- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
18

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Ledningsmateriel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skørt end Kobberet. Endvidere maa der
naturligvis ved Aluminiumsledninger anvendes større
Tværsnit end ved Kobberledninger, ligesom det
er en Ulempe ved Anvendelse af Aluminium, at
det ikke kan loddes. Bronzetraade med
en Brudstyrke af indtil 70 kg/mm2 bruges ved
Højspændingsluftledninger, hvor man af særlige
Grunde er tvunget til stor Afstand mellem
Masterne. Traade af Monnotmetal er
Kobbertraade med Staalkerne, der er fremstillede
ved Smedning og flg. Traadtrækning af en i
flydende Kobber neddyppet Staalstang. Det
fremstilles med en Ledningsevne af 21-29 Gange
Kvægsølvets, med tilsvarende Brudstyrke af
90-58 kg/mm2.

Til underjordiske Ledninger,
Jordledninger, bruges nu hyppigst isolerede
Kabler. Tidligere anvendtes, navnlig i England
og Amerika, ogsaa blanke Ledninger, som
lagdes paa Isolatorer i Jern- ell. Betonkanaler;
disse Kanaler maatte selvfølgelig baade
afvandes og ventileres, samt underkastes hyppig
Rensning af Hensyn til Faren for
Kortslutning. De første Edison’ske »Kabler«
bestod af halvrunde Stænger omviklede
med Isolerbaand og omgivne med Jernrør.
Mellemrummet mellem Kablet og Røret blev
da udfyldt med en Isolationsmasse. Det
Brook’ske System anvendte ligeledes
svagt isolerede Stænger i Jernrør, som her
var fyldte med en tyk Mineralolie.
Callendersystemet, som bl. a. er anvendt i
Odense og Aalborg, anvender c. 2 m lange
kvadratiske Blokke af bituminøse Jordarter,
forsynede med Huller paa langs, hvori
Kablet anbringes. Blokkene samles i
Længderetningen med et bituminøst Stof, hvilket
Stof tillige anvendes til Fyldning af de
murede Brønde, hvori Afgreninger fandt
Sted. Bitumenkabler (ogsaa
Callendersystem) har uden om den fortinnede
Kobberkerne et Isolationslag af saakaldt
»vulkaniseret Bitumen«, omviklet med
bitumineret Lærred. De nedlægges paa smaa
Træbroer i tjærede Trærender, der fyldes med
en bituminøs Masse. Ofte lægges flere
Kabler i samme Rende. Systemet har den Egenskab,
at mindre Isolationsfejl ophæves automatisk,
idet den igennem Fejlen gaaende Strøm
opvarmer Massen og blødgør denne, saa at den flyder
sammen og lukker Fejlen. Kablerne kan ikke
belastes særlig stærkt, da de ved for stærk
Opvarmning blødgør den omgivende Masse og
synker til Bunds i Trærenderne. Systemet bliver

illustration placeholder
Fig. 1. Jævnstrømskabel. 1. Kore; 2. Isolationslag; 3. Blykappe; 4. Juteomspinding; 5. Staalbaandsarmering.


illustration placeholder
Fig. 2. Trefaset papirisoleret Kabel. 1., 2. og 3. Korer; 4. Papir; 5. Blykappe; 6. Papir; 7. Juteomspinding; 8. Staalbaandsarmering.


illustration placeholder
Fig. 3. Kabelmuffe, 3-faset.


illustration placeholder
Fig. 4. Samlekasse for Lavspænding.


illustration placeholder
Fig. 5. Afgreningsmuffe for Jævnstrømskabler.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free