Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Lysbue, en Form af elektrisk Strøm igennem Luft, ved hvilken Strømbanen og Polerne er stærkt lysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frembringe en Lysbue mellem Kulelektroder,
derimod ikke mellem Metalelektroder. Det
hænger sammen med det ovf. omtalte Fænomen, at
en Lysbue kun kan eksistere med en glødende
Katode. Kulelektroderne er p. Gr. a. deres
ringe Varmeledningsevne i Stand til at holde sig
glødende i den Tid af Perioden, hvor
Vekselspændingen, idet den skifter Retning, er under
Lysbuens Minimalspænding. Buen kan derfor
tændes igen og det i modsat Retning, saa snart
Vekselspændingen har naaet denne Værdi. En
saadan Gentænding kan derimod ikke finde Sted
ved de godt ledende Metalelektroder. En
Undtagelse danner dog Kviksølvelektroder, hvad der
sandsynligvis staar i Forbindelse med, at
Kviksølvet saa let fordamper. Den ovf. omtalte
Birkeland-Eyde’ske Vekselstrømslysbue mellem
Metalelektroder til Fremstilling af Kvælstofilter
er i Virkeligheden en yderst kraftig
Lystaagestrøm.
Er den ene Elektrode af Kul, den anden af
Metal, vil en Vekselspænding kunne danne en
Bue imellem dem i de Halvperioder, hvor
Kulelektroden er Katode, derimod ikke, naar
Metallet er Katode. En saadan Lysbue vil derfor
virke som en elektrisk Ensretter (s. d.
og elektriske Maskiner) for
Vekselstrømmen. En Ensretter faas ogsaa ved at danne
en Lysbue i Vakuum mellem en
Kvægsølvelektrode og en Jernelektrode, idet Buen kun
dannes, naar Kvægsølvet er Katode. Naar
Svingningstiden er meget lille, som ved hurtige,
elektriske Svingninger, faar Varmeledningen mindre
Bet., og man kan da godt have en
Vekselstrømslysbue mellem Metalelektroder. Den stærkt
knaldende og lysende elektriske Gnist, der faas
ved Udladning af Leydnerflasker, maa saaledes
betragtes som en kortvarig Vekselstrømslysbue.
Den tonende Lysbue,
Lysbuetelegrafi. Som omtalt under Kullysbuens
elektriske Karakteristik vil Lysbuens Polspænding
synke, naar Strømstyrken stiger, medens
Spændingen ved en alm. Modstand jo lige modsat
vil vokse med Strømmen efter Ohm’s bekendte
Lov. Paa denne Ejendommelighed ved Lysbuen
beror dens Anvendelse til Frembringelse af
kontinuerte elektriske Svingninger. Man kan over
for Strømvariationer formelt opfatte Lysbuens
Polspænding som frembragt ved, at Strømmen
passerer en »negativ« Modstand i Række med
en modsat rettet Polarisation. Sætter man en
Svingningskreds dannet af en Kondensator og
en Selvinduktionsrulle i Række til Lysbuens
Poler, vil der kunne opstaa kontinuerte
Svingninger i Kredsen, saafremt Buens
»negative« Modstand er tilstrækkelig stor til at ophæve
Svingningskredsens alm. »positive« Modstand,
som ellers vilde faa eventuelt fremkomne
Svingninger til at dø hen. At der opstaar
Svingninger i Kredsen, kan umiddelbart høres paa
Lysbuen, idet den vil trække sig sammen og
vide sig ud efter den svingende Strømstyrke og
derved frembringe en Tone af samme
Svingningstal som de elektriske Svingninger.
Fænomenet, den tonende Lysbue, er først iagttaget af
Duddell 1900. For at Forsøget skal lykkes,
maa Lysbuen dannes mellem Homogenkul, og
Strømstyrken maa ikke være for stor.
Endvidere maa Kredsens Svingningstal pr Sek. være
under c. 10000. Det Problem at faa hurtigere og
tillige kraftigere Svingninger, saaledes at de
kan anvendes til traadløs Telegrafi, er løst af
V. Poulsen (1904) ved at anvende en Lysbue
mellem en Kulkatode og en vandafkølet
Kobberanode i en Brintatmosfære, samtidig med at
Lysbuen blæses til Side af et transversalt
Magnetfelt. Nærmere se Radiotelegrafi.
Den talende Lysbue. At en Lysbue
er i Stand til at gengive Tale og Sang, er
opdaget af H. Th. Simon 1898. Til at vise dette
kan man anvende Forsøgsopstillingen i Fig. 6.
A er en Lysbue, der fødes af Batteriet B
gennem Forlagsmodstanden G og Transformatoren
F’s ene Sæt Vindinger. Det andet Sæt er i
 |
| Fig. 5. |
|
| Fig. 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
