Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Lysbue, en Form af elektrisk Strøm igennem Luft, ved hvilken Strømbanen og Polerne er stærkt lysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ser man, at den kun er c. en Tiendedel af
denne. Som det nærmere er udviklet i Artiklen:
elektrisk Strøm i Luftarter, Afsnit
12 og 13, beror dette paa, at Lysbuens glødende
Katode af sig selv udsender Elektroner og
derved overflødiggør de positive Ioners
Frembringelse af disse ved Stødionisering og dermed
ogsaa den dertil udkrævede høje Spænding. Om
Katoden er mørk ell. glødende, er den
karakteristiske Forskel mellem den elektriske
Lystaagestrøm og den elektriske Lysbuestrøm. Man kan
let vise, at det er den glødende negative Pol,
der betinger den stærke Strøm i Buen, ved den
i Fig. 4 viste Forsøgsopstilling. Til Lysbuen AB
nærmer man fra Siden en kold Kulstift C, der
gennem et Ampèremeter er forbundet med
Polen A. Man kan da faa en betydelig Strøm
igennem Ampèremetret, naar Polen A og
dermed ogsaa C er Anode, derimod faar man ingen
Strøm, naar A er Katode, saa længe C holdes
kold. Herved forklares ogsaa den Maade,
hvorpaa en Lysbue tændes. Ved at Polerne først
bringes til Berøring vil den stærke Strøm
gennem Berøringspunkterne bringe disse til at
gløde, og dermed er Betingelsen for
Lysbuedannelsen skaffet til Veje.
Lysbuen mellem
Metalelektroder har i det
væsentlige samme
Karakteristik som Kullysbuen. Der
kræves ligesom ved denne en
Mindstespænding, for at
Lysbuen skal komme i Stand,
der for de fleste Metaller
ligger ved 20-30 Volt. Det
hvide Lys fra Polerne er
langt svagere end ved
Kulelektroderne, derimod er
selve Buen stærkt lysende og
viser set i Spektroskop et
Liniespektrum, der er
karakteristisk for Elektrodemetallet.
En ejendommelig Metallysbue
er den af Arons
fremstillede Lysbue mellem to
Kvægsølvelektroder i Vakuum.
Fig. 5 viser en Form af
Kvægsølvbuelampen, der
anvendes som Lyskilde for
ultraviolet Lys. Lysbuen
dannes i det vandrette Rør, der
er af smeltet Kvarts. Den
tændes ved først at hælde
Røret, saa at der dannes
en sammenhængende,
ledende Kvægsølvstreng mellem de to
Elektrodebeholdere, og derpaa lægge det tilbage igen,
hvorved Kvægsølvstrengen brydes.
Afbrydningsgnisten vil da tænde Lysbuen. De vifteformede
Metalstrimler tjener til Luftkøling af
Polbeholderne. Kvægsølvbuens Anodefald er c. 7,4 Volt,
Katodefaldet c. 5,4 Volt. Dens Minimalspænding
er altsaa 12,8 Volt. Spændingsfaldet pr cm i
Buen er ved lavt Damptryk af Størrelsesordenen
1 Volt, men kan ved højt Damptryk stige
betydelig derover.
Vekselstrømslysbuen. En
Vekselstrøm med det sædvanlige Periodetal af c. 50
Perioder i Sekundet og 220 Volt Spænding kan
 |
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
