Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrokinetisk Energi - Elektrokultur. Allerede i 18. Aarh. begyndte man at undersøge Elektricitetens Virkning paa Planterne - Elektroluminescens, se Luminescens. - Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vist praktisk talt sin fulde Styrke i Løbet af
kort Tid, naar Selvinduktionen ikke er meget
stor. Beregner man da den Energi, som
Elektricitetskilden har afgivet, fra Strømmen blev
sluttet, viser det sig, at Energien ikke
udelukkende er brugt til Varme i Ledningen ell. til
det, Strømmen i øvrigt udretter, men at en
Del, nemlig 1/2 L I2 Joule, hvor L er
Selvinduktionskoefficienten i Henry og I Strømstyrken i
Ampère (se elektriske
Maaleenheder), findes i Kredsløbet i en særlig
Energiform, der kaldes den e. E. Udtrykket for denne
minder stærkt om Udtrykket for den kinetiske
Energi (levende Kraft) af et Legeme i
Bevægelse, nemlig 1/2 mh2, hvor m er Massen og h
Hastigheden. - Efter de nugældende Anskuelser
om den elektriske Strøms Natur (se
Elektronteori) bruges den e. E. til at sætte
Elektronerne i Ledningen i Bevægelse, hvorved
der om dem skabes et magnetisk Felt; den e. E.
har altsaa sit Sæde i det Magnetfelt, som
Strømmen frembringer. Se i øvrigt
Selvinduktion.
H. M. H.
Elektrokultur. Allerede i 18. Aarh.
begyndte man at undersøge Elektricitetens
Virkning paa Planterne med den Tanke for Øje at
frembringe forøget Foldudbytte, tidligere
Modning o. s. v. Forsøgene, der blev anstillede
paa forskellige Maader og ofte med meget
primitive Midler, gav meget vekslende Resultater.
I Løbet af de senere Aar er Spørgsmaalet om
Elektricitetens Indflydelse paa Planternes
Udvikling igen blevet aktuelt. Dette skyldes
navnlig Undersøgelser af den finske Prof. Lemström.
Forsøgene blev anstillede paa den Maade, at
der over de Planter, som skulde elektriseres,
blev anbragt isolerede Metaltraadnet, som blev
sat i Forbindelse med den ene Pol af en
Elektrisermaskine. Elektriseringen syntes navnlig at
virke gunstigt paa Jordbærplanter. Modningen
indtraf hos de elektriserede Planter 25 Dage
før end hos de Planter, der ikke blev
elektriserede. Senere er der, dels af Lemström, dels
af andre, navnlig eng. Forskere, anstillet talrige
Markforsøg efter lgn. Principper. I visse
Tilfælde kunde der spores en gunstig Virkning
af Elektriseringen, i andre Tilfælde derimod
ikke, og undertiden syntes Elektriciteten
endogsaa at virke skadeligt paa Planterne.
Elektricitetens Indflydelse paa og Bet. for
Planternes Udvikling kan saaledes endnu langtfra siges
at være tilstrækkelig belyst.
B. J.
Elektroluminescens, se Luminescens.
Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved
elektrisk Strøm. Elektricitetsledningen gennem de
Vædsker, der har en nogenlunde stor elektrisk
Ledningsevne (bortset fra Kviksølv o. a.
smeltede Metaller), er væsensforskellig fra
Elektricitetsledningen gennem Metallerne derved, at den
i Vædsken er uadskillelig forbundet med en
Stoftransport og derigennem med kemiske
Processer. (De ledende Vædsker kaldes undertiden
Ledere af 2. Klasse i Modsætning til de
metallisk ledende Stoffer, der er Ledere af 1. Klasse;
se ang. Elektricitetsledningen i Metaller
Elektronteorien, smlg. ogsaa elektrisk
Strøm i Luftarter). De herhenhørende
Fænomener udgør Indholdet af Elektrokemien;
af den behandles i Læren om E. de Fænomener,
hvor Hovedsagen er Anvendelse af elektrisk
Energi til Frembringelse af kemiske Processer;
de omvendte Tilfælde, Frembringelse af elektrisk
Energi ved kemiske Processer og altsaa paa
Bekostning af kem. Energi, behandles i Teorien
for de galvaniske Elementer (s. d.).
De to Omraader kan imidlertid ikke adskilles
i det enkelte, det bliver Bruttoprocessen, der er
afgørende for Inddelingen. I nærværende
Behandling af E. lægges Hovedvægten paa den
fysiske Side; de vigtige kemiske og tekn.-kemiske
Anvendelser omtales i særlige Artikler om de
enkelte Processer.
Fig. 1 forestiller et Kar med den Vædske,
hvorigennem den elektriske Strøm skal sendes.
Strømmen ledes ind i og bort fra Vædsken
gennem Metalpladerne ell. -stængerne A og K,
Elektroderne (undertiden anvendes Kul).
Den positive A, hvor Strømmen træder ind,
kaldes Anoden, den negative K, hvor
Strømmen træder ud, kaldes Katoden. Anoden er
altsaa i Forbindelse med Elektricitetskildens positive Pol,
Katoden med dens negative; i Vædsken gaar
Strømmen fra Anoden til Katoden. Vi
tænker os, at vi som Elektricitetskilde bruger et
eller andet Element, f. Eks. en
Akkumulator, og at Strømmen fra denne foruden
gennem Karret sendes gennem et Apparat til
Maaling af Strømstyrken, et Ampèremeter. Er
Vædsken destilleret Vand, vil Ampèremetret kun
vise en overordentlig lille Strømstyrke, og det
samme vil være Tilfældet med de allerfleste
rene Vædsker, f. Eks. ogsaa ren Svovlsyre;
næsten alle rene Vædsker er meget slette
Ledere for Elektricitet. Men sættes f. Eks. lidt
Svovlsyre til Vandet, vil Strømstyrken stige
stærkt, da den fortyndede Svovlsyre er en ret
god Leder; det samme vil i større ell. mindre
Grad være Tilfældet ved Tilsætning af de fleste
Syrer, Baser og Salte. Alle saadanne Stoffer,
der i sig selv ogsaa er slette Ledere, men ved
Opløsning i Vand gør dette til en relativt god
Leder, kaldes Elektrolyter; i Reglen
bruges dette Navn ogsaa om selve den ledende
Opløsning. Strømmens Ledning gennem
Elektrolyten kaldes elektrolytisk i Modsætning til den
metalliske Ledning. Det er nu karakteristisk
for den elektriske Strøms Gennemgang gennem
en saadan Elektrolyt, 1) at der finder kemiske
Processer Sted ved Grænsefladerne mellem
Elektroder og Vædske, f. Eks. i den fortyndede
Svovlsyre ved Platinelektroder en Luftudvikling. -
2) at der finder Koncentrationsændringer af
Opløsningen Sted under Strømmens
Gennemgang; dette iagttages lettest i en farvet
Opløsning som Kobbersulfat. - 3) at Ohm’s Lov i
Reglen ikke gælder for den. Hvis vi f. Eks. tilføjer
endnu en Akkumulator i Række med den
første, saa at den elektromotoriske Kraft bliver
fordoblet, uden at Modstanden forøges
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
