Print (PDF) - On this page / på denna sida - elektriske Understationer er elektriske Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes til en anden Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Elektriske Omformerstationer indeholder roterende elektriske Maskiner, saakaldte elektriske Omformere (se elektriske Maskiner og Transformatorer). Saadanne Stationer omformer enten Vekselstrøm af en Spænding eller et Periodetal til Vekselstrøm af en anden Spænding eller et andet Periodetal, eller Jævnstrøm til Vekselstrøm eller, langt det hyppigste Vekselstrøm til Jævnstrøm. Omformning af Jævnstrøm til Vekselstrøm finder kun forholdsvis sjældent Sted, i Reglen kun, hvor et Jævnstrømsværk skal forsyne et fjerntliggende Distrikt, til hvis Forsyning Jævnstrømsspændingen er for lav. Man omformer da en Del af Jævnstrøm til højspændt Vekselstrøm i Omformere og sender denne Vekselstrøm ud i det paagældende Distrikt. Paa denne Maade foregik Kjøbenhavns Yderdistrikters Forsyning med Elektricitet en Tid lang fra Østre Elektricitetsværk i Kbhvn (se elektriske Kraftstationer). Omformning af Jævnstrøm til Vekselstrøm har fundet nogen Anvendelse ved Natdrift paa enkelte Vekselstrømscentraler og blandede Centraler, hvor Akkumulatorbatteri anvendes. Omformere, der drives ved Jævnstrøm fra Batteriet, producerer Vekselstrøm, som sendes ud i Vekselstrømsnettet, saaledes at Driften af større Vekselstrømsgeneratorer kan undgaas om Natten. Langt den hyppigste Anvendelse finder Omformerstationer dog i Tilknytning til Højspændingsværker, altsaa som Vekselstrøms-Jævnstrøms Omformerstationer. Omformerstationer er altid murede Bygninger, der kan have ret anselige Størrelser, og finder Anvendelse saavel til Lys og Kraftforsyning med Jævnstrøm, som til Forsyning af elektriske Jævnstrømsbaner og Sporveje. Som Omformere benyttes hyppigst Etankeromformeren, den asynkrone Motor-Generator og Kaskadeomformeren, mindre hyppigt den synkrone Motor-Generator (se elektriske Maskiner). Etankeromformeren er dog den Omformer, der hidtil har fundet størst Anvendelse, dels fordi den er lettere, billigere, har bedre Virkningsgrad og tager mindre Plads op end de øvrige Omformertyper, og dels fordi det gennem talrige Forsøg er lykkedes at bringe denne Maskine til en saadan teknisk Fuldkommenhed, at den i Drift er omtr. ligesaa paalidelig som den asynkrone Omformer, der egl. er den i Drift paalideligste Maskine, men har den Mangel, at den ved Belastning løber langsommere end ved Tomgang, hvad der fordrer idelig Spændingsregulering. Den synkrone Motor-Generator løber synkront ligesom Etankeromformeren og Kaskadeomformeren, men har den Fejl, at den ikke godt taaler stærke og voldsomme Belastningsvariationer, over for hvilke den er yderst følsom. I denne Retning har den asynkrone Motor-Generator absolut de bedste Egenskaber, og finder derfor udbredt Anvendelse i Omformerstationer, der driver Anlæg med stærkt svingende Belastninger, f. Eks. i Stationer til Kran- og Banedrift. Hvor Anvendelsen af Svinghjulsomformere er nødvendig, hvilket ofte er Tilfældet ved Krananlæg, er den asynkrone Motor-Generator den eneste anvendelige Omformer. Da den tillige er let at betjene og ikke fordrer stadigt Tilsyn, anvendes den en Del i smaa Omformerstationer, hvor det gælder om at spare Udgifter til Betjeningspersonale. Den synkrone Motor-Generator anvendes en Del til Lys- og Kraftforsyning, hvor Belastningsvariationerne er jævne og smaa, men da den er den af Omformertyperne, der er vanskeligst at sætte i Gang og derfor fordrer paalideligt og øvet Personale, har den fundet mindre Anvendelse end de to andre synkrone Omformere, der begge anvendes saavel ved Banedrift som ved Lys- og Kraftforsyning. En Omformerstation har saavel et Vekselstrømsanlæg som et Jævnstrømsanlæg, hvis Apparater og Maaleinstrumenter som Regel kan betjenes, henholdsvis aflæses, fra samme Sted (Tavleanlæg, Pulte, Søjler e. l.). Vekselstrømsanlægget er oftest et Højspændingsanlæg, hvis
Fig. 6. Skt Knudsværk paa Frederiksberg. Længdesnit.</img>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>