Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E
elektriske Sporveje. Herved forstaas en
Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden
Form benyttes som Drivkraft. De første Forsøg
paa e. S. stammer fra 1835, men fik ingen
praktisk Bet. Paa Berlin-Udstillingen 1879
fandtes en af Siemens & Halske anlagt lille
e. S., hvor 3 Vogne, hver med 6 Siddepladser,
blev trukne af et lille Lokomotiv, og 2 Aar efter
aabnedes den første virkelige e. S.
Berlin-Lichterfelde. Det blev dog Amerika, der
kom til at gaa i Spidsen. 1884 aabnedes her
den første e. S. i Cleveland, Ohio, og i
Løbet af nogle Aar, navnlig efter 1888, blev den
elektriske Sporvejsdrift indført i en Række
amer. Byer. Udviklingen har i de siden da
forløbne Aar været rivende, og der findes
nutildags e. S. i alle de større Byer Verden over.
Som Bevis paa, hvilken enorm Rolle den
elektriske Sporvejsdrift nu spiller, kan anføres, at
der alene i Tyskland nu findes over 5000 km
e. S. og c. 14000 elektriske Motorvogne, og at
det samlede Antal Passagerer, der befordres
om Aaret, beløber sig til c. 3000 Mill.
I den elektriske Sporvejsdrifts første Tid
anvendtes en Del Steder de saakaldte
Akkumulatorvogne. Vogne, forsynede med et
Akkumulatorbatteri (anbragt f. Eks. under
Vognsæderne), som leverede Strøm til Motorerne, og
som saa med visse Mellemrum opladedes. Men
dels var Akkumulatorbatteriet tungt, hvorved
Kørslen fordyredes, dels viste det sig
vanskeligt at bygge transportable Batterier
tilstrækkeligt holdbare. Endvidere var selvfølgelig
Syrelugten generende for Passagererne, hvorfor
Akkumulatorvognenes Rolle hurtigt udspilledes.
Næsten alle e. S. drives nutildags ved
Strømmen fra en Centralstation, tilført Vognene
igennem en ell. anden Kontaktledning. Der
anvendes hyppigst Jævnstrøm med en
Spænding 500-700 Volt. Centralen kan afgive
Strømmen direkte med den rigtige Spænding, ell. den
kan - hvis det drejer sig om store Afstande
og store Energimængder - levere højspændt
Vekselstrøm til Understationer, hvor Strømmen
omformes til Jævnstrøm af passende Spænding
og derpaa sendes ud i Kontaktledningerne. Ved
større Anlæg maa man, for at undgaa for store
Spændingstab, føre Strømmen til
Kontaktledninger i fl. Fødepunkter, til hvilke der
fra Centralen føres særlige Fødeledninger
(Luftledninger ell. Kabler).
Strømaftagningen fra
Kontaktledningen til Vognen kan ske paa 3 forsk. Maader:
1) Overjordisk Strømtilførsel (Fig.
1). Midt over Sporet er udspændt en blank
Traad, »Køretraaden«, bestaaende af
Kobber ell. Bronze. Fra denne Traad ledes
Strømmen gennem Vognens Strømaftager og
Manøvreapparater m. m. til Motorerne og derfra
igennem Hjulene til Skinnerne for ad disse at
vende tilbage til Centralen. - Da Skinnerne
ligger i Jorden, vil naturligvis en Del af
Strømmen igennem den fugtige Jord søge over til
nærliggende Gas- og Vandrør, hvorfra den,
efter at have fulgt Rørene en vis Strækning,
igen maa gaa tilbage til Skinnerne nærmere ved
Centralen. Idet Strømmen forlader Rørene,
sker der et galvanisk Angreb paa disse,
hvorfor de i Tidens Løb er udsatte for Ødelæggelse.
Man maa derfor saavidt muligt undgaa disse
saakaldte »vagabonderende Strømme«,
hvorfor man tilstræber en saa god elektrisk
Ledningsevne af Sporet som muligt, f. Eks. ved
at anbringe Kobberforbindelser imellem hver to
sammenstødende Skinner. Oftest nedlægges
desuden i Jorden et særligt Kabelsystem,
»Returkablerne«, som fra forsk. Punkter af
Skinnesystemet fører Strømmen tilbage til
Centralen; herved kan Spændingsforskellen imellem
de forsk. Punkter af Skinnesystemet holdes nede
paa en passende lav Værdi.
2) Underjordisk Strømtilførsel
(Fig. 2). I en Kanal langs Sporet, enten midt
i dette ell. ved den ene Skinne, lægges paa
Porcelænsisolatorer en Kontaktskinne, der erstatter
Køretraaden ved det overjordiske System. En
Arm rager fra Vognen igennem en smal Slidse
i Kanalens Loft ned i denne og bærer et paa
Skinnen glidende Kontaktstykke. Systemet
anvendes, hvor man af æstetiske ell. andre Grunde
ikke vil anbringe Luftledninger. Det anvendes
bl. a. i Buda-Pest, Wien o. fl. Steder i Berlin.
Undertiden haves to underjordiske
Kontaktskinner (New York, Washington), hvoraf den
ene da er Fødeskinne, den anden Returskinne,
idet Sporene ikke benyttes til Tilbageledning af
Strømmen. Det underjordiske System er
selvfølgelig dyrere end det overjordiske og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0009.html
