Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Ledningsmodstand (internationalt Symbol R) - elektrisk Lodning. Ved e. L. forstaas i Almindelighed Lodning med en elektrisk opvarmet Loddekolbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ringe Tilsætning af den ene Bestanddel bevirke
en meget betydelig Formindskelse i
Ledningsevnen, og disse Legeringers e. L. har da tillige
en meget lille Temperaturafhængighed. Til
denne Gruppe hører f. Eks. Legeringer af Guld og
Sølv og tillige alle de praktisk vigtige
Legeringer, som anvendes til Modstandsmateriale
(Manganin, Konstantan o. s. v., se Tabellen); de er
særlig anvendelige til Normalmodstande p. Gr.
a. deres lille Temperaturafhængighed, og til
andre Modstande p. Gr. a. deres store
Modstandsfylde, saa at der ikke kræves alt for lange ell.
tynde Traade. Kan endelig Bestanddelene
danne kemiske Forbindelser med hinanden, og
blandes de i det rette Forhold, faas betydelig større
Modstand end for de rene Metaller, men omtr.
samme Temperaturafhængighed; blandes de i
andre Forhold, kan Resultaterne blive meget
indviklede.
Modstandsmaaling. Efter Ohm’s Lov
kan en Modstand maales, ved at man maaler
Spænding og Strøm, f. Eks. paa henh. et
Volt- og et Ampèremeter. Efter lgn. Principper har
man konstrueret direkte visende Ohmmetre.
Skal der opnaas større Nøjagtighed, vil man i
Reglen være henvist til Sammenligning med en
bekendt Modstand, og da Kvægsølvmodstande
ikke er praktiske, bruges ved de alm. Maalinger
Normalmodstande. Disse udføres
hyppigst som Modstandskasser (se Fig. 1 og 2), hvor
de enkelte Modstande ind- og udskydes ved
Propper. A B C er Metalstykker, der er anbragte
paa Ebonit og forbundne ved Traadene 1 og 2
med kendte Modstande. Traadene er nu altid af
Manganin; de lægges dobbelt (bifilart) og vikles
paa Ruller. Sendes en Strøm ind ved A og ud
ved C, og tages Proppen 1 ud, nødes
Strømmen til at gaa gennem Modstanden 1, medens
den, naar Proppen er inde, praktisk talt kun
gaar gennem denne, hvis Modstand er
forsvindende. I Modstandskasser findes Modstande paa
0,1, 0,2, 0,2, 0,5, 1, 2, 2, 5 Ohm o. s. v. Ved meget
nøjagtige Maalinger bruges enkelte
Normalmodstande (Fig. 3); denne Type anvendes altid
til de mindste Modstande 0,01-0,0001 Ohm;
Modstandene er her af Manganinblik. Ved selve
Sammenligningen mellem den ubekendte og bekendte
Modstand bruges særlige Anordninger,
Wheatstone’s Bro, Thomson’s Bro,
Differentialgalvanometret o. s. v. De
særlige Forhold ved Maaling af Vædskers
(Elektrolyters) Modstand er omtalt i Elektrolyters
Ledningsevne.
Modstandsmaaling hører til de nøjagtigste
fysiske Maalinger; 2 nær lige store Modstande
kan sammenlignes saa nøjagtigt, at Fejlen bliver
mindre end 1 Milliontedel af deres Værdi.
Andre og mangfoldige forsk. Typer af
Modstande anvendes til Regulering af Strømstyrker
(Regulermodstande) og til Opvarmning (i
Kogeapparater, elektriske Strygejern, til
Husopvarmning), i elektriske Ovne o. s. v. Talrige tekniske
og videnskabelige Apparater er baserede paa
Maaling ell. Anvendelse af Forandring i den e.
L. under de forskelligste Paavirkninger. I
Modstandstermometret, det nøjagtigste
Termometer, og det, der nu anvendes som
Grundlag for den praktiske
Temperaturdefinition, bestemmes Temperaturen ved Maaling af
en Platintraads Modstandsforandringer. I
Bolometret maales de ringe Energimængder,
der indeholdes i Varmestraaling, ved at den
falder paa en sværtet Strimmel Platinfolie, hvis
Modstandsændring ved Opvarmningen maales.
Krystallinsk Selens Modstand formindskes
stærkt, naar det belyses, sandsynligvis fordi
det under Lysets Paavirkning omdannes til en
bedre ledende Modifikation; herpaa er en Form
for Billedtelegrafi og en optisk Telefon grundet.
I Mikrofonen benyttes
Modstandsforandringer i Kulpulver, der underkastes skiftende
Tryk fra den Membran, som Talen sætter i
Svingninger. Vismuts Modstand forøges ret
stærkt, naar det anbringes i et Magnetfelt;
herpaa er grundet en Metode til Maaling af et
Magnetfelts Styrke (Vismutspiral). Manganins
Modstand vokser med Trykket; herpaa grundes
et Manometer til Maaling af meget høje
Tryk.
Tabel over Modstandsfylder ved 18° C.
I Tabellen er under A i St f. selve
Modstandsfylden ρ angivet en 10000 Gange saa stor Værdi,
altsaa Modstanden i Ohm i en Traad af Stoffet
1 m lang og 1 mm2 i Tværsnit. Under B er
angivet, hvor mange Promille Modstanden vokser
pr Grads Temperaturstigning. Et ÷ her betyder,
at Modstanden aftager med voksende Temp.
Modstanden i Traade af andre Dimensioner
beregnes let. F. Eks. har en Kobbertraad af 2
| mm2 Tværsnit | 0,017 | = 0,0085 Ohm pr m, og |
| 2 |
| A | B | |
| Sølv | 0,016 | 4 |
| Kobber | 0,017 | 4 |
| Guld | 0,023 | 4 |
| Platin | 0,108 | 3,9 |
| Aluminium | 0,032 | 3,6 |
| Zink | 0,061 | 3,7 |
| Jern | 0,09-0,15 | indtil 6 |
| Staal | 0,15-0,5 | |
| Vismut | 1,2 | 4,2 |
| Kvægsølv | 0,958 | 0,92 |
| Konstantan [1] | 0,49 | ÷0,03 til +0,05 |
| Manganin [2] | 0,42 | højst 0,03 |
| Nysølv | 0,16-0,40 | 0,6 til 0,23 |
| Messing | 0,07-0,09 | |
| Retortkul | 50 | ÷0,02 til ÷0,8 |
| Bedstledende Svovlsyre | 13500 | ÷16 |
| Bedstledende Zinksulfat-Opløsning | 208000 | ÷26 |
| Ebonit o. l. gode Isolatorer | 1016-1018 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
