Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Gnist, en kortvarig elektrisk Udladning igennem Luft ell. en anden Isolator
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elektrodeafstand. Ved endnu mindre Afstande skulde
Spændingen atter stige. Dette gælder dog ikke,
naar Elektrodeafstanden bliver mindre end c.
0,005 mm. Gnistspændingen (V) vil da atter
være proportional med Elektrodeafstanden (d)
og blive Nul sammen med denne, saa at man
kan sætte V = kd, hvor k er en Konstant,
der afhænger af Elektrodemetallet, men
derimod ikke af Luftarten, altsaa lige modsat af, hvad der
gælder for større Elektrodeafstande. k er af
Størrelsesordenen 106, naar d
maales i mm, V i Volt.
Gnistspændingen i faste og flydende
Isolatorer afhænger i høj Grad af Stoffernes
Renhed. Til at give 1 mm’s Gnist fordres i Glas 26000-
60000 Volt, i Terpentinolie 48000, i Benzol 58000 (i Luft
4700 Volt). Urenheder kan nedsætte Gnistspændingen
indtil 10 Gange.
Gniststrømmens Natur. Naar
Gnistspændingen er naaet, nedbrydes Isolatorens Modstand
pludselig, og den elektriske Gnistudladning finder Sted.
Karakteren af den elektriske Strøm i Gnisten kan
være en Lystaagestrøm ell. en Lysbuestrøm (se
elektrisk Strøm i Luftarter). Ved den
første vil Gnistens Lys alene hidrøre fra Luften selv, ved
Lysbuegnisten derimod vil
Elektroderne fordampe og give et for
Elektrodemetallet karakteristisk Gnistspektrum.
Lystaagegnister faas i Almindelighed
ved direkte Gnister fra mindre Induktorer og
har i atmosfærisk Luft en blaalig Farve. Korte
Gnister er lige; lange Gnister viser
Forgreninger, der minder om Lynet. Er Elektroderne
spidse, bliver Udladningen oftest mere
kompliceret, idet der forud for den egl. Lystaagegnist
gaar en Spids- ell. Buskstrøm. Desuden kan
Gnisten for samme Spænding blive længere end
ved større Elektroder (smlg. Gnistspændingen
ved forsk. Kugler i Fig. 2 og Afsnittet
Glidegnister). Er Elektroderne forsk., viser Gnisten
Unipolaritet. Mellem en Spids og en Plade kan
Gnisten saaledes blive fl. Gange længere, naar
Spidsen er positiv, end naar den er negativ,
hvad der hænger sammen med, at
Buskstrømmen saa let udvikler sig paa en positiv Spids.
Lysbuegnister. Udlader man et Batteri
af Leydnerflasker, faar man en stærkt knaldende
og lysende Gnist. Set i Spektroskop viser Lyset
foruden Kvælstoffets Liniespektrum intensive
Linier hidrørende fra Elektrodemetallets
Dampe. Spektret er delvis forsk. fra Metallets alm.
Lysbuespektrum, særligt er det rigt paa stærke
ultraviolette Linier. Forskellen beror
sandsynligvis paa, at Ionisationen i denne Form af
Gnisten er større end i den alm. Lysbue, saaledes
at Metalatomerne er i Stand til at tabe mere
end een Elektron. Den Hastighed, hvormed de
glødende Metaldampe udsendes fra Elektroderne,
har man kunnet bestemme ved at fotografere
Spektret paa en meget hurtigt bevæget Film.
Hastigheden er af Størrelsesordenen 1 km pr
Sek. Man kan ogsaa bestemme den ved at
betragte Gnisten i et hurtigt roterende Spejl. Man
ser da tillige, at Udladningen er periodisk
vekslende med et Svingningstal (af Størrelsesordenen
105-106 Svingninger pr Sek.), der lader sig beregne
af Batteriets Kapacitet og Ledningens
 |
| Fig. 1. Gnistspænding i Luft, Kulsyre (CO2) og Brint (H2) for p=750 mm Kvægsølvtryk (efter Orgler). Kuglernes Diameter=2,5 cm. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
