efter Inge II (c. 1125) - 412
Erik af Pommern, dansk Konge, ( -1459) - 412, 413
Erikapaios eller Erikepaios er i de orfiske Spekulationer over Verdens Tilblivelse et mand-kvindeligt Væsen - 413
Erik Christoffersen, ( -1332) var ældste Søn af Christoffer II og blev 1321 valgt til Medkonge - 413
Erik den Gamle og Erik den Unge, se Haarik. - 413
Erik den Hellige, sv. Konge, sikkert kun over Svealand, omkr. 1150-60. - 413
Erik den Røde, se Eirikr rauði. - 413
Erik den Røde's Ø, Grønlands Østkyst - 413, 414
Erik Ejegod (egl. Egod, »den altid gode«), dansk Konge 1095-1103 - 414
Erik Emune, dansk Konge 1134/1-1137, var avlet af Erik Ejegod - 414, 415
Erik Eriksson, sv. Konge, kaldt »Läspe och halte«, (1216-1250) - 415
Erik Haraldssøn, kaldet Blodøkse, var Søn af Harald Haarfager - 415
Erikit, et Mineral af kompliceret Sammensætning - 415
Erik Ivarssøn, kaldet Blinde, Norges tredie Ærkebiskop - 415, 416
Erik Jarl, Haakon Ladejarl's ældste Søn - 416
Erik Klipping, dansk Konge 1259-86, f. c. 1249, Søn af Christoffer I - 416, 417
Erik Knutsson, sv. Konge, Sønnesøn af Erik deri Hellige. - 417
Erik Lam, ogsaa kaldet David, dansk Konge 1137-46 - 417
Erik (Langben) af Langeland,( -1310) - 417
Erik Magnusson, sv. Konge, (1339-1359), var Søn af Kong Magnus Eriksson - 417
Erik Magnussøn, af senere Historikere med Urette benævnt Præstehader, (1268- ) - 417, 418
Erik Menved, dansk Konge 1286-1319, f. 1274 som Søn af Erik Klipping - 418
Erik Olsson, »den sv. Historieskrivnings Fader«, ( -1486) - 418, 419
Erik Plovpenning, dansk Konge 1241-50, f. 1216 som ældste Søn af Valdemar Sejr - 419
Eriksberg,, Sodermanlands største Gods i Nærheden af Katrineholm - 419
Erik Sejrsæl, sv. Konge, ( -c.995), var Søn af Kong Emund - 419, 420
Eriksen, Alfred, norsk Præst og Socialpolitiker, (1864- ) - 420
Briksen, Jens, se Jøsse Eriksson. - 420
Eriksen, Jørgen, norsk Biskop, (1535-1604) - 420
Eriksen, Richard, norsk filos. Forf., (1869- ) - 420
Eriksfjord, se Grønland (Historie). - 420
Eriksgade er Navnet paa den Hyldningsrejse, som de sv. Konger, maatte foretage - 420
Erik's sjællandske Lov - 420, 421
Eriksson, Christian, sv. Billedhugger, (1858- ) - 421
Eriksson, Jakob, sv. Plantepatolog, (1848- ) - 421
Erik Væderhat, sv. Konge, der havde Navn af, at han ved at vende sin Hat kunde skifte Vindens Retning - 421
rin (kelt.), gammelt Navn for Irland. - 421
Erinaceus, se Pindsvin. - 421
Erindring er en reproduceret personlig Oplevelse - 421, 422
Erindringsmedaille - 422
Erindringssvækkelse er Aftagen ell. Bortfald af Evnen til at kunne reproducere Forestillinger, som har kunnet erindres - 422
Erindringstegn (G. B. E. T.) til Minde om Kong Christian IX's og Dronning Louise's Guldbryllup 1892 - 422
Erineum, abnorme, ofte smukt farvede, paa forsk. Planter optrædende Haardannelser - 422
Eringerthal, se Herens, Val de. - 422
Erinit, et smaragdgrønt Kobberarseniat (5CuO.As2O5.2H2O) - 422
Erinna, gr. Digterinde fra Tenos ell. Telos (to Kyklader), levede i Beg. af 6. Aarh. f. Kr. som Sapfo's Veninde - 422
Erinus L., Slægt af Maskeblomstrede med en enkelt Art E. alpinus L., lav, fleraarig Urt - 422
Erinyer, oldgræske Gudinder, der særlig optræder som straffende og hævnende Guddomme - 422, 423
Eriocampa, se Bladhvepse. - 423
Eriocomi kaldes de Menneskeracer med Uldhaar, som har dette ligelig fordelt over hele Hovedet - 423
Eriodendron, se Ceiba. - 423
Eriogonum Michx., Slægt af Skedeknæfam., en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - 423
Eriometer, Uldmaaler, en Plade, der langs Siderne er forsynet med Takker af forsk. Finhed - 423
Eriomys, se Haremus. - 423, 424
Erionit, et Mineral af Sammensætning H2CaK2Na2Al2Si6O7 - 424
eripuit coelo fulmen sceptrumque tyrannis (lat.) *c: Han har frarevet Himlen Lynet og Tyrannierne Sceptret - 424
Eris (gr.: Splid, Tvedragt), gr. Gudinde, Kampguden Ares, Fælle og Søster - 424
Eristalis (Dyndflue), se Blomsterfluer. - 424
Eristik (gr., smlg. Eris), Disputerekunst - 424
Erith, By i det sydøstlige England, Kentshire, 21 km ØSØ. f. London - 424
Erithacus, se Rødhals. - 424
Eritrea (Erythræa), ital. Koloni paa Vestkysten af det Røde Hav - 424
eritreisk Daler (Scudo eritréo ell. tállero), en særlig til Brug for Kolonien Eritrea præget Sølvmønt - 424
Eriugena, se Johannes Scotus E. - 424
Erivan, Guv. i Transkaukasien - 424, 425
Erk, Ludwig Christian, tysk Musiker, (1807-88), - 425
Erkel, Franz, ung. Komponist, (1810-93) - 425
Erkelenz, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 38 km NØ. f. Aachen - 425
Erken, Henriette Marie Caroline, f. Schønberg, norsk Forfatterinde (1866- ) - 425
Erkendelse. Ordet betegner ofte hele den Side af Bevidsthedslivet, der har med Erhvervelsen af Kundskaber at gøre - 425
Erkendelseslære. Bl. alle de Emner, Erkendelsen kan omhandle, findes ogsaa selve Erkendelsen - 425, 426, 427, 428
Erkko, Eero, finsk Journalist og Politiker, (1860- ) - 428
Erkko, Juhana Henrik, finsk Digter, (1849-1906) - 428
Erklæringsteori bruges i retsvidenskabelig Sprogbrug som Modsætning til Villiesteori - 428, 429
Erkrath, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Prov., ligger 10 km Ø. f. Dusseldorf - 429
Erlach (fr. Cerlier), By i Schweiz, Kanton Bern, ligger mellem Foden af Bjerget Jolimont og den sydlige Ende af Bieler-Søen - 429
Erlach, en gl bernsk Adelsslægt, hvis Stammeborg laa ved Bieler-Søen - 429
1) Ulrich v. E. kommanderede efter Fortællingen Schweizerne i Slaget ved Dornhuhl 1298. - 429
2) Rudolf v. E. deltog efter en usikker Beretning i den store Sejr ved Laupen over den burgundiske Adel 1339 - 429
3) Hans Ludvig v. E. (1595-1650) - 429
4) Hieronymus v. E. (1667-1748), General - 429
5) Karl Ludwig v. E. (1746-98) - 429
Erland, norsk Erlend (og nu Ellend), nord. Mandsnavn. - 429
Erland Erlandsen, udvalgt Ærkebiskop i Lund, ( -1276) - 429
Erlandsen, Alfred Wilhelm Erland, dansk Læge, (1878- ) - 429
Erlandsen, Jakob, se Jakob Erlandsøn. - 429
Erlangen. By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Mellemfranken, 17 km NV. f. Nürnberg ved Regnitz og ved Ludwigs-Kanalen - 429, 430
Erlanger, Camille, fransk Komponist, (1863- ) - 430
Erlau (ung. Eger), By i det ung. Komitat Hevés, ved Floden E. (Biflod til Theiss) - 430
Erie, se Vipstjærter. - 430
Erlebach, Philip Heinrich, tysk Komponist (1657-1714) - 430
Erlendsson, Jon, Præst til Villingaholt (Arnæssyssel), (1632-72) - 430
Erlenmeyers Bromvand ell. rettere E.'s Bromsaltvand er en kulsyreholdig Opløsning af Alkalibromider - 430
Erler, to tyske Malere og Brødre, - 430
1) E.-Samaden, Erich, (1870- ) - 430
2) Fritz, (1868- ) - 430
Erling, nordisk Mandsnavn - 430
Erling Alvssøn, norsk Lendermand i 13. Aarh. - 430
Erling Skakke (*c: Skævhoved), norsk Lendermand og Jarl i 12. Aarh. - 430, 431
Erling Skjalgssøn, norsk Høvding i Slutn. af 10. og Beg af 11. Aarh. - 431
Erlingsson, Þorsteinn, isl. Digter og Bladudgiver, (1858-1914) - 431
Erling Stenvæg, norsk Partihøvding i 13. Aarh. - 431, 432
Erling Vidkunssøn, se Bjarkø-Ætten. - 432
Erman, se Irman. - 432
Erman, Adolf, tysk Ægyptolog, (1854- ) - 432
Erman, Georg Adolf, tysk Fysiker og Matematiker, (1806-1877) - 432
Erman, Paul, tysk Fysiker, (1764-1851) - 432
Ermandinger, Henning, dansk Perlestikker og kgl. Drabant, (1640-1693) - 432
Ermenonville, Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, - 432
Erminer, se Herminoner. - 432
ermitage, se Eremitage. - 432
Ermundurer, se Hermundurer. - 432
Erne, Upper- and Lower-E., to Søer i det nordvestlige Irland - 432
Ernée, By i det nordvestlige Frankrig, Dept og Arrond. Mayenne (Anjou), 24 km N. f. Mayenne ved Mayennes Biflod E. - 432
Ernest-Charles, Jean, fr. Forf., (1875- ) - 432, 433
Ernesti, Johann August, tysk Filolog (1707-81) - 433
Ernestinske Husorden, fælles Orden for de hertugelige sachsiske Huse - 433
Ernouf, Alfred Auguste, Baron, fr. Historiker (1817-89) - 433
Ernoul, Edmond, fr. Politiker (1829-99) - 433
Ernst, tysk Mandsnavn; i nyeste Tid indvandret i Norden. - 433
Ernst, Carl Frederik Sophus, dansk Ingeniør, (1852- ) - 433
Ernst, Heinrich Wilhelm, østerrigsk Violinvirtuos, (1814-1865) - 433
Ernst, Jacob-Frederik Marius, dansk Officer, (1820-1897) - 433, 434
Ernst, Johan Conrad, dansk Arkitekt, (1666-1750) - 434
Ernst, Paul, tysk Forf., (1866- ) - 434
Ernst August, Hertug af Braunschweig-Hannover, senere Kurfyrste (1629-98) - 434
Ernst August, Konge af Hannover 1837-51, (1771-1851) - 434
Ernst August, Hertug af Braunschweig siden 1913, (1887- ) - 434, 435
Ernst den Fromme, Hertug af Sachsen Gotha (1601-75) - 435
Ernst II, Hertug af. Sachsen-Koburg-Gotha 1844-93, (1818-1893) - 435
Ernst Ahlgren, se Benedictsson, V. - 435
Ernæring. Ved en Organismes Ernæring forstaar man den stadige Optagelse af Stoffer fra Omverdenen - 435, 436, 437, 438, 439
Ernæringsklysma. Der tilstræbes herved i ved Indhældning af Vædske i Endetarmen at tilføre Legemet Ernæring - 439
Ernæringsskud (bot.) kaldes hos de højere Planter den Art Skud, der kun bærer vegetative Organer - 439
Erobring, i Folkeretten: at en Stat mod en anden Stats Villie med Magt berøver den Herredømmet over dens Territorium - 439
erodere (lat.), afgnave, ætse; Erodentia, Ætsningsmidler. - 439
Erodium, se Tranehals. - 439
Eroica (eroico, fr. héroique, heltemæssig), Tillægsnavn, for Beethovens 3. Symfoni i Es-dur (op. 55) - 439
Eromanga, Ø af Ny Hebriderne - 439
Eros (gr.: »Kærlighed«), gr. Guddom - 439, 440, Eros, (blank), 441
Erosion kaldes i Geologien den nedbrydende Virksomhed, som Vand og Vind udøver paa Jordens Overflade - 441, 442
Erotema (gr., Ft.: Erotemata), Spørgsmaal - 442
Eroter, se Eros. - 442
Erotia, oldgr. Fest til Ære for Eros, højtideligholdtes af Indb. i Thespiai - 442
Erotik (gr.) betegner dels Elskov (erotisk Kærlighed, Eros), dels Læren om »Kunsten at elske« - 442
Erotika (gr.), bibliografisk Navn paa de Samlinger af obscøne og letfærdige litterære Frembringelser - 442
Erotiker (gr.), Forf. af erotiske Skrifter - 442
erotisk (gr., af Eros), Betegnelse for alt, hvad der forholder sig til e. - 442
Erotomani (gr.), Kærlighedsrasen, hensynsløst fremviste sygelige Forøgelse af Kønsdriften - 442
Erp, nord. Sagnhelt, Halvbroder til Sørle og Hamder - 442
Erpenius, Thomas, højt fortjent holl. Orientalist (1584-1624) - 442
Erquy, lille By i det nordvestlige Frankrig, Dept Cotes-du-Nord (Bretagne), ved St-Brieuc-Bugten, 26 km ØNØ. f. St Brieuc - 442
Err, Bjerggruppe, hørende til de rhætiske Alper i det schweiziske Kanton Graubünden mellem Øvre-Engadin og Oberhalbstein-Dalen - 442
Errante, Vincenzo, ital. Digter, (1813-1891) - 442
errare humanum est (lat.), at fejle er menneskeligt. - 442
errata, se erratum. - 442
erratiske Blokke (Vandreblokke, Flytblokke) kaldes løst liggende Sten - 442, 443
erratum (lat.), Fejltagelse, Fejl; spc. Trykfejl (Fl. errata, Trykfejlsliste). - 443
Erreforia, i Oldtiden Navn paa en Fest, der holdtes i Athen til Ære for Athene Polias - 443
error (lat.), Fejltagelse, Fejl, Vildfarelse - 443
Ersch, Johan Samuel, tysk Bibliograf, (1766-1828) - 443
Érsekújvár, tysk Neuhäsel, By i det nordvestlige Ungarn, Komitatet Neutra, ligger ved Floden Neutra - 443
Erser, en mordvinsk Stamme, der bor ved Floden Oka i det russ. Guv. Nishnij Novgorod - 443
Ersingjan, se Erzingan. - 443
Ersirum, se Erzerum. - 443
ersisk, det gæliske Sprog, der tales i de skotske Højlande; det bruges ogsaa som Betegnelse for irsk Gælisk - 443
Erskine, St. Vincent, eng. Afrikarejsende - 443
Erskine, Thomas, eng. Sagfører og Politiker, (1750-1823) - 443, 444
Erslev, Anna, dansk Forfatterinde, (1862- ) - 444
Erslev, Eduard, dansk geogr. Forf., (1824-1892) - 444
Erslev, Emil, dansk Musikhandler og mus. Forf., (1817-1882) - 444
Erslev, Jacob, dansk Boghandler, (1819-1902) - 444
Erslev, Kristian Sofus August, dansk Historiker, (1852- ) - 444, 445
Erslev, Thomas Hansen, dansk Litterærhistoriker, (1803-1870) - 445
Erstad-Jørgensen, Erik, dansk Havearkitekt, (1871- ) - 445
Erstatning betegner efter retlig Sprogbrug en Værdi, der tilkommer en Person som Oprettelse for en Skade - 445, 446, 447, 448
Erstein, By i Elsass-Lothringen, ligger 21 km SSV. f. Strassburg - 448
Erte, Paul, tysk Musiker,(1865- ) - 448
Ertel, Traugott Lebrecht, tysk Instrumentmager (1778-1858) - 448
Ertholmene, se Christiansø. - 448
Erts, d. s. s. Malm. - 448
Ertslejesteder, se Lejesteder. - 448
Ertsbjerge, d. s. s. Erzgebirge. - 448
Erub (hebr.) er i Talmud Loven om Overførelsen af Genstande fra et Omraade (reshut) til et andet paa Sabbaten - 448
Eruca Lam., Slægt af Korsblomstrede, oprette Urter - 448
Erucasyre (Brassinsyre), C22H42O2 - 448
Erudition, lærd Dannelse, grundig Lærdom. - 448
Eruption (lat.), Udbrud, i Medicinen specielt anvendt for akutte Frembrud af sygelige Fænomener paa Huden - 448, 449
Eruption, se Vulkaner. - 449
Eruptivbjergarter kaldes alle de Bjergarter, der er dannede ved Størkning af smeltede Masser - 449
Erv (Gulo luscus), se Jærv. - 449
Ervum, se Vikke. - 449
Erycina, se Erykine. - 449
Erykinie (lat. Erycina), Gudinde, der dyrkedes paa Bjerget Eryx paa Sicilien - 449
Erymanthos, - 449
1) Oldtidens Navn paa den 2224 m høje Kalkstens-Bjergmasse paa Peloponnes, 30 km SSØ. f. Patras - 449
2) E. er ogsaa hos græske Forf. Navnet paa en Flod i Arachosien, nu Hilmend. - 449
Eryngium L. (Mandstro), Slægt af Skærmplanterne (Sannikel-Gruppen), mest fleraarige Urter - 449, 450
Erysichton, gr. Heros, Søn af Triopas, Konge i Thessalien - 450
Erysimum L. (Hjørneklap), Slægt af Korsblomstrede, en-, to- ell. fleraarige Urter - 450
Erysipelas, Rødsyge, Rosen. - 450
Erysiphe, Erysipheaceæ , se Meldugfamilien. - 450
Erythanthema, ethvert Hududslæt med erythemlignende Grundlag. - 450
Erytheia, iflg. græske Sagn en Ø i det fjerneste Vesten, hvor Kong Geryones' Okser græssede - 450
Erythem (gr.), Hudrødme, foraarsaget ved Blodtilstrømning og Betændelse - 450
Erythrai, en af de tolv ioniske Stæder i Lilleasien i Oldtiden - 450
Erythrasma (gr.) kaldes en kronisk, overfladisk Hudsygdom af ringe Bet. - 450
Erythrin. Med dette Navn betegnes forskellige Stoffer: - 450
1) Mineralet E., se Koboltblomst; - 450
2) Erythriteus, Orsellin-syreæter (se Erythrit); - 450
3) Erythrin-syre, der forekommer i Rocella tinctoria og Rocella fuciformis; - 450
4) Metyleozin, se Eozin. - 450
Erythrina L., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. Buske - 450, 451
Erythrinsyre, se Erythrin. - 451
Erythrit (Erythromannit, Erythroglucin, Phycit), er en fireatomig Alkohol - 451
Erythritsyre, se Erythrit. - 451
Erythrocyter, se Blod S. 429. - 451
Erythrodekstrin, Overgangsform mellem Stivelse og Druesukker under Indvirkningen af Spyttet. - 451
Erythrofobi ell. Ereuthofobi, sygelig Angst for at rødme - 451
Erythrofyl (Bladrødt) er en ældre Betegnelse for de røde Farvestoffer, som forekommer vidt udbredt hos Planterne - 451
Erythrokalcit, Mineral, er et blaat, vandholdigt Kobberklorid - 451
Erythrol, Cinchonidin-Vismut-Jodid, et brunrødt, uopløseligt Pulver - 451
Erythromelalgi, en Sygdom, der henhører under de saakaldte vasomotorisk-trofiske Neuroser - 451
Erythronium L., Slægt af Lilliefam., nær Tulipan, Løgvækster - 451
Erythrophlæum Afz., Slægt af Mimosefam., Træer med dobbeltfinnede Blade - 451
Erythropsi (gr.), Rødsyn *c: at man ser Genstande rødtfarvede, skønt de ikke er det - 451
Erythrosiderit, et rødt, letopløseligt Mineral (2KCl.FeCl2.H20) - 451
Erythrosin, se Fluorescein. - 451
Erythrosinkopiering, en fot. Kopierihgsmetode - 451
Erythroxylaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Sapindales - 451, 452
Erythroxylon, se Erythroxylaceæ. - 452
Erythrozym, et i Kraproden forekommende glykosidspaltende Enzym - 452
Erythræa, se Eritrea. - 452
Erythræa L. (Tusindgylden), Slægt af Ensianfamilien, en- ell. fleraarige Urter - 452
Erythræiske Hav (gr.: »det røde Hav«) er hos de ældre gr. Forf. Navnet paa, hvad vi kalder det ind. Ocean - 452
Eryx (Sandslange), se Kvælerslanger. - 452
Eryx, efter græske Sagn en Konge over et Folk paa Sicilien, der kaldtes Elymerne - 452
Eryx, gr., nu Monte San Giuliano, Oldtidens Navn paa et isoleret, 750 m højt Bjerg paa Siciliens Nordvestspids - 452, 453
Erzberger, Matthias, tysk Politiker og Publicist, (1875- ) - 453
Erzerum, Ersirum, Hovedstad i det tyrk. Vilajet E. i Armenien - 453
Erzgebirge, en Del af de nordbøhmiske Randbjerge, danner paa en Strækning Grænsen mellem Kongerigerne Sachsen og Bøhmen - 453, 454
Erzingan, Ersingjan, By i Vilajetet Erzerum, asiatisk Tyrki, ved højre Bred af Kara Su, Eufrats Kildeflod - 454
Es, indtil Juni 1861 dansk Vægt = 1/16 Ort = 8 Gran = 61,035 mgr. - 454
Es (mus.), det ved et 1 *b* en halv Tone fordybede E - 454
E. S., se Kobberstikkunst. - 454
Esagil (»højtrækkende Hus«) med Etagetaarnet E-temen-an-ki (»Himmels og Jords Fundamenthus«), Marduk's Hovedtempel i Babylon - 454
Esaias, se Jesaja. - 454
Esau , se Edomitter. - 454
Esbaal, se Ishba'al. - 454
Esbern, dansk Mandsnavn = norsk Asbjørn - 454
Esbern Snare, dansk Høvding og Helt, (c.1127-1204) - 454
Esbjerg (hermed et Kort), Købstad i det sydvestlige Nørrejylland, Skads Herred, Ribe Amt - 454, Esbjerg, (blank), 455, 456
Esbjørn, se Esbern og Asbjørn. - 456
Escalante, Amós de, spansk Forf., (1831-1902) - 456
Escaldes, les (Escaldas), lille fr. Badested i Pyrenæerne nær den spanske Grænse - 456
Escalonia L. fil., Slægt af Stenbrækfam., Buske med spredte, læderagtige og kortstilkede Blade - 456
Escambia River, Flod i U. S. A., Stat Florida, udspringer med 2 Kildefloder i Alabama - 456
Escanaba, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger paa Vestsiden af Lake Michigan ved E. Rivers Udløb i Green Bay - 456, 457
Escaut, se Schelde. - 457
Escayrac de Lauture, Stanislas, Greve af (1830-68), fr. Opdagelsesrejsende - 457
Eschara, Brandskorpe ved Ætsning ell. Forbrænding - 457
Eschatologi, Læren om de sidste Ting, i den kirkelige Dogmatik - 457
Esche, Thora, dansk kristelig Filantrop, (1850- ) - 457
escheat, det engelske Udtryk for et Lens Tilbagefald til Lensherren - 457
Eschel, se Smalte. - 457
Eschelsson, Elsa Olava Kristina, sv. Retslærd, (1861-1911) - 457
Escher, Hans (Johan) Konrad, schweizisk Politiker (1767-1823) - 457
Escher, Johann Heinrich Alfred, schweizisk Statsmand (1819-82) - 457, 458
Escherny, Francois Louis, Greve d', fr. Skribent (1733-1815) - 458
Escher von der Linth, Arnold, schweizisk Geolog, (1807-1872) - 458
Eschke, Wilhelm Benjamin Hermann, tysk Landskabs- og Marinemaler, (1823-1900) - 458
Eschref, se Aschraf. - 458
Eschricht, Daniel Frederik, dansk Anatom og Fysiolog, (1798-1863) - 458
Eschscholtzia Cham., Slægt af Valmuefamilien, Urter med stærkt fjerdelte Blade - 458
Eschwege, By i den preussiske Prov. Hessen-Nassau, c. 40 km SØ. f. Cassel, ved Werra - 458
Eschweiler. By i den preussiske Rhinprovins, ved Floden Inde - 458, 459
Esclavo, el, sp. Maler, se Pareja. - 459
Escobar y Mendoza, Antonio, sp. Jesuit, (1589-1669) - 459
Escoiquiz, Juan, sp. Politiker (1762-1820) - 459
Escorial, Flække med 6000 Indb., omtr. 50 km NV. f. Madrid, i Prov. Madrid (Ny-Kastilien) - 459, 460
Escorials (Escurials), se Faar. - 460
Escosura, Patricio de la, sp. Forf. og Politiker, (1807-1878) - 460
Escott, Thomas Hay Sweet, ng. Journalist og Forf., (1844- ) - 460, 461
Escouade, i den fr. og belg. Hær Benævnelsen paa den mindste Enhed i Fodfolket og Rytteriet - 461
Escoula, Jean, fr. Billedhugger, (1851-1911) - 461
Escousse, Victor, fr. dramatisk Digter (1813-32) - 461
Escrupulo, sp. Vægtbetegnelse = Gram. - 461
Escudero (sp.) betyder egl. en Væbner, Vaabendrager, men desuden en Adelsmand i Alm. - 461
Escudier, Marie (1819-80), og Léon (1821-81), fr. Musikskribenter - 461
Escuintla, By i Republikken Guatemala, Mellemamerika, Hovedstad i Dept E., ligger paa den sydlige Skraaning af Kystkæden - 461
Esdragol, CH2:CH.CH2.C6H40.CH3 - 461
Esdragon/ ell. Kongesalat (Eddikeurt, Artemisia Dracunculus L.), fra Sibirien, er en 1-1,25 m høj Krydderurt - 461
Esdrelon, Jesreels Slette, et frugtbart Landstrøg i Palæstina paa Grænsen mellem de gl. Landskaber Galilæa og Samaria - 461
Esenbeck, se Nees v. E. - 461
Esenbeckia H. B. K., Slægt af Rutaceer, Buske og Træer med spredte Blade og smaa Blomster - 461
Eseridin, se Eserin. - 461
Eserin, C15H21N302, er et Alkaloid - 461, 462
Esger (yngre Esge, Eske) - 462
Esher, E. and the Dittons, By i det sydøstlige England, Grevskabet Surrey, 22 km SV. f. London ved Themsens Biflod Mole. - 462
Esher, William Baliol Brett, Viscount, eng. Dommer (1817-99) - 462
Esino, Jesino, Fiumesino, Flod i Øst-Italien, udspringer i Prov. Macerata paa Østskraaningen af de rom. Apenniner - 462
Esinokalk, en til den mellemste alpine Triasformation hørende, i de lombardiske Alper forekommende Kalksten - 462
Esiongeber, Havnestad i Edom, nær ved Elat, ved Nordenden af den alanitiske Bugt - 462
Esja, en stor Fjeldmasse i det vestlige Island paa Kjalarnes NØ. f. Reykjavik. - 462
Esk (Æsk), d. s. s. Ask. - 462
Esk, Navn paa fl. Smaafloder i England og Skotland. - 462
Eskadre (Søv.), en Underafdeling af en Flaade i Stormagternes Mariner - 462
Eskadrechef, se E s k a d r e. - 462
Eskadron, i 16. og Beg. af 17. Aarh.: en Formation, hvorved et mindre Antal Kompagnier var opstillede bag hinanden - 462, 463
Eskadronschef, Chef for en Eskadron - 463
Eskaladering (fr.), det Afsnit af Stormen, hvor Angriberen ved Hjælp af medbragte Stiger forsøger at komme over en Mur - 463
Eskaladeringsbræt, Navn paa et gymnastisk Redskab (Skraabræt, Skraaplanke); Stormbræt. - 463
eskamotere (fr.), lade noget forsvinde ubemærket, særlig ved Taskenspillerkunster. - 463
Eskarpe (fr.) kaldes i Befæstningskunsten den Side af en Fæstningsgrav, der ligger nærmest ved Forsvareren - 463
eskarpere, at forsyne en lodret Udgravnings Sider med Skraaninger. - 463
Eskefjord (Eskifjöður) i det østlige Island, en Bifjord til den store Reyðarfjörður - 463
Eskesen, Morten, dansk Skolemand, (1826-1913) - 463
Eski (tyrk.: gammel) forekommer meget hyppig i Sammensætning med geogr. Egennavne i Lilleasien - 463
Eski-Baba, Baba Eski, By i Tyrkiet, Vilajet Edirne, ligger ved Landevejen fra Konstantinopel til Adrianopel - 463
Eski-Dschumaja (Eski Dschuma), By i Bulgarien, ligger 40 km V. f. Schumla - 463
Eski-Hissar (»den gamle Borg«), - 463
1) en ved sine udstrakte Ruiner mærkelig Landsby i Lilleasien, Vilajet Smyrna, ved den nordøstlige Skraaning af Baba Dagh - 463
2) By i samme Vilajet, ligger Ø. f. Mendelia-Havbugten - 463
Eski-Krim, russisk Starij-Krym (*c: Garnmel-Krim), By i det sydlige Rusland, Guv. - 463
Taurien, ligger paa Halvøen Krim, 23 km NV. f. Feodosia - 463
Eskil(d), dansk Mandsnavn - 463
Eskil, angelsachsisk Missionsbiskop i Södermanland i 11. Aarh. - 463, 464
Eskil, Ærkebiskop af Lund, (c.1100-1181) - 464, 465, 466
Eskildstrup, voksende Sogne- og Stationsby i det nordlige Falster, Maribo Amt, Nørre Falster Herred, c. 9 km N. f. Nykjøbing - 466
Bskilson (Eskilsson), Peter, sv. Genremaler, (1820-1872) - 466
Eskilstuna, »Sveriges Sheffield«, By i Södermanlands Län (Svealand), ved den kanaliserede Eskilstunaå - 466
Eskilstunaå ell. Hyndevads å, lille Vandløb i Mellemsverige - 466
Eskilsø Kloster paa den lille Eskilsø i Roskilde Fjord ud for Horns Herreds sydøstligste Snip, Selsø - 466
Eskimobugt, se Hamilton Inlet. - 466
Eskimoer, en vidt udbredt Folkegruppe i det nordlige Amerika, der har faaet deres Navn, »de, der spiser raat Kød« - 466, 467, 468
Eskl-Schehir, Ry i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger ved Floden Pursak, 55 km NØ. f. Kiutahija - 468
Eski-Stambul (Kastamboli), en lille Havneplads i Lilleasien, Vilajet Brussa, ligger lige over for Øen Tenedos - 468
Eski-Zagra (bulg. Stara-Zagora), By i Bulgarien, ligger ved Foden af Cerna Gora - 468
Eskol, egl. Eshkol *c: »Drue«, Navn paa en Dal ved Hebron, hvorfra de israelitiske Spejdere medtog en Drueklase - 468
Eskorte (fr. escorte), Troppeafdeling, der skal ledsage og beskytte ell. bevogte - 468
Eskuara, se baskisk Sprog. - 468
Esla, en 250 km lang Flod i det nordvestlige Spanien, udspringer i de kantabriske Bjerge - 468
Eslava, Miguel Hilarion, sp. Komponist, (1807-78) - 468, 469
Eslöf, en rask opblomstrende Flække (Köping) i det sydlige Sverige, Skaane, Malmöhus Län, 34 km fra Malmø - 469
Esmann, Gustav Frederik, dansk Forfatter, (1860-1904) - 469
Esmarch, Heinrich Carl, slesvigsk Jurist, (1792-1863) - 469
Esmarch, Johann Friedrich August von, tysk Kirurg, (1823-1908) - 469, 470
Esmarch's Bind, et elastisk Bind, der benyttes til Uddrivning af Blodet af en Arm, et Ben - 470
Esmarch, Hans Morten Thrane, norsk Præst og Mineralog, (1801-82) - 470
Esmark, Jens, norsk Mineralog, (1763-1839) - 470
Esmarkit, se Cordierit. - 470
Esmein, Jean Paul Hippolyte Emmanuel Adhémar, fr. Retslærd, (1848-1913) - 470
Esménard, Joseph Alphonse, fr. Digter (1770-1811) - 470, 471
Esmeralda (sp.) betyder en Smaragd og er Navnet paa den kvindelige Hovedperson - 471
Esmeraldait, et Mineral af omtrentlig Sammensætning Fe203.4H2O3 - 471
Esmeraldas, - 471
1) (Guallamba), Flod i den sydamerikanske Republik Ecuador - 471
2) Stat i den nordvestlige Del af Republikken Ecuador - 471
Esmond, Henry V., eng. Skuespiller og Dramatiker, (1861- ) - 471
Esmun, foinikisk Gud, hvis Navn maaske bet. »den ottende« - 471
Esneh, ægypt. By paa Nilens vestlige Bred, Hovedstad i en Prov. af s. N. - 471
Esocidæ, Esox, se Gedder. - 471
esoterisk, se eksoterisk. - 471
Espada (sp.), *c: Kaarde, Benævnelse paa den Torero, som ved Tyrefægtninger skal fælde Tyren (se Tyrefægtning). - 471
Espadon (opr. spansk: espada) er Navnet paa et Tohaandssværd for Fodfolk i 15.-17. Aarh. - 471
Espadonering er en Øvelse, der foretages med Hugvaaben for at styrke og smidiggøre Arme og Haandled - 471, 472
Espagnat, Georges d', fransk Maler, (1870- ) - 472
Espagnolette (fr.), et Lukkeapparat for indadgaaende Vinduer uden Post. - 472
Espalier (fr.), Spalier, Gitterværk af Træ ell. Jern; Indhegning - 472
Espalion, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Aveyron, ved højre Bred af Lot - 472
Esparraguera, Badested i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger ved Foden af Monserrat - 472
Esparsette (Onobrychis Gaertn.), Slægt af Ærteblomstrede (Gruppen Hedysareæ) vedvarende Urter ell. smaa, tornede Buske - 472
Espartero, Don Baldomero, Greve af Luchana, Hertug af Vittoria *c: Sejrshertugen«, Regent i Spanien, (1792-1879) - 472, 473
Esparto, se Stipa. - 473
Esparto, Sparto, Alfa, et Trævlestof, der faas af et i Spanien og Nordafrika voksende Græs, Stipa tenacissima - 473, 474
Espedalen, 720 m o. H. i Kristians Amt, danner en naturlig Forbindelse mellem Gausas og Vinstras Dalfører - 474
Espeletia Humb. et Bonpl., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter, sjælden Træer eller Buske - 474
Esperanto er et af de bedst kendte kunstige internationale Hjælpesprog - 474
Esperanza, den første Agerbrugskoloni i den sydamerikanske Bepublik Argentina - 474
Espergjærde, Fiskerleje i det nordøstlige Sjælland ved Øresund, c. 6 km SV. f. Helsingør - 474, 475
Espersen, Johan Christian Subcleff, dansk Sprogmand, (1812-1859) - 475
Espichel, se Cezimbra. - 475
Espiel, Bjergværksby i det sydlige Spanien, Prov. Gordoba, ligger 52 km NV. f. Cordoba - 475
Espin, Thomas Henry Espinell Compton, eng. Astronom, (1858- ) - 475
Espinas, Alfred, fr. Sociolog, (1844- ) - 475
Esphiasse, Esprit Charles Marie, fr. General og Politiker, (1815-1859) - 475
Espinasse, J. de L, se Lespinasse. - 475
Espinel, Vicente, sp. Digter, (1551-1624) - 475, 476
Esping (Søv.), gl dansk Betegnelse for en Skibsjolle ell. et mindre Skib - 476
Espingol (fr. espingole ell. tromblori), - 476
1) et gammeldags Haandskydevaaben, d. s. s. Blunderbøsse; - 476
2) et Skydevaaben, der kunde udskyde fl. Kugler hurtig efter hinanden, - 476
3) En Slags Orgelskyts, konstrueret af Danskeren Schumacher i Beg. af 19. Aarh. - 476
Espinhaco, Serra do, Bjergkæde i Brasilien, Staten Minas Geraes, danner Vandskellet mellem Rio San Francisco - 476
Espinosa de los Monteros, By i det nordlige Spanien, Prov. Burgos, ved Foden af de kantabriske Bjerge - 476
espirando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: udaandende, hendøende. - 476
Espirito-Santo (»Hellige Aand«), Stat i Brasilien ved Østkysten - 476
Espiritu-Santo (Merena), den største Ø af Ny-Hebriderne - 476
Esplanade (fr.) kaldes den smalle Strimmel ubebygget Land, der findes mellem et Citadel og Fæstningsbyen. - 476
Espluga de Francoli, By i det nordlige Spanien, Prov. Tarragona, ligger 36 km NV. f. Tarragona - 476
Espólin, Jón Jónsson, isl. Forf., (1769-1836) - 476, 477
Esponton (fr.) er Navnet paa et Kommandovaaben i Form af en Partisan med meget lille Blad - 477
Esposito, Michael, ital. Komponist, (1855- ) - 477
espressivo, d. s. s. con espressione. - 477
Esprit (fr.), Aand, Aandrighed, Vid, »attisk Salt«, »Evne til at finde ny og overraskende Sammenligninger og fine Allusioner« - 477
Esprits (fr.), opr. Parfumer, fremstillede af et alkoholisk Udtræk af Planter ell. æteriske Olier i Alkohol - 477
Espronceda, José de, sp. Digter, (1808-1842) - 477, 478
Esq., se Esquire. - 478
Esquilache, Francisco de Borja (*c: Borgia), Fyrste af, sp. Digter, (o.1580-1658) - 478
Esquilin (lat. Esquillnus mons), den højeste af det gl. Roms 7 Høje, 75 m høj, Ø. f. Capitolinus mons og Forum Romanum - 478
Esquimalt, Boplads for Songish-Indianere paa Sydøstenden af Vancouver Ø. - 478
Esquimaltharbour, Britisk Columbia, Sydøstsiden af Vancouver Ø - 478
Esquimauxbay, lille Bugt paa Sydsiden af Labrador ved Belle Isle Strædet. - 478
Esquimaux point, Missionsstation paa Nordsiden af St Lawrence Bugt, omtr. 20 Sm. Ø. f. Algonkin-Bopladsen Mingan, Quebek. - 478
Esquire, opr. en Kriger, der i Rang fulgte efter Ridderen, nu en alm. anvendt Titel, omtr. svarende til »Velbaarne« - 478, 479
Esquirol, Jean Etienne Dominique, fr. Sindssygelæge, (1772-1840) - 479
Esquiros, Alphonse, fr. Forf. og Politiker, (1814-76) - 479
Esra, Seraja's Søn, en lovkyndig Mand af præstelig Æt blandt de jødiske Exulanter i Babylonien - 479, 480
Esrar, se Haschisch. - 480
Esra's Bog, se Esra. - 480
Esrom Gaard, Hovedgaard i Holbo Herred V. f. Helsingør - 480
Esrom Kanal, se Esrom Sø. - 480
Esrom Kloster ved Esrom Søs nordvestlige Hjørne - 480, 481
Esrom Sø, liggende i Nordøstsjælland mellem Lynge-Kronborg og Holbo Herreder - 481
Es-sachra, »Klippen«, en paa haram esh-sherif, Jerusalems gamle Tempelplads, liggende rektangulær Klippe - 481, 482
Essad Pasha, albansk Politiker, tilhører Toptan-Klanen, hvis Hjem er Tirana - 482
Es Salt, By i Syrien, i Landskabet Peræa, Ø. f. Jordan-Floden - 482
Essarts, se Des E. - 482
Essay, en kort Afh. af populær-videnskabeligt ell. litterært Indhold - 482, 483
Essayist, Forf. af Essay. - 483
Ess-bouquet (fr.), Parfume, fremstillet ved Opløsning af Rosenolie og Neroliolie i en alkoholisk Violrodsekstrakt - 483
Esse, Herd ell. Ildsted, der benyttes ved Smedning - 483, 484
Esseg, By i Kroatien-Slavonien, ligger paa højre Bred af Drau nær dennes Udløb i Donau - 484
Esselbach, Dorothea Elisabeth Catharina Johanna, Hotelejerske, (1808-1869) - 484
Esselde (*c: S. L-d.), Pseudonym for Sofie Adlersparre (s. d.), f. Leijonhufvud. - 484
Essen, Fabrikby i den preuss. Rhin-prov., Regeringsd. Düsseldorf, ligger 34 km NØ. f. Düsseldorf midt i Ruhr-Kuldistriktet - 484
Essen, - 484
1) Hans Henrik von, sv. Greve og Feltmarskal, Statholder i Norge, (1755-1824) - 484, 485
2) Fredrik von, Friherre og Politiker, (1831- ) - 485
Essen, Nicolas v., russ. Viceadmiral (1860-1916) - 485
Essenbæk Kloster, 7 1/2 km SØ. f. Randers, i Sønderhald Herred, paa et Engdrag ved Randers Fjord - 485
essence, Essens (s. d.), bruges som Betegnelse for en Del Parfumer. - 485
Essendrop, - 485
1) Bernhard Ludvig, norsk Præst og Politiker, (1812-1891) - 485
2) Carl Peter Parelius, norsk Biskop, (1818-1893) - 485
Essener, se Essæer. - 485
esse non videri (lat.), ikke synes, men være. - 485
Essens, opr. den væsentlige, virksomme Bestanddel af en Drogue - 485, 486
Essentialia (lat.), væsentlig, uomgængelig nødvendig Bestanddel af et Forhold - 486
essentiel, se Essentialia. - 486
Essentuki, Badested i Kaukasus, 18 km fra Pjätigorsk med kolde alkalisk-muriatiske Kilder - 486
Essenwein, August 0ttmar v., tysk Arkitekt og Kunsthistoriker, (1831-1892) - 486
Essequibo, Flod i Britisk Guyana, udspringer paa Serra Acaray, løber med stærkt bugtet Løb fra S. til N - 486
Essex, Shire i det sydøstlige England, indtager Terrainet mellem Themsen, Stour og Nordsøen - 486
Essex, eng. Adelsfamilie, hvis Slægtnavn var Devereux - 486
1) Walter Devereux, 1. Jarl af E., (1541-1576) - 486
2) Robert Devereux, 2. Jarl af E., (1567-1601) - 486, 487
3) Robert Devereux, 3. Jarl af E., (1591-1646) - 487, 488
Essexit, en Dybbjergart, der i Udseende, Mineralbestand og kem. Sammensætning nærmest ligner Gabbro - 488
Essing er en stærk Træliste, som anbringes paa den øverste Kant af et Fartøjs Sider - 488
Essipov, Annette, russ. Pianistinde, (1851- ) - 488
Esslingen, By i Kongeriget Württemberg, i en smuk og frugtbar Egn ved Neckar, 14 km SØ. f. Stuttgart - 488
Essonit, d. s. s. Kanelsten, se Granat. - 488
Essonne, en 90 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred - 488
Essonnes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Oise, ved Essonne, 2 km SV. f. Corbeil - 488
Essæer eller Essener, Navnet paa et religiøst Samfund inden for Jødedommen paa Kristi Tid - 488, 489
Estado, se Braza. - 489
Estafette (fr.), Ilbud, Kurer. - 489
Estagel, By i det sydlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales, 17 km VNV. f. Perpignan - 489
Estaing, Charles Hector, Grev d', fr. Admiral, (1729-1794) - 489
Estaires, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 24 km V. f. Lille, ved venstre Bred af Lys - 489
Estakader (fr.), en. Række Pæle, rammede i Vand som Begrænsning for et ell. andet Vandareal - 489, 490
estampe (fr.), af ital. stampa, Tryk, bruges om Billedaftryk paa Papir, særlig Kobberstik. - 490
Estancia, - 490
1) lille By i den bras. Kyststat Sergipe - 490
2) (sp.: »Bolig«) benævnes de Kvægavl drivende Ejendomme paa de sydamerikanske Pampas - 490
Estandart, se Standart. - 490
Estaol ell. Eshtaol, By i Juda Lavland; mellem E. og Sor'a var Samson's Grav, efter - 490
Eusebius 15 km N. f. Eleutheropolis. - 490
Estatuto real, det kongelige Statut, kaldtes den Forfatning, som den spanske Enkedronning Christine udstedte 1834 - 490
Estavayer le lac (tysk: Stäffis am See), By i Schweiz, Kanton Freiburg, ved den østlige Bred af Neuchâtel-Søen - 490
Este, lille Biflod til Elben i den Preuss. Prov. Hannover, har sin Kilde i Lüneburger-Heden SSV. f. Harburg - 490
Este, By i Norditalien, Prov. Padua. ligger 25 km SV. f. Padua ved Sydvestspidsen af de euganeiske Højder - 490
Este, ældgammel ital. Adelsslægt, besvogret med mange regerende Fyrstehuse i og uden for Italien - 490, 491
Estébanez Calderon, se Calderon, S. E. - 491
Estella, By i det nordlige Spanien, Prov. Navarra, ligger 40 km SV. f. Pamplona ved Ebros Biflod Ega - 491, 492
Estemo ell. Eshtemo, By i Juda Bjergland, halvt judæisk, halvt kalebitisk, tilsat med ægypt. Bestanddele, ved Eleutheropolis - 492
Estepa, Oldtidens Astapa, Ostipa, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 100 km ØSØ. f. Sevilla - 492
Estepona, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 40 km NNØ. f. Gibraltar ved Kysten af Middelhavet - 492
Ester, se Estland. - 492
Ester, Hovedpersonen i E.'s Bog, den sidste af de 5 megillot (s. d.) - 492
Estérel, Monts d', et c. 300 km stort, isoleret Bjergparti i det sydlige Frankrig ved Frejus-Bugten - 492
Esterellit, en Bjergart af Dioritporfyrit-gruppen, tidligere benævnet Porphyre bleu - 492
Esterházy, én af de ældste og mægtigste Adelsslægter i Ungarn - 492
Esterling, d. s. s. Engel (s. d.); ogsaa gl eng. Mønt, jfr Easterling og Sterling. - 492
Ester's Bog, se Ester. - 492
Est, Est, Est, Muskatellervin fra Montefiascone i Prov. Rom - 492, 493
Estheridæ, se Bladfødder. - 493
Estienne, ogsaa Étienne (latiniseret: Stephanus), fr. Bogtrykkerfamilie - 493, 494
estime (fr.), Agtelse, Respekt; estimere, skatte, sætte Pris paa, højagte. - 494
estinto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse *c: udslukt, hendøende, ofte Betegnelse for det yderste pianissimo. - 494
estisk Sprog og Litt - 494, 495
Estland, Guvernement i det vestlige Rusland, hørende til »Østersøprovinserne« - 495, 496
Estlander, Carl Gustaf, finsk Kunsthistoriker, (1834-1910) - 496
Estlander, Jacob August, finsk Læge, (1831-1881) - 497
est modus in rebus (lat.) *c: der er et vist Maal, visse Grænser, for Tingene: Citat af Horats, Sat. I 1. v. 106. - 497
Estoc er Navnet paa en fr. Duelkaarde med meget stiv flad Klinge og en lang, i Reglen snoet Tværparerstang uden Bøjle - 497
esto mihi (lat.), »vær mig«, kaldes Fastelavnssøndag (Quinquagesima) efter Salme 71, 3, hvormed Messen den Dag begynder. - 497
Estompe (fr.) er et Stykke Skind ell. Trækpapir, rullet som en Cylinder, omvundet med Traad og gjort spidst for begge Ender - 497
Eston, By i det nordlige England, Yorkshire, 6 km SØ. f. Middlesborough - 497
Estournelles, Paul Henri Benjamin Balluet d', Baron de Constant de Rebecque, fransk Politiker, Diplomat og Pacifist, (1852- ) - 497
Estrach, se Caldas 2). - 498
Estrada, la, By i det nordlige Spanien, Prov. Pontevedra i Galicien, ligger 30 km NNØ. f. Pontevedra - 498
Estrade, en Forhøjning, den ved eet ell. fl. Trin forhøjede Del af Gulvet foran et Vindu, en Tronstol e. l. - 498
Estragon, d. s. s. Esdragon. - 498
Estrangelo, se syrisk Sprog og Skrift. - 498
estrapade (fr.), Vipning, Vippegalge - 498
Estrées, d', gl fr. vidtforgrenet Adelsslægt, der har Navn efter Godset E.-en-Cauchie ved Arras - 498
Estreicher, Karl, polsk Bibliograf og Litteraturhistoriker, (1827- ) - 498, 499
Estrêlla, Serra da, (*c: Stjernebjerge), Oldtidens Mons Herminias, Portugals højeste Bjerge - 499
Estremadura (*c: Extrema Durii, det yderste Land hinsides Duero - 499
Estremadura, Landskab i det vestlige Spanien, ligger omkr. Tajo og Guadiana - 499
Estremoz, By i det sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 140 km Ø. f. Lissabon - 499
E-Streng, den højeste Streng paa Violinen (»Kvinten«). - 499
Estrid, dansk Kvindenavn - 499
Estrid, dansk Kongedatter og Kongemoder, kaldes ogsaa Margrete og var Datter af Sven Tjugeskæg og Sigrid Storraade - 499
Estridsøn, Sven, se Sven Estridsøn. - 499
Estrik (holl. Estrich), et Gulv, der er dannet af en sammenhængende Masse - 499
Estrup, se Gammel Estrup. - 499
Estrup, dansk Slægt - 500
Estrup, Hector Frederik Janson, dansk Historiker, (1794-1846) - 500
Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, dansk Politiker, (1825-1913) - 500, 501, 502, 503
Estrup-Aa, se Alling-Aa. - 503
Estruplund, Hovedgaard i Rugsø Herred, NØ. f. Randers, tæt ved Kattegat - 503
Estvadgaard, Hovedgaard i Ginding Herred SV. f. Skive - 503
Esus (Hesus ell. Æsus), keltisk Gud, hvis Dyrkelse særlig var udbredt i Gallien - 503
Esvan, se Assuan. - 503
Eszék, se Esseg. - 503
Esztergom, By og Komitat i Ungarn, se Grau. - 503
Etaarig-Frivillige findes i de fleste store europ. Hære, der har en fleraarig Uddannelsestid for de Værnepligtige - 503
et ab hoste doceri, se fas est et ab hoste doceri. - 503
etablere (fr.). At e. en Forretning, d. s. s. at oprette, grunde en saadan - 503, 504
Etablissement, se etablere. - 504
Etablissements de Saint Louis, en bekendt fransk Retsbog fra Middelalderen - 504
Etacisme, se Itacisme. - 504
Etage (fr.), Stokværk. De vandrette Beboelseslag, hvori en Bygning er inddelt - 504
Etage benyttes i Geologien som Betegnelse for Formationernes Underafdelinger. - 504
Etage. Paa Skraaninger, kan anbringes fl. Rækker Skyttegrave bag hverandre - 504
Etage-Aag er Aag, der er byggede i fl. Etager - 504
Etagère (fr.), Møbel med Hylder, hvorpaa opstilles Nips, Kunstsager, henlægges Bøger o. l. - 504
Etah, By i Forindien, United Provinces, Divisionen Agra - 504
Etain, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, (Lorraine), 20 km ØNØ. f. Verdun ved Orne - 504
étalag (fr.), Udstilling af Varer; etalere, stille til Skue, fremlægge Varer. - 504
étalon (fr.), se Normaler. - 504
Etam, - 504
1) Sted paa Grænsen af Ægypten og Ørkenen, som Israelitterne passerede under Udvandringen - 504
2) By i Juda, hvor iflg. Josefos Salomon's Haver var - 504
3) en Klippe, hvor Samson søgte Tilflugt, søges i ell. S. f. Wadi sarar, c. 25 km V. f. Jerusalem. - 504
Etamine, opr. et løst lærredagtig vævet Stof, med stærk Glans, af Uld ell. Uld og Silke - 504
Étampes, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 56 km SV. f. Paris - 504
Étampes, Anne de Pisseleu, Hertuginde af, Kong Frants I af Frankrigs Elskerinde ((1508-76) - 504
étang *c: Dam, kaldes de ved Frankrigs Sydvest- og Sydkyst liggende talrige lavvandede Strandsøer - 504
Étang de Berre, se Berre. - 504
Etaperet, traktatmæssig Ret for en Stat til at lade sine Tropper marchere gennem en anden Stats Territorium - 504
Etapetropper, Etapeveje m. m., se Etapevæsenet. - 504
Etapevæsenet omfatter den hele Virksomhed bag en opererende Hær - 504, 505
Étaples, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais, 13 km NV. f. Montreuil ved den lille Flod Canche - 505
Etat kommer af det ital. stato (lat. status), som opr. betyder Tilstand, deraf Ordet Status - 505
1) Stand overhovedet (Stænder), - 505
2) dels særlig Statens Tilstand og - 505
3) endelig til at betyde i snævreste Forstand Statens forfatningsmæssige Tilstand - 505, 506
etat (fr.), Tilstand, bruges i Kobberstikkerkunsten om Aftryk af een og samme Plade, men med Ændringer - 506
etat civil er et fr. jur. Udtryk, som ikke kan oversættes paa Dansk (Tysk: »Zivilstand«, »Personenstand«) - 506
etat de mal (fr.), d. s. s. status epilepticus, den Tilstand under Epilepsi (s. d.), hvor Anfaldene hober sig sammen - 506
Etat fèdéral, fédéré eller fédératif (fransk), Forbundsstat, svarende til Tysk: »Bundesstaat« - 506
Etat, l', c'est moi (fr.) (»Staten, det er mig«), en Ludvig XIV tillagt Udtalelse til Paris-Parlamentet 1655. - 506
etat-major general (fr.), Generalstab. - 506
etat mamelonné (fr.), en p. Gr. a. Mavekirtlernes Fyldning opstaaet smaaknudret Tilstand - 506
etats généraux (fr.), Generalstænder, Rigsstænder, før 1789 Navnet paa den fr. Rigsstænderforsamling ell. Rigsdag - 506, 507, 508
etats provinciaux (fransk), Provinsialstænder - 508
Etatsraad, se Etat. - 508
Etat tampon (fransk), Stødpudestat, mindre Stater, som oprettes for at forebygge Strid mellem mægtigere Nabostater - 508
Etawa, Itawa, Distrikt i Divisionen Agra, i de indobritiske United Provinces - 508
Etbær, se Firblad. - 508
etc.. Forkortelse af et cetera (lat., »og det øvrige«), og saa videre, o. s. v. - 508
Etchemin, Stamme af Algonkin-Indianere, der fordum boede i Grænseegnene mellem Kanada og Staten Maine i U. S. A. - 508
Eten, lille Havneby i Peru - 509
Eteobutader ell. Butader, Adelsslægt i Athen, af hvilken Præstinderne for Athene Polias blev tagne - 509
Eteokles, gr. Heros, Søn af Oidipus og Epikaste (Iokaste), Broder til Polyneikes og til Antigone og Konge i Theben - 509
Eternitskifer, en Efterligning af naturlig Tagskifer - 509
Etesier (gr.: Aarstidsvinde), et Navn, der allerede brugtes i Oldtiden om de nordlige Vinde - 509
Etex, Antoine, fr. Billedhugger, Maler, Raderer og Arkitekt, (1808-1888) - 509
Etfeh (Edfa), By i den ægypt. Prov. Girgeh - 509
Ethelbald (Æthelbald), angelsachsisk Konge, ( -860) - 509
Ethelbert, angelsachsisk Konge i Kent, ( -616) - 509
Ethelfled (Æthelflæda), Datter af Alfred den Store, ( -918) - 510
Ethelnoth, Ærkebiskop af Canterbury, ( -1038) - 510
Ethelred, angelsachsiske Konger. - 510
1) E. I, Konge i Wessex og Kent 866-71 - 510
2) E. II den Raadvilde, Englands Konge 978-1016 - 510
Ethelstan (Æthelstan, Athelstan), angelsachsisk Konge 924-40, (895-940) - 510
Ethelwold, Biskop af Winchester 963-84 - 510
Ethelwulf, angelsachsisk Konge 839-58 - 510, 511
Etheredge. Sir George, eng. dram. Forf. (c. 1635-91) - 511
Ethmoidalknogle, d. s. s. Sibén. - 511
et hoc meminisse juvabit (lat.), ukorrekt Citat af Vergil's Æneide - 511
Ethrog (hebr.), se Adamsæblet. - 511
Etienne, et moderne latinsk Skriftsnit, der bruges i Tryksager, i hvilke Sirlighed søges udtrykt i Typematerialet - 511
Etienne (Bogtrykkerfamilie), se Estienne. - 511
Etienne, Charles Guillaume, fr. dram. Forf. (1778-1845) - 511
Etienne, Eugène, fr. Politiker, (1844- ) - 511
Etik (gr.). Etiske Undersøgelser angaar Forhold, der staar i Forbindelse med bevidste Væseners Fremfærd - 511, 512, 513, 514, 515, 516, 517, 518, 519, 520
Etikette (fr.), en paa en Genstand fastklæbet ell. fastbundet lille Plade - 520
Etikette, i figurlig Forstand: Indbegrebet af de ydre Former for selskabelig Omgængelse mellem velopdragne Mennesker - 520
Etikoteologi betegner den etiske Argumentation for Guds Tilværelse - 520
et in Arcadia ego (lat.). - 520
Etiolement (bot.) Planternes hele abnorme Tilstand, naar de udvikles uden Lys - 520
etioleret (bot.), se Etiolement. - 520
Etiolin er Navnet paa det (eller de) gule Farvestof, som findes hos etiolerede Planter i St f. Bladgrønt - 520
etisk, sædelig, af sædeligt Indhold, moralsk, hvad der hører til, hviler paa Etik. - 520
Etkammersystem. Den Ordning af et Parlaments Sammensætning, hvorefter dette bestaar alene af eet Kammer - 520, 521
Etlar, Carit, se Brosbøll. - 521
Etmaal (Søv.), et Tidsrum af 24 Timer, sædvanlig regnet fra Kl. 12 Middag til næste Middag - 521
Etna, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger nogle km NØ. f. Pittsburg ved Allegheny River - 521
Etnark (gr.: »Folkehersker«), Titel for en Fyrste, der mere ell. mindre anerkender en fremmed Herskers ell. Nations Overhøjhed - 521
Etne, Herred, Søndhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - 521, 522
Etnedalen, Herred, Valdres Fogderi, Kristians Amt - 522
Etnicisme (gr.), Hedenskab; Etniker, Hedning. - 522
Etnografi (græsk: »Folkebeskrivelse«) kan defineres som en Videnskab om Mennesket som Folkeindivid - 522, 523, 524
Etnografisk Museum, en Samling af Genstande, hidrørende fra de Folk i fremmede Verdensdele - 524
Etnologi (gr.: »Folkelære«) er et Ord, hvis Anvendelse er meget vaklende - 524
Etografi eller Etologi (gr.), Skildring af et Menneskes Karakter ell. af en Nations Sæder. - 524
Étoile (fr.) (étoile mobile, »Stückseelenmesser«), et Instrument til at kalibrere (eftermaale Diameteren af) Sjælen i Skyts - 524, 525
Eton College, det berømteste og største af Englands College'r - 525
Etos (gr.) Følelse, Karakter, Personlighed; i Retorikken ofte stillet i Modsætning til Patos (Lidenskab) - 525
étouffé (fr.: kvalt), betegner i den mus. Terminologi, at en Klang brat skal afskæres - 525
Étrépagny, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Eure, 85 km NV. f. Paris - 525
Étretat ell. Étrétat, lille Søstad i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 27 km NNØ. f. Le Havre ved Kanalen - 525
Etrich, Igo, østerr. Flyvemaskinefabrikant - 525
Etropolje, Etropol, By i Bulgarien, ligger 60 km NØ. f. Hovedstaden Sofia ved Isker's lille Biflod, Mali-Isker - 525
Etruria, se Hanley. - 525
Etrurien (lat. Etruria, sen. Tuscia), Navnet paa det af Etruskerne beboede Landomraade i Mellemitalien - 525, 526
etruriske Museer, se etruriske Oldsager. - 526
etruriske Oldsager kan være dels Oldsager fra Etrusker-Folket, dels Etruskernes Landomraade - 526, 527
etruriske Spejle, Bronzespejle fra Oldtidens Etrurien, - 527
etruriske Vaser, Lerkar, især de malede Vaser, fra de etruriske Gravpladser - 527, 528
etrurisk Kunst - 528, 529, 530
etrurisk Religion - 530, 531
etrurisk Sprog og Litteratur - 531, 532
Etrusker, det alm. det Folk, som gennem lange Afsnit af Oldtiden beboede Landskabet Etrurien i Mellemitalien - 532, 533, 534
Etsch, se Adige. - 534
Etschmiadsin, Etschmjadzin, armenisk Kloster, Midtpunktet for den ikke-unerede armeniske Kirke - 534
Ettaro, ital. Betegnelse for Hektar. - 534
Ettelbrück, By i Storhertugdømmet Luxembourg, 4 km SV. f. Diekirch, ved Sauers Biflod Alzette - 534
Ettenheim, By i det tyske Storhertugdømme Baden, 30 km N. f. Freiburg - 534
Etterbeek, sydøstlig Forstad til Bryssel - 534
Ettingshausen, Andreas, Friherre af, tysk Fysiker og Matematiker, (1796-1878) - 534
Ettingshausen, Konstantin, Friherre af, østerr. Palæontolog og Botaniker, (1826-97) - 534, 535
Ettlingen, By i Storhertugdømmet Baden, 7 km S. f. Karlsruhe - 535
Ettmüller, Ernst Moritz Ludwig, tysk Germanist, (1802-1877) - 535
Etto (ital.), Hekto, f, Eks. Ettogramma = Hektogram. - 535
Ettringit, et farveløst Mineral af alunagtig Sammensætning - 535
Etty, William, eng. Maler, (1787-1849) - 535
Etude, Studium, Studie, Musikstykke, beregnet paa at uddanne og øve den tekn. Færdighed - 535
Etui, Foderal til Opbevaring af Smaagenstande. - 535
Étuz, se Oignon. - 535
Etymologi (kaldes den Del af Sprogvidenskaben, der beskæftiger sig med Ordenes Herkomst og Afstamning - 535, 536
Etymologicum magnum, en gr. Ordbog af en anonym Forf. efter 1100 e. Kr. - 537
Etzel, et 1101 m højt Bjerg og tidligere meget benyttet Pas (959 m) i Glarner-Alperne - 537
Etzel, Karl von, tysk Jernbaneingeniør, (1812-1865) - 537
eu-, gr. Forstavelse (egl. Adverbium), = dansk vel-. - 537
Eu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, er Knudepunkt paa Nord- og Vestbanen, 29 km NØ. f. Dieppe - 537
Eu, Louis Philippe, Greve af, fr. Prins, (1842- ) - 537
Euadne, - 537
1) gr. Heroine, Datter af Ifis, var gift med Kapaneus - 537
2) E., Datter af Poseidon, blev i Arkadien ved Apollon Moder til Iamos - 537
Euagoras (Evagoras), Nikokles' Søn, Konge paa Cypern, ( -374 f.Kr.) - 537
Euagrios, græsk Kirkehistoriker, Eusebios' Fortsætter, (o.536-o.600) - 537
Euandros (gr.: god Mand lat. Evander), mellemitaliensk Heros - 537, 538
Euanthia, se Oiantheia. - 538
Eubasidiomyceter, egentlige Basidiomyceter, meget omfattende Gruppe af Svampe - 538
Eubiotik (gr.), Kunsten at leve sundt, Sundhedslære, Diætetik; - Forstaaelsen af at gøre sig Livet behageligt. - 538
Euboia, udtalt af Ny-Grækerne: Evvia, Italienernes Negroponte, den største gr. Ø - 538, 539
Eubuleus ell. Eubulos (gr.: den Velvillige, godtraadende), Tilnavn til fl. Guder - 539
Eubuli (gr.), fornuftig Overvejelse, Indsigt, Klogskab. - 539
Eubulides fra Milet, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 539
Eubulos, - 539
1) Søn af Spintharos, athenisk Statsmand, Modstander af Demosthenes, -f.330 f.Kr) - 539
2) E., c. 360 f. Kr., sammen med Antifanes og Alexis en Hovedrepræsentant for den mellemste attiske Komedie - 539
Eubøa, d. s. s. Euboia. - 539
Eubøiske Bugt eller E. Hav kaldes undertiden de Havarme, som skiller Øen Euboia fra Fastlandet. - 539
Eucalyptocrinus, se Søliljer. - 539
Eucalyptus L'Hérit, Slægt af Myrtefamilien (Eucalyptus-Gruppen), oftest høje ell. meget høje Træer - 539, 540
Eucalyptusolie er en æterisk Olie, som vindes ved Destillation - 540
Euch, Johannes von, apostolsk Vikar i Danmark og Biskop af Anastasiapolis, (1834- ) - 540
Eucharidium Fischer & Meyer, Slægt af Natlys-Fam., Urter - 540, 541
Eucharis Planch.. Slægt af Narcis-Fam., Løgvækster - 541
Eucharisti (gr.), Takkebøn, i den gl. Kirkes Liturgi den Bøn, som gik forud for Indvielsen af Brødet og Vinen i Nadveren - 541
Eucharistik (græsk), Læren om Nadveren. - 541
Euchelaion (gr.) kaldes i den græske Kirke den Ceremoni, der svarer til den sidste Olie i den rom. Kirke - 541
Eucherius, den Hellige, Biskop i Lyon. (o.434) - 541
Euchiter, se Massalianer. - 541
Euchlæna Schrad., Slægt af Græs-Fam., med en enkelt Art - 541
Euchologion (gr.), Bønnesamling, den gr. Kirkes Hovedritualbog, som indeholder Krysostomos' og Basilios' Liturgier - 541
Euchron en mørkeblaa Substans, der opløses i Alkalier med rød Farve - 541
Eucken, Rudolf Christoph, tysk Filosof, (1846- ) - 541
Euclea L., Slægt af Ebenaceer, stedsegrønne Buske ell. Træer - 541
Eucnide Zucc., Slægt af Loasaceerne, en- ell. toaarige Urter - 541
Eucomis L'Hér., Slægt af Lilliefam. (Hyacinth-Gruppen), Løgvækster - 541, 542
Eucopepoda, se Copepoda. - 542
eucyklisk (bot.) kaldes i Morfologien en saadan Blomst, som har samtlige Bladorganer ordnede i Kranse - 542
Eudaimoni, Lyksalighed, Velfærd. - 542
Eudaimonisme, Velfærdsetik, se Etik. - 542
Eudemos fra Rhodos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - 542
Eudes, Emile Desire François, fr. Kommunist, benævnt »General« (1843-88) - 542
Eudialyt (af gr.) er et heksagonalt-romboedrisk krystalliserende Mineral, som - 542
Eudidymit, et berylliumholdigt, sjældent Mineral - 542, 543
Eudiometer (gr.), Apparat til Bestemmelse af Luftens Iltmængde - 543
Eudiometri, se Analyse S. 688. - 543
Eudister ell. Jesu og Marias Missionspræster kaldes Medlemmerne af en fr. Orden - 543
Eudnofit, se Zeolitter. - 543
Eudo, Hertug af Aquitanien, ( -735) - 543
Eudo, Konge af Frankrig, se Odo. - 543
Eudokia, byzantinske Kejserinder. - 543
1) Se Athenais. - 543
2) E. Makrembolitissa, gift med Konstantin X Dukas (o.1071) - 543
Eudokia, russ. Kejserinde, (1669-1731) - 543
Eudoxia, byzantinske Fyrstinder, bl. hvilke fremhæves: - 543
1) Ælia E., Datter af en Franker Bauto, ( -404) - 543
2) Licinia E., (422-?) - 543
Eudoxln er et Vismutsalt af Tetrajodfenolftalein (Nosofen) - 543
Eudoxos fra Knidos (409-356 f. Kr.) var Elev af Plato - 543, 544
Euemeros (lat. Euhemerus), gr. Forf., der bl. a. opholdt sig længere Tid hos Kassandros, Makedoniens Konge - 544
Euergetes, gr.: »den velgørende«, Tilnavn til to ægypt. Konger af Ptolemaiernes Herskerhus - 544
Eufaula, By i U. S. A., Stat Alabama, ligger paa højre Bred af Chattahoochee River, - 544
Eufemi (gr.), - 544
1) godt Ry; - 544
2) Undgaaelse af ildevarslende Ord; - 544
3) andægtig Tavshed. - 544
Eufemia, Christoffer II's Dronning, ( -1330) - 544
Eufemia, norsk Dronning, ( -1312) - 544
Eufemia-Viserne, tre rimede Romaner, der blev bearbejdede paa Svensk af en Hofmand - 544
Eufemisme (gr.), det at betegne noget ubehageligt ell. anstødeligt med et formildende ell. forskønnende Udtryk - 544
Eufemos, gr. Heros, Søn af Poseidon - 544
Eufoni (gr.), Velklang, Vellyd - 544, 545
Eufonion, et i Militærmusikken benyttet Messingblæseinstrument - 545
Euforbos omtales i Homers Iliade som den Trojaner, der med sit Spyd først saarede Patroklos - 545
Eufori (gr.), Velbefindende, Frihed for Smerter; Udtrykket benyttes i Lægevidenskaben. - 545
Euforin, Fenylurethan, C6H5NH.COOC2H5 - 545
Euforion, efter en apokryf Myte en Søn af Achilleus og Helena, f. paa de Saliges Øer - 545
Euforion , gr. Elegiker og Epiker af den alexandrinske Skole, (276-c.225 f. Kr.) - 545
Eufotid, se Gabbro. - 545
Eufranor, en af sin Samtid og den senere Oldtid berømmet, mangesidig Kunstner fra Korinth, fra 400-350 f. Kr. - 545
Eufrasi (gr.), Munterhed. - 545
Eufrat, Flod i Vestasien, opstaar af to Kildefloder Kara Su ell. Frat og Murad Su - 545
Eufrosyne (gr.: Glæde,Munterhed), se Chariter. - 545
Euftalmin er det saltsure Salt af en Base, C17H25NO3 - 546
Eufuisme, Betegnelse for en ejendommelig søgt, kunstlet, antiteserig og svulstig Stil - 546
Eugalol, Pyrogallolacetat, C6H3(OH)2CH3COO - 546
Euganeerne, Monti Euganéi, M. Paduáni, et lille, elliptisk formet, vulkansk Højdeparti, SV. f. Padua og N. f. Byen Este - 546
Eugen, fire Paver af dette Navn. - 546
1) E. I (654-57), Romer - 546
2) E. II (824-27), Romer - 546
3) E. III (1145-53) - 546
4) E. IV (1431-47) var af den venetianske Købmandsfamilie Condulmieri - 546
Eugen, Franz, Prins af Savojen, østerr. Generalløjtnant og Statsmand, (1663-1736) - 546, 547
Eugen, Friedrich Karl Paul Ludwig, Hertug af Württemberg, russ. General, (1788-1857) - 547, 548
Eugen, Napoleon Nikolaus, Hertug af Närke, sv. Prins, Maler og Raderer, (1865- ) - 548
Eugene City, By i U. S. A., Stat Oregon, ligger 180 km S. f. Portland ved Willamette River - 548
Eugenglans, d. s. s. Polybasit. - 548
Eugenia L., Slægt af Myrtefamilien, stedsegrønne Træer ell. Buske - 548
Eugenia, Charlotta Augusta Amalia Albrtina, svensk-norsk Prinsesse, (1830-1889) - 548, 549
Eugenias Stiftelse i Kria, Opfostrings- og Undervisningsanstalt for fattige Pigebørn - 549
Eugénie, Marie, fr. Kejserinde, (1826- ) - 549, 550
Eugenik, »Studiet af de Faktorer af biol. og social Art, som kunde forbedre ell. forringe kommende Slægtleds legemlige ell. sjælelige Kvalitet« - 550, 551, 552
Eugenol (Eugensyre, Nellikesyre), C6H3(C3H5)(OCH3)OH - 552
Eugensyre, se Eugenol. - 552
Eugippius , lat. Kirkehistoriker, forfattede 511 en Levnedsskildring af den hellige Severinus - 552
Eugiena, se Flagellater. - 552
Eugubinske Tavler (lat. Tabulæ Iguvinæ), 7 Kobbertavler fra den rom. Republiks senere Dage - 552, 553
Euguform er et partielt Acetyleringsprodukt af Metylendiguajakol - 553
Euhemerus, se Euemeros. - 553
Euios (gr.: »hvad der hører til euoi«, d. e. til Dionysos) bruges særlig som Tilnavn til denne Gud. - 553
Eukain, C15H21N02, Kunstig fremstillet Cocain - 553
Eukairit, et metallisk, smidigt Mineral, med sølvhvidt Udseende - 553
Eukasin er en Forbindelse af Kasein med Ammoniak - 553
Eukinin er Kininkarbonsyreætylæter, C20H23(COOC2H5)N2O2 - 553
Euklas [æu-], et sjældent, til Ædelstenene hørende Mineral - 553
Eukleides, første Archont i Athen Aar 403/2 f. Kr. (94. Olympiades 2. Aar) efter de 30 Tyranners Fordrivelse - 553
Eukleides fra Megara, græsk Filosof (c. 450-380 f. Kr.) - 553
Eukleides, en af den græske Oldtids største Matematikere, levede i Alexandria omkr. Aar 300 f. Kr. - 553, 554
Euklid, d. s. s. Eukleides. - 554
Eukoli (gr.), Elskværdighed, Venlighed. - 554
Eukolit, se Eudialyt. - 554
Eukolit-Titanit [æu-], se Titanit. - 554
Eukrasi (gr.), egl. god Blanding af Legemets Safter, Betingelsen for en god Konstitution - 554
Eukrasit, se Thorit. - 554
Eukrit, en Slags Meteorsten, se Meteoritter. Enkelte (anortitførende) jordiske Bjergarter - 554
Eukroit, et rombisk Mineral - 554
Eukryptit [æu-], et heksagonalt Mineral, der bestaar af Litium-Aluminium-Silikat - 554
Eulaktol [æu-] er et Ernæringspræparat, der fremstilles af Sødmælk og Planteæggehvide - 554
Eulalia japonica, se Miscanthus. - 554
Eulenburg, en preuss. Adelsslægt, der nedstammer fra de thüringske Landgrever - 554
1) Botho Heinrich E. (1804-79) - 554
2) Botho E., (1831-1912) - 554
3) Friedrich Albert E. (1815-81) - 554
4) Filip E., (1847- ) - 554, 555
Eulenburg, Albert, tysk Læge, (1840-1917) - 555
Eulengebirge, se Sudeterne. - 555
Euler, Hans Karl August Simon v., tysk Kemiker, (1873- ) - 555
Euler, Leonhardt, schweizisk Matematiker, (1707-1783) - 555
Eulers Formel alm. Navn for en Formel til Beregning af Søjler - 555, 556
Eulers Sætning (mat.): I konvekst Polyeder er Summen af Sidefladernes og Hjørnernes Antal 2 større end Antallet af Kanter - 556
Eulogi (gr.), egl. smuk, velklingende Tale. I Liturgien bruges det om Velsignelsen - 556
Eulysit, en til de krystallinske Skifre henregnet Bjergart - 556
Eulytin (Vismutblende, Kiselvismut), et Mineral af Helvin-Gruppen - 556
Eutnaios, Odysseus' »guddommelige Svinehyrde«, modtog gæstmild sin Herre - 556
Elimenes, se Gedehamse. - 556
Eumenes, - 556
1) E. fra Kardia i Thrakien, makedonisk Feltherre, ( -316 f. Kr.) - 556
2) E. II, Konge af Pergamon 197-159 f. Kr. - 556
Eumenider, se Erinyer. - 556
Eumenius, rom. Taler, (c.255-? e. Kr.) - 556
Eumetri (gr.), rigtigt Maal, Forholdsmæssighed ; eumetrisk, med rigtigt Versemaal; maadeholden, forholdsmæssig. - 556
Eumolpider, en højt anset Slægt i Eleusis og Athen - 556, 557
Eumolpos (gr.: »den skønt syngende«), gr. Heros, hvem man ofte tilskriver Grundlæggelsen af de eleusinske Mysterier - 557
Eumorfi (gr.), rigtig Form, Formskønhed. - 557
Eumusi (gr.), højere Aandsdannelse, Skønhedsfeilelse, Kunstsans. - 557
Eumycetes, se Svampe. - 557
Eumydrin, Mety -Atropin-Nitrat, fremstilles af Atropin - 557
Eunapios , gr. Forfatter fra Sardes c. 400 e. Kr. - 557
Eunatrol, et i med. Øjemed fremstillet Natronsalt af Oliesyre - 557
Eunectes, se Kvælerslanger. - 557
Eunicidæ, en Fam. af Børsteorme, hvis vigtigste Ejendommelighed er det stærkt udviklede Kæbeapparat - 557
Eunomianere, se Arianske Strid. - 557
Eunomios, Hovedet for de yderligst gaaende Arianere (se Arianske Strid.) - 557
Eunuk (gr.), Gilding, benævnes en Mand, der ved Borttagelse af Testes, eventuelt Penis, har mistet Evnen til Befrugtning - 557
Eunus, en i Apamea født Syrer, Slave, Mirakelmager og Konge ( -e.132 f. Kr.) - 557
Euoi, Jubelraab under Festtog til Ære for Dionysos - 557
Euonymus L. (Benved), Slægt af Benvedfamilien, Træer ell. Buske - 557, 558
Euosmit, en brungul fossil Harpiksart med svag kamferagtig Lugt - 558
Eupator (gr.: »af ædel Fader«), Tilnavn til fl. Konger i Syrien og Pontos - 558
Eupatoria, se Jevpatorija. - 558
Eupatorider, se Eupator. - 558
Eupatorium L. (Hjortetrøst) Slægt af Kurvblomstrede (Hjortetrøst-Gruppen), Urter ell. Buske - 558, 559
Eupatrider (græsk: »ædelbaarne«), i Attika fra den ældste Tid Fødselsadelen, - 559
Eupen, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen. 14 km S. f. Aachen - 559
Eupepsi (gr.), god Fordøjelse, modsat Dyspepsi. - 559
Euphausidæ, se Lyskrebs. - 559
Euphorbia L. (Vortemælk, norsk Ringormgræs), Slægt af Vortemælkfamilien, Urter ell. Buske - 559, 560
Euphorbiaceæ se Vortemælkfamilien. - 560
Euphorbiaharpiks, den frivillig ell. af Indsnit i Stammen udtrædende Mælkesaft af Euphorbia resinifera - 560
Euphoria Commers., Slægt af Sapindaceer, Træer med 4-5-delte Blade og topstillede Blomster - 560
Euphrasia, se Øjentrøst. - 560
Euplectes, se Ildvævere. - 560
Euplocomi. I antropologisk System deles samtlige Menneskeracer efter Haarets Beskaffenhed - 560
Eupolemos, jødisk Historieskriver, hvis (c.160 f. Kr.) - 560
Eupolis, ved Siden af Kratinos og Aristofanes en Hovedrepræsentant for den ældre attiske Komedie - 560
Eupompos, gr. Maler fra Sikyon, fra 4. Aarh. f. Kr. - 560
Eupyrin, en Forbindelse af Vanillinætylkarbonat og p-Fenetidin - 560
Euralit, et mørkegrønt, Kloritten nærstaaende Mineral fra Eura i Finland. - 560
Eurasien(Evrasien), Fællesnavn for Europa og Asien. - 560
Eure, en c. 225 km lang Flod i det nordvestlige Frankrig, Biflod til Seines venstre Bred - 560
Det efter Floden E. opkaldte Dept - 560, 561
Eure-et-Loire, Dept i det nordvestlige Frankrig - 561
Eureka, - 561
1) By i U. S. A., Stat California, ligger ved Humboldt Bai - 561
2) By i U. S. A., Stat Nevada, paa Vestsiden af Diamond Range - 561
Eureka Springs, By i U. S. A., Stat Arkansas, ligger i den nordvestlige Del af Staten - 561
Eurhodiner, en Gruppe organiske Farvestoffer, der kan opfattes som Amidoderivater af Fenaziner - 561
Eurik, vestgotisk Konge 466-85 - 561
Euripides, den yngste af de 3 store gr. Tragikere, (484-406) f. Kr. - 561, 562
Euripos (gr.: Sund), den mellemste og smalleste Del af det Sund, som skiller Euboia fra det faste Land - 562
Eurit, se Kvartsporfyr. - 562
Eurofen, Isobutylortokresyljodid, opstaar ved Indvirkning af Jod paa Isobutylortokresol - 562
Europa (hermed 2 Kort) - 562, Fysisk Kort over Europa, (blank), 563
Beliggenhed, Grænser, Areal. - 563
Kyster og omgivende Have. - 563, 564
Geologi og Overfladeforhold. - 564, 565, 566, 567
Floder og Søer. - 567, 568
Klima. - 568, 569, 570, 571
Plantevækst. - 571, 572, 573, 574
Dyreliv. - 574, 575, 576
Befolkning. - 576, Politisk Kort over Europa. 1918, (blank), Politisk Kort over Europa. 1926, (blank), 577, 578, 579, 580
Historie. - 580, 581, 582, 583, 584, 585, 586
Europa, gr. Heroine, Datter af en Konge i Foinikernes Land, Foiniks ell. Agenor - 586, 587
Europa, lille Ø, omtr. midt i Mosambik-Kanalen mellem Afrika og Madagaskar - 587
Europæiske Koncert, journalistisk Slangudtryk for at betegne det Sammenspil ell. det indbyrdes Modspil imellem Stormagterne - 587
Europæiske Rusland, se Rusland. - 587
Europæiske Tyrki, se Tyrkiet. - 587
Euros, Sydøstvinden, personificeret som Gud hos Grækerne. - 587
Eurotas, Flod paa den græske Halvø Morea, udspringer i den sydlige Del af Landskabet Arkadien - 587
Eurotium Link, Slægt af Sæksvampe, der henføres til Fam. Aspergillaceæ - 587
Euryaler, se Gorgo. - 587
Euryale Salisb., Slægt af Aakandefamilien med en enkelt Art, E. ferox Salisb., - 587
Euryalos, - 587
1) gr. Heros, Søn af Mekisteus fra Argos - 587
2) trojansk Heros, Søn af Ofeltes - 587
Eurybiades, Anfører for den spartanske Afdeling og som saadan Overanfører for hele den gr. Flaade ved Salamis 480 f. Kr. - 587
Eurydike, Orfeus' Hustru, der døde i en ung Alder, bidt af en Slange - 587, 588
Eurykleia, Odysseus' Amme, Datter af Ops, genkendte Odysseus paa et Ar - 588
Euryklider, se Bugtaler. - 588
Eurylochos, gr. Heros, Ledsager og Slægtning af Odysseus - 588
Eurymachos, Søn af Polybos, næst Antinoos den mest fremtrædende af Penelope's Bejlere - 588
Eurymedon (nu Köpru Su), Flod i Pamfylien, bekendt ved Kimon's Dobbeltsejr over Perserne (c. 465 f. Kr.). - 588
Eurymedon, athenisk Feltherre i den peloponnesiske Krig, ( -413 f.Kr.) - 588
Eurynome (»den vidt herskende«), Datter af Okeanos, ved Zeus Moder til de 3 Chariter - 588
Euryplan, forsk. fotografiske Objektivkonstruktioner fra Schulze & Billerbeck - 589
Eurypterus , se Dolkhaler. - 589
Eurypyga, se Solrikser. - 589
Eurypylos, - 589
1) gr. Heros, som dyrkedes i Patrai (nu Patras) - 589
2) Konge over Meroperne paa Kos, Søn af Poseidon og Astypalaia, - 589
3} Mysisk Heros, Søn af Telefos og Astyoche, en Søster til Priamos - 589
Eurysakes, attisk Heros, Søn af Ajas og Tekmessa - 589
Euryskop, fotografisk Objektiv fra Voigtländer & Sohn, er en Aplanat, der fremstilles i to Serier - 589
Eurystheus, gr. Oldtidssagn den Konge i Mykenai - 589
Eurytmi (græsk), god Rytme, rigtigt Forhold - 589
Eurytos, mytisk Konge i »Oichalia med de høje Taarne«, Søn af Melaneus - 589
Euscopol er kem. rent, brombrintesurt Scopolamin (s. d.). - 589
Eusebianer, se Eusebios. - 589
Eusebios, Biskop i Cæsarea i Palæstina, Kirkehistoriker (»Kirkens Herodot«), (c.270-340) - 589
Eusebios, Biskop i Emesa, græsk Kirkelærer i 4. Aarh., ( -360) - 589, 590
Busebios fra Nikomedia, Patriark i Konstantinopel, Lærer for Julian Apostata ( -342) - 590
Euskirchen, By i Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 40 km SSV. f. Köln ved Erft - 590
Euspongia, se Vaskesvampe. - 590
Eustachiske Rør, se Øre. - 590
Eustachius, rom. Helgen og Martyr, ( -118) - 590
Eustachius, Bartholommeus, ital. Anatom, ( -1574) - 590
Eustathios - 590
1) fra Antiocheia, Biskop i Antiocheia ( -c.360) - 590
2) fra Sebaste, Biskop i Sebaste i Armenien, ( -380) - 590
3) fra Thessalonike, Homer's berømte Kommentator, ( -c.1194) - 590
4) Makrembolites ell. Parembolites ell. Eumathios, Præst i Konstantinopel - 590
eustatiske Bevægelser, se Niveauforandringer. - 590
Eustylos (gr.), d. e. med skønne Piller ell. Søjler - 590
Eutaw Springs, Biflod til Santee River i Staten South Carolina i U. S. A. - 590
eutaxitisk kaldes i Bjergartlæren en Strukturform, som jævnlig træffes hos Lavaer - 590
Eutenik, se Eugenik. - 590
Euterpe (»den forlystende«), se Muser. - 590
Euterpe Mart., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), middelhøje ell. høje Træer - 590, 591
Euthalios, Diakon og i Alexandria 458 og senere Biskop - 591
Euthallit er en kompakt Varietet af Mineralet Analcim (se Zeollitter) fra Langesundsfjorden, Norge. - 591
Euthanasi (gr.), en let, rolig, skøn Død - 591
Eutheria eller Placentalia, en stor Underklasse inden for Pattedyrklassen: alle Pattedyr, undtagen Næbdyrene og Pungdyrene - 591
Euthycomi, se Euplocomi. - 591
Euthymios, Zygadenos (Zigabenos), gr. Teolog og Basilianermunk i Konstantinopel, ( -e.1118) - 591
Euthytona, en hos Oldtidens gr. Teknikere anvendt Betegnelse, »Ligespænder«, om en særlig Art af Kastemaskiner - 591
Eutin, Hovedstad i det oldenburgske Fyrstendømme Lübeck, 30 km N. f. Lübeck - 591
Euting, Julius, tysk Bibliotekar og Orientalist, (1839-1913) - 591
Eutoki (gr.), en naturlig, uden Vanskelighed forløbende Fødsel (modsat Dystoki). - 591
Eutokios fra Askalon, der antages at have levet i anden Halvdel af 6. Aarh. e. Kr. - 591
Eutropius, rom. Historieskriver i 4. Aarh. e. Kr., ( -c.370) - 591
Eutyches, Archimandrit i Konstantinopel i 5. Aarh. og Teolog - 591, 592
Eutychi (gr.), Lykke, Lyksalighed. - 592
Eutychios, med det arabiske Navn Said-ibn-Batrik (876-940), Patriark i Alexandria og lægevidenskabelig og hist. Forf. - 592
Euxanthinsyrer, C19H16O103H20/ - 592
Euxenit, et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral - 592
Euzet, (Yeuzet), lille fr. Badested, Dept Gard, 14 km fra Alais - 592
Eva, i Skabelsesfortællingen i 1. Mos. det første Menneskes Hustru. Se Adam. - 592
Evakuant (af lat. evacuare, at tømme), en Ventil i Orglet, der aabnes, naar man vil udtømme den i Bælgene værende Vind. - 592
Evakuantia (lat.), udtømmende Midler, altsaa særlig Afføringsmidler og Brækmidler. - 592
Evakuation (lat.), Udtømmelse; benyttes om Bortflytning fra et Sted, - 592
evakuere, se Evakuation. - 592
Evaldsen, Anders Christian, dansk Retslærd og Dommer, (1841-1912) - 592, 593
evalvere betegner en lovbestemt Fastsættelse af en Mønts Værdi, se Valvation. - 593
Evan, - 593
1) Tilnavn til Bacchus ell. Dionysos. - 593
2) etrurisk Gudinde, nærmest svarende til Grækernes Eos, Morgenrødens Gudinde. - 593
Evander, se Euandros. - 593
Evangeliarium (gr.) *c: Evangelie-bogen, den Bog, som indeholder de Dele af Evangelierne, som oplæses ved Gudstjenesten - 593
Evangelical Friends, se Kvækere. - 593
Evangeliebog, se Evangeliarum. - 593
Evangelieharmoni betegner en af de evangeliske Beretninger sammenstillet, fortløbende Skildring af Jesu Liv - 593
Evangelieside kaldes den venstre Side af Alteret, set fra Skibet - 593
Evangelisation, Udbredelse af den evangeliske Lære blandt Katolikkerne. - 593
evangelisk kaldes det, der stemmer over ens med Kristi Evangelium - 593
Evangeliska Fosterlandsstiftelsen, se Fosterlandsstiftelsen. - 593
Evangelisk Alliance, en Forening af evangeliske Kristne, hvis Formaal er at fremme Fællesskabsfølelsen hos Protestanterne - 593, 594
evangeliske Raad (lat. consllia evangelica) kalder den rom.-kat. Kirke sædelige Forskrifter - 594
Evangeliske Selskab (Société évangélique) kaldes en i Genéve 1830 oprettet Forening - 594
Evangelisk Forbund, en tysk Forening til Varetagelse af Protestanternes Interesser over for de Ultramontane - 594
evangelisk Kirke, se evangelisk. - 594
Evangelisk Kirkekonference, en Forsamling af Udsendinge fra de evangeliske Landskirker i Tyskland - 594
evangelisk-luthersk Kirke kaldes det Kirkesamfund, hvis Kristendomsforkyndelse er i Overensstemmelse med de særlig evangelisk-lutherske Bøger - 594
Evangelisk Union, se Preussisk Union. - 594
Evangelist (gr.) betyder i Ny Testamente en Evangelieforkynder, en, som prædiker Kristendom - 594
Evangelistsymboler, sindbilledlige Fremstillinger af de fire Evangelister - 594
Evangelium (gr.): glædeligt Budskab; i det nye Testament betegner det Jesu Forkyndelse - 594, 595, 596, 597, 598
Evangelium, det evige (Evangelium æternum) - 598
Evanger, Herred, S. Bergenhus Politimesterdistrikt, S. Bergenhus Amt - 598
Evaniidæ, en lille Fam. af Snyltehvepse - 598
Evans, Arthur John, engelsk Arkæolog, (1851- ) - 598
Evans, Bernard, eng. Landskabsmaler, (1848- ) - 598
Evans, George de Lacy, Sir, eng. General, (1787-1870) - 598, 599
Evans, Sir John, eng. Arkæolog, Geolog og Numismatiker, (1823-1908) - 599
Evans, Mary Ann, eng. Romanforfatterinde (Pseudonym: George Elliot), (1819-1880) - 599, 600
Evans, Oliver, amer. Mekaniker og Opfinder, (1755-1819) - 600
Evans, Robley Dunglison, nordamerikansk Admiral, (1846- ) - 600
Evans, Thomas Wiltberger, amer. Tandlæge, (1823-1897) - 600
Evansit, Mineral, er et farveløst ell. hvidt, ikke krystalliseret, vandholdigt Aluminiumfosfat - 600
Evanston, - 600
1) By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 18 km N. f. Chicago ved Lake Michigan - 600
2) By i U. S: A., Stat Wyoming, ligger i Statens sydvestlige Hjørne - 600
Evansville, By i U. S. A., Stat Indiana, ligger i den sydvestlige Del af Staten - 600, 601
evaporere (lat.) afdampe, inddampe, fordampe ; Evaporation, Afdampning, Inddampning, Fordampning. - 601
Evaporometer, Apparat til at maale, hvor stærkt Fordampningen foregaar fra en fri Vandoverflade - 601
Evasion (lat.), Undvigelse, Flugt; Udflugt, Paaskud; evasorisk, tjenende til Udflugt ell. Paaskud, undvigende. - 601
Evaux (lat. Evahonium), By i Mellemfrankrig, Dept Creuse, 44 km NØ. f. Aubusson - 601
Evektion (lat.) er den største af Ujævnhederne ved Maanens Bevægelse. Den blev opdaget af Ptolemaios. - 601
Evelyn, John, eng. Forf, (1620-1706) - 601
Evenepoel, Henri Jacques Edouard, belg. Maler, (1872-1899) - 601
Evenes, Herred, Salten Fogderi, Nordlands Am - 601
Evens, Otto Frederik Theobald, dansk Billedhugger, (1826-1895) - 601
Evensen, Hans, norsk Sindssygelæge, (1868- ) - 601, 602
Evenstad, Anne, norsk Legatstifterinde (1830-1909) - 602
Eventration (lat.), medfødt Misdannelse med ufuldstændig udviklet ell. mangelfuld forreste Bugvæg - 602
Eventualitet (lat.), et muligvis Indtrædende Tilfælde, Mulighed; eventualiter, i fornødent Fald, muligvis. - 602
Eventuelmaksimen eller Koncentrationsmaksimen, i Civilprocessen: at Parterne straks skal fremkomme med alle Angrebs- og Forsvarsgrunde - 602
eventuel (lat.), beregnet paa et mulig Indtrædende Tilfælde, mulig. - 602
eventus (lat.), Udfald, Resultat - 602
Eventyr (ell Æventyr), laant i forskellige Former til de fleste europ. Sprog fra lat. adventura, Oplevelser; - 602
1) usædvanlige og spændende Oplevelser - 602
2) en opdigtet Fortælling om mærkelige Oplevelser - 602
Everdingen, - 602
l) Allart (Aldert) van, holl. Maler og Raderer, (1621-1675) - 602, 603
2) Cesar Boltius van E. ( -1678), Maler - 603
Everest, Mount, tibetansk Chomokankar, Bjerg i Himalaja, Jordens højeste Bjerg, 8840 m. - 603
Everest, Sir George, engelsk Ingeniørofficer, (1790-1866) - 603
Everett, Navn paa flere Byer i U. S. A., bl. hvilke fremhæves - 603
1) E. i Massachusetts, ligger 3 km N. f. Boston ved Mystic River - 603
2) E. i Washington, ligger ved Snohomish Rivers Udløb i Puget Sound - 603
Everett, - 603
1) Alexander, nordamer. Diplomat (1790-1847) - 603
2) Edvard, (1794-1865) unitarisk Præst og Professor - 603
Everghem, By i Belgien, Prov Østflandern, ligger 7 km N. f. Gent - 603
Everglades, Sumpstrækning i den sydlige Del af Halvøen Florida i Nordamerika - 603, 604
Everlasting, se Lasting. - 604
Evernia Ach., Slægt af Laver med buskformet Løv - 604
Evers, Franz, tysk Digter, (1871- ) - 604
Ever Sand, Sandbanke i Mundingen af Weser, 12 Sm. NV. til N. f. Bremerhaven - 604
Evershed, John, engelsk Astrofysiker, (1864- ) - 604
Eversion (lat.), Omvæltning, Kuldkastelse. - 604
Eversley, Lord, se Shaw Lefevre, G. - 604
Evert, et mindre Sejlskib som oftest af nordtysk ell. holl. Nationalitet - 604
Evertebrata, Hvirvelløse Dyr, der ikke har Knogler, egl. Ryghvirvler - 604
Evertsen, - 604
1) Johan, hollandsk Admiral, (1600-1666) - 604
2) Cornelius, holl. Admiral, (1610-1666) - 604, 605
Everyman, »Enhver«, »Alverden«, Navnet paa en eng. Moralitet fra 15. Aarh. - 605
Evesham, By i det vestlige England, Worcestershire, 23 km SØ. f. Worcester - 605
Eviati (med Tilnavnet les bains), fr. Badested i Dept Haute Savoie - 605
evictio (lat.), i romanistisk Retsvidenskab: at en Ting, som en Person har tilforhandlet sig, bliver ham fravindiceret af Trediemand - 605
Evidement, Udtømmelse af sygt Væv, især Benvæv ved en Operation, der foretages med skarp Ske. - 605
evident, det der for Bevidstheden staar som umiddelbart indlysende og utvivlsomt rigtigt - 605
evige Fred, se Fredssagen. - 605
evige Jøde ell. vandrende Jøde, paa Dansk Jerusalems Skomager; se Ahasverus. - 605
evige Lys kaldes de Lamper, som i de rom.-kat. Kirker brænder foran det Alter, hvor den indviede Hostie opbevares. - 605
evige Stad (lat. Urbs æterna), Navn for Rom, allerede officielt anvendt i 4. Aarh. - 605
Evighed betegner i sin abstrakte Form en Modsætning til Tiden - 605, 606
Evighedsblomst, se Gnaphalium. - 606
evig Ild, evig Straf, evigt Liv, se Evighed. - 606
Evigtokit, d. s. s. Gearksutit. - 606
evig Vikar (vicarius perpetuus ell. altarista) i den kat. Tid: de Gejstlige, der var knyttede til de mindre Altre - 606
Evil Merodak (d. e. »Guden Merodaks Menneske«), Konge i Babylon (561-559) - 606
Eving, Bjergværks- og Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 4 km NØ. f. Dortmund - 606
Evisceration (lat.), en Fødselsoperation (Underafdeling af Embryotomien) - 606
Evje, Herred, Sætersdalens Fogderi, Nedenæs Amt - 606, 607
Evje, Herregaard i Rygge Herred, Smaalenenes Amt - 607
Evje Nikkelværk blev efter nogle Aars Prøvedrift grundlagt 1872 Evne - 607
evocati (lat.), »opraabte«, »udkaldte«, *c: udtjente Folk af den rom. Hær, der paa ny forpligtede sig - 607, 608
Evoë, se Euoi. - 608
Evokation (lat.), hos Romerne - 608
1) Udskrivning af Mandskab til Krig (evocatio militiæ), - 608
2) Besværgelse af Afdødes Aander (evocatio inferorum, manum, mortuorum), - 608
3) en højtidelig Ceremoni, hvorved rom. Præster foran en fjendtlig By besvor dennes Skytsguder om at forlade den - 608
Evolena (Évolène), Landsby i Schweiz, Kanton Wallis, 18 km SØ. f. Sion (Sitten) - 608
evolere, se Evolution. - 608
Evolut, se Evolvent. - 608
Evolution (lat.) er en Bevægelse med en sluttet Afdeling, der har en Formationsforandring til Maal - 608
Evolution, Evolutionslære, se Udviklingslære. - 608
evolutio spontanea (lat.), Selvudvikling, kaldes den særegne Maade, hvorpaa et i Skraaleje liggende Foster kan fødes - 608
Evolvent (mat.) - 608
Evolventhjul, se Tandhjul. - 608
evolvere (lat.), udvikle, udfolde; udbrede sig. - 608
Evora, By i det sydlige Portugal, Ærkebispesæde og Hovedstad i Prov. Alemtejo - 608, 609
Évora d'Alcobacç, se Alcobaça. - 609
Evorsion kaldes i Geologien Vandfaldenes udhulende Indvirkning paa Jordskorpen. - 609
Evreux , By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Eure (Normandie), 108 km VNV. f. Paris - 609
Evron, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne, 33 km NØ. f. Laval ved et lille Tilløb til Mayennes Biflod Jouanne - 609
Evviva (ital.), Leve! - 609
Ewa Chamavorum ell. Lex Francorum Chamavorum er Navnet paa de ved Nedre-Rhinen og Yssel boende charnaviske Frankers Lov - 609
Ewald, Carl, dansk Officer, (1789-1866) - 609
Ewald, Carl, dansk Forf., (1856-1908) - 609
Ewald, Enevold, dansk Præst, (1696-1754) - 609, 610
Ewald, Georg Heinrich August, tysk Orientalist og Bibelfortolker, (1803-1875) - 610
Ewald, Herman Frederik, dansk Forf., (1821-1908) - 610, 611
Ewald, Johann, dansk Officer, (1744-1813) - 611
Ewald, Johannes, dansk Digter, (1743-1781) - 611, 612, 613, 614
Ewald, Karl Anton, tysk Læge, (1845-1915) - 614, 615
Ewald, Richard Julius, tysk Fysiolog, (1856- ) - 615
Ewart, William, eng. Politiker, (1798-1869) - 615
Ewe, Gruppe af Negerfolk paa Øvreguineas Kyst mellem Floderne Volta og Mono - 615
Ewst (Ewest), Biflod til den vestrussiske Flod Düna (s. d.) - 615
ex... (Artikler, der savnes herunder, maa søges under eks ...). - 615
ex, foran Konsonanter hyppig e (lat. Præposition), ud af. Foran Ord, der betegner et - 615
Embede, en Værdighed, bet. det i senere Latin undertiden »forhenværende« - 615
ex abrupto (lat.), pludselig. - 615
Exactor, i Middelalderen: den kgl. Embedsmand, der i de danske Kilder kaldes for Ombudsmand, senere for Lensmand - 615
ex adverso (lat.), lige over for, forfra. - 615
Exalgin, Metylacetanilid, C6H5N(CH3)C2H3O - 615
Exaltados (sp.: »eksalterede«), i Spanien efter Revolutionen 1820 Navn paa det yderliggaaende demokratiske Parti - 615
examinatus juris (lat., forkortet til exam. jur.): den, der har bestaaet jur. Eksamen for Ustuderede (»dansk jur. Eksamen«) - 615
ex analogia (lat.), ifølge Analogi. - 615
ex animo (lat.), af Hjertet, frivillig; for Alvor, oprigtig. - 615
ex asse (lat.), fuldstændig, helt og holdent (modsat ex parte) - 615
exauctoritas (lat.), hos Romerne Afskedigelse fra Krigstjeneste - 615
exaudi (lat.), »hør mig«, kaldes 6. Søndag efter Paaske - 615
ex auditorio (lat.), blandt Tilhørerne; f. Eks. ved Disputatser: en Opponent e. a. - 615
ex bene placito (lat.), efter Forgodtbefindende. - 615
exc., Forkortelse for excudit (lat.: har forfattet, udgivet) - 615
ex capite (lat.), i Henhold til en Paragraf; af en retslig Grund. - 615
ex cathedra (lat.), »fra Lærestolen«. Pavens Afgørelser i Tro og Lære e. c. *c: er efter det vatikanske Koncils Beslutning ufejlbare. - 615
ex causa lucrativa, ex causa onerosa. Inden for Obligationsforhold - 615
excelsior (lat.), Komparativ af Adjektiv excelsus, fremragende, høj, ophøjet - 615
exceptio. I Formularprocessen, hvor Prætor, i formula indføjede Ordre til Dommeren om undtagelsesvis ikke at domfælde - 615, 616, 617
exceptis excipiendis (lat.), med Undtagelse af det, der bør undtages; altsaa: med det fornødne Forbehold. - 617
exces de pouvoir (fr.), Overskridelse af Myndighed - 617
exchange (eng.), Veksling, Ombytning; det engelske Navn for Børs. - 617
exchequer (eng.). i England i den ældre Middelalder Betegnelsen for Skatkammeret - 617, 618
Exchequer Bills (eng.), Gældsbeviser, der tidligere udstedtes af den eng. Statskasse - 618
éxcipe (lat.), undtag. - 618
Bxcitantia (lat.), hurtig og stærkt virkende Pirringsmidler, som Alkohol, Æter, Hoffmannsdraaber, Coffeiin, Kaffe, o. s. v. - 618
Exclusiva, den Ret, som hver af de større kat. Stater har til at erklære en Kardinal for udelukket ved Pavevalget - 618
Excoecaria L., Slægt af Vorte-mælkfamilien, Buske ell. Træer - 618
ex composito (lat.), efter Aftale. - 618
ex consensu gentium (ell. omnium) (lat.), efter alles overensstemmende Mening. - 618
ex decreto (lat.), efter retslig Kendelse. - 618
ex die (lat.), egl. »fra den Dag af« - 618
Exe, Ex, Flod i det sydvestl. England, udspringer i Exmoor i Somersetshire - 618
exeat (lat.), »han maa gaa bort«, biskoppelig Tilladelse for en Gejstlig til at tage mod et Embede i et andet Stift. - 618
executor testaménti, se Eksekutor. - 618
Exedra, (gr.), »Udsæde«, et Sted, hvor man er i ikke-lukket Rum, mere eller mindre under aaben Himmel - 618
exegi monumentum, ære perennius (lat.), »Jeg har oprejst et Mindesmærke, der er varigere end Malm« - 618
Exelmans, René Joseph Isidor, fr. Marskal, (1775-1852) - 618
exempli causa, se Eksempel. - 618
exemplificatio (nylat.), Forklaring, Bevis ved Eksempler, exemplificatio documenti, bekræftet Afskrift af et Dokument. - 619
exempli gratia, se Eksempel. - 619
exequiæ, hos Romerne den højtidelige Ligbegængelse og overhovedet Begravelsesceremonierne - 619
exercitia spiritualia (lat.: aandelige Øvelser) i den rom.-kat. Kirke - 619
Exergue (fr.) kaldes i Numismatikken et paa Mønter under Møntbilledet afdelt Segment - 619
ex est (lat., ikke klassisk), det er forbi. - 619
Exeter, By og Grevskab i det sydvestlige England, ved den sejlbare Flod Exe, 15 km fra dens Munding i Kanalen - 619
Exeter, Fabrikby i U. S. A., Stat New Hampshire, ligger 15 km SV. f. Portsmouth ved Squamscott River - 619
exeunt (lat.), de gaar; e. omnes, alle gaar; exit, han (ell. hun) gaar. Bruges ved Sceneangivelser i engelske Skuespil. - 619
exhibition, Udstilling, navnlig Verdensudstilling. - 619
ex Hypothesi (lat., af gr.), ifølge en Forudsætning. - 619
Exidia Fr., Slægt af Bævresvampe, med bruskagtige-geléagtige, paa Undersiden haarede Frugtlegemer - 619
ex improviso (lat.), uformodet, uforudset. - 619
existimatio betegner i den rom. Ret den enhver uberygtet civis Romanus tilkommende borgerlige Ære - 619, 620
exitus (lat.), Udgang, Ende, Resultat. - 620
ex jure (lat.), paa Rettens Vegne. - 620
exlex (lat.), uden for Loven, om den, der er stillet uden for Lovenes Beskyttelse ell. har sagt sig selv løs fra dem - 620
Ex libris (lat.) (hermed en Tavle) betyder: af (N. N.'s) Bøger; hørende til N. N.'s Bogsamling - 620, Exlibris, Exlibris
ex mandato (lat.), efter Befaling, Bemyndigelse. - 620
Exmoor Forest, et øde Bjergstrøg i den nordlige Del af Halvøen Cornwall i det sydvestlige England - 620
ex more (lat.), iflg. Vedtægt, Skik og Brug. - 620
Exmouth, Søstad i det sydvestl. England, Devonshire, ved Mundingen af Exe - 620
Exmouth, Edward Pellew, Viscount, eng. Admiral, (1757-1823) - 620, 621
Exner, Adolf, Østerrigsk Retslærd, (1841-1894) - 621
Exner, Johan Julius, dansk Maler, (1825-1910) - 621, 622
Exner, Siegmund, østerrigsk Nervefysiolog, (1846- ) - 622
Exner, Wilhelm Franz, østerrigsk Teknolog, (1840- ) - 622
ex nexu (lat.), ud af Forbindelsen eller Sammenhængen. - 622
ex nihilo nihil fit (lat.), af intet opstaar intet - 622
Exoascus, se Taphrinaceæ. - 622
Exobasidium Woronin, Svampeslægt staaende nær ved Barksvampene - 622
Exocarpus Labill., Slægt af Sandelfamilien, Buske ell. Træer - 622
Exocherda Lindl., Slægt af Rosen-Fam. (Quillaja-Gruppen), løvfældende Buske - 622
Exocoetus, se Makrelgedder. - 622
Exodermis (bot., egl. »Yderhud«) kaldes i Rodens Anatomi det umiddelbart under Huden liggende Barklag - 622
Exodium (lat), Afslutning, Udgang. - Hos Romerne et lystigt Efterspil paa Teatret - 622
Exodus (gr. exodos »Udgang«), den sædvanlige Betegnelse for 2. Moseb. - 622
ex officio (lat.), paa Embedsvegne. - 622
Exofthalmos (gr.) kaldes det, naar Øjeæblet træder længere frem i Øjehulen, end det skal - 622
Exogonium Ghoisy, Slægt af Snerlefam., slyngende, fleraarige Urter ell. Buske - 622
Exomis (gr.), »udskuldret«, et i Reglen ærmeløst Klædningsstykke af solidt Tøj - 622, 623
exoneratio (lat.), Befrielse for Skyld; Eksonerationsbevis, Uskyldighedsbevis. - 623
exordium (lat.), Indledning til en Tale. - 623
exoriare aliquis nostris ex ossibus ultor (lal.), du, hvem det end er, skal opstaa af mit Støv som en Hævner - 623
ex oriente lux (lat.), fra Østen kommer Lyset. - 623
Exosporium (lat.) (bot.) er Sporers og Støvkorns yderste Hinde - 623
Exostema Pers., Slægt af Krapfam., nær Cinchona, Træer ell. Buske - 623
Exostra (gr.), - 623
1) en Teatermaskine, anvendt i Oldtiden fra 3. Aarh. f. Kr. - 623
2) I Militærteknikken en Art Faldebro - 623
ex pacto et convento (lat.), efter Aftale og Overenskomst. - 623
ex parte (lat.), for en Del. - 623
Expectorantia (lat.), Lægemidler, der letter Ophostningen - 623
expediatur, se ekspedere. - 623
experientia est optima rerum magistra (lat.) *c: Erfaringen er den bedste Læremester. - 623
Expert, Henri, fr. Musikforf., (1863- ) - 623
experto credite (lat.) *c: tro den erfarne! - 623
explicit (liber) (lat.), »her ender Bogen« - 623
explicite (lat.), klart, uden Vanskelighed (modsat impllcite, indviklet). - 623
exposé (fr.), Fremstilling, Udvikling, Oversigt. - 623
ex post facto (nylat.), bagefter, efter fuldført Handling. - 623
Expres, tjenstlig gebyrpligtig Angivelse i internationale Telegrammer, = Bud betalt - 623
expressis verbis (lat.), udtrykkelig. - 623
ex professo (lat.), efter egen Tilkendegivelse, aabenlyst; paa Embeds Vegne. - 623
ex propriis eller proprio (lat.), ved egne Midler; ex proprio Marte, ved egen Kraft, paa egen Haand. - 623
ex protocollo (lat.), ifølge Protokollens Udsagn. - 623
ex recensione (lat.), efter (N. N.'s) Recension - 623
ex schedula (lat.), (læse) fra Bladet. - 623
Exsiccantia (lat.), udtørrende Lægemidler - 623, 624
Exsiccata, d. s. s. Ekssikkatsamling. - 624
ex speciali gratia (lat.), ved særlig Naade. - 624
ex speciali mandato (lat.), efter særlig Bemyndigelse. - 624
Exsultet, en latinsk Salme: E. jam angélica turba (»Det jublede i Englekor«) - 624
Exsurge Domine (»Stat op, Herre!«) kaldes efter Begyndelsesordene den Bulle, som Pave Leo X 1520 udstedte mod Luther. - 624
ex tempore (lat.), uforberedt, - 624
Exter, Julius, tysk Maler, (1863- ) - 624
Exter, Karl, tysk Ingeniør, (1816-1870) - 624
extispex (lat.: »Indvoldebeskuer«), Sandsiger, som tager Varsler af Offerdyrenes ædlere Indvolde - 624
Extractum, d. s. s. Ekstrakt. - 624
extra culpam (lat.), uden Skyld. - 624
Extrados (af lat. extra, uden for, og dos, Ryg) kaldes den ydre, konvekse Overflade, Rygfladen, af en Hvælving ell. Bue - 624
extra ecclesiam nulla salus (lat.), »uden for Kirken ingen Frelse«. - 624
Extraits, se Esprits. - 624
extra lineas (lat.), egl. »uden for Linierne«, hvad ikke anslaas, ikke regnes med. - 624
extra muros (lat.), uden for Murene. - 624
extraneus (lat.). fremmed, Udlænding, e. ell. ekstern: den, der frekventerer en Undervisningsanstalt e. l. uden at bo der - 624
extraordinarius (lat.), uden for Ordenen, overordentlig - 624
extra ordinem (lat.), uden for Ordenen. - 624
Extravagantes, se Kanonisk Ret. - 624
extremo, in (lat.), se Ekstrem. - 624
Exuma-Øerne, en lille Gruppe af Bahama-Øerne i Vestindien - 624
ex ungue leonem (latinsk Ordsprog), paa Kløerne (kender man) Løven. - 624
ex usu (lat.), ifølge Skik og Brug. - 624
ex voto, lat, »efter Løfte«, underforstaaet: til en Guddom - 624
ex aequo et bono (lat.), ifølge Ret og Billighed. - 624
Eybl, Franz, østerr. Maler og Litograf, (1806-1880) - 624
Eybler, Joseph von, østerrigsk Musiker (1764-1846) - 624
Eyck, Hubert (1370-1426) og Jan (o.1390-1441) van, Grundlæggerne af den nederlandske Malerskole - 624, 625, 626, 627
Eycken, Jean Baptiste van, belg. Historiemaler, (1809-1853) - 627
Eyde, Samuel, norsk Ingeniør, Generaldirektør, (1866- ) - 627
Eydtkuhnen, Flække i Preussen, Prov. Østpreussen, ligger 11 km Ø. f. Stallupönen ved den russ. Grænse - 627
Eye, August von, tysk Kunst- og Kulturhistoriker, (1825-1896) - 628
Eyemouth, Fiskerhavn paa Skotlands Østkyst, c. 3 Sm. S. f. St Abbs Head - 628
Eygotaland, Øgoternes Land, i Oldtiden det til det danske Rige hørende samlede Antal af Øer mellem Jylland og Skaane - 628
Eyjafjalla Jökull, en stor (1666 m), isdækket Vulkan ved Islands Sydkyst - 628
Eyjafjördur (Øfjord), den længste og smukkeste Fjord i det nordlige Island, 60 km lang og 15 km bred ved Mundingen - 628
Eyjolfr inn halti Guðmundarson, isl. Herredshøvding (goði) i Eyja-Fjorden i den nordlige Del af Island, ( -e.1060) - 628
Eyjólfr Þorsteinsson ofsi, (1224-1255), spillede en fremtrædende Rolle i Islands Historie efter 1250 - 628
Eylau (Eilau), mindre By i Provinsen Østpreussen, c. 36 km SØ. f. Königsberg - 628, 629
Eylime, nord. Sagnkonge, Fader til Kong Sigmund's Hustru Hjørdis; se Volsung-slægten. - 629
Eymundarsaga kaldes en lille Saga, der kun findes som et indskudt Afsnit i Olaf den Hellige's Saga i Flatø-Bogen - 629
Eynard, Jean Gabriel, schweizisk Bankier, (1775-1863) - 629
Eyra (Félis eira), en Katteart, henhørende til en lille Gruppe, udelukkende amer., Katte - 629
Eyrarbakki (Ørebak), en Handelsplads i det sydlige Island Ø. f. Mundingen af Ølfusá - 629
Eyrbyggjasaga kaldes en af de større isl. Slægtssager, opkaldt efter Beboerne af Gaarden Eyrr i Snæfjeldsnes Syssel - 629
Eyre, Edward John, eng. Opdagelsesrejsende i Australien (1815-1901) - 629, 630
Eyre, Lake, Saltsø i Sydaustralien, ligger 12 m lavere end Havfladen - 630
Eyria, Halvø paa Sydsiden af Australien, begrænses af Austral-Bugten, Spencer-Bugten og Gawler Range - 630
Eyskegger, no. Oprørsflok mod Kong Sverre (1193-94) - 630
Eysoldt, Gertrud, tysk Skuespillerinde, (1870- ) - 630
Eystein , norsk Mandsnavn (af ey: Ø, og stein). - 630
Eystein Erlendssøn, Norges anden Ærkebiskop, tilhørte en anset, med Kongehuset beslægtet trøndersk Æt - 630
Eystein Haraldssøn, norsk Konge, ( -1157) - 630, 631
Eystein Magnussøn, norsk Konge, ( -1123) - 631
Eystein Meyla, norsk Partihøvding i 12. Aarh. ( -1177) - 631
Eysteinn Asgrímson, en af de faa navngivne Digtere paa Island i 14. Aarh. - 631
Eystein Orre, norsk Høvding i 11. Aarh. - 631, 632
Eystrahorn, en Fjeldpynt (7-800 m) paa Islands sydøstlige Kyst ved Lónafjördur NØ. f. Bygden Len - 632
Eystrasalt, ordret: Østersalt (Salt = Hav), er et gammelt Navn paa Østersøen - 632
Eytelwein, Johann Albert, tysk Ingeniør, (1764-1848) - 632
Eyton , Robert William, eng. Arkæolog og Genealog (1815-81) - 632
Eyvind (norsk Eivind; hos Bjørnson og i norsk Dagligtale Øjvind), norsk og isl. Mandsnavn - 632
Eyvindr Finnsson Skaldaspiller, en af de dygtigste norske Oldtidsskjalde, (o. 910-90) - 632
Eyzies, les. Landsby i det sydvestlige Frankrig, Dept Dordogne ved Floden Vézère - 632
Ezechias, se IIizkija. - 632
Ezechiel, se Hezechiel. - 632
Ezekiel, Moses Jacob, amer. Billedhugger, (1844- ) - 632
Ezida, Nebo's Tempel i Borsippa nær ved Babylon - 632
Ezzelino III da Romano, (1194-1259), nedstammede fra en tysk - 632, 633
Eötvös, Josef, Baron, ung. Statsmand og Forf, (1813-1871) - 633
F er det sjette Bogstav i vort Alfabet - 634
Fa, se Solmisation. - 634
Faaberg, øverste Gaard i Jostedalen i Sogn - 634
Faaberg , Herred, Søndre Gudbrandsdalens Fogderi, Kristians Amt - 634
Faaborg, Købstad paa Fyens Sydvestkyst, Salling Herred, Svendborg Amt - 634, 635, 636
Faaborg, Hans, Slotsskriver paa Kbhvn's Slot ( -1516) - 636
Faaborg, Rasmus Christian, dansk Operasanger, Tenor, (1811-1857) - 636
Faaborg, Theodor Christian, dansk Officer, (1814-1864) - 636, 637
Faaborg Fjord, paa Sydsiden af Fyn, Farvandet N. f. Bjørnø og de fra denne Ø's Østende udgaaende Grunde, Gryderne - 637
Fåhræus, Olga, født Björkegren, sv. Skuespillerinde, (1857- ) - 637
Fåhræus, - 637
1) Olof Immanuel, sv. Politiker og Videnskabsmand, (1796-1884) - 637
2) Johan Fredrik, svensk Minister, (1796-1865) - 637
3) Fredrik Edvard, sv. Statistiker, (1828-1867) - 637, 638
Faar (Sl. Ovis. Lin.), en formrig Gruppe af de skedehornede Drøvtyggeres store Familie (Bovidæ) - 638, 639, 640, Faareracer, (blank), 641, 642, 643, 644, 645
Faarbøte, i nordisk Mytologi en Jætte, Fader til Loke (bet. »den slemt stødende«; opr. et Navn paa Stormen). - 645
Faarebremse, se Bremser. - 645
Faareflue (Melopaågus ovlnus), se Pupipara. - 645
Faareflynder (Fasciola hepatica), ogsaa kaldet Leverikte, er en stor 3 cm lang Ikte - 645, 646
Faarehund, se Hunde. - 646
Faarekopper, se Kopper. - 646
Faarekyllinger (Gryllidæ) er den ene af de Fam., hvori Orthoptera genuina inddeles - 646, 647
Faareleger, se Armeria. - 647
Faaremaaned, se April. - 647
Faareracer, se Faar. - 647
Faaresyge, Parotitis epidemica (norsk Kusma), er en epidemisk optrædende Betændelse af Ørespytkirtlen (Parotis) - 647
Faaretæge, se Pupipara. - 647
Faareuld, se Uld. - 647
Faarevejle, opvoksende Stationsby i det nordvestlige Sjælland, F. Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, c. 20 km NV. f. Holbæk - 647
Faarevejle, Hovedgaard paa Langeland, S. f. Rudkjøbing paa en Halvø, opr. Ø, paa Vestkysten - 647
Faarup, opvoksende Stationsby i Østjylland, F. Sogn, Nørhald Herred/Randers Amt, c. 14 km NV. f. Randers - 647
Faarvang, opvoksende Stationsby i Østjylland, Tvilum Sogn, Gjern Herred, Aarhus Amt, henved 20 km NØ. f. Silkeborg - 647, 648
Fårö, en lille Ø (c. 11 km2) i Østersøen ved Nordspidsen af den sv. Ø Gotland - 648
Faavne, den »Orm« *c: Slange, som efternordiske Heltesagn Sigurd Sigmundsøn dræbte, hvorved han fik Tilnavnet Faavnesbane. - 648
Faba, se Vikke. - 648
Fabel (lat. fabula) betegner i videre Forstand Genstanden, Stoffet, Indholdet, Handlingen i den handlingsfremstillende Digtning - 648
Fabeldigtning. Ved Fabel forstaas en egen Art af den episke Digtning, der hører med til Menneskehedens urgamle Poesi - 648
Fabelepope, komisk ell. humoristisk Heltedigt, i hvilket Dyrene spiller Menneskets ell. Mennesket højere Væseners Rolle - 648
faber (lat.), Smed, og overhovedet enhver Haandværker, der arbejder i haardt Materiale - 648, 649
Faber, Andreas William, dansk Forf., (1847-1883) - 649
Faber, Ernst, tysk Missionær og Sinolog, (1839-1899) - 649
Faber, Frederik, dansk Zoolog, (1795-1828) - 649
Faber, Harald Nicolai, dansk Landbrugskonsulent, (1856- ) - 649
Faber, Johann Lothar von, tysk Fabrikant (1817-96) - 649
Faber, Johan Valdemar, dansk Generalkonsul, (1849-1917) - 649
Faber, Jan eller Johan, alm. kaldet John, Navn paa to Mezzotintokunstnere af holl. Byrd - 650
Den ældre F. (o.1650-1721) - 650
Hans Søn, den yngre J. F., (o.1686-1756) - 650
Faber, Jørgen Christian Theodor, dansk Postembedsmand, (1824-1886) - 650
Faber, Knud Helge, dansk Læge, (1862- ) - 650
Faber, Nikolaj, Biskop i Odense, (1789-1848) - 651
Faber, Peter Christian Frederik, dansk Telegrafdirektør og Forf., (1810-1877) - 651
Faber, Peter Ditlev, dansk Præst og landøkonomisk Forf., (1768-1847) - 651
Faber, Stapulensis Jacob (Jacques Lefévre d'Etaples), fr. Humanist og Teolog, (c.1455-1536) - 651
Faber, Viggo Sigurd Valdemar, dansk Sparekasseinspektør, (1828-1899) - 651, 652
Faber du Faur, Otto von, tysk Slagmaler, (1829-1901) - 652
Fabert [farbæ.r], Abraham, Marskal af Frankrig, (1599-1662) - 652
Fabiana Ruiz et Pav., Slægt af Natskyggefamilien, smaa Buske af et lynglignende Ydre - 652
Fabianin kaldes et Stof, der forekommer i Bladene af Fabiana imbricata - 652
Fabian Society, et Januar 1884 i London stiftet Selskab til Propaganda for en fredelig, antirevolutionær Socialisme - 652
Fabianus, Biskop i Rom 236-250 - 652
Fabierne, Medlemmer af Slægten Fabius. - 652
Fabius, en af det gamle Roms ældste og mest berømte patriciske Slægter - 652, 653
fable convenue (fr.), opdigtet Historie, som man er enig om at lade gælde for Sandhed - 653
fabliau eller korrektere fableau, bruges som Fællesbenævnelse for de versificerede lystige Fortællinger - 653
Fabre, - 653
l) Auguste, fr. Forf., (1792-1839) - 653, 654
2) Victorin, fr. Forf., (1785-1831) - 654
Fabre, Ferdinand, fr. Romanforf,, (1830-1898) - 654
Fabre, Francois Xavier, fr. Historiemaler og Raderer, (1766-1837) - 654
Fabre, Joseph, fr. Forf., (1842- ) - 654
Fabre, Jules Henri, fr. Entomolog, (1823-1915) - 654
Fabre, Paul, fr. Historiker, (1859-99) - 654, 655
Fabre, Pierre Jean, fr. Kemiker og Læge, f. i Slutn. af 16. Aarh. - 655
Fabre d'Églantine , Philippe François Nazaire, fr. dram. Forf. og Revolutionsmand, (1750-1794) - 655
Fabretti, Ariodante, italiensk Sproggransker og Oldgransker, (1816-1894) - 655
Fabretti, Rafaello, ital. Oldgransker, (1619-1700) - 655
Fabriano, By i Mellem-Italien, Provins Ancona, ligger 60 km VSV. f. Ancona - 655
Fabriano, se Gentile. - 655
fabrica (lat.), Byggekunst, Bygning, Værksted. Nylat. f. ecclesiæ, Kirkeformue. - 655
Fabrice, Georg Friedrich Alfred, Greve, sachsisk General, (1818-1891) - 655
Fabricius, fuldstændig Gajus F. Luscinus, rom. Statsmand og Hærfører, ( -275 f.Kr.) - 655, 656
Fabricius, Adam Kristoffer, dansk Historiker, (1822-1902) - 656
Fabricius, - 656
1) David, holl. Astronom (1564-1617) - 656
2) Johan, (1587-1615), opdagede 1611 en Solplet - 656
Fabricius, Frederik, dansk Bibliotekar, (1789-1873) - 656
Fabricius, Hieronymus ab Aquaperidente (Girolamo Fabrizio), italiensk Anatom, (1537-1619) - 656
Fabricius, Jacob, mecklenburgsk og dansk Livlæge, (1576-1652) - 656
Fabricius, Jacob Christian, (1840- ) - 656
Fabricius, Jens Schou, dansk-norsk Søofficer, (1758-1841) - 656, 657
Fabricius, Johan Christian, dansk Zoolog og økonomisk Forf., (1745-1808) - 657
Fabricius, Johann Albert, klassisk Filolog og Litteraturhistoriker, (1668-1736) - 657
Fabricius, Knud, dansk Historiker, (1875- ) - 657
Fabricius, Otto, dansk Præst, Zoolog og Sprogmand, (1744-1822) - 657, 658
Fabricius Hildanus (Wilhelm Fabry) er det .alm. benyttede Navn for 16. Aarh.'s berømteste tyske Saarlæge (1560-1634) - 658
Fabrikafdelingen (Søv.), en under Chefen for Orlogsværftet henhørende tekn. Afdeling - 658
Fabrikant, Fabrikbesidder, den, der driver Fabrikvirksomhed. - 658
Fabrikat, Genstand tilvirket paa en Fabrik. - 658
Fabrikation, Tilvirkning af Fabrikater; fabrikere, at tilvirke noget fabriksmæssig. - 658
Fabrikguld, se Bladguld. - 658
Fabrikhygiejne - 658, 659, 660
Fabrikindustri er i Nutiden i al Alm. den herskende industrielle Bedriftsform - 660, 661, 662
Fabrikingeniør kaldes de Ingeniører, uddannede ved Polyteknisk Læreanstalt, hvis Hovedfag er Kemiens tekniske Anvendelse - 662
Fabrikinspektion, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. - 662
Fabriklovgivning, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. - 662
Fabrikmester (Søv.) en tidligere Betegnelse for den øverste tekn. Leder paa 662 Orlogsværftet - 662
Fabrikplanter, Planter, der afgiver Raamateriale for Fabrikvirksomhed - 662
Fabriks- og Handelsmærker, se Varemærker. - 662
Fabriksparekasse, se Sparekasse. - 662
Fabriksygekasse, se Sygekasse. - 662
Fabriktilsyn, se Arbejderbeskyttelseslovgivning. - 662
Fabrikvask, se Uld. - 662
Fabris, Emilio de, ital. Arkitekt, (1808-1883) - 662, 663
Fabris, Jacopo, Maler, (c.1689-1761) - 663
Fabritius (F.-Tengnagel), gl Slægt - 663
Fabritius, Barent, holl. Maler. (-e.1672) - 663
Fabritius, Carel, holl. Maler, (c.1624-1654) - 663
Fabroni, Angelo, ital. Litteraturhistoriker og Historiker, (1732-1803) - 663, 664
fabula (lat.), opdigtet Fortælling, Fabel; Skuespil1 (egtl. f. scenica) - 664
fabula docet (lat.), Fabelen lærer ... *c: Moralen af Historien er - 664
fabulere (lat.), fable, fortælle Fabler, opdigte, snakke hen i Vejret - 664
Fabvier, Charles Nicolas, Baron, fr. General (1782-1855) - 664
Façade, (ital. facciata. Forside) er Benævnelsen paa Forsiden af en Bygning - 664
facchino (ital.), Lastdrager, Sjover, ogsaa en udstoppet Figur (Straamand), endelig Laps, Slyngel, Gavtyv - 664
Facciolati, Jacopo, ital. Filolog, (1682-1769) - 664
Faccioli, Carlo, ital. Forf., (1840-1904) - 664
face (fr.), Ansigt, Forside, en f., forfra, saaledes at hele Forsiden af Ansigtet ses. - 664
Facellit, d. s. s. Kaliofilit. - 664
Facer kaldes i et Befæstningsanlæg, hvis Grundrids er ført efter brudte Linier - 664
Facetblokke, Sten, der ved en Gletschers Bevægelse er blevne planslebne paa fl. Sider - 664
facetiæ (lat.), vittige Indfald, Spøg - 664
Facetter, de navnlig ved Slibning af Glas og Ædelstene frembragte smaa, mod hverandre hældende Flader - 664
Fachingen, lille By i Hertugdømmet Hessen-Nassau i den romantiske Lhan-Dal ved venstre Bred af Lhan, knap 20 km fra Ems - 664, 665
Fachr-ed-din ar-Râzi, med Tilnavnet Ibn-al-Chatib, berømt muhammedansk Teolog og Filosof, (1149-1209) - 665
facialis (lat.), det af facies, Ansigt, dannede Adjektiv - 665
Facialisparese, Lammelse af Ansigtsmusklerne - 665
faciebat (lat. o: »han gjorde«, »udførte«), Tilføjelse, træffes paa Malerier, Kobberstik etc. efter Kunstnernavnet - 665
Facies (lat.: Skikkelse, Udseende). i Geologien om forskellige F. inden for et Tidsafsnits sedimentære Aflejringer - 665
Facies betyder i Anatomien dels Ansigtet, dels en mere ell. mindre plan Overflade, navnlig af en Knogle. - 665
Facies Hippocratica ell. abdominalis, de skarpe, indfaldne Ansigtstræk, som iagttages hos Patienter med Ernæringssygdomme - 665
facil (af lat.), let, forekommende, omgængelig; Facilitet, Lethed, Omgængelighed. - 665
facilis descensus Averno (lat.) *c: det er let at stige ned i Underverdenen - 665
facio ut des (lat.), egl. jeg gør (noget), for at du skal give (noget andet som Vederlag) - 665
Facit (lat.), »det udgør«, bruges som Betegnelse for Resultatet af en Regning. - 665
facit indignatio versum (lat.), Harmen skaber Verset - 665
Facius, Georg Sigmund og Johann Gottlieb, tyske Kobberstikkere i Punktermaner,( -o.1800) - 665
Façon, ydre Form og Udseende, Maade, Anstand, Levemaade. I Flertal (facons), Omstændigheder, Omsvøb - 665
Facondrejebænk, Drejebænk særlig indrettet til Facondrejning, se Drejemaskine. - 665
Faconjern, se Profiljern. - 665
faconnerede Stoffer, alle Stoffer med smaa ivævede Mønstre. - 665
Faconstaal, Høvle- ell. Drejestaal, hvis Eg ikke er retliniet, men krum - 665, 666
Façonvine, Vine, der helt eller delvis er fremstillede af Vand, Alkohol, Æterarter o. l. - 666
Facsimile, se Faksimile. - 666
Fact.... (i Sammensætninger) se Fakt... - 666
facta, facto, se factum. - 666
Factory weight, se Faktorivægt. - 666
factum (lat., plur. facta), det, der er gjort, sket; Handling, Kendsgerning - 666
facultas (lat.), Evne, Dygtighed, f. dicendi, Talerbegavelse. - 666
Fad, ældre Hulmaal, der tidligere anvendtes i Danmark, Hertugdømmerne og Norge til Vin og Brændevin - 666
fad (af lat. fatuus), dum, taabelig, flov. - 666
Faddere (sponsores, fideijussores, Daabsvidner) kaldes de, der bærer Barnet til Daaben - 666
Faddjejef Ø [, se Nysibiriske Øer. - 666
Fadebur, Klædekammer, Forraadshus; en isolerede Træbygninger, som i nordisk Middelalder dannede Gaardkomplekset - 666
Fadejev, Rostislaff Andrejevitsch, russ. General og Militærforfatter, (1826-1884) - 666, 667
Fadelænge (Søv.), en svær Tovbugt, som med et Løbeøje smøges over et Fad, en Tønde e. l. - 667
faderlig Myndighed, se Børn S. 436 ff. - 667
Fadermord. Den, der forsætlig dræber en Slægtning i opstigende Linie, straffes efter dansk Ret - 667
Fadermordere (tysk Vatermörder). I Beg. af 19. Aarh. forsynedes Herrernes Skjorter med store Halskraver - 667
Fadervor er den Bøn, som Jesus efter Evangeliernes Beretning har lært sine Disciple at bede - 667, 668
Fadeværk (Søv.) Fællesbetegnelse for alle Arter af Tønder, Fustager og Baljer, der forefindes om Bord - 668
Fading er af en Vogn Træværket, der hviler paa Fjedrene ell. Akslerne - 668
Fadæse (fr.), Dumhed, Taabelighed. - 668
Faed, - 668
1) John, skotsk Maler, (1820-1902) - 668
2) Thomas, skotsk Maler, (1826-1900) - 668
Faenza, By i Norditalien, Prov. Ravenna, ligger 30 km SV. f. Ravenna - 668
Faes, Pieter van der, se Lely. - 668
Faeton (gr.: »den lysende«), - 668
1) Tilnavn til Solguden og Solen; - 668
2) Søn af Solguden og Klymene, Okeanos' Datter og Merops' Hustru - 668
Faeton (gr.), let, firhjulet Vogn med Kuskesæde og Bagsæde - 668
Fafner, Slange; Fafnesbane, Tilnavn til Sigurd; se Faavne. - 668
Fáfnismál, et af Heltedigtene i den ældre Edda - 668
Fag, den Del af en Bindingsværksvæg, som begrænses af Stolpe, Baand ell. Fodstykke - 668
Fagales, se Bøgeordenen. - 668
Fagdannelse, hvor en planmæssig Paavirkning gaar ud paa at uddanne Individet for et særligt Kald - 668, 669
fagedænisk (gr.), ædende, om sig gribende (om Saar) - 669
Fagel, nederlandsk Familie, - 669
1) Gaspard F. (1629-88) - 669
2) François Nicolas, Baron F. (1645-1718), tysk Rigsfeltmarskal. - 669
3) Hendrik, Baron F. (1765-1838), Ambassadør og Statsminister - 669
4) Robert, Baron F. (1771-1856), General - 669
fager (smuk) er i Sammensætninger i norske Steds- og Gaardsnavne meget alm. og antyder altid en naturskøn Beliggenhed - 669
Fagergaas (norsk), d. s. s. Gravand. - 669
Fagerlin, Ferdinand Julius, sv. Genremaler, (1825-1907) - 669
Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser - 669, 670, 671, 672, 673, 674, 675, 676, 677, 678
fagging system, en paa flere Skoler i England indført Skik, der giver Disciplene i Skolens øverste Klasse et vist Privilegium - 678
Faggot, Jakob, sv. Videnskabsmand, (1699-1777) - 678
Fagiuoli, Giovanni Battista, ital, Forf., (1660-1742) - 678
Fagne (flamsk Venn), Landskab i den sydlige Del af de belg. Prov. Hennegau og Namur, mellem Floderne Maas og Sambre - 678
Fagocytose, det Fænomen, at de hvide Blodlegemer og Bindevævsceller er i Stand til at optage korpuskulare Elementer - 678
Fagopyrisme. En ejendommelig Forgiftning efter Nydelse af Boghvede, der af og til iagttages hos Faar og Svin - 678
Fagopyrum, se Boghvede. - 678
Fagot (ital. fagotto, ir. basson, eng. bassoon), et Træblæseinstrument med dobbelt Rørblad - 678, 679
Fagot betyder i Skovbruget den Slags Favnebrænde, som bestaar af runde (ukløvede) Stykker af Stamme ell. Grene - 679
Fagrskinna, »den smukke Skindbog«, kaldtes af Torfæus et Haandskrift af en særlig Bearbejdelse af de norske Kongers Sagaer - 679
Faguet, Emile, fr. Litteraturhistoriker, (1847-1916) - 679
Fagus L. (Bøg), Slægt af Skaalfrugtfam., Træer med toradede, langs Sidenerverne foldede Blade og affaldende Akselblade - 679, 680
Fagvidenskab kaldes den Videnskab, hvis Studium er nødvendigt for at opnaa en bestemt Stilling (Medicin, Jura, Teologi etc.). - 680
Fagværksmetode, i Skovbruget: en Række Fremgangsmaader ved Ordningen af Hugst og Kultur paa et Skovdistrikt - 680
Fa-hien (ell. Fa[h]-Hian), en kin. buddhistisk Munk, som gennemvandrede Indien 399-414 e. Kr. - 680
Fahlbaand (eller Faldbaand) kaldes Skikter i lagdelte Bjergarter, i hvilke der er indsprængt Erts - 680
Fahlbeck, Pontus Erland Andersson, sv. Sociolog og Politiker, (1850- ) - 680, 681
Fahlcrantz, - 681
1) Karl Johan, sv. Maler, (1774-1861) - 681
2) Axel Magnus, sv. Billedhugger, (1780-1854) - 681
3) Christian Erik, sv. Teolog og Digter, (1790-1866) - 681
4) Axel Erik Valerius, Maler, (1851- ) - 681
Fahllæder, se Læder. - 681
Fahlman, Erik, Pseudonym for den sv. Forf. S. Dahlbäck. - 681
Fahlström, Alma, f. Bosse, norsk Skuespillerinde og Sceneinstruktør, (1863- ) - 681
Fahlström, Johan Peter Broust, norsk Skuespiller og Teaterchef, (1867- ) - 682
Fahnehjelmslys. Gasglødelys - 682
Fahrbach er Navnet paa en wiensk Komponistslægt: - 682
1) Joseph (1804-83) - 682
2) Wilhelm (1838-66) - 682
3) Philip (1815-85) - 682
4) Philip (1840-94) - 682
Fahrenheit, Gabriel Daniel, Termometermager, (1686-1736) - 682
Fahrenheits Termometer, se Termometer. - 682
Fahrkunst kaldes i Bjergmandssproget en Maskine til at bringe Arbejderne op ell. ned i Gruben - 682
Faiakere, iflg. Homer et Folk, der boede paa Øen Scheria - 682, 683
Faiax, Erasistratos' Son, attisk Taler og Feltherre under den peloponnesiske Krig - 683
faiblage (fr.), lovlig tilladt Mindreværdi, ved Mønter Mangel i Vægt og Finhed, Remedium (s. d.). - 683
faible, svag; som Substantiv: Svaghed - 683
Faidherbe, Louis Léon César, fr. General1, (1818-1889) - 683
Faid'herbe, Lucas, nederlandsk Billedhugger og Arkitekt, (1617-1697) - 683
Faidon fra Elis, gr. Filosof, 4. Aarh. f. Kr. - 683, 684
Faidra, Datter af Minos og Pasifaë, Søster til Ariadne, Theseus' Hustru - 684
faïences patriotiques, fr. Fajanceprodukter fra den store Revolutions Tid - 684
Fraille (fr.), et af Flamlænderinderne benyttet Hovedklæde, der falder ned over Skuldrene, - 684
Failly, Pierre Louis Charles Achilie, fr. General, (1810-1892) - 684
Failsworth, By i det nordvestlige England, Lancashire, ligger 6 km NØ. f. Manchester - 684
Fain, Agathon, fr. Historiker (1778-1836) - 684
Fainarete, Filosoffen Sokrates' Moder, som var Jordemoder - 684
fair, (eng.: »smuk«), hæderlig, passende, aaben, ærlig. - 684
Fairbairn, William, Sir, eng. Ingeniør, (1789-1874) - 685
Fairbairn Kedel, se Dampkedel, S. 478. - 685
Fairfax, Thomas, eng. Feltherre, (1612-1671) - 685
Fairfield, Navnet paa fl. Byer i U. S. A., bl. hvilke nævnes: - 685
1) F. i Maine, ligger ved Kennebec River - 685
2) F. i Connecticut, ligger 52 km SV. f. New Haven i Nærheden af Long Island Sound - 685
3) F. i lowa, ligger 160 km SØ. f. Desmoines ved Big Edar River - 685
Fairfieldit, et hvidt Mineral fra Fairfield Co. i Connecticut, bestaar af vandholdigt Kalcium-Mangan-Fosfat - 685
Fairhaven, opblomstrende By i U. S. A., Stat Washington, ligger 190 km NNØ f. Olympki - 685
Fair Head, se Benmore Head. - 685
Fair-Island, Faarø, en lille, 231 m høj Klippeø, der ligger isoleret midt imellem Orkney- og Shetlands-Øerne - 685
Fairmont, By i U. S. A., Stat West Virginia, ligger 80 km SSØ. f. Wheeling - 685
fair play (eng.), aabent, ærligt Spil, hæderlig Handlemaade. - 685
Fair price, se justum pretium. - 685
Fair trade, en Handelspolitik, der uden at anse Beskyttelse for ønskelig dog træder i Modsætning til den rene Frihandel - 685, 686
Fairweather, Mount F., Bjerg i U. S. A., Territoriet Alaska, ligger paa Grænsen til Dominion of Canada - 686
Fais, se Feis. - 686
Faisabad (Faizabad eller Fyzabad), - 686
1) Division i United Prov. i britisk Ostindien - 686
2) Distrikt i F. - 686
3) Hovedstad i Divisionen, ligger paa Gogra-Flodens højre Bred - 686
4) Hovedstad i Badachshan. - 686
Faiszt, Immanuel Gottlob Friedrich, tysk Musiker og Forf. (1823-94) - 686
fait accompli (fr.), se accompli. - 686
Faithfull, Emily, eng. Publicist (1835-95) - 686
Faithorne, William, to eng. Kobberstikkere, - 686
Den ældre F. (o.1620-1691) - 686
F. den Yngre (1656-1686) - 686
Faja (sp.), rødt, gult ell. flerfarvet Skærf af Uld, der slynges 2-3 Gange om Livet og er en Del af Spaniernes Nationaldragt - 686
Fajance (fr. faïencé). Hertil en farvetrykt Tavle - 686, 687, 688, Fajance, potteri og stentøj, 689
Fajancetryk, se Farveri. - 689
Fajardo, Havnestad paa Nordsiden af Puerto Rico - 689
Fajum, ægyptisk Prov., helt omgivet af den libyske Ørken, kun forbundet med Ægypten ved et smalt Stræde - 689
Fakbue, se Hat (Fabrikation) - 689
Fakih, se Beit-el-Fakih. - 689
Fakir (arabisk *c: fattig) er en alm. forekommende Betegnelse for muhammedanske Dervisher - 689
Fakkebjerg, en 35 m høj Bakke, der ligger c. l Sm. fra Langelands Sydspids - 689
Fakkegrav Broer, Ø. f. Træskohage paa Nordsiden af Vejle Fjord - 689
Fakkel, en Art stort Lys, i Stand til at brænde i fri Luft og til at føres fra et Sted til et andet uden at slukkes - 689, 690
Fakkel (astron.), se Solen. - 690
Fakkeldans, en Dans af polonæseagtig Karakter, under hvilken en Del af de mandlige Deltagere bar Fakler, Blus ell. Vokslys - 690
Fakkelholdere, Metalarme med Ringe til Anbringelse af Fakler, som kunde oplyse Pladsen foran en Bygning - 690
Fakkelløb (gr.), i Athen og andre gr. Byer et Væddeløb ved Nattetider under visse Fester - 690
Fakkeltog, Processioner, hvis Deltagere bærer brændende Fakler - 690
Fakning, se Hat (Fabrikation). - 690
Fakolit. se Zeolitter. - 690
Faks, Fakse, se Bromus. - 690
Fakse, - 690
1) gammelnordisk Mandsnavn. Afgudsbilleder af Navnet F. fandtes indtil 1858 - 690
2) Hestenavn (af oldn. fax, Manke); jfr. Freysfakse under Frey - 690
Fakse, Herred i det sydøstlige Sjælland, Præstø Amt - 690, 691
Fakse, Sogn - 691
Fakse, By, c. 17 km NNØ. for Præstø - 691
Fakse Bugt ell. Præstø Bugt, en paa Sjællands Sydøstkyst liggende Bugt - 691
Fakse Fjeld, et 900-1000 m højt Fjeld-Plateau nær Grænsen af Norge og Sverige, - 691
Faksekalk kaldes en særlig ved Fakse og Annetorp (ved Malmö) forekommende, til den danske Etage hørende Kalkstensaflejring - 691
Fakse Ladeplads (Fakse Strand), Losse- og Ladeplads samt besøgt Badested i det sydøstlige Sjælland ved Fakse Bugt - 691
Fakselag, en nu ikke mere brugt Betegnelse for Gerithiumkalken i Stevns Klint - 691
Faksimile (af lat. fac simile *c: gør lignende) betegner en tro Gengivelse af noget skrevet, tegnet ell. trykt - 691, 692
Fakta, d. s. s. facta, se factum. - 692
Faktion (lat.), Parti, navnlig et voldsomt optrædende politisk Parti, Oprørsparti - 692
Faktis, se Kautsjuk. - 692
faktisk (af det lat. factum), grundet paa Kendsgerninger, virkelig, utvivlsom. - 692
Faktitiv, se Kausativ. - 692
Faktor (lat.) (mat.). Størrelser, der multipliceres med hverandre - 692
Faktor (lat.), den fagligt uddannede Tillidsmand, der forestaar den tekn. Ledelse af en Del af et Bogtrykkeri - 692
Faktori, Handelsetablissement i fjernere, navnlig oversøiske og ukultiverede Lande - 692
Faktorivægt (eng. Factory weight), en siden 1787 i britisk Ostindien, særlig Kalkutta, benyttet Handelsvægt - 692
Faktotum (lat. fac totum *c: gør alt), den, der for en anden kan udføre alt; den fuldt ud paalidelige Stedfortræder - 692
Faktum, d. s. s. factum. - 692
Faktura kaldes den Regning over Varer, som ved en Distanceforretning tilstilles Køberen samtidig med Varernes Afsendelse - 692
Fakturabog, i Bogholderi en Bibog, som indeholder Afskrifter af indgaaende ell. udgaaende Fakturaer. - 692
fakultativ (lat.), overladt til ens fri Villie, frivillig, valgfri, vilkaarlig, i Modsætning til obligatorisk. - 692
fakultativ (bot.) er et dels om saadanne Saprofytter anvendt Udtryk, der en Tid lang kan leve som Parasitter (*c: Snyltere) - 692
fakultative Tog er Betegnelsen for ikke køreplanmæssige Tog, der kan indlægges efter Behov - 692
Fakultet (lat. facultas), egl. Evne, Fuldmagt, bruges nu som Betegnelse for de forsk. Afdelinger, i hvilke et Univ. inddeles - 692
Fakultet (mat.) kaldes Produktet af et Antal paa hinanden flg. positive hele Tal fra l opefter - 692
Fakultetsresponsum, se Responsum. - 692
Fal (arab. *c: Varsel) er Betegnelsen for de forsk. Maader, hvorpaa Araberne søger at udgranske fremtidige Begivenheder - 692, 693
Falaikos, gr. Epigramdigter, efter hvem det falækiske Versemaal (Hendekasyllaber, ellevestavelsede Vers) har Navn - 693
Falaise, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados (Normandiet), 34 km SØ. f. Caen ved Dives' lille Tilløb Ante - 693
Falaises *c: Klippe, et alm. Navn, men særlig om de stejle Kridt- og Kalkstensklipper, der findes ved den fr. Nordkyst - 693
Falaka, se Bastonnade. - 693
Falalella (ital.), en Art Folkevise, kaldet saaledes efter sit Omkvæd - 693
Falander, Ida, sv. Xylograf, (1842- ) - 693
Falanks (gr., Flertal Falanger), et Finger- ell. Taaled (se Fingre). - 693
Falanks, en tæt sluttet Formation, særlig anvendt af Grækerne - 693
Falarica (lat.), en Pil, der var omviklet med Værk, gennemtrængt med Beg, og som antændtes - 693
Falaris, Enehersker i Agrigent (Akragas), c. 550 f. Kr. - 693
Falasja, »Abessiniske Jøder«, se Abessinien. - 693
Falat, Julian, polsk Genremaler, (1853- ) - 693
Falb, Rudolf, Østerrigsk Forf., (1838- ) - 693, 694
Falbe, en fra Tyskland stammende Slægt - 694
Falbe, Christian Frederik, dansk Diplomat, (1828-1896) - 694
Falbe, Hans Hagerup, norsk Statsraad og Musiker, (1772-1830) - 694
Falbe-Hansen, Ida, dansk Litteratur- og Sprogforsker, (1849- ) - 694
Falbe-Hansen, Vigand Andreas, dansk Nationaløkonom, (1841- ) - 694, 695
Falbelad, rynket Garnering, som i 17. Aarh.'s sidste Halvdel anbragtes paa Damers Akselskærf, Trøjer, Over- og Underskørt - 695
Falbygden kaldes den frugtbare Højslette mellem Billingen og Falköping i Vestergotland i Sverige. - 695
Falcâo, Christovam, portug. Digter i 16. Aarh. - 695
Falcaria, se Seglblad. - 695
falces (lat., Flertal af falx, Segl), Høstredskab, som anvendtes til at skære Sæden - 695
Falcidia quarta (lat.). se Falcidisk Lov. - 695
Falcidisk Lov. at der altid blev 1/4 tilovers til Arvingen - 695
Falciu, Faltschi, By i Kongeriget Rumænien, Landskab Moldau, ligger paa højre Bred af Pruth, 36 km S. f. Hussi - 695
Falck, Anton Reinhard, holl. Statsmand (1777-1843) - 695
Falck, Jeremias, tysk Kobberstikker og Raderer,(1620-1677). - 696
Falck, Niels Nicolai, en af Slesvigholsteinismens Grundlæggere, (1784-1850) - 696
Falckenstein, se Vogel von F. - 696
Falckenthal, Tobias Friedrich, dansk Kirurg, (1754-1820) - 696
Falck's Redningskorps, se Redningskorpset. - 696
Falco, se Falke. - 696
Falcon, Stat i den sydamer. Republik Venezuela, SØ. f. Maracaibo-Bugten - 696
Falcone, Aniello, ital. Maler, (1600-1656) - 696
Falconer, Hugh, skotsk Palæontolog og Botaniker (1808-65) - 696, 697
Falconer, Jon Keith, se Dansk Kirke-Mission i Arabien. - 697
Falconer, William, skotsk Digter (1732-69) - 697
Falconet [falkå'næ], Étienne Maurice, fr. Billedhugger, (1716-1791) - 697
Falconetti(o), Gian Maria, ital. Maler og Arkitekt, (c.1468-f.1540) - 697
Falconniersten, se Glasmursten. - 697
Fald (fys.) kalder man den Bevægelse, et Legeme p. Gr. a. sin Vægt vil udføre, naar det ikke er tilstrækkelig understøttet - 697, 698
Fald (gramm.), se Forholdsform. - 698
Fald (geol.), se Lejringsforhold. - 698
Fald (Søv.), - 698
1) Tov ell. Talje, hvormed en Raa ell. et Sejl hejses - 698
2) Kommandoord til en Fartøjsbesætning i et Skib om at gaa paa (falde paa) Fartøjet - 699
Faldbro, en i Middelalderen anvendt Belejringsmasldne, hvorved Angriberen søgte at skaffe sig Adgang til Fæstningsmurene - 699
Falddør, se Dør. - 699
falde (Søv.), et Sejlskib siges at f., naar Forstævnen drejes bort fra Vinden - 699
Faldende Syge, d. s. s. Epilepsi. - 699
Faldereb (Søv.), benævnes det Sted paa Skibssiden, hvor Adgangen til og fra Skibet foregaar - 699
Faldgitter anvendes i Befæstningskunsten paa Steder, hvor det gælder om hurtig at spærre en snæver Gennemgang - 699
Faldgrube, i Jægersproget en tildækket, skjult Grav, der bruges til Fangst af Storvildt - 699
Faldhammer, se Hammer. - 699
Faldhastighed, se Fald. - 699
Faldlinie (fys.), en lodret Linie gennem et Legemes Tyngdepunkt - 699
Faldlinie, se Lejringsforhold. - 699
Faldlove, se Fald og Galilei. - 699
Faldmaskine, se Fald. - 699
Faldne (lapsi) kaldtes i Oldtiden de Kristne, som i Forfølgelsestiden faldt fra - 699, 700
Faldnet (Søv.), et svært Net, der under Kamp blev udspændt i Mandshøjde over Dækket paa de gamle Orlogsskibe med Sejlrejsning - 700
Faldpaler (Søv.), drejelige Jernarme, som anbringes paa et Spil for at forhindre, at Spillet skal dreje sig den forkerte Vej - 700
Faldport (Søv.), den ene Halvdel af en Kanonport i et Sejlkrigsskib, indrettet til at falde ned langs Skibssiden - 700
Faldprøve (Søv.), en for visse Skibsankere reglementeret Prøve - 700
Faldrør, se Husspildevandsledninger. - 700
Faldsbarm (Søv.), det Hjørne af et Sejl, hvor Faldet, med hvilket Sejlet hejses, fastgøres - 700
Faldshorn (Søv.), se Faldsbarm - 700
Faldskærm, en stor Skærm, dannet af stærkt Tøj og Snore; den kan foldes sammen og slaas ud omtr. som en Paraply - 700
Faldskærmsprojektil kaldes et Projektil, der anvendes i Artilleriet for at oplyse et Terrain ell. en Genstand - 700
Faldskærmsraket, en Raket, i hvis øverste Ende findes en lille Sprængladning og oven paa denne et Blinkfyr og en Faldskærm - 700
Faldsmaal. I det ældre Lovsprog: Bøder af enhver Art, men navnlig om Bøder for Ulydighed mod Retten - 700
Faldtov (Søv.), et Tov, der anbringes paa et Sejlskibs Rejsning, for at Mandskabet kan holde sig fast - 700, 701
Faldtrappe (Søv.), en Trappe i et Skib, indrettet til at dreje om Hængsler - 701
Faldvildt, i Jægersproget det Vildt, som ødelægges af Kulde ell. manglende Næring - 701
Faldvinde kaldes de Vinde, der bestaar i ell. er fremkaldt af en forholdsvis stærk nedadgaaende Bevægelse af Luften - 701
Faldvinkel, se Lejringsforhold. - 701
Faldværk, et Apparat til Prægning og Stansning - 701
Faldøkse, se Guillotine. - 701
Faleide, paa Nordsiden af Nordfjord i Nordre Bergenhus Amt - 701
Faleme, Biflod i venstre Bred til den afrikanske Flod Senegal - 701
Falerii, ital. Oldtidsby i Sydetrurien, c. 44 km N. f. Rom, ved Tiberens Biflod Treia - 701
Falerner, i Oldtiden en berømt Vin, der voksede paa den saakaldte ager Falernus - 701
Faleron, Gl., i Oldtiden Stabel- og Havneplads for Athen, liggende c. 5 km SSV. f. Byen - 702
Falerts (af tysk fahl, bleg, og Erz, Malm), en Gruppe af graa ell. graasorte, metalliske Mineraler - 702
Falguiére, Jean Alexandre Joseph, fr. Billedhugger og Maler, (1831-1900) - 702
Falhofne, i nordisk Mytologi en af Asernes Heste (egl. den, hvis Hov skjules *c: den hurtige). - 702
Falieri, Marino, 56. Doge af Venezia (1279-1355) - 702, 703
Falisker, Oldtidsfolk i Italien, af ital. Oprindelse, boende i Sydetrurien, mellem Tiberen og Bjerget Sorakte - 703
Falk kaldes det forreste Sigtepunkt paa Kanoner - 703
Falk, Navn, der i 16. Aarh. brugtes om Kanoner af bestemt Kaliber - 703
Falk, en i 15. Aarh. uddød, meget anset sjællandsk Adelsslægt - 703
Falk, Adalbert, preuss. Statsmand, (1827-1900) - 703, 704
Falk, Hjalmar Sejersted, norsk Sprogforsker, (1859- ) - 704
Falk, Johannes Daniel, tysk Forf., (1768-1826) - 704
Falkberget, Johan, norsk Forf., (1879- ) - 704
Falke. Inden for Rovfuglenes Orden sondres mellem Gribbe- og F.-Familien - 704, 705, 706, 707
Falke, Gustav, tysk Forf., (1853- ) - 707
Falke, Jacob von, tysk Kulturhistoriker og Museumsdirektør, (1825-1897) - 707
Falkefod, se Falk. - 707
Falkehætte. en Læderhætte, der kunde anbringes paa Hovedet af Fuglen, saaledes indrettet, at den ikke trykkede Øjnene - 707
Falkejagt. Kunsten at afrette Falke til Jagt er ældgammel - 707, 708
Falkenau, By og Jernbaneknudepunkt i det nordvestlige Böhmen ved Floden Eger - 708
Falkenbärg, Købstad (Stabelstad) i Sydsverige, Hallands Len, c. 50 km NV. f. Halmstad - 708
Palkenberg, Dietrich von, sv. Officer af tysk adelig Slægt, (c.1590-1631) - 708
Falkenberg, Gustav Adolf, dansk Officer, (1816-1886) - 708
Falkener (fr. fauconnier), en ved Falkejagt anvendt Jæger, navnlig den, der afretter Falkene til Jagtbrug. - 708
Falkengren, Christoffer, sv. Admiral, (1722-1789) - 708
Falkenhayn, Erich von, tysk General af Infanteriet, (1861- ) - 708, 709
Faikenskiold, dansk Adelsslægt - 709
Falkenskiold, Seneca Otto, dansk Officer, (1738-1820) - 709
Falkenstein, By i Kongeriget Sachsen, Kreds Zwickau - 709
Falkenstein, Johann Paul, tysk Statsmand, (1801-82) - 709, 710
Falkensten, Hovedgaard i Slagelse Herred, S. f. Slagelse - 710
Falkenstjerne, Frederik Ferdinand, dansk Højskoleforstander, Præst og Politiker, (1854-1896) - 710
Falkenters, en Kradser paa Enden af en lang Stang, hvormed ved Forladekanoner de tilbageblevne Stumper udtoges - 710
Falkirk, By i Mellemskotland, Grevskabet Stirling, ligger ved den Kanal, der forbinder Clyde og Forth - 710
Falklands Strøm, se Atlantiske Ocean S. 329. - 710
Falklands Øerne, Iles Malouines, Øgruppe i den sydlige Del af det Atlantiske Ocean ved Sydspidsen af Sydamerika - 710
Falloppio, Gabriele, italiensk Anatom (1523-62) - 713
Fallos (gr.), Gengivelse, i Reglen lidet naturalistisk, af Mandslemmet, opret som Symbol paa Naturens Fornyelse og Frugtbarhed - 713
Falloux, Alfred, Greve, fr. Politiker, (1811-1886) - 713
Fall River, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 85 km S. f. Boston ved - 713, 714
Falls, Grund i Hoofden, ud for Themsens Munding - 714
Fallstedt, Ingel, sv. Billedhugger, (1848-1899) - 714
Fallström, Carl Daniel1, sv. Digter, (1858- ) - 714
Falmouth, - 714
1) By paa Halvøen Cornwall i det sydvestlige England, Shire Cornwall, ved Fioden Fals Munding i Kanalen - 714
2) By paa Nordsiden af den eng. Ø Jamaica, Vestindien, - 714
Falret, Jean Pierre, fransk Sindssygelæge, (1794-1870) - 714
Fals. Hos Bogbinderen d. s. s. Fold, hos Snedkeren et retvinklet Indsnit langs Kanten af et Træstykke - 714, 715
falsa causa (lat.), fejlagtig Forudsætning, hvorunder en Retshandel er indgaaet - 715
falsa demonstratio non nocet (lat.), »en urigtig Betegnelse skader ikke« - 715
Falsben, fladt Benstykke, hvormed Bogbinderen lægger en Fals. - 715
Falseapparater, automatisk virkende Mekanismer, der kan false ell. sammenfolde trykte og utrykte Papirark - 715
False Bay, Falske-Bugten, en stor halvmaaneformet Bugt aaben mod S. paa Sydkysten af Kaplandet - 715
Falsemaskine, Maskine til at lægge Fals - 715
Falsen, de, dansk-norsk Adelsslægt, der nedstammer fra Falle Pedersen til Østrupgaard i Sømme Herred (1625-1702) - 715, 716
Falsen, Carl Valentin de, norsk Embedsmand og Politiker, (1787-1852) - 716
Falsen, Christian Magnus, norsk Politiker, Retslærd og Historiker, (1782-1830) - 716, 717
Falsen, Enevold de, dansk-norsk Digter og Embedsmand, (1755-1808 - 717, 718
Falsen, Jørgen Conrad de, dansk Søofficer, (1785-1849) - 718
Falsen, Mimi (Marie Bolette Wilhelmine), norsk Malerinde, (1861- ) - 718
False Point, lille Havnestad ved Kysten af Orissa - 718
Falset, Register dannet ved at kun den fri Trediedel af Stemmebaandene bidrager til Tonens Dannelse - 718
Falset, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Tarragona (Katalonien), ligger 46 km V. f. Tarragona - 718
Falsifikat (lat.), noget, der er forfalsket, Falsifikation, Forfalskning; falsificere, forfalske. - 718
Falsk, efter alm. strafferetlig Sprogbrug det samme som Dokumentfalsk - 718, 719
Falsk. For Civilretten kommer F. hovedsagelig i Betragtning som Ugyldighedsgrund for Skylddokumenter - 719
Falsk Akacie., se Robinia. - 719
falsk Angivelse. Den, der ved f. A. om, at en Lovovertrædelse er begaaet, straffes, efter dansk Ret, med Fængsel ell. Bøder - 719
falske Blakke, Forræder; se Blak. - 719
Falske-Bolsax, farlig, landløs Grund i Samsø-Bælt, c. 5 Sm. V. f. Refsnæs - 719
Falske-Bugten, se False Bai. - 719
falsk Ed, se Mened. - 719
falske Demetrier, se Demetrius 5). - 719
falsk Forklaring, se Mened. - 719
falsk Frugt kaldes efter nogles Definition enhver Frugt, som er dannet af mere end Frugtknuden - 719
Falskhed er en Handlemaade, hvorved der bevidst tilsigtes at give en anden en urigtig Opfattelse af en bestemt Sag - 719
Falsk Jasmin, se Philadelphus. - 719
falsk Kerne træffes navnlig hos Bøg og Birk - 719
falsk Klagemaal, se falsk Angivelse. - 719
falsk Led, se Pseudarthrose. - 719
falsk Maal og Vægt. Den, der i svigagtig Hensigt forfærdiger urigtige Maal ell. Vægtredskaber, straffes med Bøder - 719
falsk Skifrighed - 720
falsk Udlæggelse af Barnefader - 720
falsk Vidneforklaring, se Mened. - 720
Falsning, Samling af Blikstykker ved Hjælp af Fals (s. d.), Sammenfoldning af Papir, navnlig Trykark. Se Bogbinderi, S. 539. - 720
falso bordone, se faux bourdon. - 720
Falstaf, Sir John, den komiske Hovedperson i Shakespeare's »Henrik IV« - 720
Falstagsten, se Tagsten. - 720
Falsted, Udskibningssted paa Fyns Vestkyst, ved Østsiden af Helnæs Bugt - 720
Falster (se Kortet »Lolland-F.«), dansk Ø i Østersøen, ligger S. f. Sjælland - 720, 721
Falster, uddød dansk Adelsslægt, der saa godt som udelukkende var bosat paa Falster - 721
Falster, Christian, dansk Forf. og Skolemand, (1690-1752) - 721, 722
Falsterbo, Sveriges mindste Købstad, paa Landtunge, der i det sydvestlige Skaane skyder sig ud mellem Øresund og Østersøen - 722
Falsterbo Rev strækker sig med Dybder under 8 m mere end 4 Sm. ud fra Pynten af Falsterbo - 722
Falsters Nørre Herred, det mindste af Herrederne, udgør den nordvestlige Del af Øen - 722, 723
Falsters Sønder Herred, udgør Øens sydøstlige Del - 723
Falstring, Beboer af Falster. - 723
falsum (lat.), Falsk, Falskneri, Forfalskning. - 723
falsus (lat.), falsk. f. creditor, den, der udgiver sig for at være Kreditor uden at være det. - 723
Falterona, Monte F., Bjerg i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger i de toskanske Appenniner - 723
Falticeni, By i Rumænien, ligger 105 km NNV. f. Jassy i øvre Moldau i Nærheden af Bukovinas Grænse - 723
Faltin, Friedrich Richard, tysk-finsk Komponist, (1835- ) - 723
Faludden, Pynt paa den sydlige Del af Gotlands Østkyst - 723
Falu grufva ell. Stora Kopparberget, der i Aarh. har været Sveriges vigtigste Kobberværk, ligger c. l km SV. f. Byen Falun - 723, 724
Falun, By i Mellemsverige, Hovedstad i Kopparbergs Len (Dalarne) - 724
Falun Brillanter er Tinsmykker, som fremstilles ved i en smeltet Blanding af Tin og Bly at dyppe facetterede Glas - 724
Falunit, se Gordierit. - 724
falx cerebri, se Hjerne. - 724
Fama (lat.: Rygte), hos de rom. Digtere personificeret som en Gudinde, svarende til Grækernes Ossa og Feme - 724
fama crescit eundo (lat.), Rygtet vokser paa sin Gang - 724
Famagusta, By paa Østkysten af Cypern - 724
Famars, lille By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 5 km S. f. Valenciennes - 724
Famatinit, se Enargit. - 724
Famatino, Dept i Staten Rioja i den sydamerikanske Republik Argentina - 724
Fambri, Paolo, ital. Forf., (1827-1897) - 724
Famenne, et veldyrket Landskab i de belg. Prov. Luxembourg og Namur - 724
Fames (lat.: Hunger), i den rom. Mytologi Personifikation af Hungeren ligesom det gr. Limos - 724
familia (lat.), Familie. Særkendet for Romernes familieretlige Ordning var det mandlige Overhoveds Herredømme - 724, 725
Familiaritet (lat.), fortrolig Optræden, paatrængende Opførsel. - 725
Familie. Ordet F. stammer fra lat. familia, der opr. var et rent formueretligt Begreb - 725, 726
Familie (jur.), det Indbegreb af Personer, der er forbundne ved Slægtskab, Ægteskab ell. Svogerskab - 726
Familie (naturvidensk.). forskellige Slægter sammenstilles i højere Enheder ell. F. - 726
Familiebibel, et Udvalg af de bibelske Skr., der udelader, hvad der er vanskelig tilgængeligt ell. ligefrem anstødeligt - 726
Familiefideikommis, se Fideikommis. - 726
Familie-Journalen, dansk illustreret Ugeblad, udg. siden 1877 i Kbhvn af G. Aller - 726
Familielegat, en til Fordel for en bestemt Slægt baandlagt Kapital - 726
Familienavn, se Navn. - 726
Familie- og Folkeskatten - 726
Familieraad. Hos Romerne krævede Skik, at Familiefaderen, forinden han afgjorde visse Familieanliggender, tilkaldte et Raad - 726
Familieret vil sige Indbegrebet af de retlige Regler, der ordner og beskytter Familieforholdene - 726, 727
Familister, en religiøs Sekt i Holland og England i 16. Aarh. - 727
Familistère (fr.), Husholdningsfællesskabet, den mindste sociale Gruppe i Fourier's Samfundsorganisation - 727
familiær (lat,), som hørende til Familien, fortrolig, paatrængende. - 727
familiære (ell. heredo-familiære) Nerve- og Muskelsygdomme kaldes en stor Gruppe Sygdomme i Hjerne, Rygmarv og Muskler - 727
Famintzin, Alexander, russ Komponist (1841-96) - 727
Famintzin, Andreas, russisk Botaniker, (1835- ) - 727
Famulus (lat.: Tjener), i den tidligere Middelalder en særegen Klasse af Ufri - 727
famøs (af lat. fama, Rygte), berømt, udskreget, berygtet - 727
Fan, kin. Maal og Vægt, se Fen. - 727
Fan, Fang, Mpongwe, Franskmændenes Piahouins, et Bantufolk, der træffes i store Dele af fr. Kongo og Kamerun - 727, 728
Fanagoria, Oldtidens Phanagoria, lille By i Kaukasien paa Østsiden af Kertsch-Strædet - 728
Fanal (ital.) er et Ildsignal, der hurtig skal sprede Efterretningen om, at en bestemt forudset Begivenhed er indtraadt - 728
Fanar er Navnet paa et Bykvarter i den nordvestlige Del af Konstantinopel ved det gyldne Horn - 728
Fanaraaken, et Fjeld, som hæver sig paa Østsiden af den Fjeldvej, der fra Fortun i Sogn fører over til Bøverdalen i Lom - 728
Fanarioter, efter Konstantinopels Erobfing af Tyrkerne en lille Kreds fornemme gr. Familier - 728
Fanariotikos, se Acheron. - 728
Fanatiker er den, som har levet sig saaledes ind i en Opfattelse, at han ikke kan indse Berettigelse af andres Meninger herom - 728
Fanatisme, fanatisk, se Fanatiker. - 728
Fanchon (fr.), Diminutiv af Francoise, Franciska. - 728
fancy (eng.), Fantasi, Indbildning, Smagssag, Modesag - 728
Fandango, en andalusisk Dans, en Afart af Seguedilla'en - 728, 729
Fanden (norsk Fanen, sv. Fan), et folkeligt (nu tillige spøgende) Navn for Djævelen - 729
Fandens Mælkebøtte, se Mælkebøtte. - 729
Fane (Banner) er et til en Stang befæstet, sædvanligvis firkantet Stykke Tøj - 729, 730
Fane (zool.), se Fjer. - 730
Fane kaldes de nedhængende Haar langs Halen paa langhaarede Hunde. - 730
Fane, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - 730, 731
Fanebaand kaldes de, enten til1 selve Fanestangen ell. til en Tværstang befæstede Baand - 731
Fanebærer, se Fanejunker. - 731
Faneed kaldes den Ed, som Soldaten i de fleste Lande maa aflægge paa at ville være Statens Overhoved tro - 731
Fanefjord, Møens Sydvestkyst, mellem Halvøen Borgsted og den lave Harbølle Pynt. - 731
Faneflugt, se Desertion. - 731
Fanega (Hanega, sp.: »Korn«), ældre Korn- og Rummaal samt Markmaal i Spanien - 731
Fanejunker kaldte man fra 14.-16. Aarh. Adelsmænd, der slog ind paa den militære Vej, - 731
Fanelen. Ved Bortforlening af tyske Fyrstendømmer i Middelalderen overraktes der Lensmanden en Fane - 731
Fanemarch kaldes i nogle Hære den March, der spilles uophørlig, medens Fanen bringes paa sin Plads i Afdelingen - 731
Fanerogamer, se Blomst. - 731
fanerokrystallinsk kaldes i Bjergartslæren et krystallinsk Mineralaggregat - 731
faneromer, i Bjergartslæren saadanne Bjergarter, i hvilke man med ubevæbnet Øje kan skelne de enkelte Mineralbestanddele - 731
Fanevagt kaldes den særlig til Bevogtning af Fanen bestemte Styrke - 731
Fanfani, Pietro, ital. Filolog, (1815-1879) - 731
Fanfare (fr.), et kortere ell. længere Trompetsignal, der i Reglen kun benytter Tonerne i Treklangen - 731, 732
Fanfulla (ital.) hedder en af Hovedpersonerne i den historiske Roman Ettore Fieramosca af Massimo d'Azeglio - 732
Fang, norsk Benævnelse paa Epilepsi eller Faldsyge (oldn. brotfall). - 732
Fangarme, de meget forskelligartede og forsk. byggede Organer, hvormed mange lavere Dyr griber og fastholder deres Bytte - 732
Fangbark kaldes i Skovbruget saadanne Stykker frisk Naaletræbark, som bruges til at lokke skadelige Insekter samme - 732
Fangben kaldes Leddyrenes Lemmer, naar de, saaledes som hos Knælerne (s. d.), er særlig uddannede til at gribe Byttet - 732
fange (Søv.), en midlertidig Fastgørelse af et Sejl, Overtræk ell. Tov, der om Bord er gaaet los, hænger løst, slaar for Vinden - 732
Fangebjælke (Søv.), en vandret liggende Tværbjælke, som befæstes til to lodretstaaende Bjælker (Pullerter - 732
Fangedæmning, en Dæmning, der benyttes til at forhindre Vandets Indtrængen i en Byggegrube - 732, 733
fange en Ugle (Søv.), en Bidevind-Sejlers ufrivillig Løben i Vinden, hvorved Skibet ell. Fartøjet mister sin Fart. - 733
Fangeklampe (Søv.), en lille lodretstaaende Klampe, der befæstes paa Skibssiden - 733
Fangeline (Søv.), et svært Stykke Tov, der anvendes til Fortøjning af et Skib - 733
Fanger, en Grønlænder, som ernærer sig ved det nationale Erhverv i Kajak - 733
Fangkasse, d. s. s. Udfiskningskasse, se Dambrug, S. 465. - 733
Fango, vulkansk Dynd, hidrørende fra ital. Kratere - 733
Fangplanter. en Udryddelsesmetode: den paagældende Mark besaas med Frø af saadanne Planter, hvis Rødder Nematoderne søger - 733, 734
Fangsnor anvendes af Beredne for at hindre Tabet af Hovedbedækningen - 734
Fangst, i Jagtsproget den Maade, paa hvilken anskudt Vildt dræbes - 734
Fangstapparat, se Fiskeredskaber. - 734
Fangstkniv, i Jagtsproget den Kniv, hvormed der gives Vildtet Fangst, d. e. faa det til afdø. - 734
Fangstænger er Stykker af Naaletræstammer ell. Grene, som bruges til at lokke skadelige Insekter til - 734
Fangtraade, traadformede Organer, hvormed mange Polypdyr er udstyrede - 734
Fangtræ kaldes saadanne Stykker af Naaletræ, som udlægges i Skoven for at lokke skadelige Insekter til - 734
Fanitullen, se Slaatter. - 734
Fannefjord kaldes den Øst over fra Molde gaaende smalle Arm af Romsdalsfjorden - 734
Fanning-Øer, Amerika-Øer, Øgruppe midt i det store Ocean - 734
Fano, By i Mellemitalien, Prov. Pesare-Urbino, ligger 12 km SØ. f. Pesaro - 734
Fanon, Mønt i Pondichéry = 1/8 Rupee. - 734
Fansago, Cosimo, ital. Billedhugger og Arkitekt, (1591-1678) - 734
Fant, norsk = Landstryger, Omstrejfer, Tater; oldn. fantr = Fodtjener, Landstryger - 734
Fant, Erik Mikael, sv. Historiker, (1754-1817) - 734, 735
Fantasi - 735, 736
Fantasi, den digteriske - 736, 737, 738
Fantasia (arab. Laaneord af gr. fantasia) i den moderne Orientalers Tankegang: enhver Luksus, ethvert festligt Arrangement - 738
Fantasiblomster, se Blomster, kunstige. - 738
Fantasma (gr.), Skinbillede, se Fantom. - 738
Fantasmagori (gr.), Fremstilling af spøgelseagtige Fremtoninger ved Hjælp af optiske Indretninger - 738
Fantast er den, der hengiver sig til sine Fantasier og tror at kunne virkeliggøre dem; en Sværmer, en overspændt Person. - 738
Fantasteri, en F.'s Fantasier. - 738
fantastisk er det, der grunder sig paa det uvirkelige; det sælsomme, det usædvanlige. - 738
Fantasus, hos den rom. Digter Ovid en af Drømmeguderne, der antager Skikkelse af allehaande livløse Genstande - 738
Fanter og Fantevæsen er i Norge Betegnelserne for den Landet ejendommelige Vagabondforeteelse - 738, 739, 740, 741
Fanti, et Negerfolk paa Guldkysten, Øvre-Guinea - 741
Fanti, Manfredo, ital. General og Politiker, (1806-1865) - 741
Fantin-Latour, Ignace Henri Jean Theodore, fr. Maler og Litograf, (1836-1904) - 741, 742
Fantof, straks S. f. Bergen ved Fjosanger Jernbanestation, et yndet Udflugtssted - 742
Fantom (gr.), Skinbillede, en Fremtoning, som efter Iagttagerens egen Opfattelse ikke er, hvad den forekommer ham at være - 742
Fantom. Apparater, der ved den med. Undervisning anvendes som Efterligning af Dele af det menneskelige Legeme - 742
Fantomsvulst kaldes det falske Billede af en Underlivssvulst, som undertiden kan opstaa hos Kvinder - 742
Fantoni, Giovanni, italiensk Digter, (1755-1807) - 742
Fantoskop (gr.), se Stroboskop. - 742
fanum (lat.), opr. den af en Pontifex som indviet bestemte Plads til en Helligdom, dernæst: Tempel, Helligdom. - 742
Fanø, dansk Ø i Vesterhavet ved Nørrejyllands Sydvestkyst S. f. Indløbet til Hjerting - 742, 743, 744
Fanø-Bugt, Jyllands Vestkyst, Farvandet mellem Horns Rev og Røde-Klif-Sand - 744
Fanø-Lo, Sejlløb, der fra Graadyb fører ind til Nordby paa Fanø Østside - 744
Faô, Fau, By i asiatisk Tyrki, Vilajet Bagdad, ved Schat-el-Arabs Munding i den pers. Havbugt - 744
Faon, efter Sagnet en Lesbier, hvem Afrodite havde givet en saa uimodstaaelig Skønhed, at alle Kvinder blev forelskede i ham - 744
Faou, le, By I det fr. Dept Finisterre, 25 km SØ. f. Brest ved den lille Flod F.'s Udmunding i Rade de Brest, - 744
Fa presto, se Giordano. - 744
Fara, Navn paa en Samling Ruiner fra Oldtiden, omtr. 5 Dagsrejser SØ. f. Babylon - 744
Farabana, se Bambuk. - 744
Farabi, Abur Nasz Mohammed, d. s. s. Al-Farabi. - 744
Farachabad (Ferahabad), ubetydelig By i den pers. Prov. Masenderan ved Floden Tedshens Munding i det kaspiske Hav. - 744
Farad, se elektriske Maaleenheder. - 744
Faraday, Michael, engelsk Kemiker og Fysiker, (1791-1867) - 744, 745
Faraday's Bur, Cylinder eller Kar, et af Metal ell. Metaltraadsnet afgrænset Rum, som anvendes ved forsk, elektriske Forsøg - 745
Faraday's elektrolytiske Lov, se Elektrolyse. - 745
Farafrah, en til den »lille Oase« hørende Oasegruppe i Øvreægypten - 745
Faraglioni, se Cyklop-Øerne. - 745
Farallones, Gruppe af 3 smaa høje Klippeøer, 48 km V. f. Indsejlingen til S. Franciscos Havn - 745
Farandole (Farandoula) en i Provence brugelig Dans i hurtigt Tempo af en lys og munter Karakter, sædvanlig i 6/8 Takt. - 745
Farao er det Navn, hvormed Ægyptens Konge i Reglen betegnes i Bibelen - 745, 746
Farao, Basette, et af de ældste Hasardspil - 746
Faraorotte, se Desmerdyr. - 746
Faraoslange, se Thiocyansyre. - 746
Farce (fr., af lat. farcire *c: fylde, stoppe), et lille lystigt, ofte groft-komisk Teaterstykke med faa Personer - 746
Farciminium (af lat. farcimen, stoppet Pølse), den kroniske Snive. Syn. Malleus farciminosus. - 746
Farcots Glider, se Glider. - 746
Farcør (fr. farceur}, Farceskuespiller, Farceforf., lystig Person. Smlg. Farce. - 746
Fardag (ell. Faredag), Skiftetid, Flyttedag - 746
fare (Søv.), - 746
1) sejle med et Skib i en ell. anden Egenskab - 746, 747
2) en Tovende siges at f. over Blokke - 747
Fare (lat. periculum rei) betegner i Privatretten Risikoen ved en Formueværdis tilfældige (uforskyldte) Undergang - 747
Faredag, se Fardag. - 747
Fareham, By i det sydlige England, Hampshire, ligger ved Portsmouth-Bugten - 747
Farel, Guillaume, Reformator af det fr. Schweiz (1489-1565) - 747
Farensbach, Jürgen, Kriger og Eventyrer, (1551-1602) - 747
Faresignalstation for Fiskere - 747
Fareskor, Distriktshovedstad i Nedreægypten, Prov. (Mudirieh) Dahkahlieh, ligger 19 km SV. f. Damiette - 748
Fargo, By i U. S. A., Stat North Dakotah, ligger 300 km Ø. f. Bismarck ved Northern-Piacific-Banen - 748
Fargueil, Anaïs, fr. Skuespillerinde, (1819-1896) - 748
Faria, Manoel Severim de, portugisisk Historiker, (1583-1655) - 748
Faria e Sousa, Manoel de, portug. Forf., (1590-1649) - 748
Faribault, By i U. S. A., Stat Minnesota, ligger 70 km S. f. St Paul - 748
Faridkot, en af Sikh-Staterne i Pandshab i Forindien. - 748
Faridpur, - 748
1) Distrikt i den indobritiske Provins Bengalen - 748
2) By i Distriktet - 748
Farin, se Sukker. - 748
Farina (lat.), Mel. - 748
Farina, se Porto Farina. - 748
Farina, J. M., se Eau de Cologne. - 748
Farina, Salvatore, ital. Romanforf., (1846- ) - 748
Farinato (Farinati), Paolo (F. degli Uberti), italiensk Maler og Raderer, (1524-1606) - 748, 749
Farinelli (hans egentlige Navn var Carlo Broschi), den berømteste og mest kendte af alle ital. Kastratsangere,(1705-1782) - 749
Faringdon, By (Rural districi) i det sydøstlige England, Berkshire, ligger 3 km S. f. Themsen, 25 km VSV. f. Oxford - 749
Farini, Luigi Carlo, ital. Statsmand, (1812-1866) - 749, 750
Farisæerne (»de Afsondrede«, »Separatisterne«), et Parti inden for Jødedommen, særlig kendt fra det ny Test. og Josefos - 750, 751
Farisæisme, se Farisæer. - 751
Farley, James Lewis, engelsk Journalist og Forf. (1823-85) - 751
Farm, Farmer. i England tidligere: Farm og Farmer Forpagtergaard (Forpagtning) og Forpagter. Nu et «alm. Landbrug - 751
Farmaceut (gr.) kaldes den, der praktisk udøver Farmaci uden at være Indehaver af Apotek - 751
farmaceutiske Eksamener - 751
farmaceutiske Læreanstalt, Den. - 751, 752
farmaceutiske Studiums Fremme, Fonden til det, stiftet 3. Juli 1873 - 752
farmaceutiske Understøttelsesselskab, Det, stiftet 4. Oktober 1830 - 752
Farmaci (gr.), Apotekerkunst, er Læren om Lægemidlernes Indsamling, Opbevaring, Tilberedning og Dispensering - 752, 753, 754
Farmakodynamik (gr.), Læren om Lægemidlernes Virkning paa Organismen. - 754
Farmakognosi (gr.) betyder egentlig Kendskab til samtlige Lægemidler efter ydre Kendetegn - 754
Farmakokatagrafologi (gr.), Læren om Reglerne for Affattelsen af Recepter og de Former, under hvilke Lægemidlerne bør anvendes - 754
Farmakolit, et hvidt, graaligt eller rødligt Mineral af monoklin Krystalform - 754
Farmakologi (gr.), Læren om Lægemidlerne i videste Betydning. - 754
Farmakope (gr.) betyder egl. »Forskrift for Lægemidlernes Tilberedning« - 754
Farmakosiderit (Terningmalm), et oftest grønt, svagt gennemsigtigt Mineral, som krystalliserer i Terninger og Tetraedre - 754
Farman, Henry, fransk-engelsk Aviatiker og Sportsmand, (1873- ) - 755
Farmand, norsk Forretningsblad, udkommer l Gang ugl. i Kria. grundlagt 1891 - 755
Farma-Ty(r), et Navn paa Odin - 755
Farmer's Afsvækker benyttes i Fotografien til Opløsning af en Del af det ved Fremkaldelsen dannede Sølvbillede - 755
Farmington, Navnet paa flere Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 755
1) F. i Connecticut, ligger ved F. River - 755
2) F. i Maine, ligger 55 km NNV. f. Augusta ved Sandy River - 755
3) F. i New Hampshire, ligger 40 km ØNØ. f. Concorde ved Cocheco River - 755
Farnabazos, pers. Satrap i Frygien og Bithynien, (o. 400 f. Kr.) - 755
Farnakes, Søn af Mithradates (VI) den Store, blev 63 f. Kr. af Romerne belønnet med det bosporanske Rige - 755
Farnborough, By i det sydlige England, Hampshire - 755
Farnbühl, Badested i det schweiziske Kanton Luzern med svagt jernholdig Kalkkilde - 755
Farne, Gruppe af 17 Smaaøer, der ligger 3 km fra Englands Østkyst, lige over for Bamborough (Northumberland) - 755
Farnese, ital. Fyrsteslægt, blandt hvis Medlemmer forekommer fremragende Gejstlige, Krigere og Statsmænd - 755, 756
Farnese, Palazzo, en af de skønneste Profanbygninger i Rom - 756
Farnesina, Villa, i Rom paa Tiberen's højre Bred ved Foden af Janiculus - 756
Farnesiske Kunstværker, en Række Skulpturer fra Oldtiden, de fleste opr. fundne i Caracallas Termer - 756, 757
Farnham, By i det sydøstlige England, Surrey, ved venstre Bred af Themsens Biflod Wey - 757
Farn islands, ogsaa kaldet Staples, bestaar af 2 Grupper af smaa Klippeøer, der ligger tæt ved Englands Østkyst - 757
Farnworth, hurtig opblomstrende Fabriksby i det vestlige England, Lancashire, 2 km SØ. f. Bolton - 757
Faro, Cap di F., Punta del Faro, det nordøstligste Forbjerg paa Sicilien, ved Indgangen til Messina-Strædet - 757
Faro, By i Portugal, Hovedstad i Distriktet F., ligger 273 km SØ. f. Lissabon - 757
Faro (Paro), Tilløb til Niger's Biflod Binuë, udspringer i Adamaua SV. f. Ngaundere, - 757
Faros, gr.-ægypt. Navn paa en Ø, der i Oldtiden laa foran Nordkysten lige over for den lille ægypt. By Rakotis, - 757
Faroslys, en Art Belysning med Presgas, d. v. s. alm. Kulgas - 757
Farquhar, George, eng. dram. Forf., (1678-1707) - 757, 758
Farr, William, eng. Statistiker, (1807-1883) - 758
Farragut, David Glasgow, nordamerikansk Admiral, (1801-1870) - 758, 759
Farrakhabad, d. s. s. Faruchabad. - 759
Farrar, Frederic William, eng. bredkirkelig Teolog, (1831- ) - 759
Farrar, George Herbert, sydafrikansk Politiker, (1859- ) - 759
Farrar, Geraldine, Operasangerinde (Sopran), (1882- ) - 759
Farre, Jean Joseph Frederic Albert, fr. General, (1816-1887) - 759
Farris (Farrisvand), et stort Vand straks N. f. Larvik, Brunlanes Herred, Jarlsberg og Larvik Amt - 759
Farruchi, Abu-l-Hassan Ali, persisk Digter ( -1077) - 759
Fars. Hovedbestanddelen af Fars er enten Kød, Fisk, Linser e. l. - 759
Fars, se Farsistan. - 759
Farsalos, oldgræsk By i Thessalien, 42 km S. f. Larissa, i Oldtiden en rig og mægtig By - 759
Farsang (Farseng, Fersach), tidligere tyrkisk Mil, Agatsch, og endnu pers. Mil, men af forsk. Længde (5600-6700 m) - 759, 760
Farsan-Øerne, Øgruppe i det Røde Hav ved Kysten af Yemen - 760
Farschut, By i Øvreægypten, Prov. Keneh, ligger 5 km V. f. Nilen ved en Kanal - 760
farsere, fylde med Fars (s. d.). - 760
Farsi, Sproget i Fars, d. e. Persien, se persisk Sprog og Litt. - 760
Farsistan (Fars). Provins i Persien, ved den persiske Bugt - 760
Farsot, se Epidemi. - 760
Farsund, Ladested i Lister og Mandal Amt - 760
Farsø, stærkt voksende Sogneby i Nørrejylland (Gislum Herred, Aalborg Amt), c. 50 km SV. f. Aalborg og c. 23 km S. f. Løgstør - 760
Fart (Søv.) - 760
1) den Hastighed, hvormed et Skib bevæger sig frem gennem Vandet - 760
2) F. ell. Søfart, den Tid, en Sømand har faret til Søs - 760
3) F. den Art af Søfart, hvori en Sømand har været beskæftiget - 760
Farthing, engelsk Bronze-Mønt = 1/4 Penny - 760
Fartøj (Søv.) betegner i Reglen et mindre Skib ell. en Baad - 760
Faruchabad, - 760
1) Distrikt i Divisionen Agra i de indobritiske United prov. - 760
2) By i Distriktet F. - 760
Farum Sogne- og Stationsby i Nordsjælland, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, c. 20 km NV. f. Kbhvn - 760, 761
Farum Sø i Nordsjælland paa Grænsen af Kbhvn's og Frederiksborg Amter - 761
Farvand (Søv.), et nærmere betegnet Vandomraade, som kan befares af Skibe ell. Baade Farvandet Syd for Fyn - 761
Farve (tekn.) er ethvert Stof, der benyttes til at bibringe et andet Stof en ell. anden F. - 761
Farve. Et Legemes F. er bestemt ved Sammensætningen af det Lys, Legemet udsender - 761, 762
Farve. Naar Øjet træffes af en Lyspaavirkning, opstaar en ejendommelig Bevidsthedstilstand, som kaldes Farvefornemmelse ell. F. - 762
Farveafvigelse, se Akromatisme. - 762
Farvebeskyttelse, se Mimicry. - 762
Farveblindhed (tidligere ofte kaldt Daltonisme) er enten medfødt ell. erhvervet - 762, 763
Farvede kaldes navnlig i Amerika, alle de Befolkningselementer, som ikke er af ren hvid *c: europ. Afstamning - 763
Farvefilter. En farvet Hinde ell. Opløsning, der benyttes til at tilbageholde bestemte Farvestraaler - 763
Farvefornemmelse kaldes de elementære Bevidsthedstilstande, i hvilke vore sammensatte Synsbilleder kan opløses - 763
Farvefotografi - 763, 764
Farvefrihed, se Akromatisme. - 764
Farvefylde (Sättigung der Farben, l'intensité spécifique des couleurs) - 764
farvefølsomme Plader, se Farvefotografi. - 764
Farvegivning kaldes Paalægning af Farve paa et Legeme, hvis naturlige Farve ikke skal træde frem - 764
Farveharmoni siges at være til Stede mellem Farver, som sammenstillede gør en æstetisk tiltalende Virkning - 764, 765
Farveindtryk, dels den ydre Lyspaavirkning, dels selve Akten, og endelig Resultatet, den fremkaldte Farvefornemmelse - 765
Farvekontrast kaldes den Forandring, som to Farver gensidig lider derved, at de opfattes samtidig - 765, 766
Farvelak, Forbindelse af Farvestoffer med Metaloxyder - 766
Farvelav, se Orseille. - 766
Farvelegemer (Kromatoforer) kaldes i Botanikken visse Legemer, der er indlejrede i Cytoplasmaet - 766
Farvelære, Læren om Farverne, er ikke en selvstændig Videnskab - 766
Farvemaaler, se Kolorimeter. - 766
Farvemølle, se Farve (tekn.) - 766
Farvenomenklatur, Navnefortegnelse over Farverne, Maade at benævne dem paa - 766, 767
Farvenuance kaldes den ved sin Farvetone, Farvefylde og Afskygning fuldstændig bestemte Farve (se Farvenomenklatur). - 767
Farveplanter, Planter, af hvilke der udvindes teknisk brugbare Farvemidler - 767, 768
Farveri - 768, 769, 770
Farveringe, Newton's, se Interferens. - 770
Farverivemaskine, se Farve (tekn.). - 770
Farvernes Æstetik, Læren om de af Farverne fremkaldte æstetiske Følelser - 770, 771
Farvesans, Evnen til at opfatte Farve - 771, 772
Farveskifte er et hos lavere Hvirveldyr (Krybdyr, Padder og Fisk) og hos visse Bløddyr ret alm. Fænomen - 772
Farveskive er en cirkelrund Skive af Papir ell. Karton, som er bedækket med forsk.Farvestoffer - 772, 773
Farvespektrum, se Spektralanalyse. - 773
Farvespil, Skiften af de Farver, et Legeme viser, kan fremkomme paa fl. Maader - 773
Farvespredning, se Dispersion. - 773
Farvestifter, kulørte Blyanter, tilvirkes som alm. Blyanter - 773
Farvestoffer, se Farve (tekn.). - 773
Farvestraaler, se Farve og Spektralanalyse. - 773
Farvesymbollk, Anvendelse af bestemte Farver i Klædedragt ell. paa andre Maader - 773
Farvesystem kaldes den Ordning af Farverne i et rumligt Skema - 773, 774, 775
Farvetone. Enhver Farve, med Undtagelse af rent hvidt og sort og de mellemliggende Afskygninger af graat - 775
Farvetryk kaldes i alle grafiske Virksomheder den givne Skrift- ell. Billedforms Aftrykning i andre Farver end sort - 775, 776, Farvetryk, (blank), 777
Farvetræ, Handelsbetegnelse for de Træsorter, der indeholder Farvestof, som benyttes i Industrien - 777
Farvetræekstrakt - 777
Farvetræmølle, se Farvetræ. - 777
Farvetræsnit, se Farvetryk. - 777
Farvevalse, de cylindriske Legemer, med hvilke man overfører Farvestofferne paa de til Aftryk bestemte Trykflader - 777
Farvevarer, se Farve (tekn.). - 777
Farvning, se Farveri. - 777
Farvning af Guldsager, se Metalfarvning. - 777
Far West (eng.), »fjerne Vesten«, en Betegnelse for de vestlige Dele af U. S. A. - 777
Faryngitis (gr.), Svælgkatarr, er en Betændelsestilstand af Svælgslimhinden - 777
Faryngoskopi (gr.), Undersøgelse af Svælget, nærmest dog udført ved Hjælp af Synet. - 777, 778
Faryngotomi (gr.), Operation, hvorved man baner sig Vej til Svælget - 778
Farynx (gr.), Svælg. - 778
Farynxkriser, Anfald af krampagtige Synkebevægelser, som kan optræde ved Rygmarvstæring - 778
Farø, lille, lav og skovløs Ø, der ligger i Smaalands-Farvandet midt imellem Sjælland og Falster - 778
Fâs, se Fes. - 778
fas, guddommeligt Udsagn, Bud; deraf Ret (den guddommelige Ret ell. Verdensorden i Modsætning til jus, Loven) - 778
Fasa (Fassâ), By i Persien, Prov. Farsistan - 778
Fasaner. Blandt Hønsefuglenes Familier rummer Fasanfuglene (Phasianidæ) alle de egl. Høns - 778, 779, Fasaner
Fasaneri (Fasangaard) - 779, 780
Fasanjagt, se Fasaneri. - 780
Fasano, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 54 km SØ. f. Bari - 780
Fasan-Øen, se Bidasoa. - 780
fasces (lat.) var hos Romerne nogle Knipper af Stokke af Ælme- ell1. Birketræ, sammenbundne med røde Baand - 780, 781
Fasch, Carl Friedrich Christian, tysk Musiker, (1736-1800) - 781
Fasching, i Bayern og Østerrig Betegnelse for Karneval. - 781
Faschoda, Militærpost paa venstre Bred af Øvre-Nil, anglo-ægypt. Sudan - 781
fascia, lat, Bind, Omvikling, Gjord, særlig om Bind, der anvendtes som supplerende Dele af rom. Dragt - 781
Fasciation (lat.) kaldes i den bot. Teratologi den ejendommelige Art Misdannelse, ved hvilken Stængelen bliver baandformet - 781
Fascie-Epistyl, i Bygningskunsten en i to eller ,tre, svagt om hinanden fremspringende Baand delt Epistyl ell. Architrav - 781
Fascikel (lat. fasciculus), Bundt, Hæfte. Dokumentsamling. - 781
Fascination (lat.), Fortryllelse, Forhekselse (f. Eks. ved onde Øjne), Forblindelse - 781
fascinum, lat., Forgørelse, »Trolddom«, dernæst alm.: Middel mod Forgørelse, - 781
Fase (gr.), Udseende, Skikkelse; i Astronomien den skiftende Form, Maanen har efter sin forsk. Stilling - 781, 782
Fase (fys.-kem.) betegner for et homogent Stof den Tilstandsform, hvori Stoffet optræder (Is, Vand og Damp er Vandets F.) - 782
Fase (elektrisk) - 782
Faseforskydning (elektrisk). - 782
Faselis, Søstad i Lykien ved den pamfyliske Bugt, grundet af doriske Udvandrere, - 782
Faselov, se Gibbs' F. - 782
Fasemaaler, elektrisk Maaleinstrument, som viser Faseforskydningen ϕ mellem to Spændinger - 782
Fasespænding, se Fase. - 782
fas est et ab hoste doceri (lat.), det er rigtigt ogsaa at lære af Fjenden - 782
fashion (eng.), Mode, god Tone, Skik og Brug i den fine Verden - 782
Fasis, nu Rion, Flod i Lilleasien, syd for Kaukasus, ofte i Oldtiden regnet for Grænseflod mellem Europa og Asien - 782
Faskinbænk, se Faskiner. - 782
Faskiner, et ved Vandbygningsarbejder hyppig anvendt Byggemateriale, bestaaende af Grene - 782, 783, 784
Faskinkniv, en c. 30 cm lang og 6 cm bred, med Haandtag forsynet Kniv - 784
Fáskrúdsfjörður, en Fjord i det østlige Island S. f. Reyðarfjörður - 784
Fasokl, Fazogli, et skovrigt Bjerglandskab ved Bahr-el-Asrek paa Grænsen mellem Abessinien og Anglo-ægyptisk Sudan - 784
Fass, tidligere tysk Hulmaal og endnu undertiden tysk Bibetegnelse for Hektoliter. - 784
Fassâ, se Fasa. - 784
Fassa-Dalen, Val di Fassa, høj Alpedal i det østerr. Landskab Tyrol - 784
Fassait, se Pyroxen. - 784
Fassaner-Alperne, se Fassa-D alen. - 784
fast, festmachen, »at gøre sig f.« *c: usaarlig over for Skud- og Hugvaaben - 784, 785
Faste bet. i Alm. det at afholde sig fra at tage Næringsmidler til sig i en vis Tid - 785
Fastebreve kaldes de aabne Skrivelser, som de rom.-kat. Bisper før Fastetiden udsteder til de Troende - 785
fast Ejendom (jur.), den enkelte begrænsede Del af Jordoverfladen, der fremtræder som særegent Retsobjekt - 785, 786
Fastekringle. Bagværk af Gærdejg e. l. - 786
Fastelavn, af det tyske fastel-auen (abend), paa ældre Dansk Fastelagen - 786, 787
Fastelavnsboller. Bagværk af fin Gærdejg med Rosiner og Sukat - 787
Fastelavnsspil, dram. Forestillinger i Fastelavnstiden - 787, 788
faste Legemer kalder man de Legemer, der har Formspændighed - 788
Fastenrath, Johann, tysk-sp. Forf., (1839-1908) - 788
Fastepart (Søv.) ell. staaende Part benævnes den Tamp (Ende) af et Tov, som er fastgjort - 788
Fasteprædikener kaldes de Prædikener, som i Fastetiden holdes uden for Søndagsgudstjenesten - 788
Fastestang (Søv.) benævnes det midterste Stykke af en fuldrigget Mast - 788
faste Stillinger, i Krigskunsten saadanne naturlige Forsvarsstillinger, der er forstærkede ved Feltbefæstningsanlæg. - 788
faste Stok ell. Holmens f. S. betegnes det i Marinens Tjeneste fastansatte Personel - 788
fastgællede, se Fisk. - 788
Fasti ell. Splid, uddød dansk Adelsslægt - 788, 789
fasti (lat. dies f.) kaldtes hos Romerne de Dage, paa hvilke det var tilladt at holde offentlige Forhandlinger - 789
fastidiøs (lat.), modbydelig, kedsommelig, overmodig. - 789
Fastigium (lat.), Højdepunkt, særlig Feberens Højdepunkt, synonymt med Acme; smlg. i øvrigt Feber. - 789
Fasting, Claus, norsk Forf., (1746-91) - 789
Fasting, Georg Frederik Christopher, norsk Skolemand og Forf., (1837-1914) - 789, 790
Fasting, Ole Wilhelm, norsk Ingeniør og Forf., (1852-1915) - 790
Fasting, Thomas, norsk Søofficer og Statsraad, (1769-1841) - 790
Fastkæber (Pectognathi), Underorden af Benfisk, hvor Mellemkæbebenene er ubevægelig forbundne med Overkæbebenene - 790, 791
Fastland. - 791
Fastlatidsspærringen, se Kontinentalsystem. - 791
Fastlandstid, Betegnelse for det Afsnit af Kvartærperioden, da Nordeuropa laa saa meget højere end nu - 791
Fastmassetal er i Skovbruget Udtryk for den Vedmængde, der findes i de forsk. Sortimenter, Rummeter, Bunker o. l. - 791
Fastolf, John, eng. Adelsmand, ( -1459) - 791, 792
fast Ophold her i Landet - 792
fastoso (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: pragtfuldt, stolt, højtideligt - 792
Fastov, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Kijev, 60 km SV. f. Kijev - 792
fast Regning. Køb i f. R. - 792
Fastsættelsessøgsmaal, d. s. s. Anerkendelsessøgsmaal, se Anerkendelse. - 792
fastuøs (lat.), pragtfuld, prægtig, prunkende, hoffærdig. - 792
Fata, Flertal af Fatum (s. d.). - 792
fatal (lat., af fatum, Skæbne), skæbnesvanger, uheldbringende, ubehagelig - 792
fatalia (lat., af fatum, Skæbne), de skæbnesvangre *c: endelige og afgørende Frister - 792
Fatalisme (lat.), betegner den Tro, at alt sker som Følge af en ufravigelig Skæbne - 792
Fatalitet, se fatal. - 792
Fata Morgana, se Luftspejling. - 792
Fatehpur, se Fatihpur. - 792
Fatesh, i Folkesproget Fitish, By i Mellemrusland, Guv. Kursk, 47 km NV. f. Kursk - 792
Fathom (Favn), eng. Længdemaal. = 2 Yards = 6 Feet = 1,82878 m. - 792
Fatigarh ['fa.tiga], Forstad til Faruchabad paa Ganges' venstre Bred - 792
fatigere (lat.), trætte, udmatte, kede; fatigant, trættende, besværlig. - 792
Fatiha (arab.: det indledende, nemlig Kapitel) kaldes det af 7 korte Vers bestaaende første Afsnit af Koranen - 792
Fatihpur, Fatehpur, - 792
1) Distrikt i de indobritiske United-Prov. mellem Floderne Ganges og Djamna - 792
2) By i Distriktet F. - 792
Fatihpur-Sikri, By i de indo-britiske United Provinces V. f. Agra - 792
Fatima, Profeten Muhammed's yngste Datter, (606-632) - 793
Fatimider kaldes det Dynasti, der herskede i Nordafrika og Ægypten 909-1171 - 793
Fatra, se Karpatherne. - 793
Fatsia Dcne. et Planch., Slægt af Vedbendfamilien, med en enkelt Art, F. japonica (Thurnb.) Dcne. et Planch., et lille Træ - 793
Fattâhi, se Fettahi. - 793
Fattigafgift, Præstationer til Fattigvæsenet i Anledning af visse bestemte Begivenheder - 793
Fattigblok, -bøsse, Kasser til Indsamling af Gaver til Fattige - 793
Fattigdirektør. Medlemmerne af den for Kbhvn oprettede Bestyrelse for Fattigvæsenets Anliggender under Kbhvn's Magistrat - 794
fattiges Bibel, de, se Biblia pauperum. - 794
Fattigfoged (Betler-, Stodderfoged), kommunale Bestillingsmænd til Indfangelse af Betlere - 794
Fattigforstandere er Mænd, der af Købstædernes Byraad udnævnes til1 at føre særligt Tilsyn med de Fattige - 794
Fattigforsørgelse, se Fattigvæsen. - 794
Fattiggaard, Fattighus, se Fattigvæsen. - 794
Fattighjælp, se Fattigvæsen. - 794
Fattiginspektør er den alm. Benævnelse for Forstandere for Fattighuse ell. Fattiggaarde - 794
Fattigkasse. Særlige F. findes ikke i Danmarks kommunale Fattigpleje - 794
Fattigkolonier, Bosættelsespladser for Trængende, som faar Lejlighed til ved Arbejdsomhed at skaffe sig en betrygget Stilling - 794
Fattigkommission er Navnet paa det offentlige Fattigvæsens Bestyrelse i Handelspladserne - 794
Fattiglem, se Fattigvæsen. - 794
Fattiglovgivning, se Fattigvæsen. - 794
Fattiglæger, offentlig beskikkede Læger til gratis Betjening af fattige Syge - 794
Fattigpleje, se Fattigvæsen. - 794
Fattigret, d. s. s. beneficium paupertatis, se beneficium. - 794
Fattigskat. Grundlaget herfor er den eng. poor rate, der foreskrives i Elisabeth's Lov 1601 - 794, 795
Fattigskoler. Herom tales der kun i Lande uden obligatorisk Skolegang - 795
Fattigudvalg, særlige Udvalg til Udførelse af Fattigvæsenets Forretninger - 795
Fattigvæsen. Fattigdom, en Tilstand, i hvilken et Individ befinder sig, naar han ikke ejer det fornødne til sit Livsophold - 795
Fattigvæsenet i Alm. falder i 2 Dele: Fattigforsørgelsen og Fattigpolitiet - 795, 796, 797
-- Den gældende Lovgivning uden for Norden. - 797, 798, 799, 800
-- De nordiske Lande. - 800, 801, 802, 803, 804, 805
Fattori, Giovanni, ital. Maler og Raderer, (1825-1908) - 805, 806
Fatua, se Faunus. - 806
Fatuitet (lat.), Ligegyldighed over for Omgivelser og Begivenheder, er et hyppigt Symptom ved Sindssygdom og Aandssvaghed. - 806
Fatum, lat., »det talte«, Skæbnen, som een Gang bestemt ikke lader sig forandre - 806
Fatuus, se Faunus. - 806
faubourg (fr.), Forstad. - 806
Fauces, d. s. s. Svælg. - 806
Fauche-Borel, Louis, (1762-1829), Bogtrykker, virkede for de fordrevne Bourbon'ers Sag - 806
Faucher, César og Constantin, »Tvillingerne fra la Réole«, fr. Generaler, (1760-1815) - 806
Fauchet, Julius, tysk Publicist og Nationaløkonom, (1820-78) - 806
Faucher, Léon, fr. Statsmand og Nationaløkonom, (1803-1854) - 806, 807
Fauchet, Claude, fr. Biskop og Revolutionsmand, (1744-1793) - 807
Faucigny, Landskab i Frankrig, det nordlige Savoyen, V. f. Montblanc-Gruppen - 807
Faucille, Col de la, Pas- og Postvej over Jurabjergene - 807
Faucilles, Monts, et skovrigt Højdedrag i det østlige Frankrig - 807
Faucit, Helen, eng. Skuespillerinde, (1817-98) - 807
Fauerholdt, Viggo, dansk Sømaler, (1832-1883) - 807
Faugére, Armand Prosper, fr. Skribent, (1810-87) - 807
Faujas de Saint-Fond, Barthélemy, fr. Geolog, (1741-1819) - 807, 808
Faujasit, se Zeolitter. - 808
faukale Lyd, saaledes kaldes af enkelte Fonetikere (Sievers) de ejendommelige Klaplyd, som kan høres ved Overgangen fra p til m - 808
Faulensee, Landsby og Badested i det schweiziske Kanton Bern, tæt ved Thuner-Sø - 808
Faulhorn, Bjerg i Kanton Bern i Schweiz, ligger i en Udløber fra Berner-Oberland - 808
Faulmann, Karl, tysk Forf., (1835-94), Bogtrykker, Stenograf - 808
Faun, se Faunus. - 808
Fauna benævner man den samlede Dyreverden inden for et begrænset Omraade - 808
Faunalia, lat. Fest, højtideligholdtes i December til Ære for Guden Faunus - 808
Faunus, gammelitalisk Skov- og Markgud, Hjordenes Frugtbargører - 808, 809
Faurbogaard Landbrugsskole i Holbæk Amt blev oprettet 1876 - 809
Faure, Amandus, tysk Maler og Raderer, (1874- ) - 809
Faure, Eugène, fr. Maler, (1822-1879 - 809
Faure, Felix, Præsident i den franske Republik 1895-99, (1841-1899) - 809
Fauré, Gabriel Urbain, fransk Komponist, (1849- ) - 809, 810
Faure, Jean Baptiste, fr. Operasanger (Baryton), (1830- ) - 810
Fauriel, Claude Charles, fr. Filolog og Historiker, (1772-1844) - 810
Fausbøll, Michael Viggo, dansk Orientalist, (1821-1908) - 810, 811
Fauske, Herred, Nordlands Amt - 811
fausse (fr.), Femininum af faux , falsk; f. alarme , blind Alarm; f. attaque Skinangreb - 811
Faussebraye (fr.) den lave Vold, som i det ældre nederlandske Befæstningssystem anlagdes ved Foden af Hovedvolden - 811
Faust, Dr. Johann, bekendt vagabonderende Mager og Sortekunstner, (o.1490-o.1539) - 811, 812, 813
Faust, Carl, tysk Dansekomponist (1825-92) - 813
Fausta, Flavia Maximina, rom. Kejserinde, Datter af Kejser Maximianus, ( -326) - 813
Faustin, se Soulouque. - 813
Faustina, - 813
1) Annia Galeria (major), Datter af Bypræfekten Marcus Annius Verus, ( -1419) - 813
2) Annia Galeria (minor), ( -176) - 813
Faustmann, Martin, tysk Forstmand, (1822-1876) - 813
Faustulus, Overhyrde over Kong Amulius' Svinehjorde - 813
Faustus fra Mileve, Hovedmand for de afrikanske Manikæer, (o.400- ) - 813
Faustus fra Regium ell. Reji (Regiensis, Rejensis), Forf. i 5. Aarh., (c.400-c.491) - 813
Fauteuil (fr.), Armstol, Lænestol, Præsidentstol - 813, 814
Fautfragt (af fr. faute, Mangel), den Fragt, en Skipper er berettiget til at fordre for Gods - 814
fautor (lat.), Begunstiger. f. delicti, Begunstiger af en Forbrydelse jfr Meddelagtighed). - 814
Fauvel, Sulpice Antoine, fr. Epidemiolog, (1813-1884) - 814
faux bourdon, en i Middelalderen opstaaet ejendommelig Art af flerstemmig Sang - 814
Fava, Onorato, ital. Digter, (1859- ) - 814
Favara, By paa den sydvestlige Side af Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 10 km Ø. f. Girgenti og 15 km fra Havet - 814
Favaro, Antonio, ital. Matematiker, (1847- ) - 814
Favart, - 814
1) Charles Simon, fr. dram. Forf., (1710-93) - 814, 815
2) Charles Nicolas, (1749-1806), Sanger og Digter - 815
Favart, Marie, egl. Pierelle Ignace Pingaud, fr. Skuespillerinde, (1833-1908) - 815
Favart, Marie Justine Benoite, f. du Bonceray, fr. Skuespillerinde (1727-72) - 815
Favé, Ildephonse, fr. General og Militærforfatter, (1812-1894) - 815
Favén, Yrjö Antti, finsk Maler, (1882- ) - 815
Faventia. olditalisk By NØ. f. Apenninerne i Gallia Cisalpina, berømt for sin Vin og sine Linnedfabrikker, nu Faenza - 815
Faverges, By i det østlige Frankrig, Dept Haute-Savoie - 815
Faverolles, se Høns. - 815
Faversham, By i det sydøstlige England, Kentshire, ligger 14 km NV. f. Canterbury - 815
favete linguis (lat.) *c: afhold eder fra slet og vanhellig Tale! - 816
Favier, Alphonse, fr. Missionær, (1837-1905) - 816
Favignana, Oldtidens Ægusa, er den største af de ægadiske Øer, der ligger ved Siciliens Vestkyst - 816
Favn, - 816
1) dansk Længdemaal = 3 Alen = 1,883121 m - 816
2) F. betegner i Skovbruget Salgsenheden for mange Varer, baade Brænde og Gavntræ - 816
Favne-Dyb, mellem Øerne Fur og Livø i Limfjorden - 816
Favnsætter, autoriseret Haandværker, som skal udmaale det afkortede Ved - 816
Favonius (lat.), den lune, milde og fugtige Vestenvind (gr. Zefyros) - 816
Favonius, Marcus, en Romer, ivrig Tilhænger af Senatspartiet, (o.53) - 816
favor (lat.), Begunstigelse. Retshandler in favorem tertii, til Gunst for Trediemand - 816
favorabel (lat.), gunstig, fordelagtig, bevaagen. - 816
favorabiles causæ (lat.), gunstige Tilfælde, Retsforhold ell. Retshandler, som Lovgivningen betragter med særlig milde Øjne - 816
Favorinus, gr. Filosof og Retor fra Arelate i Gallien, Discipel af Dion Chrysostomos - 816
favorisere, se Favorit. - 816
Favorit, Yndling; Favoritinde, en særlig begunstiget og elsket Kvinde - 816
Favoritsultaninde, den af den tyrkiske Sultans Hustruer, som han særlig udmærkede - 816, 817
Favosites, en til Tabulaternes Gruppe henhørende, uddød Slægt af Koraller - 817
Favras, Thomas Mahi, Marquis de, fr. Militær, (1744-1790) - 817
Favre, Antoine (Antonius Faber), fr. Retslærer, (1557-1624) - 817
Favre, Jules, fr. Statsmand og Sagfører, (1809-1880) - 817, 818
Favre, Louis, Skt-Gotthard-Tunnelens Entreprenør, (1826-1879) - 818
Favre, Pierre, fr. Jesuit, (1506-1546) - 818
Favretto, Giacomo, ital. Genremaler, (1849-1887) - 818
Favrskov, Hovedgaard i Sabro Herred S. f. Randers - 818, 819
Favrskov Bakker, et Bakkeparti paa Fyn omtr. 13 km NØ. f. Assens - 819
Favus, Tinea favosa, Kopskurv, er en Hudsygdom, der angriber Mennesker og Dyr - 819
Favør (fr.), Gunst, Bevaagenhed, Fordel. - 819
Fawcett, - 819
1) Henry, engelsk Socialøkonom og Politiker (1833-84). - 819
2) Millicent, f. Garrett, (1837- ) - 819
Fawkes, Guy, engelsk Konspirator, (1570-1606) - 819, 820
Faxafjörður ( Faxaós, Faxe-Bugt), en stor Bugt, der skærer sig ind i det vestlige Island - 820
Faxe, d. s. s. Fakse. - 820
Faxe-Bugt, se Faxafjörður. - 820
Faxeelv, se Ångermanelv. - 820
fax et tuba (lat.), »Fakkel og Trompet«. Anvendes i overført Bet. om Hovedpersonen, Ordføreren ved et Foretagende. - 820
Fay, Andreas, ungarsk Forf., (1786-1864) - 820
Fay, Charles Alexandre, fransk General og Militærforfatter, (1827- ) - 820
Fayal, den vestligste Ø af Midtergruppen i den portug. Øgruppe Azorerne ved Afrikas Nordvestkyst - 820
Fayalit, se Olivin. - 820
Faye, Andreas, norsk Præst og Forf., (1802-1869) - 820, 821
Faye, Anton Ludvig, norsk Læge, (1845-1916) - 821
Faye, Frants Christian, norsk Læge, (1806-1890) - 821
Faye, Hervé Auguste Etienne Albans, fr. Astronom, (1814-1902) - 821
Faye, Jørgen Breder, norsk Bankmand og Politiker, (1823-1908) - 821, 822
Faye's Komet, se Kometer. - 822
Fayette, se Lafayette. - 822
Fayetteville, Navnet paa flere Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 822
1) F. i North Carolina, ligger 160 km NV. f. Wilmington paa venstre Bred af Cape Fear River - 822
2) F. i Arkansas, ligger 230 km NV. f. Little Rock i Ozark Mountains ved White River - 822
Fayum, d. s. s. Fajûm. - 822
fazenda (portug., svarende til sp. hacienda) betyder en Landejendom og dens Bestyrelse - 822
Fazio (egl. Bonifazio) degli Uberti, ital. Digter, (c. 1310-1370) - 822
Fazy, James, schweizisk Statsmand,(1796-1878) - 822
F-dur, den Durtonart, der har F. til Grundtone ; har et *b for h. - 822
Fe er det kem. Tegn for Jern (Ferrum). - 822
Fé, se Santa Fé. - 822
Fea, Carlo, ital. Arkæolog, (1753-1834) - 822
Fead-Øerne, ligger Ø. f. Bismarcks-Øerne, N. f. Salomons-Øerne - 822, 823
Fearnley, Carl Frederik, norsk Astronom, (1818-1890) - 823
Fearnley, Thomas, norsk Landskabsmaler, (1802-1842) - 823, 824
Fearnley, Thomas Nicolay, norsk Forretningsmand, (1841- ) - 824
Feather River, Biflod til Sacramento-Floden, U. S. A., Stat California - 824
Featherstone, By i Yorkshire (West Riding), England, 9 km Ø. f. Wakefield - 824
Feber (lat. fébris, af fervere, gløde) sygelig Tilstand, karakteriseret ved Feberheden som det mest iøjnefaldende Symptom - 824, 825, 826
Feberbark, d. s. s. Kinabark. - 826
Feberkløver, Navn for Almindelig Bukkeblad (se Bukkeblad). - 826
Febermiddel, se Antipyrese. - 826
Febertemperatur, se Feber. - 826
Febertræ, se Eucalyptus. - 826
Febrifuga (lat.), feberstillende Midler, se Antipyrese. - 826
febrilsk (lat.), feberagtig; urolig; i stærk Sindsbevægelse, urolig Stemning. - 826
febris (lat.), Feber. - 826
Febris (lat.: »Feber«), rom. Gudinde, der havde 3 Helligdomme i Byen - 826
Febris intermittens, d. s. s. Koldfeber og Malaria. - 826
Febris recurrens, d. s. s. Typhus recurrens. - 826
Febris rheumatica, d. s. s. Gigtfeber. - 826
Febris typholdea, d. s. s. Tyfus. - 826
Febronianisme, Febronius, se Hontheim. - 826, 827
februa, lat., i Oldtiden en Renselsesfest og Sonefest for de Døde - 827
Februar (lat. februarius), i den julianske Kalender den anden, tidligere den sidste af Aarets Maaneder - 827
Februarrevolutionen, se Frankrig (»Historie«). - 827
Febvre, Alexandre Frédéric, fr. Skuespiller, (1835- ) - 827
fec., se fecit. - 827
Fécamp (Fescamp), By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ved Kanalen i en snæver Dal - 827
Fechenheim, Fabrikflække i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 12 km V. f. Hanau ved Main - 827
Fechner, Gustav Theodor, tysk Fysiker, (1801-1887) - 827, 828
Fechtels Hospital eller de Hamborger Sjæleboder i Kbhvn er stiftet 1570 af Povl Fechtel - 828
fecit (lat., oftest forkortet fec.), »har gjort« (det) - 828
Fecunditas, lat., Personifikation af Frugtbarhed - 828
Fed, dansk Garnmaal, for Linnedgarn = 264 m og for Uldgarn (Knæk) = 150,6 m - 828
Fed (undertiden skrevet Fid), gl dansk Betegnelse for en lav, flad, fast Halvø ell. Jordstrimmel langs med Vand - 828
Feddersen, gl sønderjysk Slægt, hvis Stamfader, Nis Jensen, var Fader til Fedder Nissen, begge Gaardmænd i Silderup - 828
Feddersen, Arthur Frederik, dansk Fiskerikyndig, (1835-1906) - 828, 829
Feddersen, Hans Ditmar Frederik, dansk Embedsmand, (1805-1863) - 829
Fede, Herred, Lister og Mandals Amt, straks Ø. f. Flekkefjord - 829
Fededam, se Karpeavl. - 829
fede Legemers Gruppe, De, omfatter de talrige organiske Forbindelser, der afledes af Kulbrinten Metan (Sumpgas) - 829
fede Olier, se Olier, fede. - 829
Federacer, ogsaa kaldet Kødracer, Racer af Husdyr, der ifølge Anlæg og Bygning egner sig særlig for Fedning. - 829
Federhof-Müller, Jens, dansk Musiker, (1858- ) - 829
Federici, Camillo. ital. Komedieforfatter, (1749-1802) - 829, 830
Federighi de Tolomei, Antonio, ital. Billedhugger og Arkitekt, ( -1490) - 830
fede Syrer. Med dette Navn benævnes en vigtig homolog Række af enbasiske organiske Syrer - 830
Fedet, Sjællands Østkyst, en i sydlig Retning udgaaende, lav Landtange, som adskiller Præstø Fjord fra Fakse Bugt - 830
fede Typer, se Skriftsnit. - 830
Fedi, Pio, ital. Billedhugger, (1816-1892) - 830
Fedia Moench., Slægt af Baldrianfamilien med en Art, F. Cornucopiæ DG. (F. incrassata Moench.), enaarig, 15-30 cm høj Urt - 830
Fedkovitsch, Josif Horodentschuk, lillerussisk (ruthensk) Digter, (1834-1888) - 830, 831
Fedme, se Fedtsyge. - 831
Fedning. Herved forstaas den Behandling, de forsk. Husdyr underkastes med det Formaal at faa dem egnede for Slagtebænken - 831, 832
Fedningskure finder som roborerende, styrkende Diæt Anvendelse ved forsk. Sygdomme - 832
Fedor (Tsarer), d. s. s. Feodor. - 832
Fedotov, Pavl Andrevitsch, russ. Genremaler og Digter, (1815-1852) - 832, 833
Fedraheimen var Navnet paa det i Landsmaal skrevne »Vikeblad aat det norske Folket« - 833
Fedt, se Fedtstoffer. - 833
Fedtbolus, en blød, brun, lerlignende Substans fra Malmgangene ved Freiberg i Sachsen - 833
Fedtdegeneration, se Fedtmetamorfose. - 833
Fedtegrever, det væsentlig af Cellerester bestaaende, stærkt fedtholdige Bundfald, som afsætter sig ved Udsmeltning af Fedt. - 833
Fedtekstraktion er en vigtig fabrikatorisk Operation inden for Fedtindustrien - 833, 834
Fedtemboli. Ved Brud af store Rørknogler har man observeret Lungetilfælde og da kunnet paavise Fedt i Lungepulsaarerne - 834
Fedtfinne ell. Hudfinne (Pinna adiposa) benævnes en Finne, som ganske mangler Straaler og kun bestaar af en Hudfold - 834
Fedtfugl, Guacharo (Steatornis caripensis Humb.), en Fugleart, der bebor Mellemamerika - 834
Fedtgaas, se Pingviner. - 834
Fedtgarvning, se Læder. - 834
Fedtgas fremstilles ved Opvarmning af Fedtaffald, Affald fra Petroleumstilberedningen o. l. - 834
Fedthalefaar, se Faar. - 834
Fedthjerte kaldes dels den Forandring af Hjertet, som finder Sted ved Fedtsyge (s. d.) - 834
Fedtinfiltration, se Fedtmetamorfose. - 834
Fedtkirtler, ell. Talgkirtler, se Hud. - 834
Fedtkvarts, en halvgennemsigtig, fedtglinsende Varietet af Mineralet Kvarts. - 834
Fedtlever. I Levercellerne findes altid en større ell. mindre Mængde Fedtkorn - 834, 835
Fedtlæder, se Læder. - 835
Fedtmetamorfose. Enhver Tilstand, hvor Fedt aflejres i Legemets Celler, gaar ind under F. - 835
Fedtsamler, se Husspildevandsledninger. - 835
Fedtschenko, Alexej Pavlovitsch, russ. Opdagelsesrejsende og Naturforsker, (1844-73) - 835, 836
Fedtsten, d. s. s. Nefelin. - 836
Fedtstensbrænder. Ved de tidligere Anvendelser af Gasbelysning - 836
Fedtstoffer er en Gruppe af organiske Stoffer, der findes alm. udbredte i Plante- og Dyreriget - 836
Fedtsvulst (Lipoma) forekommer temmelig alm. paa Steder af Legemet, hvor Fedtvæv findes - 836
Fedtsyge (Lipomotosis, Adipositas universalis), en sygelig Tilstand p. Gr. a. for rigelig Fedtaflejring i Organismen - 836, 837
Fedtsyre, se Sebaeinsyre. - 837
Fedtvæv, visse af Bindevævets Celler omdannes til Fedtceller - 837, 838
fee (eng. af lat. feodum) var det ældre eng. Retssprogs Betegnelse for Len, særlig for det arvelige Len - 838
Fée, Antoine Laurent Apollinaire, fr. Botaniker, (1789-1874) - 838
Feer (fr. fée, af lat. fata, Skæbnegudinde), overnaturlige kvindelige Væsener - 838, 839
Feeri (fr.), Eventyrspil, Tryllekomedie, et dram. Arbejde, i hvilket Dekorationer, Maskineri og Ballet spiller Hovedrollen - 839
Fefor, norsk Højfjeldssanatorium, beliggende 11 km fra Vinstra Station, 8 Timers Jernbanekørsel fra Kria - 839
Fegatella Raddi (Hepatica Mich., Conocephalus Neck.), Levermosslægt af Marchantiaceernes Fam. - 839
Feggeklit, se Feggesund. - 839
Feggesund, et c. 1,5 km bredt og indtil c. 20 m dybt Farvand i Limfjorden - 839
Fehirde (oldnordisk féhirðir, egl. »Vogter af Gods«) var i Norges senere Middelalder den, der havde Kongens Kasse i Hænde - 839
Fehling, Hermann von, tysk Kemiker, (1811-1885) - 839
Fehlings Vædske, se Fehling. - 839
Fehmgerichte, se Femgerichte. - 839
Fehrbellin, By i Braunschweig, 52 km NV. f. Berlin - 839
Fehrmann, - 839
1) Daniel, svensk Medaillør af tysk Slægt, (1710-1780) - 839
2) Karl Gustaf, sv. Medaillør,(1746-1798) - 839, 840
Feidias, Oldtidens navnkundigste Billedhugger, Søn af Charmides, f. i Beg. af 5. Aarh. f. Kr. i Athen, - 840, 841
Feidippides (»som skaaner Hestene«), i Aristofanes' Komedie »Skyerne« den Væddeløbssporten dyrkende Søn af Strepsiades. - 841
Feidon, argivisk Konge c. 700 f. Kr., indførte et særligt Maal- og Møntsystem i Peloponnes. - 841
Feigum Fos i Næs, Anneks til Lyster i Sogn, dannes af den paa Østsiden af Fjorden ved Gaarden Feigum udfaldende Elv - 841
Feijenoord, lille Ø ved venstre Bred af Maas, udgør siden 1869 en Del af Rotterdam. - 841
Feijo, Antonio de Gastro, portug. Diplomat og Digter, (1860-1917) - 841
Feijoo y Montenegro, Benito Jerónimo, sp. Forf., (1676-1764) - 841
Feilberg, en efter Traditionen fra sønderjyske Selvejerbønder stammende Slægt - 841, 842
Feilberg, Carl Adolph, dansk Læge, (1844- ) - 842
Feilberg, Henning Frederik, dansk Folkemindeforsker og Sprogmand, (1831- ) - 842
Feilberg, Karl Frederik, norsk Skolemand og religionsfilos. Forf., (1828-1909) - 842
Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller, dansk Ingeniør og Filosof, (1849-1912) - 842, 843
Feilberg, Peter Berendt, dansk Landmand, (1835- ) - 843
Feilitzen, - 843
1) August Gustaf Reinhold von, sv. Søofficer (1815-98) - 843
2) Otto Theodor Fabian von, sv. Embedsmand og Forf., (1820-89) - 843
3) Olof Otto Urban von, sv. Embedsmand og Forf., (1834- ) - 843
Feilitzen, Carl von, svensk Landbrugskemiker, Grundlæggeren af rationelt Mosebrug i Sverige, (1840-1901) - 843, 844
Feiring, Herred, øvre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - 844
Feis (Fais, Tromelin), høj Koralø af de vestlige Karoliner, tilhører Tyskland - 844
Feistritz, Flod i den østerr. Prov. Steiermark, udspringer paa Wechsel S. f. Semmering-Passet - 844
Feith, Rhijnvis, holl. Forf., (1753-1824) - 844
Feizi (Fejjazi), Digternavn for Sheikh Abul-Feiz, pers. Digter, (1547-1595) - 844
fej, fejg, betyder opr. i de nordiske Sprog »dødsbestemt«, »dødsviet«; »frygtsom i Fare« er indkommet ved Laan fra Tysk - 845
Fej er en populær Betegnelse for det paa Gader og Veje sammenfej ede Affald - 845
Fejdebrev. Som i Fejderet omtalt, var det baade i Tyskland og Danmark Skik, at Fejden indlededes med en formelig Undsigelse - 845
Fejdehandske. Naar en god Mand eller Ridder kastede sin Handske for den Udfordredes Fod - 845
Fejderet kaldes i Reglen den Ret at tage sig selv til Rette i Anledning af tilføjede Krænkelser - 845, 846
feje (Jagtudtryk), se Fejning. - 846
Fejemaskine kaldes en Maskine til Sammenfejning af Gadeaffald (se Fej) - 846
Fejhed siges at være udvist, naar et Menneske unddrager sig en ubehagelig Situation - 846, 847
Fejhed. Den Militær, der før ell. under en Fægtning, krænker sin Tjenestepligt af Frygt for personlig Fare - 847
Fejl (ved en leveret Vare), se Mangler og Skjulte Fejl. - 847
Fejlgrænse (mat.). Naar en Størrelse er udtrykt med Tilnærmelse, angiver F. de numerisk største positive og negative Afvigelser - 847
Fejlgrænse eller Tolerance kaldes det Spillerum, inden for hvilket Mønter o. s. v. tør afvige fra den nøjagtige Størrelse - 847
Fejllære, Fejlteori (mat.). Naar en Størrelse maales, vil Maalingerne alm. være behæftede med Fejl - 847
Fejlskrift - 847
Fejlslagning betegner i den bot. Formlære et Organs totale Udebliven ell. partielle Mangelfuldhed i Udviklingen - 847
Fejlslutning, Tankegange, der ret beset viser sig ikke at stemme overens med dem, der anses for logisk gyldige - 847
Fejltællingspenge, Beløb, Kassereren i Pengeinstitutter oppebærer som Vederlag for Risikoen ved fejlagtige Udbetalinger - 847
Fejning kaldes i Skovbruget den Skade, Hjortene øver paa Træerne, naar de gnider deres nydannede Takker mod dem - 847, 848
Fejning betyder i Jagtsproget, at det Hudovertræk »Basten«, som beklæder den Benmasse, der danner Vildtets Horn, gnides af - 848
fejst, i Jagtsproget Haarvildtet, naar det er godt i Stand. - 848
Fejø (i Valdemar's Jordebog Fæø), lille dansk Ø i den sydlige Del af Vordingborg Bugt - 848
Fejø Staalgrund, Fejø Sletterev og Fejø Kirkegrund - 848
Felanitz, Felaniche, By paa Mallorca i den sp. Øgruppe Balearerne, 50 km SØ. f. Hovedstaden Palma - 848
Felberedning, se Læder. - 848
Felbiger, Johann Ignaz von, tysk Skolemand, (1724-1788) - 848
Feldberg, det højeste Punkt i Schwarzwald - 848
Feldkirch. By i det til Tyrol hørende Landskab Vorarlberg i Østerrig - 848
Feldmann, Leopold,, tysk Lystspilforfatter, (1802-82) - 848
Feldspat, Fællesnavn for en Gruppe af Mineraler - 848, 849, 850
Feldspatmel, fint malet Feldspat, har undertiden været bragt i Forslag som Gødning - 850
Feldwebel er i Tyskland og Østerrig Navnet paa Kompagniets første Underofficer - 850
Fele (norsk *c: Violin), sv. fela, oldnordisk fiðla - 850
Félegyháza (Kiskunfélegyháza), By i Mellemungarn, Komitat Pest - 850
Feletz, Charles Marie Dorimond, Abbé de, fr. Kritiker, (1767-1850) - 850
Félibien, André, fr. Arkæolog, (1619-1695) - 850
Félibre er den officielle Betegnelse for Medlemmerne af det moderne, nyprovençalske Digterforbund (lou felibrige) - 850, 851
Felicissimus' Skisma opstod i Karthago, 250 e.Kr. - 851
Felicitas, rom. Gudinde, Personifikation af Lykken - 851
Felicitas, den hellige, en kristen Slavinde i Karthago (c. 200) - 851
feliciter (lat.), lykkeligt (Adverb.); til Lykke! - 851
felicitere, fr. feliciter, lykønske - 851, 852
Felidæ, se Katte. - 852
Felinski, Aloizy, polsk Forf., (1771-1820) - 852
Felis, se Katte. - 852
Feliu y Codina, José, sp. Dramatiker, (1847-97) - 852
felix (lat.), lykkelig. Bruges som Navn. - 852
Felix, 5 Paver af dette Navn, hvoraf den 5. var skismatisk. - 852
1) F. I, Pave c.269-74, skal være død som Martyr 30. Maj 274; han har Helgennavn. - 852
2) F. II, valgt til Pave 355 af det arianske Hofparti - 852
3) F. III, Pave 483-92, en rom. Præstesøn - 852
4) F. IV, Pave 526-30. - 852
5) F. V, se Amadeus VIII, den Fredsommelige. - 852
Felix, Antonius, Prokurator over Judæa 52-60 e. Kr. - 852
Felix Rachel, se Rachel. - 852
Felixstowe, Badested i Øst-Suffolk (England), paa Landtangen mellem Orwell og Deben, lige over for Harwich. - 852
Fellah (arab. *c: Bonde, af falah *c: pløje) er i Orienten den fælles Betegnelse for alle fast bosiddende Agerdyrkere - 852, 853
Fellandren, C10H16, en Kulbrinte af Terpenernes Række - 853
Fellatah, se Fulbe. - 853
Fellenberg, Philipp Emanuel von, schweizisk Opdrager og Landmand, (1771-1844) - 853
Felletin, By i Mellemfrankrig, Dept Creuse, ved højre Bred af Creuse - 853
Fellin, Velian, By i det vestlige Rusland, Guv. Livland, ligger ved en lille Sø af s. N. - 853
Felling, By i det østlige England, Durham, ved Tyne, østlig Forstad til Gateshead - 853
Fellman, Jakob, finsk Præst og videnskabelig Forsker, (1795-1875) - 853, 854
Felloderm, Fellogen, Felloid, se Kork. - 854
Felloplastik, af gr. fellos, Kork, Arbejde i Kork, - 854
Fellow (eng.), Fælle, Kammerat, Medlem; Ordet benyttes i England som Betegnelse for de øverste Medlemmer af et lærd Samfund - 854
Fellows, Sir Charles, eng. Oldgransker og Rejsende, (1799-1860) - 854
Fellowship, se Fellow. - 854
Fellow's Syrup of Hypophosphite, se Arkana. - 854
Fell'ske Jernbaner er en Slags Bjergbaner til Anvendelse paa stærke Stigninger - 854
Feloni (eng. felony). Efter den opr. Bet. forstaar man ved F. Brud paa Troskabspligten i Lensforhold - 854, 855
Felpel, langhaaret Fløjl, - 855
Fels (Fils, FL: Flus, Fulu), alm. kaldet Delila, en marokkansk Mønt af Kobber og Zink. - 855
Felsberg. Bjerg i Qdenwald, Storhertugdømmet Hessen - 855
Felsing, tre tyske Kobberstikkere. - 855
Felsit, den oftest lyse, tætte Hovedmasse i de under Kvartsporfyrer sammenfattede eruptive (vulkanske) Stenarter. - 855
Felsit-Fels, Felsit-Porfyr, se Felsit. - 855
Felskov-Rev, SV. f. Stevns, skyder sig fra Pynten Ø. f. Højstrup ud i sydøstlig Retning - 855
Felsofyr, se Felsit. - 855
Felsosfæritter, se Felsit. - 855
Felsøbanyit er et vandholdigt Aluminiumsulfat af hvid Farve fra Felsø-banya i Ungarn. - 855
Felt, Betegnelse for det heraldiske Skjolds Flade; deles Skjoldet fremkommer fl. Felter - 855
Felt (Grube-F.) er det iflg. Bjergloven udmaalte Areal, inden for hvis Grænser Mutheren kan drive Gruber - 855
Felt (fys.), Omraade - 855
Felt. Udtryk som »Løbet har et F. paa 9 Heste«, betegner i Væddeløbssproget, at 9 Heste deltager i det paagældende Løb - 855
Feltaffutage, se Affutage S. 216. - 855
Feltalter kaldes et for Feltgudstjeneste indrettet Alter - 855
Feltarme (Felthær) kaldes den til den egl. Krigsføring i aaben Mark bestemte Del af Hæren - 855, 856
Feltartilleri kaldes den Del af Artilleriet (Skyts og Personel), der væsentligst er bestemt til at anvendes ved Felthæren - 856
Feltbageri, der bygges efter de samme Principper som et alm. Bageri - 856
Feltbatteri, se Batteri. - 856
Feltbefæstning har til Formaal ved Arbejder i Terrainet at skabe de gunstigste Betingelser for Ildens Afgivelse - 856, 857
Feltbroer er Broer, som bygges under Feltforhold i milit. Øjemed - 857
Felter kaldes Mellemrummene mellem Riffelgangene i riflet Skyts - 857
Feltesse, se Esse. - 857
Feltflaske er en Flaske , hvori der paa Rejser og Marcher kan medføres en Drik - 857, 858
Feltgendarmeri (Feltpoliti) er et som oftest beredent Korps, der organiseres ved Krigens Udbrud - 858
Feltherre kaldes den Højestbefalende over en krigsførende Hær. - 858
Feltjægere kaldtes opr. de til Krigstjeneste indkaldte Jægere - 858
Feltjernbanevæsenet, dels de Myndigheder, der leder det permanente Jernbanenet, og dels de Institutioner, der findes i Hærene - 858
Feltkanon kaldes den lange Kanon, med hvilken Feltartilleriet er udrustet - 858, 859
Feltkøkken er en transportabel Kogeindretning, bestemt til Feltbrug - 859
Feltlasaret er et bevægeligt Lasaret, der følger Felthæren - 859
Feltlavet, se Affutage. - 859
Feltmarskal var i 16. Aarh. den øverste Befalingsmand for Rytteriet og Lederen af Hærens Afmarch og Forplejning - 859
Feltmarskalstav ell. kortere »Marskalstav« er Tegnet paa den højeste milit. Stilling - 859
Feltort, se Grubedrift. - 859
Feltpionerkompagni ell. Feltingeniørkompagni er et Pionerkompagni - 859
Feltpræst kaldes den Præst, der følger Hæren under Krig for at forrette de her forefaldende gejstlige Handlinger - 859
Feltraab (som oftest Navnet paa en Person) tjener til at skelne Ven fra Fjende - 859, 860
Feltre, Feltria, By i ital. Prov. Belluno, Landskabet Venetien, 30 km VSV. f. Belluno - 860
Feltre, se Victorinus fra F. - 860
Feltskanse indgik tidligere som et væsentligt Led af en feltbefæstet Stilling, - 860
Feltskyts kaldes det svære Skyts, der anvendes af Feltartilleriet - 860
Feltskær kaldtes i gl. Dage de Bartskærere (se Amtsbarber) - 860
Feltstol, en Stol, med ell. uden Ryg, der kan sammenfoldes. Se Foldmøbler. - 860
Felttegn bet. i snævrere Forstand Afdelingers Faner, Estandarter og Ørne - 860, 861
Felttelegrafvæsenet omfatter dels de Myndigheder, der under Krig leder Tjenesten, og dels Felttelegrafkompagnier - 861
Felttillæg er det Tillæg i Penge, der ydes de i Felten, staaende Personer - 861
Felttjeneste kaldes de Fredsøvelser, der har til Maal at sætte Tropperne i Stand til at løse de i Krigen forekommende Opgaver - 861
Felttog betegner i udvidet Forstand samtlige Operationer i en Krig fra Troppernes Udmarch til deres Hjemkomst - 861
Felttøjmester (ogsaa General-F.) var paa Landsknægtenes Tid Højestbefalende for Artilleriet - 861
Feltvagt er det mindste sluttede Led under Sikringstjenesten paa Stedet - 861
Feltværker er en fælles Betegnelse for alle de Anlæg, der henhører under Feltbefæstningen - 861
Feluke, et lille letbygget Skib, der kan drives frem baade med Sejl og Aarer - 861
Fembøring, se Nordlandsbaad. - 861
Femeldrift kaldes i Tyskland en forstlig Driftsmaade, ved hvilken man aarlig kun fælder Brugstræerne (og beskadigede Træer) - 861
Femer-Bælt, Farvandet mellem Lolland og Femern - 861, 862
Femern (Fehmarn; tidl. Fembre, Imbria, Vemere), Ø i Østersøen, hørende til den preus. Prov. Schleswig-Holstein - 862
Femerske Gryn, helt afskallede Byggryn. - 862
Femfingerurt, se Potentilla. - 862
femfliget (Blad), se fliget. - 862
femfold Svovlantimon, se Antimonsulfider. - 862
Femgerichte ell. Fehmgerichte (af uvis Oprindelse), ogsaa Freigerichte ell. heimliche Gerichte - 862, 863
Femhundrede-Raadet (le Conseil des Cinq-Cents, se Direktoriet. - 863
femina (lat.), Kvinde; feminin, kvindelig, kvindagtig. - 863
feminin (lat.), se femina. - 863
Femininum (lat.), se Køn (gramm.). - 863
Femkamp, gr. Pentatlon, en Væddekamp i 5 forskellige Idrætter ved de olympiske Lege i Grækenland - 863
Femkant, d. s. s. Polygon med 5 Sider. - 863
Femkanttal, se Figurtal. - 863
femkoblet (Blad), se sammensat. - 863
femlappet (Blad), se lappet. - 863
Femling, se Sagina. - 863
femme (fr.), Kone, Hustru, Kvinde; f. de chambre, Kammerjomfru. - 863
Femmer, Nicolai, dansk Skolemand, (1818-1888) - 863
femoralis, Adj. af femur, Laar. Arterie f., Laarpulsaaren - 863
Femspand anvendes meget lidt, men ses dog af og til ved Hesteudstillinger - 863
Femt, et Tidsrum af fem Dage, en i den gl. nordiske Ret hyppig anvendt Tidsfrist - 863
Femtalsplanter, betegner saadanne tokimbladede Planter, i hvis Blomster Fire- ell. Femtallet er det herskende - 863
Femterret (fimtardómr, den femte Domstol), en Slags Højesteret i den isl. Fristat - 863, 864
femur (lat.), d. s. s. Laar (se Ben). - 864
Fen (Fung, Fan, eng. Fun), kin. Tiendedel; som Mønt = l Candarin (Candoreen) = 0,1 Tsien (Mace) - 864
Fenacetin (Acetfenetidin, Para-Oxætylacetanilid), afledes af Acetanilid (Antifebrin) - 864
Fenakit, et Mineral med Topasens Haardhed, bestaar af Berylliumsilikat - 864
Fenantren, C14H10, er en aromatisk Kulbrinte - 864
Fenantrenrødt er et organisk Farvestof, der anvendes til Rødfarvning af Uld - 864
Fenazin (Azofenylen, Azin), C12H-N2 - 864
Fenchon, en i Fennikelolie forekommende Isomer af Kamfer - 864
Fender (Søv.), et kugleformet ell, aflangt Legeme, som benyttes for at beskytte Skibssiden mod Stød - 864
Fendi, Peter, østerr. Maler, Kobberstikker og Litograf, (1796-1842) - 864
Fendistrikt (Fens), Marskegn paa Englands Østkyst, V. og S. f. Bugten The Wash - 864, 865
Fénelon, François de Salignac de La Mothe, berømt fr. Gejstlig og Forf., (1651-1715) - 865, 866
Fenestella, en uddød Slægt af Mosdyr - 866
Fenestra (lat.), se Øre. - 866
Fenestrelle, Landsby i det nordvestlige Italien, Prov. Torino, ligger 32 km NV. f. Pinerolo - 866
Fenetol (Ætylanisol), C6H5.O.C2H5 - 866
Feng, et Navn paa Odin (»den, der gør Bytte«?; maaske hentydende til hans Rov af Digtermjøden; jfr Farma-Ty(r). - 866
Fenge, jysk Sagnkonge, dræbte sin Broder Ørvendel og tilegnede sig hans Rige og Hustru og stræbte hans Søn Amled efter Livet - 866
Fenger, en fra Nordtyskland stammende Slægt - 866
Fenger, Carl Emil, dansk Læge og Politiker, (1814-1884) - 866, 867, 868
Fenger, Christian, dansk Læge, (1840-1902) - 868
Fenger, Hans Mathias, dansk Præst (1850- ) - 868, 869
Fenger, Johannes Ferdinand, dansk Præst og teol. Forf., (1805-1861) - 869
Fenger, Ludvig Peter, dansk Arkitekt, (1833-1905) - 869
Fenger, Peter Andreas, dansk Præst, (1799-1878) - 869
Fenger, Rasmus Theodor, dansk Præst, (1816-1889) - 869
Fengit, se Glimmer. - 869
Feniere (eng.: Fenians), Navn for et hemmeligt Samfund af Irlændere med det Formaal at løsrive Irland fra Storbritannien - 869, 870
Fenja og Menja, se Grotte og Gróttusöngr. - 870
Fenn, George Manville, engelsk Forf., (1831-1909) - 870
Fennek, se Ræv. - 870
Fennikel (Foeniculum L.), Slægt af Skærmplanterne (Fennikel-Gruppen), glatte Urter - 870
Fennikelolie er en æterisk Olie, som vindes ved Destillation med Vanddampe af de knuste Fennikelfrugter - 870
Fennikelvand, se Fennikelolie. - 870
Fennomani. Ordet bruges første Gang 1810 for at betegne den Bevægelse i Finland, som havde til Formaal at samle alt det Finske - 870
Fenny Stratford, By i Buckinghamshire, England, 75 km NNV. f. London - 870, 871
Fenol, Karbolsyre, C6H5OH, er afledet af den aromatiske (cykliske) Kulbrinte Benzol - 871
Fenolater er Metalsubstitutionsprodukter af Fenolerne - 871
Fenoler eller Oxybenzoler er Forbindelser, der er afledede af aromatiske (cykliske) Kulbrinter - 871
Fenolfarver ell. Fenylfarver er Farvestoffer, der stammer fra Karbolsyre ell. Fenol - 871
Fenolfthalein, se Fthaleïner. - 871
Fenolmetylæter, se Aniso1. - 871
Fenosafranin, se Safraniner. - 871
Fenresulv ell. Fenre (ikke Fenris), i nordisk Mytologi et uhyre Vilddyr, der skal slippe løs ved Verdens Undergang - 871
Fens, d. s. s. Fendistrikt. - 871
Fensal (o: »Havsal«), i nordisk Mytologi Navn paa Gudinden Frigg's Bolig. - 871
fenstre, nordtysk Benævnelse for, hvad i Skandinavien kaldes »Nattefrieri«, »Natteløben« - 871, 872
Fenton, By i Mellemengland, Staffordshire - 872
Fenton, Elijah, eng. Digter, (1683-1730) - 872
Fentons, korte Bjælker, Stænger ell. Kroge af Jern, som anbringes i Mure for at bære fremspringende Partier - 872
Fenwick, Charles, eng. Politiker,(1850- ) - 872
Fényes, Alexius, ung. Statistiker og geogr. Skribent, (1807-76) - 872
Fenyl er Betegnelsen for den engyldige Atomgruppe C6H5 - 872
Fenylacetamid, d. s. s. Antifebrin og Acetanilid. - 872
Fenylalkohol, d. s. s. Fenol. - 872
Fenylamin, d. s. s. Anilin. - 872
Fenylbrinte, d. s. s. Benzol. - 872
Fenylbrunt (Fenicienne, Fenicin, Rothein) er et Farvestof - 872
Fenylcyanid, C6H5.NC, dannes ved Indvirkning af Kloroform - 872
Fenylenblaat, se Indaminer. - 872
Fenylenbrunt, se Bismarckbrunt. - 872
Fenylendiaminer eller Diaminobenzoler, Forbindelser, der afledes af Benzol, C6H6 - 872
Fenylenfarvestoffer benyttes undertiden som Betegnelse for Farvestoffer, afledte af Fenylendiaminerne - 872, 873
Fenylfarvestoffer (Fenolfarvestoffer) benævner man undertiden visse Farvestoffer som Aurin og Rosolsyre - 873
Fenylhydrazin, C6H5NH.NH2, en organisk Base - 873
Fenyllsocyanat, d. s. s. Karbanil. - 873
Fenylkarbonsyre, se Benzoesyre. - 873
Fenylmetylketon, se Acetofenon. - 873
Fenylpropionsyre, d. s. s. Hydrokanelsyre. - 873
Fenylurethan, se Karbanilsyre. - 873
Feo, Francesco, ital. Komponist, (c.1685-c.1745) - 873
feodal, d. s. s. f e u d a 1. - 873
Feodor, russ. Fornavn, der svarer til saavel Theodor som Frederik. Tre russiske Tsarer har baaret dette Navn, nemlig: - 873
1) F. I Ivanovitsch, Søn af Ivan IV den Skrækkelige, (1557-98) - 873
2) F. II Borisovitsch (1589-1605) - 873
3) F. III Alexiovitsch, Søn af Tsar Alexei Michaelovitsch (1661-82), blev Tsar 1676 - 873
Feodosia, Grækernes Theodosia, Genuesernes Kaffa, Søstad paa den sydostlige Kyst af Halvøen Krim, Guv. Taurien - 873, 874
feodum, se feudum. - 874
Feradsche, Klædningsstykke for tyrkiske Kvinder, er en løst hængende, meget vid og fodsid Overkjole af Silke ell. Uld - 874
Feragen, en 15,6 km2 stor Indsø, Ø. f. Røros - 874
Ferai, oldgr. By. hvis Levninger findes ved Byen Velestino omtr. 18 km V. f. Volo i Thessalien - 874
Feralier (lat. feralia), i Oldtiden en rom Fest for de Døde, »Alle Sjæles Dag« - 874
Féraudy, Marie Maurice de, fr. Skuespiller, (1859- ) - 874
fer aut feri (lat), taal eller slaa! *c: man maa enten være den lydende eller den bydende. - 874
Ferber, fr. Kaptajn, en af Frankrigs første Pionerer paa Flyveomraadet, (1862- ) - 874
Ferber, Johan Jakob, sv. Mineralog og Kemiker, (1743-90) - 874
Ferde (arab.), Kappe, Overstykke. - 874
Ferdinand I, tysk-rom. Kejser (1558-64), (1503-1564) - 874, 875
Ferdinand II, tysk-rom. Kejser (1619-37), (1578-1637) - 875, 876
Ferdinand III, tysk-romersk Kejser (1637-57), (1608-1657) - 876
Ferdinand I, Konge af Kastilien, (1035-65) - 876
Ferdinand II den Hellige, Konge af Kastilien, (1217-52), (1199-1252) - 876
Ferdinand III, Konge af Kastilien (1295-1312), (1285-1312) - 876
Ferdinand I, Konge af Aragonien og Sicilien (1410-16) - 876
Ferdinand, den Katolske, Konge (V) af Kastilien og (II) af Aragonien (1479-1516), (1452-1516) - 876, 877
Ferdinand VI, Konge af Spanien 1746-59 (1713-59) - 877
Ferdinand VII, Konge i Spanien 1814-33, (1784-1833) - 877, 878
Ferdinand, Kardinalinfant af Spanien, Søn af Filip III af Spanien (1609-41) - 878
Ferdinand I, Konge af Portugal, (1315-1383) - 878
Ferdinand, Titulærkonge af Portugal, (1816-85) - 878
Ferdinand den Hellige, Infant af Portugal, (1402-1443) - 878
Ferdinand, Konge af Leon (1157-88) - 878
Ferdinand I (ital. Ferrante), Konge af Neapel (1458-94), (1423-1494) - 878, 879
Ferdinand II (ital. Ferrantino), Konge af Neapel (1495-96), (1469-96) - 879
Ferdinand IV, Konge af Neapel 1759-1806 og 1815-25 og af Sicilien 1759-1825, »F. I, Konge af begge Sicilier«, (1751-1825) - 879
Ferdinand II, Konge af begge Sicilierne 1830-59, (1810-1859) - 879, 880
Ferdinand I, Storhertug af Toscana (1587-1609), (1549-1609) - 880
Ferdinand II, Storhertug af Toscana (1621-70), (1610-1670) - 880
Ferdinand III, Storhertug af Toscana 1790-1801 og 1814-24, (1769-1824) - 880, 881
Ferdinand I, Kejser af Østerrig 1835-48 (1793-1875) - 881
Ferdinand, Karl Josef von Este, Ærkehertug af Østerrig og Feltmarskal, (1781-1850) - 881
Ferdinand, Fyrste af Bulgarien siden 1887 og Konge siden 1908, (1861- ) - 881, 882
Ferdinand, Konge af Rumænien, (1865- ) - 882
Ferdinand, Hertug af Braunschweig, preuss. Generalfeltmarskal,(1721-1792) i Braunschweig - 882
Ferdinand Wilhelm, Prins af Württemberg-Neustadt, (1659-1701) - 883
Ferdinand, Frederik, dansk Arveprins 1848-63, (1792-1863) - 883
Ferdinandea, en i Juli 1831 ved et vulkansk Udbrud opstaaet Ø i Middelhavet mellem Sicilien og Øen Pantellaria - 883
Ferdinandsen, Carl Christian Frederik, dansk Botaniker, (1879- ) - 883
Féré, la, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, ved Serres Forening med Oise - 883
Féré, Charles Octave, fr. Forf., (1815-75) - 883
Fère-Champenoise, la, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne - 883, 884
Feredschik, Feredjik, Feret, By i Bulgarien, ligger 30 km ØNØ. f. Dedeagatsch i den nedre Maritza-Dal - 884
Ferekrates, attisk Digter af den gl. Komedie paa den peloponnesiske Krigs Tid. - 884
Ferekydes, - 884
1) F. fra Syros, gr. Filosof i Midten af 6. Aarh. f. Kr. - 884
2) F. fra Leros, en lille Ø ved Milet, gr. Historiker i Midten af 5. Aarh. f. Kr. - 884
Ferenczy, Franz, ung. Operasanger, Tenor, (1837-81) - 884
Fere-nike, se Berenike. - 884
ferentarii (lat.), i den romerske Hær en Art lette Tropper, udrustede med Kastevaaben. En alm. Betegnelse er velites. - 884
Ferentino, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 9 km NV. f. Frosinone - 884
Ferentinum, - 884
1) Stad i det sydlige Etrurien, hvis omfangsrige Ruiner, nu kaldet Ferento, findes 7 km N. f. Viterbo ved Casale del Fontanile - 884
2) By i Latium, i Kemikernes, tidligere i Volskernes, Land, nu Ferentino - 884
Ferento, se Ferentinum. - 884
Feretrius, Tilnavn til Jupiter, i hans Egenskab af Tordengud - 884
Ferganit, et gult, bladet Mineral af Sammensætning U3(VO4)2,6H2O - 884
Ferghana, Prov. i det russ. Generalgnvernement Turkestan - 884
Fergus Falls. By i U. S. A., Stat Minnesota, ligger ved Red River - 884
Ferguson, William Gowe, Stillelivsmaler, (1632/3-e.1695) - 884
Fergusonit (Bragit, Tyrit, brun Yttrotantalit) er et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral - 884
Fergusson, James, skotsk-eng. Oldgransker, (1808-1886) - 885
Fergusson, James, Sir, engelsk Politiker, (1832-1907) - 885
Fergusson, Robert, skotsk Digter, (1750-74) - 885
Fergusson, William, Sir, skotsk Kirurg, (1808-1877) - 885
Feriana, Landsby i det sydlige Tunis, i en Oase - 885
feriatus (lat.), fri for Forretninger; tempus feriatum kaldes den Tid, hvori ingen Vielser maa foretages. - 885
Ferid-ed-din, se Attar. - 885
Ferid Pasha, tyrk. Statsmand, (1848- ) - 885
Feriekammer, Ferienkammer (Feriensenat), i den tyske Proces: Afdelinger af Retterne, der under den alm. Retsferie holder Ret - 885
Feriekoloni, i Alm. c. 40 fattige, men raske Skolebørn, der samles til gratis Sommerferieophold - 885, 886
Ferier, se feriæ. - 886
Ferik (arab.: Afdeling) kaldes i den tyrkiske Hær den næststørste Troppeformation - 886
Ferinafe, By i Peru, 22 km N. f. Lambayaque - 886
Fering, d. s. s. Feiring. - 886
Feringhi, orientalsk Fordrejelse af Ordet Franker - 886
Ferishtah, Muhammed Kasim, persisk Historieskriver, (c.1570-c.1611) - 886
feriæ (lat.), hos Romerne det alm. Navn paa Helligdage, paa hvilke Forretninger hvilede og der bragtes Ofre til forsk. Guder - 886
Ferle (lat. ferula, Kvist, Ris), et tidligere benyttet Straffeinstrument - 886
ferm (af lat. firmus), fast, sikker, duelig, dygtig, rask. - 886
Fermân (pers.: Befaling) er i Tyrkiet den officielle Betegnelse for enhver i Sultanens Navn af Storvesiren udfærdiget Befaling - 886
Fermanagh, Grevskab i det nordvestlige Irland, Prov. Ulster - 886
Fermat, det musikalske Hviletegn - 886, 887
Fermat, Pierre de, fr. Matematiker, (1601-1665) - 887
Ferment. Fermentation: Processer, hvor et Stof, F. er i Stand til at frembringe dybtgribende Spaltninger af andre Stoffer - 887, 888
fermentarii, se Azymitter. - 888
Fermentation (lat.), Gæring; fermentativ, gæringsfremmende; fermentere, gære, bringe til at gære - 888
Ferméntceller (bot.), Celler med et til uopløselige, organiske Forbindelsers kem. Omdannelse og Opløsning fornødent Ferment - 888
Fermentintoksikation, Forgiftning ved Optagelse af Fermenter i Blodet. - 888
Fermentolier, alle saadanne, vellugtende og ildelugtende, flygtige Olier, der opstaar ved Gæring af Plantedele med Vand - 888
Fermenturi, Udskillelse af Fermenter gennem Urinen. - 888
fermier général, se Generalforpagter. - 888
Fermo, Romernes Firmum Picenum, By i Mellemitalien, Prov. Ascoli-Piceno, 40 km NNØ. f. Ascoli Piceno - 888
Fermor , Wilhelm, Greve, russ. General, (1704-1771) - 888
Fermorit, et Mineral af Apatitgruppen bestaaende af fosfor- og arsensur Kalk og Strontian - 888
Fermoselle, By i det vestlige Spanien, Prov. Zamora i Leon, ligger 7 km Ø. f. den portug. Grænse - 888
Fermoy, By i det sydlige Irland, Grevskab Cork, ved den sejlbare Blackwater - 888
Fernambuco, den tidligere Benævnelse for Pernambuco. - 888
Fernambuktræ, se Rødtræ. - 888
Fernán Caballero, se Arron, C. de. - 888
Fernandez, Alvaro, en af de talrige portug. Opdagere, (c.1420-?) - 888
Fernández, Juan, sp. Søfarer og Opdager i 16. Aarh. - 889
Fernández, Lucas, sp. dram. Digter, der levede omkr. c. 1500 - 889
Fernández Guerra y Orbe, - 889
1) Aureliano, sp. Historiker, Litteraturhistoriker og Digter, (1816-1894) - 889
2) Luis, sp. Forf., (1818-1890) - 889
Fernández y Gonzalez, Manuel, sp. Forf., (1821-1888) - 889
Fernandina [fan9nrdaina], gl Søstad paa Øen Amelia i U. S. A., Stat Florida - 889
Fernandinit, et mørkegrønt, tæt Mineral fra Peru - 889
Fernando, sp. Navn for Ferdinand. - 889
Fernando Noronha, en lille bras. Øgruppe, liggende i Atlanterhavet 430 km NØ. f. Cabo de San Roque - 890
Fernando Poo, sp. Ø i Biafra-Bugten (Bunden af Guinea-Bugten), lige over for Kamerun - 890
Fernán-Nunez, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger paa en frugtbar Slette 25 km S. f. Cordoba - 890
Fernan Vaz, en stor Strandlagune paa Vestkysten af Sydafrika, fr. Kongo - 890
Ferney, F.-Voltaire, Flække i det østlige Frankrig, Dept Ain, c. 7 km SØ. f. Genéve - 890
Ferni, Virginia (1840- ) og Carolina (1842- ), ital. Violinistinder - 890
Fernis, en Vædske, der, naar den er udstrøget i et tyndt Lag, hurtig tørrer ind til en mere ell. mindre haard Masse - 890, 891
Ferniseringsdag, se Vernissage. - 891
Fernispapir, Papir, gennemtrukket med Linoliefernis, anvendes undertiden til Malerskabeloner. - 891
Fernkorn, Anton Dominik, Ritter von, tysk Billedhugger og Metalstøber, (1813-1878) - 891
Fernow, Karl Ludwig, tysk kunsthistorisk Forf., (1763-1808) - 891
feroce (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: vildt, heftig, stormende. - 891
Ferocitet (lat.), Vildhed, Raahed, Grusomhed. - 891
Feroliatræ, se Atlastræ. - 891
Feronia, olditalisk Gudinde, som dyrkedes af mellemitaliske Folk - 891, 892
Feronia Correa, Slægt af Rutaceerne med en enkelt Art, F. elephantum Corr. (Elefantæbletræ) - 892
Ferrabosco, - 892
1) Alfonso, ital. Madrigialkomponist, (1543-88) - 892
2) Alfonso, (c.1575-1628), Gambist-Komponist - 892
3) Domenico fra Bologna (1513-74), pavelig Kapelsanger og Madrigalkomponist - 892
4) Constiantino fra Bologna - 892
Ferrandina, By i det sydlige Italien, Prov. Potenza, ligger nær ved Floden Basento - 892
Ferrara, Prov. i det nordøstlige Italien, Landskabet Emilia - 892
Ferrara, Francesco, ital. Socialøkonom, og Politiker (1810-1900) - 892, 893
Ferrara-Firenze-Koncil, Kirkemødet i 15. Aarh., hvor den rom. og gr. Kirke enedes for en Stund - 893
Ferrari, Benedetto, ital. Musiker, (1597-1681) - 893
Ferrari, Emilio, sp. Digter, (1850-1907) - 893
Ferrari, Gaudenzio, navnkundig piemontesisk Maler i Renaissancetiden, (c.1480-1546) - 893, 894
Ferrari, Giuseppe, ital. Tænker og Historiker, (1811-1876) - 894
Ferrari, Luigi, ital. Billedhugger, (1810-1894) - 894
Ferrari, Luigi, ital. Matematiker, (1522-1565) - 894
Ferrari, Paolo, ital. dram. Forf., (1822-1889) - 894
Ferrari, Severino, ital. Digter og litterær Kritiker, (1856-1905) - 895
Ferraris, Carlo Francesco, ital. Socialøkonom og Statistiker, (1850- ) - 895
Ferraris, Galileo, ital. Fysiker og Elektrotekniker, (1847-97) - 895
Ferraris, Maggiorino, ital. Politiker, (1856- ) - 895
Ferraris Motor, konstrueret 1885 af ovenn. G. F., bestod af to Par Elektromagneter - 895
Ferrasch (arab. *c: Tæppeudbreder), i Orienten den alm. Betegnelse for den Tjener, der - 895
holder Orden i Stuerne og gør rent - 895
Ferratin er et Jern-Albumin-Præparat, der kan betegnes som et Natrium-Ferrialbuminat - 895
Ferrazzi, Giuseppe Jacopo, ital. Litteraturhistoriker, (1813-1887) - 895
Ferré, Théophile, fr. Revolutionsmand, (1845-71) - 895, 896
Ferreira, Antonio, portug. Digter, (1528-1569) - 896
Ferrer, Vincenzo (Vincentius Ferrerius), middelalderlig Bodsprædikant, (1357-1419) - 896
Ferrera, Dal i Schweiz, Kanton Graubünden, Distrikt Hinterrhein - 896
Ferreras, Juan de, sp. Historiker, (1652-1735) - 896
Ferrerius, Vincentius, se Ferrer. - 896
Ferre ro, Annibale, ital. Officer og Geodæt (1839-1902) - 896
Ferret, Col de F., 2536 m højt Bjergpas i Schweiz - 896
Ferri, Ciro, ital. Maler og Tegner, (1634-1689) - 896
Ferri, Enrico, ital. Kriminalist og Politiker, (1856- ) - 896, 897
Ferricyan, et trivalent, sammensat Radikal Fe(CN)6 - 897
Ferricyanbrinte, se Kaliumferricyanid. - 897
Ferricyankalium, se Kaliumferricyanid. - 897
897 Ferrier, Sir David, skotsk Nervelæge, (1843- ) - 897
Ferrière, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord (Artois), 4 km SV. f. Maubeuge - 897
Ferrières, Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne (Isle de France) - 897
Ferrigni, Piero Francesco Leopoldo Coccoluto, ital. Forf., (1836-1895) - 897, 898
Ferrin er et Arkanum, som angives at indeholde en organisk Jernforbindelse med Mælkeæggehvidestoffer - 898
Ferring Sø, Kystsø ved Nørrejyllands Vestkyst, c. 8 km V. f. Lemvig - 898
Ferrisalte, se Jernsalte. - 898
Ferrit er den metallografiske Benævnelse for en vigtig Strukturbestanddel af de teknisk anvendte Jernsorter - 898
Ferritungstit, et gulligt Mineral, der krystalliserer i smaa, heksagonale Tavler - 898
Ferro, Hierro, den mindste og vestligste af de 7 kanariske Øer ved Afrikas Vestkyst - 898
Ferro, Scipione del, ital. Matematiker, (?-1526) - 898
Ferrocyan, et tetravalent sammensat Radikal, Syreresten i den firebasiske Syre Ferrocyanbrinte - 898, 899
Ferrocyanbrinte, se Kaliumferrocyanid. - 899
Ferrocyankalium, se Kaliumferrocyanid. - 899
Ferrol, El Ferrol, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Coruña i Galicien, ligger 18 km NØ. f. Ferrol - 899
Ferromangan, se Mangan. - 899
Ferron, Théophile Adrien, fr. General, (1830-1894) - 899
Ferronat, Indfedtningsmiddel til blanke Maskindele - 899
Ferronatrit (Gordait), Mineral, er vandholdigt, svovlsurt Natron-Jernoxyd - 899
Ferronnière, la belle, »den skønne Jernkræmmerske«, en af den fr. Konge Frants I's Elskerinder, ( -c.1542) - 899
Ferropyrin (Ferripyrin), en kem. Forbindelse af Antipyrin og Jernklorid, - 899
Ferrosalte, se Jernsalte. - 899
Ferrosilicium er en særlig siliciumrig (10-18 %) Raajernssort - 899
Ferrotitanit, se Schorlomit. - 899
Ferrotypi, - 899
1) Fotografi, fremstillet paa en asfalteret Jernblikplade - 899
2) F. bruges undertiden som Benævnelse for de fotografiske Kopieringsmetoder, ved hvilke der anvendes Jernforbindelser - 899
Ferrueci, Andrea, ital. Billedhugger og Arkitekt, (1465-1526) - 899, 900
Ferruginosa (lat.), jernholdige Lægemidler. - 900
ferrule, se Kravestykke. - 900
ferrum (lat.), Jern. - 900
ferrum candens, se Brændejern. - 900
Ferry, Gabriel de Bellemare, kaldet Gabriel F. (1846- ) - 900
Ferry, Jules, fr. Statsmand, (1832-1893) - 900, 901
Ferry-Port-on Craig, By i Skotland, se Tayport. - 901
Ferryside, Badested i Wales, Carmarthenshire ved Towys Mundings Bugt - 901
Fersach, se Farsang. - 901
Fersakh-â'chari, tyrk. Navn for Myriameter. - 901
Fersan er en jernholdig Paranucleoproteinforbindelse, der fremstilles af Okseblodets - 901
Erytrocyter - 901
Fersen, von, sv. Slægt, der opr. stammer fra Skotland - 901
1) Otto Vilhelm, (1623-1703), Generalguvernør og Feltmarskal - 901
2) Fabian, (1626-1677), Feltmarskal og Generalguvernør - 901
3) Fredrik Axel (ofte kaldet Axel F. den Ældre), Militær og Politiker, (1719-1794) - 901, 902
4) Hans Axel (ofte kaldet Axel F. den Yngre), Militær og Diplomat, (1755-1810) - 902
fersk, i ældre Dansk ensbetydende med frisk, ny - 902
Fersken, se Ferskentræ. - 902
Ferskentræ (Pramis Persica [L.] Sibb. et Zucc.), Art af Primus-Slægten, nærmest beslægtet med Mandeltræet - 902, 903
ferske Vande - 903, 904
fersk Fod, -Gerning, se fersk. - 904
Ferskning (Friskning) er i videre Forstand enhver Proces, som gaar ud paa at afkulle Raajern - 904
Ferskvand kaldes i Modsætning til Brak- og Saltvand det Vand, som kun indeholder en ringe Mængde af opløste Salte - 904
Ferskvandsdannelser er Jordlag, der er afsatte i ell. af Ferskvand - 904
Ferskvandsfisk er den ene af de to store Grupper, hvori Fiskene inddeles efter deres Forekomst - 904, 905
Ferskvandsfiskeri - 905, 906
Ferskvandsfiskeribladet, et 14 Dages Skr., hvis Udgivelse begyndtes 1903 - 906
Ferskvandskvabbe, se Torsk. - 906
Ferskvandsplankton, se Plankton. - 906
Ferskvandspolyp, se Gopler. - 906
Ferskvandssnegle danner ikke nogen systematisk Enhed - 906
Ferslew, Christian Lunov Laasby, dansk Skuespiller og Sanger (Bas), (1817-1883) - 906
Ferslew, Jean Christian, dansk Industridrivende og Bladudgiver, (1836-1910) - 906, 907
Ferté-Bernard, La, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Sarthe, i Huisnes Dal, 39 km NØ. f. Mans - 907
Ferté-Gaucher, La, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, ved Marnes Biflod Grand-Morin, 16 km ØSØ. f. Coulommiers - 907
Ferté-Macé, La, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Orne, 37 km NV. f. Alencon (Normandie) - 907
Ferté-Milon, La, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, (Isle-de-France), ved Ourcq - 907
Ferté-sous-Jouarre, La, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Seine-et-Marne, ved Petit Morins Udløb i Marne - 907
fertil (lat.), frugtbar; Fertilitet, Frugtbarhed. - 907
Fertit, d, s. s. Dar-Fertit. - 907
Ferula L., Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), fleraarige og kraftige Urter - 907, 908
Ferulasyre, den til Coniferylalkohol svarende Syre, findes i Dyvelsdræk (Asa foetida) - 908
Férussac, André Étienne Juste Pascal Josephe François d'Audebard de, fr. Zoolog, (1786-1836) - 908
fervent (lat.), varm, glødende, heftig, ivrig. - 908
Ferver, kaldte man tidligere mindre rigtigt de Aandevæsener, som i de ældre zoroasterske Religionsbøger kaldes Fravashi - 908
Ferverdin, den første Maaned i det parsiske Kalenderaar - 908
fervescere (lat.), hede, gøre hed, blive hed, blive vred. - 908
Fes, den ved et *b en halv Tone fordybede f, enharmonisk lig med e - 908
Fes, Fez, Fâs, Hovedstaden i Marokko, 160 km Ø. f. Rabat ved Atlanterhavet og 200 km fra Gibraltarstrædet - 908
Fes ell. Fez, i Orienten alm. Hovedbedækning, bestaaende af en rund, fladpullet, skyggeløs Hue af rødt Filt - 908
Fesca, - 908
1) Friedrich Ernst, tysk Violinspiller og Komponist, (1789-1826) - 908
2) Alexander Ernst (1820-49), Komponist - 908, 909
Fescenniner (lat. Fescennini, nemlig versus), en egen Art olditalisk Folkepoesi, særlig anvendt ved Bryllupsfester - 909
Fesch, Giuseppe, Kardinal, (1763-1839) - 909
Fesivisa, arab. Mosaik. - 909
Fessan, Fezzan, en 500 km fra N.-S. og 620 km fra V.-Ø. lang Oasesamling i Ørkenen Sahara, S. f. Tripolis - 909
Fessenden, Reginald Aubrey, amer. Fysiker og Elektrotekniker, (1866- ) - 909
Fessenden, William Pitt, nordamer. Statsmand, (1808-1869) - 909, 910
Fessler, Ignaz Aurelius, ung. Historiker og Forf., (1756-1839) - 910
fessue. En Pude, som bares af Damerne i den sidste Halvdel af 16. Aarh. for at faa Dragten til at staa stærkt ud, bagpaa. - 910
Festa, Costanzo, ital. Kontrapunktiker, ( -1545) - 910
Festdage, se Fester. - 910
Fester, Dage, som fejres af Samfundet under visse Højtideligheder og under Indstilling af sædvanlige Forretninger - 910, 911, 912, 913, 914, 915, 916, 917
Festgræs, se Hierochloa. - 917
Festilog (lat.), Fortegnelse over Helgenfester. - 917
festina lente (lat.), skynd dig langsomt! - 917
Festiniog, By i det nordlige Wales, Merionetshire, ved øvre Dwyryd - 917
festivitas (lat.), festlig Stemning, Munterhed, Vid og Lune. I senere Latin ogsaa Fest, Festlighed - 917
festivo, con festivita (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: festlig, højtidelig. - 917
Feston (fr.) kaldes i Arkitektur og dekorativ Kunst en nedhængende Kæde af Grene, Blade, Blomster ell. Frugter - 917
Festspil, Skuespil, som forfattes i Anledning af en ell. anden glædelig ell. højtidelig Begivenhed - 917
festuca (lat.), Halmstraa; dernæst den Stav, hvormed Prætoren berørte en Slave, naar han skulde erklære ham fri. - 917
Festuca, se Svingel. - 917
festum (lat.), Fest; post f., efter Festen *c: for sent. - 917
Festus, Porcius, Prokurator i Palæstina c. 60-62 e. Kr. - 917
Festus, R., se Rufus Festus. - 917
Festus, Sextus Pompejus, rom. Grammatiker, sandsynligvis fra 2. Aarh. e. Kr. - 917, 918
Fet, Herred, Nedre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - 918
Fet, A. A., se Schenschin. - 918
Fetaljebrødre ell. Vitaliebrødre kaldtes de Kapere, som udsendtes fra de mecklenburgske Havne - 918
féte (fr.), Fest; f.-Dieu, Kristi Legemsfest; f. champétre, Fest i fri Luft, landlig Fest; f. des morts , Allesjælesdag. - 918
fetere (fr.), gøre Stads af, vise Ære. - 918
Fetesci, By i Kongeriget Rumænien, ligger 140 km Ø. f. Bukarest paa Vestbredden af Donau - 918
Feti (Fetti), Domenico, ital. Maler, (c.1589-c.1624) - 918
Fetialer (lat. fetiåles), et rom. Præsteskab paa 20 Medlemmer - 918, 919
Fétis, François Joseph, fremragende belg. Musiker og Musikforfatter, (1784-1871) - 919
Fetisch, se Fetischisme. - 919
Fetischisme, det religiøse Forhold til materielle Ting (Fetischer), som antages at have overnaturlige Kræfter - 919, 920
Fetsund, Benævnelse paa Glommen, lige før den falder ud i Øieren - 920
Fett, Harry Per, norsk Kunsthistoriker og Arkæolog, (1875- ) - 920
Fettâhi (Fattâhi), Jahja Sîbak, pers. Digter, (?-1448) - 920
Fetwa (arab.) kaldes enhver af en Mufti (s. d.) til Afgørelse af et retsligt Spørgsmaal udfærdiget Kendelse - 920
Feu (fr.) bet. i Teatersproget den Spillepræmie, Skuespillerne modtager for deres aftenlige Optræden - 920, 921
Feuchtersleben, Ernst, Friherre von, østerr. Læge og Digter, (1806-1849) - 921
feudal, af feudum, hvad der hører til Lensvæsenet, særlig om politiske Retninger, der ønsker at hævde Standsforrettigheder - 921
feudum (ell. feodum, middelalderligt Latin). Len, Lensbesiddelse - 921
Feuerbach, By i Württemberg, 4 km NV. f. Stuttgart - 921
Feuerbach, Anselm Friedrich, tysk Maler, (1829-1880) - 921, 922
Feuerbach, Ludvig Andreas, tysk Filosof, (1804-1872) - 922, 923
Feuerbach, Paul Johann Anselm von, tysk Retslærd, (1775-1833) - 923, 924
Feuerbach's Teorem (mat.), opkaldt efter den tyske Matematiker K. W. Feuerbach (1800-34) - 924
Feuillanter (Feuillants, Fuliénses), en Kongregation af Cisterciensere, som oprettedes 1574 - 924, 925
Feuillanter, Medlemmerne af en fr. politisk Klub under den store Revolution - 925
feuille (fr.), Blad; f. morte, lysebrun Farve, brungul som vissent Løv. - 925
Feuillet, Octave, fr. Forf., (1821-1890) - 925
Feuillet de Conches, Felix Sébastien, Baron, fr. Forf. (1798-1887) - 925, 926
Feuilleton. betyder egl. »et lille Blad«, og netop som et lille Tillægsblad til det store Dagblad optræder F. første Gang - 926
Feuillette, ældre fr. Vinmaal. I Bordeaux bruges endnu en F. à 15 Veltés = 114 l. - 926
Feuquières, Antoine de Pas, fr. General, (1648-1711) - 926
Feuquières, Manassés de Pas, Markis af, fr. General og Diplomat, (1590-1640) - 926
Feure, Georges de, fr. Maler, Grafiker og Kunstner i de dekorative Fag, (1868- ) - 926, 927
Feurs, By i det mellemste Frankrig, Dept Loire, (Lyonnais), ved Loires højre Bred - 927
Féval, Paul Henri Corentin, fr. Romanforfatter, (1817-1887) - 927
Fevin, - 927
1) Antoine de, betydelig Kontrapunktiker, ( -1516) - 927
2) Robert, f. i Cambrai - 927
Feydeau, Ernest Aimé; fransk Forf., (1821-1873) - 927, 928
Feydeau, Georges, dram. Forf., (1862- ) - 928
Feyen, Jacques Bugene, fr. Maler, (1815-1908) - 928
Feyen-Perrin, François Nicolas Augustin, fr. Maler og Grafiker, (1826-1888) - 928
Feyjoo, d. s. s. Feijoo. - 928
Fez, se Fes. - 928
Fezzan, se Fessan. - 928
ff (mus.), forkortet Betegnelse for fortissimo; se forte. - 928
fiacre er det fr. Navn for det, vi efter Russerne kalder Droske, Køretøjer med Kalecher, forspændte med een ell. to Heste - 928
Fiale, gr. (lat.: fiala), en flad, rund Skaal, sædvanlig uden Fod og Hank, ikke synderlig stor - 928
Fiale (af lat. gr. fiala, Kar, Skaal), de smaa firkantede ell. ottekantede Stentaarne - 928, 929
Fiamingo (ital.: »Flamlænder«), Tilnavn, som Italienerne gerne gav flamske Kunstnere - 929
Fianarantsoa, By paa Madagaskar, Hovedstad i Prov. Betsileo, ligger omtr. midt paa Øen - 929
Fianna, i oldirsk Digtning - 929
1) Krigere, - 929
2) Betegnelse for en staaende Hær ell. Kongehird med visse Rettigheder og med strenge Fordringer for Optagelse i Hæren - 929
Fiasko (ital. fiasco, Flaske), tidligere Maal for flydende Varer i Italien - 929
fiat (lat.) o: lad det ske! - 929
Fibel, Læsebog for Begyndere, Abc. Ordets Oprindelse er tvivlsom. Det afledes af nogle af Bibel, af andre af fibula (Spænde). - 929
Fiber (med.), se Fibrillæ. - 929
Fiber (bot.), en ældre Betegnelse for Tave; en prosenkymatisk, i Reglen død Celle af sejg og bøjelig Beskaffenhed - 929
Fiber, se Bæverrotte. - 929
Fibich, Zdenko, böhm. Komponist, (1850-1900) - 929
Fibiger, en sikkert fra. Tyskland, maaske fra Mecklenburg, stammende Slægt. - 929
Fibiger, Elfride, f. Müller, dansk Forfatterinde, (1832-1911) - 929, 930
Fibiger, - 930
1) Ilia, dansk Filantrop og Forfatterinde, (1817-1867) - 930
2) Mathilde, dansk Forfatterinde, (1830-1872) - 930, 931
Fibiger, Jacob Scavenius, dansk Officer, (1793-1861) - 931
Fibiger, Johan Adolph, dansk Militærforfatter, (1791-1851) - 931
Fibiger, Johan Andreas Neergaard, dansk Præst, (1868- ) - 931, 932
Fibiger, Johannes Andreas Grib, dansk Læge, (1867- ) - 932
Fibiger, Johannes Henrik Tauber, dansk Digter og Præst, (1821-1897) - 932, 933
Fibiger, Otto Daniel, dansk Skolemand, (1824-1881) - 933
Fibiger, Peder Grib, dansk Skolemand, (1784-1833) - 933
Fibonacci, se Leonardo fra Pisa. - 933
Fibre, se Fibrillæ. - 933
Fibrillæ (lat.) kaldes i Anatomien fine, kun ved Forstørrelse synlige Traade, hvoraf en stor Del af Legemets Væv er opbygget - 933
Fibrin, Fibrinogen, se Blod. - 933
Fibroferrit, et bleggult, traadet og silkeglinsende Mineral, som bestaar af vandholdigt svovlsurt Jerntveilte - 933
Fibroid, d. s. s. Fibrom, en Svulst (Nydannelse), der hovedsagelig bestaar af fast Bindevæv - 933
Fibroin, se Silke. - 933
Fibrolit, d. s. s. Sillimannit. - 933
Fibrolysin er en Forbindelse af Thiosinamin (2 Molekuler) med Natriumsalicylat (l Molekul) - 933
Fibrom, Fibromyom, se Fibroid. - 934
Fibrovasalstreng, se Karstreng. - 934
fibrøst Væv, se Fibrillæ. - 934
Fibula, lat., Sikkerhedsnaal, Broche, Spænde, efter sin Grundform i nordisk Litt. sædvanlig kaldet Bøjlenaal (s. d.) - 934
Fibula, d. s. s. Lægben, se Ben. - 934
Ficaria, se Vorterod. - 934
Fichel, Benjamin Eugène, fr. Genremaler, (1826-1895) - 934
Fichte, - 934
1) Johann Gottlieb, tysk Filosof, (1762-1814) - 934, 935, 936
2) Immanuel Herman, tysk Filosof, (1796-1879) - 936
Fichtelgebirge, Bjerggruppe i det nordøstlige Bayern, ved Grænsen af Böhmen - 936
Fichtelit, et monoklint Mineral, bestaar af en ved 46° smeltende Kulbrinteart - 936
Fichu, Klædningsstykke af let Tøj, opr. broderet med Metaltraad og Silke, garneret med glat ell. pibet Bort - 936
Ficino, Marsilio, ital. Filosof, (1433-99) - 936, 937
Fick, Adolf, tysk Fysiolog, (1829-1901) - 937
Fick, Rudolf Armin, tysk Anatom, (1866- ) - 937
Ficker, Johann Kaspar Julius Wilhelm, tysk Retshistoriker, (1826-1902) - 937
Ficquelmont, Karl Ludvig, Grev, østerr. General og Statsmand, (1777-1857) - 937, 938
Ficquet (Fiquet), Étienne, fr. Kobberstikker, (1719-1794) - 938
ficta possessio (lat.), egl. fingeret Besiddelse, et ejendommeligt romerretligt Begreb - 938
Ficus L., Slægt af Morbærfamilien, Træer ell. Buske - 938, 939, 940
Fid, se Fed. - 940
Fidalgo (port.), af fijo de algo, Søn af noget, Adelsmand, sp. Hidalgo. - 940
Fidanza, Francesco, ital. Maler, (1749-1819) - 940
Fidanza, Johannes, se Bonaventura. - 940
fideicommissum, lat. af fides, »Ærlighed« og committo »betror«, egl. »betroet til Ærlighed« - 940, 941, 942
Fideikommis (lat.) Nu bruges F. gerne om en Disposition, hvorved en Formue baandlægges til stadigt Underhold for en Familie - 942
Fideikommisbrev, det Dokument, hvorved et Fideikommis oprettes. - 942
Fideikommisgods, et med et fideikommissarisk Baand behæftet Gods ell. Stamhus - 942
fidejubere (lat.), kavere, gaa i Borgen for en. fidejussio (lat.), Kaution, fidejussor, - 942
Kautionist. - 942
fidejussio (lat. af fldes og jussio af jubeo) er i den senere klassiske rom. Ret den alm. Form for Kaution - 942
fidel (af lat. fidelis), trofast, munter, lystig, trohjertig, indsmigrende - 942
fideles (lat.), de trofaste, paalidelige; i det kirkelige Sprog: de Troende - 942
fidelissimus (lat.), allermest trofaste eller troende (Titel for Kongen af Portugal). - 942
fidelitas (lat.), Troskab. - 942
Fidenæ, By i Latium 8 km N. f. Rom, paa Tiberens venstre Bred ved Via Salaria - 942, 943
Fideris, Bad og klimatisk Kursted i Kanton Graubünden, Schweiz - 943
fides (lat.), Tillid; Troskab, Ærlighed. - 943
Fidias, d. s. s. Feidias. - 943
Fidibus, sammenfoldet Papirsstrimmel, som bruges til at tænde Tobakspiber o. 1. med - 943
Fidimere (lat.), bekræfte, attestere. - 943
Fiditier, Fællesmaaltider (Syssitier) i Sparta, hvori alle Borgerne, rimeligvis ogsaa Kongerne, var forpligtede til at deltage - 943
Fidius, se Dius Fidius. - 943
Fidji-Øerne, Fiji Islands, Viti, britisk Øgruppe i det store Ocean - 943, 944
fiducia (lat.), af fidus (Tillid), var Navnet for den ældste, endnu ufuldkomne romerretlige Form for Pantsætning - 944
fiduciarisk Retshandel, se Fiducia. - 944
fiduciarius, se fideicommissum. - 944
fidus, se fiducia. - 944
Fidus, Pseudonym for Hugo Hoppener, tysk Illustrator, (1868- ) - 944
fidus Achates, se Achates. - 944
Fieandt, Otto Henrik v., finsk Kriger, (1762-1823) - 944
Fiedler, Bernhard, tysk Landskabs- og Arkitekturmaler, (1816-1904) - 944
Fiedler, Harald Valdemar, dansk Fiskerikyndig, (1808-1887) - 944
Fiedler, Max, tysk Musiker,(1859- ) - 944
Fiedler, Otto Wilhelm, tysk Matematiker, (1832-1912) - 944
fief var det ældre fr. Retssprogs Betegnelse for det adelige Len (Ridderlenet) - 944
Field, Cyrus West, (1819-1892), Handelsmand - 944, 945
Field, David Dudley, nordamer. Retslærd, (1805-1894) - 945
Field, John, engelsk Komponist og Klaverspiller, (1782-1837) - 945
Field, Nathaniel eller Nathan, eng. Skuespiller og dram, Forf., (1587-1633) - 945
Fielding, Anthony Vandyke Copley, eng. Landskabsmaler, (1787-1855) - 945
Fielding, Henry, eng. Skuespil- og Romanforfatter, (1707-54) - 945, 946
Fieldske Kedel, se Dampkedel S. 482. - 946
Fierabras, Navnet paa en saracenisk Kæmpe, der optræder i den oldfranske Heltedigtning - 946, 947
fieramente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt, trodsig. - 947
Fierasfer, se Slangefisk. - 947
fiero (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: stolt; vildt, stormende. - 947
Fieschi, de' (mindre rigtig Fiesco), Grever af Lavagna, ital. Adelsslægt - 947
Fieschi, Josef, fr. Udaadsmand, (1790-1836) - 947
Fiesco, d. s. s. Fieschi. - 947
Fiesole, By i Mellem-Italien, Prov. Firenze, ligger 7 km N. f. Firenze - 947
Fiesole, Fra Giovanni da, egl. Guido di Pietro da Mugello, med Tilnavn (Beato) Angelico, italiensk Maler, (1387-1455) - 947, 948
Fiesole, Mino, se Mino da Fiesole. - 948
Fiesole, Silvio da, egl. Silvio Cosini, toskansk Stenbilledhugger og Stukkatør, (c.1495-e.1547) - 948

Project Runeberg, Fri Dec 17 04:42:13 2004 (runeberg) (download) Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free