Print (PDF) - On this page / på denna sida - elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E
<chapter name="elektriske Sporveje"> elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft. De første Forsøg paa e. S. stammer fra 1835, men fik ingen praktisk Bet. Paa Berlin-Udstillingen 1879 fandtes en af Siemens & Halske anlagt lille e. S., hvor 3 Vogne, hver med 6 Siddepladser, blev trukne af et lille Lokomotiv, og 2 Aar efter aabnedes den første virkelige e. S. Berlin-Lichterfelde. Det blev dog Amerika, der kom til at gaa i Spidsen. 1884 aabnedes her den første e. S. i Cleveland, Ohio, og i Løbet af nogle Aar, navnlig efter 1888, blev den elektriske Sporvejsdrift indført i en Række amer. Byer. Udviklingen har i de siden da forløbne Aar været rivende, og der findes nutildags e. S. i alle de større Byer Verden over. Som Bevis paa, hvilken enorm Rolle den elektriske Sporvejsdrift nu spiller, kan anføres, at der alene i Tyskland nu findes over 5000 km e. S. og c. 14000 elektriske Motorvogne, og at det samlede Antal Passagerer, der befordres om Aaret, beløber sig til c. 3000 Mill. I den elektriske Sporvejsdrifts første Tid anvendtes en Del Steder de saakaldte Akkumulatorvogne. Vogne, forsynede med et Akkumulatorbatteri (anbragt f. Eks. under Vognsæderne), som leverede Strøm til Motorerne, og som saa med visse Mellemrum opladedes. Men dels var Akkumulatorbatteriet tungt, hvorved Kørslen fordyredes, dels viste det sig vanskeligt at bygge transportable Batterier tilstrækkeligt holdbare. Endvidere var selvfølgelig Syrelugten generende for Passagererne, hvorfor Akkumulatorvognenes Rolle hurtigt udspilledes. Næsten alle e. S. drives nutildags ved Strømmen fra en Centralstation, tilført Vognene igennem en ell. anden Kontaktledning. Der anvendes hyppigst Jævnstrøm med en Spænding 500-700 Volt. Centralen kan afgive Strømmen direkte med den rigtige Spænding, ell. den kan - hvis det drejer sig om store Afstande og store Energimængder - levere højspændt Vekselstrøm til Understationer, hvor Strømmen omformes til Jævnstrøm af passende Spænding og derpaa sendes ud i Kontaktledningerne. Ved større Anlæg maa man, for at undgaa for store Spændingstab, føre Strømmen til Kontaktledninger i fl. Fødepunkter, til hvilke der fra Centralen føres særlige Fødeledninger (Luftledninger ell. Kabler). Strømaftagningen fra Kontaktledningen til Vognen kan ske paa 3 forsk. Maader: 1) Overjordisk Strømtilførsel (Fig. 1). Midt over Sporet er udspændt en blank Traad, »Køretraaden«, bestaaende af Kobber ell. Bronze. Fra denne Traad ledes Strømmen gennem Vognens Strømaftager og Manøvreapparater m. m. til Motorerne og derfra igennem Hjulene til Skinnerne for ad disse at vende tilbage til Centralen. - Da Skinnerne ligger i Jorden, vil naturligvis en Del af Strømmen igennem den fugtige Jord søge over til nærliggende Gas- og Vandrør, hvorfra den, efter at have fulgt Rørene en vis Strækning, igen maa gaa tilbage til Skinnerne nærmere ved Centralen. Idet Strømmen forlader Rørene, sker der et galvanisk Angreb paa disse, hvorfor de i Tidens Løb er udsatte for Ødelæggelse. Man maa derfor saavidt muligt undgaa disse saakaldte »vagabonderende Strømme«, hvorfor man tilstræber en saa god elektrisk Ledningsevne af Sporet som muligt, f. Eks. ved at anbringe Kobberforbindelser imellem hver to sammenstødende Skinner. Oftest nedlægges desuden i Jorden et særligt Kabelsystem, »Returkablerne«, som fra forsk. Punkter af Skinnesystemet fører Strømmen tilbage til Centralen; herved kan Spændingsforskellen imellem de forsk. Punkter af Skinnesystemet holdes nede paa en passende lav Værdi. 2) Underjordisk Strømtilførsel (Fig. 2). I en Kanal langs Sporet, enten midt i dette ell. ved den ene Skinne, lægges paa Porcelænsisolatorer en Kontaktskinne, der erstatter Køretraaden ved det overjordiske System. En Arm rager fra Vognen igennem en smal Slidse i Kanalens Loft ned i denne og bærer et paa Skinnen glidende Kontaktstykke. Systemet anvendes, hvor man af æstetiske ell. andre Grunde ikke vil anbringe Luftledninger. Det anvendes bl. a. i Buda-Pest, Wien o. fl. Steder i Berlin. Undertiden haves to underjordiske Kontaktskinner (New York, Washington), hvoraf den ene da er Fødeskinne, den anden Returskinne, idet Sporene ikke benyttes til Tilbageledning af Strømmen. Det underjordiske System er selvfølgelig dyrere end det overjordiske og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
