- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
9

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Understationer er elektriske Stationer, hvori Elektricitet af en Art omdannes til en anden Art

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spændingsførende Apparater, Ledninger o. s. v. er
anbragte i et Højspændingsrum, ganske svarende
til Højspændingsrummet i en
Højspændingscentral. Højspændingsledningerne føres over
Overspændingsbeskyttelse, Olieafbrydere og eventuelt
Maaletransformatorer til et
Højspændingssamleskinnesystem, der simplest er et enkelt
Samleskinnesystem (se elektriske
Kraftstationer
). Fra dette føres atter Forbindelser
til Omformernes Vekselstrømssider over
Ledningsadskillere, Olieafbrydere og
Maaletransformatorer, og hvis Spændingen er for høj til at
finde direkte Anvendelse i Maskinerne,
over Transformatorer, der nedsætter
Spændingen til en passende lav Værdi.
Anvendes Transformatorer, findes der
enten en saadan for hver Omformer ell.
et færre Antal indskudt mellem
Højspændingssamleskinnerne og et Sæt
Lavspændingssamleskinner, hvortil
Omformernes Vekselstrømssider sluttes.
Sjældnere indskydes Transformatorerne mellem
de til Omformerstationen ankommende
Højspændingsledninger og
Vekselstrømssamleskinnerne. En Omformerstations
Apparatanlæg maa bl. a. indeholde Synkroneskop, ved
Hjælp af hvilket Omformerne kan
synkroniseres, samt Igangsætningsapparater for
Omformerne. Disse sættes enten i Gang fra
Vekselstrømssiden, hvilket sker umiddelbart ved
asynkrone Omformere og Kaskadeomformere
ell. fra Jævnstrømssiden, naar
Omformerstationen indeholder Akkumulatorbatteri, der er
tilstrækkelig stort til at kunne taale
Igangsætningen. Der maa træffes saadanne
Sikkerhedsforanstaltninger ved Omformerstationer, at disse
ikke kan give sig til at producere Vekselstrøm,
drevne fra Jævnstrømssiden, og sende denne
Vekselstrøm gennem Højspændingsledningerne til
Højspændingscentralen og dennes Ledningsnet.
Noget saadant kan f. Eks. indtræffe, hvor en
Omformers Jævnstrømsside arbejder parallelt med et
Akkumulatorbatteri eller en af en Kraftmaskine
drevet Dynamo, hvis Spænding af en ell.
anden Grund, f. Eks. ved Fejlbetjening bringes til
at stige, saaledes at Samleskinnnespændingen
sættes op, og Omformerens Jævnstrømsmaskine
derved giver sig til at løbe som Motor, dens
Vekselstrømsmaskine som Generator. En saadan
uheldig Drift kan ogsaa indtræffe ved, at den
udefra kommende Vekselspænding pludselig
udebliver. Man udfører derfor oftest
Olieafbryderne med magnetisk Udløsning, der
staar under Kontrol af
Tilbagestrømsrelaiser, eventuelt af Maksimal- og
Tilbagestrømsrelaiser, som bringer Olieafbryderens
Udløsningsmekanisme i Virksomhed, naar
Strømmen i Vekselstrømssiden bliver for stor ell.
skifter Retning. I St. f. at anvende
Tilbagestrømsrelaiser i Vekselstrømssiden, kan man i
Omformernes Jævnstrømssider anvende

illustration placeholder
Fig. 7. Omformerstation i Adelaide. Maskinsal.


illustration placeholder
Fig. 8. Omformerstation i Adelaide. Tavleanlæg.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free