Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 23 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Ledningsmodstand (internationalt Symbol R)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reglen kun en Megohm (1 Million Ohm) og
undertiden en Mikroohm (1 Milliontedel Ohm).
En anden Maade at definere Enhed for
Modstand paa er ved at benytte Joule’s Lov: at
Varmeudviklingen Q af den elektriske Strøm I
er proportional med I². Skrives den saaledes:
Q - R I², og maales Q i Joule (10⁷ Gange
den absolutte Enhed Erg) og I Ampère, faas
igen Ohmen. Denne Definition er mere
fundamental, da den ogsaa gælder for variable
Strømme (Vekselstrømme, se Impedans). -
Modstanden i en cylindrisk Ledning af Længde l
og Tværsnitsareal q er efter det anførte R =
l

ρ; Konstanten ρ kaldes Modstandsfylden
	q

(ell. den specifikke Modstand) for det
paagældende Materiale; ρ er i ualmindelig høj Grad
forsk. for de forsk. Stoffer og afhænger tillige
af Temp. (Derved kan Modstanden indirekte komme til
at afhænge af Strømstyrken paa Grund af Ledningens
Opvarmning; direkte afhænger Modstanden
ikke af Strømmens Styrke eller Retning).
Modstandsfylden ρ er Modstanden i Ohm i en
Terning af Stoffet med 1 cm Kantlængde,
naar Strømmen gaar parallelt med en Kant.
Den ligger for de alm. Metaller mellem 10^-6
og 10^-5 Ohm; saaledes beregnes for Kviksølv

af de anførte Data ρ =	1	Ohm. For
	10630

Metaller angives derfor i Reglen Modstanden i en
Traad af 1 m Længde og 1 mm² Tværsnit; den
bliver 10⁴ Gange saa stor som ρ, altsaa for

Kvægsølv	1	Ohm (se iøvrigt Tabellen
	1,0630

nedenfor). Hyppigt angives i Stedet for ρ den

reciproke Værdi σ =	1	, der kaldes
	ρ

Ledningsfylden (ell. den specifikke Ledningsevne). Den
er følgelig for Kvægsølv 10630 (Enheden Ohm^-1
har ikke faaet noget Navn, men der er foreslaaet
Navnet Siemens). ρ varierer med
Metallernes Struktur, idet f. Eks. Hamring, Valsning og
Trækning gør ρ større, og Udglødning gør den
mindre. Iblanding af selv smaa Mængder
Urenheder gør i Reglen ρ betydelig større. Langt
større Værdier af ρ end Metallerne viser de
ledende Vædsker (Elektrolyterne); for dem
angives hyppigere Ledningsfylden σ, der for mange
1/1-normale Saltopløsninger ligger omkr. 0,1 , saa
at de altsaa leder c. 1 Mill. Gange daarligere end
Kviksølv (se Elektrolyse og
Elektrolyters Ledningsevne). Til de egl.
Isolatorer ell. Dielektrika henregnes Stofferne med
ρ større end 10¹² (Rav, Parafin, Lak, Glas,
Ebonit o. s. v.), men i Teknikken regnes ogsaa
Stoffer med ρ > 10⁶ til Isolatorer (tørt Træ, Skifer,
Marmor, Fiber o. s. v.). Imellem disse og
Lederne staar Halvlederne som Træ, Papir, Vand,
Alkohol o. s. v. Ang. Luftens e. L., der normalt
er meget stor, se elektrisk Strøm i
Luftarter.

De fleste rene Metallers Modstandsfylde vokser
c. 0,4 % pr Grads Temperaturstigning. Kvægsølvs
og mange Legeringers mindre. For Elektrolyter
aftager Modstanden c. 2 % pr Grads
Opvarmning, for Isolatorer aftager den endnu langt
stærkere, saa at næsten ingen Stoffer isolerer i
Glødhede. Ogsaa for visse Halvledere aftager
Modstanden meget stærkt ved Opvarmning;
hertil hører maaske den Blanding af Metalilter, som
Nernst anvendte til Glødestift
i Nernstlampen (dog er den muligvis snarere en
Elektrolyt). For Metaller er
Ledningsevnen for Varme og
Elektricitet proportionale (Wiedemann-Franz’ Lov,
se Elektronteorien). Ved de meget
lave Temperaturer, som er frembragte i den
nyeste Tid gennem Heliums Fortætning, viser
mange Metallers e. L. mærkelige Forhold. Ved
meget lave Temperaturer synes de fleste
Metallers Modstand at blive konstant
uafhængig af Temp., og f. Eks. for
Platin gælder dette til de allerlaveste
Temp. c. ÷270° C. ell. 2°-3°
absolut; den konstante Værdi er
for Platin kun lidt over 1 % af
Modstanden ved 0°. For adskillige
andre Metaller har det derimod
vist sig, at ved en ganske bestemt yderst
lav Temperatur springer Modstanden
pludselig ned til en umaalelig ringe Værdi,
saaledes for Kvægsølv ved c. ÷269° C. ell.
4° absolut; derunder er Kvægsølvs Modstand i

hvert Fald mindre end	3	af Værdien ved
	100000

0°; noget lgn. gælder for Guld, Bly, Tin o. fl.
Metallerne betegnes i denne Tilstand som
Supraledere. Sandsynligvis er Supraledernes Forhold
det normale; de afvigende Stoffer som Platin
maa da indeholde Urenheder.

Metallegeringers Modstandsforhold er
temmelig indviklede. Dersom Legeringens Bestanddele
blandes uden at være opløselige i hinanden, som
f. Eks. Bly og Cadmium, sammensættes
Ledningsevnen additivt af Bestanddelenes. Men,
dersom Metallerne er opløselige i hinanden i alle
Forhold (faste Opløsninger), saa at de kan
danne isomorfe Blandingskrystaller, vil allerede en

Fig. 1.

Fig. 2. Modstandskasse.

Fig. 3. Normalmodstand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>