Print (PDF) - On this page / på denna sida - Buelamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
passende Modstand af et ell. andet Modstandsmateriale. Det positive Kul har i Reglen en »Væge« af løsere Materiale, hvilket hjælper til at holde Buen i Midten. Fig. 1 viser et Snit gennem en normal Lysbue. Begge Kulstænger brænder langsomt bort og antager derved den viste Form. Der transporteres Kul fra det positive Kul, som derfor faar en Fordybning, »Krateret«, gennem Lysbuen til det negative Kul, som derfor bliver spidst. Det væsentligste Spændingsfald findes umiddelbart ved Krateret (c. 40 Volt), medens der i den øvrige Del af Buen findes et Spændingstab, som omtr. vokser proportionalt med Afstanden mellem Kullene, Buelængden. Desuden er der et Spændingstab paa nogle faa Volt ved den glødende Spids paa det negative Kul. Krateret har en meget høj Temp. og giver den overvejende Del af Lyset. En lille Del af Lyset kommer fra Spidsen paa det negative Kul og fra Buen. Lyset fordeler sig i forsk. Retninger omtr. som vist ved den optrukne Kurve i Fig. 2. Hvis man et Øjeblik tænker sig det negative Kul borte, vilde Lyset fra Krateret alene fordele sig som vist ved den punkterede Kurve, stærkest lige nedad og aftagende ud til Siden, og i det hele i enhver Retning proportional med den tilsyneladende Størrelse af Krateret set fra denne Retning. Det negative Kul skygger imidlertid for det Lys, som gaar lige nedad, og Resultatet bliver, at Lyset er stærkest i en skraa nedadgaaende Retning. Hvis Kullene brænder lige, hliver Lysfordelingen ens i alle lodrette Snit. Man taler om den maksimale Lysstyrke, endvidere om Middellysstyrken paa en tænkt nedadvendende Halvkugle (den hemisfæriske Lysstyrke) og Middellysstyrken paa en tænkt, Lampen helt omgivende Kugle (den sfæriske Lysstyrke). For en Buelampe, som brænder med 10 Ampère og en Spænding mellem Kullene paa 45 Volt, er eksempelvis den maksimale Lysstyrke 1570 Lys, den hemisfæriske Lysstyrke 860 Lys, og den sfæriske Lysstyrke 450 Lys. Forbruget i selve Lampen er 450 Watt. Ved mindre Strømstyrker er Økonomien noget daarligere, ved større Lysstyrker noget bedre. En Buelampe paa 40 Ampère og en Spænding mellem Kullene paa 52 Volt giver henh. 11700, 6400 og 3400 Lys. Forbruget er 2080 Watt.
Fig. 1. Snit gennem Lysbue og Kul.
(Trotter.) Fig. 2. Lysfordeling ved Buelys.
Fig. 3. Shuntlampe.
Fig. 4. Differentiallampe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
