Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glødelamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Traaden i 10-Lys Lampe til 220 Volt er
omtr. 0,01 mm i Diameter. Den elektriske
Modstand er i kold Tilstand c. 7 Gange mindre, end
naar Traaden gløder. Lige i det Øjeblik,
Lampen tændes, er Strømmen følgelig c. 7 Gange
større end normalt. Temperaturen af
Wolframtraaden er c. 2300° C. ved et
Elektricitetsforbrug af 1 Watt pr Lys. Lysstyrken kan regnes
at aftage 10 % i 1000 Brændetimer. Lamperne
kan brænde 2000 Timer ell. mere.
Ved Lamper af den i Fig. 13 (17) viste alm.
Form er Lysstyrken størst i vandret Retning
(vinkelret paa Traaden), og det er i Reglen
denne Lysstyrke, der menes, naar intet andet siges.
Middellysstyrken i alle Rummets Retninger er c.
80 % af den maksimale Lysstyrke. Man kan
give Traaden en saadan Form, at Lysstyrken er
størst i nedadgaaende Retning. Overhovedet vil
Lysstyrken i en ell. anden Retning praktisk
talt være proportional med Længden af
Traadens Projektion paa en Plan vinkelret paa denne
Retning. En cirkelbøjet Traad vil vinkelret
paa Traadens Plan have en Lysstyrke, der
forholder sig til Lysstyrken i Traadens Plan
som π: 2. De enkelte Traade i en Lampe
skygger ikke kendeligt for hinanden, da de er saa
tynde og ikke kan være helt parallelle; derimod
vil Rrydning i Glasstøtten give nogle
ejendommelige lyse Striber paa et Stykke Papir, som
holdes i Nærheden af en alm. Metaltraadslampe.
Metaltraadslampen flimrer kendeligt ved
Vekselstrøm, desto mere, jo tyndere Traaden
er. En 10-Lys Lampe til 220 Volt vil ved 50
Perioder pr Sekund 100 Gange i Sek. være nede
paa c. 7 Lys og 100 Gange i Sek. være oppe
paa c. 13 Lys.
Bekostningen ved Glødelys
beregnes saaledes som vist med et Taleksempel:
1 Stk. 16-Lys Metaltraadslampe bruger c. 18
Watt. I 1000 Brændetimer er Forbruget 18000
Watttimer ell. 18 Kilowatttimer. Med en
Strømpris af 40 Øre pr Kilowatttime koster
Strømforbruget 7 Kr. 20 Øre. Hertil maa dog lægges
Prisen for Lampefornyelsen. Regner man, at en
Lampe koster 1 Kr. 60 Øre og kan brænde
i 2000 Timer, beløber Lampefornyelsen sig til
80 Øre i 1000 Timer. Den hele Udgift er da
7 Kr. 20 Øre + 80 Øre = 8 Kr. i 1000 Timer
ell. 0,8 Øre i Timen.
Metaltraadslamper med
Kvælstoffyldning. Medens man ved
almindelige Lamper pumper Beholderen lufttom,
hvorved opnaas, at der praktisk talt ingen Varme
tabes ved Ledning, har man ved Forsøg, udførte
paa General Electric Co. i Nordamerika, fundet,
at det i visse Tilfælde er en Fordel at fylde
Beholderen med Kvælstof. Tilstedeværelsen af
Kvælstof af c. 2/3 Atm. Tryk formindsker
nemlig i betydelig Grad Overføringen af
Metalpartikler fra Traaden til Glasset, naar Traaden
ikke er for tynd. Det er derved blevet muligt at
sætte Temperaturen væsentlig op. Varmetabet
gennem Luften vokser med c. 1,5te Potens af
Temp., hvorimod Straalingen vokser med c.
4,7de Potens af Temp., saa at Gevinsten ved den
forøgede Udstraaling kan mere end dække det
hele Tab ved Ledning, naar Temp. er
tilstrækkelig forhøjet. Glødetraaden i saadanne Lamper
er viklet i en meget tæt Spiral, som flygtig set
ser ud som en kort, c. 1 mm tyk Traad. Fig.
14 viser en saadan Lampe. For Lamper med
Kvælstoffyldning af en Lysstyrke paa 500 Lys
og derover (der er Lamper paa indtil 3000 Lys)
er Elektricitetsforbruget nede paa c. 1/2 Watt
pr Lys, naar der regnes med den hemisfæriske
Lysstyrke, ell. c. 0,65 Watt pr Lys for den
sfæriske Lysstyrke. Disse Lamper konkurrerer
nærmest med Buelamper, som snart vil blive
overflødige til alm. Belysning. Til
Lysbilledapparater har man kvælstoffyldte Lamper af
særlig Form. (Litt.: N. L. Müller,
»Metalldrahtlampen« [Halle 1914]).
Nernstlamper. Fig. 15 viser et Snit
gennem en Nernstlampe, idet dog det nederste
af Glasbeholderen mangler. Naar Kontakten
sluttes, gaar Strømmen fra Soklens
Bundflade gennem Ankeret A over en Kontakt til
Forvarmeren gg, som er et Porcelænsrør med
en Bevikling af meget tynd Platintraad, og
videre til Soklens Skruering, hvorimod
Strømmen foreløbig ikke kan gaa ad den anden
Strømvej gennem Lampen, nemlig gennem
Beviklingen af den i Soklen indbyggede
Elektromagnet, en Forlagsmodstand og selve Lysgiveren,
Glødestiften M. Strømmen i
 |
| Fig. 14. Glødelampe med Kvælstoffyldning. |
|
| Fig. 15 Nernstlampe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
