Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 55 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undersøgelser maa Strømstyrken tænkes maalt ved
sine magnetiske Virkninger, ved hvilke
Enheden for Strømstyrke, en Ampère, opr. er
defineret. Men Faraday’s Lov viser, at man lige
saa godt kan maale Strømstyrken ved dens
kem. Virkninger, og da dette er meget
bekvemmere, er man gaaet over til at definere
Ampèren derved, nemlig som den Strøm, der i et
Sekund udskiller 1,118 mg Sølv af en
Sølvopløsning (Enheden for Elektricitetsmængde, en
Coulomb, der er den Elektricitetsmængde, som 1
Ampère fører gennem Ledningen i 1 Sekund,
bliver da den Elektricitetsmængde, som
udskiller 1,118 mg Sølv; Elektricitetsmængden er
bestemt alene ved den udskilte Stofmængde,
medens Strømstyrken tillige kræver en
Tidsbestemmelse; smlg. elektriske Maaleenheder).

Faraday’s II. Lov: Naar samme
Elektricitetsmængde sendes gennem forsk. Elektrolyter,
udskilles ækvivalente Stofmængder. - Ved
ækvivalente Stofmængder forstaas saadanne, som kan
træde i Forbindelse med hinanden ell. erstatte
hinanden i kem. Forbindelser. Ækvivalente
Mængder af Grundstofferne forholder sig som
de Tal, der fremkommer, naar deres Atomvægt
divideres med deres Valens. Saaledes forholder
ækvivalente Mængder af Brint, Ilt, Sølv,
Kobber og Zink, hvis Valenser i deres normale
Forbindelser er henh. 1, 2, 1, 2 og 2, sig som

1,008 :	16	: 107,88 :	63,57	:	65,37	, og i dette
	2		2		2

Forhold staar altsaa ogsaa de Mængder af disse Stoffer,
som udskilles af en bestemt
Elektricitetsmængde. Men f. Eks. Kobber kan ogsaa optræde
monovalent (i Kuproforbindelserne); elektrolyseres
en saadan Forbindelse, faas med samme
Elektricitetsmængde dobbelt saa meget Kobber som
før. Ved et Gramækvivalent (ell. Ækvivalent) af
et Stof forstaas saa mange Gram af Stoffet, som
angives ved Atomvægten divideret med
Valensen, altsaa for de nævnte Stoffer netop de
anførte Tal. Af Svovlsyrens Formel H₂SO₄ ses,
at Svovlsyreresten SO₄ er divalent, saa at et
Gramækvivalent SO₄ er 1/2 (32,07 + 4 . 16) =
48,08 g (S = 32,07; O = 16), og paa tilsvarende
Maade beregnes let Ækvivalenttallene for andre
Atomkomplekser. Til at udskille et
Gramækvivalent af et hvilket som helst Stof kræves efter
Faraday’s Lov samme Elektricitetsmængde
107,88 : 0,001118 = 96500 Coulomb; den kaldes
undertiden en Faraday (F). Man beregner da
let, hvor meget 1 Coulomb kan udskille af et
hvilket som helst Stof. Det bliver saaledes af
Brint 0,01045 mg, af Ilt 0,08291 mg, af divalent
Kobber (af en Kupriforbindelse) 0,3294 mg, af
monovalent Kobber (af en Kuproforbindelse)
0,6588 mg o. s. v. Faraday’s 2 Love har vist sig
at gælde med saa stor Nøjagtighed som den,
hvormed de har kunnet prøves, og i alle
Tilfælde, hvor der tilsyneladende har vist sig
Afvigelser, har disse fundet deres fulde
Opklaring, uden at Lovenes Gyldighed angrebes.
Saaledes faas ved ganske svage Strømme gennem
fortyndet Svovlsyre tilsyneladende ingen
Luftudvikling, men dette skyldes, at de smaa
udviklede Luftmængder opløses i Elektrolyten
omkring Elektroderne og efterhaanden diffunderer
ud i den øvrige Vædske.

Apparater til Maaling af Elektricitetsmængder
(og altsaa ved en Tidsmaaling tillige
Strømstyrker) ad elektrolytisk Vej kaldes
Voltametre. Principielt kan enhver E.
bruges dertil, men skal der opnaas større
Nøjagtighed, er der kun faa egnede. Bedst er
Sølvvoltametret (Fig. 4); Katoden er en
Platinskaal ell. Digel, Anoden en Sølvstang,
Opløsningen 10 % Sølvnitrat. Under Sølvstangen
hænges en lille Glasskaal e. l. for at hindre, at
Sølvstykker falder ned paa
Skaalen. Det paa
Platinskaalen udskilte Sølv vejes
efter at være vasket og
tørret. Skal den største
Nøjagtighed naas, er der
dog mange Ting at tage
Hensyn til; bl. a. maa
Vædsken om Anoden ikke
naa hen til Katoden,
hvorfor de bør holdes adskilte
ved en porøs Lercelle;
Strømtætheden maa ikke
være for stor, naar Sølvet
skal hænge godt fast, o.
s. v. Undertiden bruges
Kobbervoltametret, der kan indrettes paa lgn. Maade,
men med en Kobberplade som Anode. I en til
teknisk Brug uddannet elektrolytisk
Elektricitetsmaaler (af Wright) anvendes et
Kviksølvvoltameter. Til hurtige grove Bestemmelser
bruges undertiden Knaldluftvoltametret.
Det kan være indrettet som Fig. 2, men med
kun een inddelt Klokke, der opfanger baade
Ilten og Brinten, 1 Coulomb udvikler 0,1740 cm³
Knaldluft, maalt ved 0° og 760 mm Tryk. De
vigtigste Fejlkilder er her, at noget af Ilten
udvikles som Ozon, og noget af Luftarterne
opløses i Elektrolyten. Den første Fejl undgaas
ved at bruge en Opløsning af Kaliumhydroxyd
(KOH); der kan da anvendes Nikkelelektroder. -
Voltametrene er i det hele nu forældede
Instrumenter, da man har saa bekvemme og
nøjagtige Ampèremetre, men Sølvvoltametret
definerer, som nævnt, Enheden for Strømstyrke.

Forklaring af E. Grotthus pegede
allerede 1805 paa det mærkelige, at
Sønderdelingsprodukterne altid optraadte samtidig
ved begge Elektroderne, saa at de ikke kunde
stamme fra de samme Molekyler. Han antog,
at i et Molekyle var de Bestanddele, hvori det
spaltes af Strømmen, ladede elektrisk med

Fig. 3. Strømdeling.

Fig. 4. Sølvvoltameter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>