Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 58 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Videre viste nu Kohlrausch, at Λ∞ er en
additiv Egenskab, altid kan skrives som en Sum
af 2 Led, et hidrørende fra Anionen og et fra
Kationen, og hvert af disse Led er uafhængigt
af den anden Ions Art, saa at man kun behøver
at finde »Ledningsevnerne« for de forsk. Ioner,
ikke for de forsk. Elektrolyter, hvilket
naturligvis bet. en uhyre Simplifikation. De fleste alm.
Ioner har nogenlunde samme Bevægelighed, kun
H- og OH-Ionerne gaar meget hurtigere end de
andre, hvorved de stærkt dissocierede Syrers
og Basers særlig store Ledningsevne forklares.
Det er nu let at beregne Ionernes virkelige
Hastighed. Vi tænker os 2 Elektroder med 1 Volts
Spændingsforskel og 1 cm Afstand og Rummet
mellem dem fyldt f. Eks. med Saltsyre saa
fortyndet, at Λ∞ er naaet. Af Ledningsevnen
beregnes Strømstyrken; da et Gramækvivalent
indeholder 96500 Coulomb (F), kan igen
beregnes, hvor længe det vil vare, før alle de i et
vist Øjeblik tilstedeværende H- og Cl-Ioner er
bragte hen til Elektroderne, og derved er

	+
Hastigheden fundet. Man finder for	H	-Ionen

Hastigheden 0,00329 cm/sec og for	-	0.00068 cm/sec.
	Cl

Videre kan anføres Hastighederne for	+	0.00067.
	K

+	0,00045,	-	0,00180,	- -	0,00070 cm/sec., alle
Na		OH		SO4

ved 18° C.

Med voksende Temp. vokser i Reglen
Elektrolyternes Ledningsevne, for mange Syrer og
Baser c. 1,5 % pr Grad, for mange Salte 2-2,5
% pr Grad. Dette skyldes dels, at Ionernes
Bevægelighed vokser, og dels, at
Dissociationsgraden forandrer sig (i Reglen kun i ringe
Grad) med Temp. De langsomste Ioners
Bevægelighed vokser stærkest, saa at ved højere
Temp. alle Ioner nærmer sig til at gaa lige
hurtigt.

Vi har hidtil stadig forudsat Vand som
Opløsningsmiddel; imidlertid finder der
Dissociation og elektrolytisk Ledning Sted
ogsaa i andre Opløsningsmidler, blot i langt
ringere Grad. Den Egenskab ved Vandet, som det
her kommer an paa, er dets særlig store
Dielektricitetskonstant (c. 80); Dissociationen
modvirkes af den elektriske Tiltrækning mellem de
modsat ladede Ioner, der opstaar, og denne
Tiltrækning er netop under ellers lige Forhold
omvendt proportional med
Dielektricitetskonstanten af det Medium, som de ladede Partikler
befinder sig i. I Alkohol med
Dielektricitetskonstanten 25 er Dissociationen temmelig stærk,
men i Vædsker som Benzol (2,3) ell. Æter (4,1)
er den yderst ringe, om end sikkert paavist.
Dog er Dielektricitetskonstanten ikke det eneste
afgørende, idet adskillige Elektrolyter viser
afvigende Forhold. Ogsaa mange faste
Stoffer leder elektrolytisk, saaledes Glas og
Porcelæn, hvis Ledningsevne ganske vist er
overordentlig ringe; i det hele er den yderst ringe
Ledningsevne i de fleste Isolatorer af
elektrolytisk Natur. De Metalilter, som bliver godt
ledende ved høj Temp., og hvoraf nogle er
anvendte i Nernstlampen, leder sandsynligvis ogsaa
elektrolytisk. Elektrolytisk Ledning har vi
endvidere i smeltede Salte, som allerede
Faraday undersøgte, og som ogsaa følger hans
Love. Deres Ledningsevne er ofte ret høj, men
det er tvivlsomt, om det skyldes høj
Dissociationsgrad ell. stor Ionbevægelighed. E. af
smeltede Stoffer har overmaade vigtige tekn.
Anvendelser, saaledes til Fremstilling af Aluminium
(s. d. og Elektrometallurgi).

E.’s øvrige tekn. Anvendelser, der er meget
omfattende og af stor Bet., skal kun berøres for
at henvise til de paagældende Artikler. I
Galvanoplastikken fremstilles
sammenhængende Metalaftryk af en Genstand, f. Eks. en
Medaille; i Galvanostegien (Fornikling,
Forsølvning, Forgyldning o. s. v.) overtrækkes
Genstande af uædelt Metal med et
sammenhængende og fastsiddende tyndt Lag af et
ædlere Metal. I begge Tilfælde er Genstanden
Katode i et passende Bad, og det Metal, der skal
udfældes, Anode. For at faa et fastsiddende
jævnt Overtræk, maa Strømtætheden ikke være
for stor, og der skal helst anvendes Bad af
Komplekssalte, f. Eks. Metallernes
Cyanforbindelser. I Metallurgien anvendes E. i stort
Omfang til Renfremstilling af Metaller,
saaledes Kobber (»elektrolytisk« Kobber).
Alkalimetallerne Kalium og Natrium fremstilledes
først ved E. Brint fremstilles hyppigt i det store
ved Vandsønderdeling. Ogsaa talrige organiske
Præparater fremstilles ved E., f. Eks. Jodoform.
I den kvantitative Analyse anvendes E. ikke
sjældent til f. Eks. at udfælde et Metal
fuldstændigt af en Opløsning.

Teorien for E. (d. v. s. Teorien for den
elektrolytiske Polarisation) falder sammen med
Teorien for de galvaniske Elementer
(som skyldes Nernst) og skal ogsaa her først
gives i Sammenhæng dermed. Som et Eksempel
skal dog Vandsønderdelingen allerede her
berøres. Selv om Vand destilleres og renses med
den største Omhu, bliver der en vis meget
ringe Ledningsevne tilbage (se
Elektrolyters Ledningsevne); denne skyldes

en ganske svag Dissociation af Vandet i	+	og
	H

-
OH	-Ioner, og muligvis en endnu meget

	+		-
svagere i	H	og	O-Ioner. Ved »Vandsønderdeling«,

hvor Elektrolyten er fortyndet Svovlsyre,
deltager naturligvis alle Ionerne, ogsaa disse faa
fra Vandet hidrørende, i Strømtransporten, men
da Ionerne fra Svovlsyren er saa langt
overvejende i Antal, bærer de den praktisk talt
alene. Ved Udskillelsen af Ionerne ved
Elektroderne bliver det derimod afgørende, hvilke
der udskilles lettest ell. lettest afgiver deres
Elektricitet. Dette er et Spørgsmaal om
Polarisationsspændingen og er netop det, der
omhandles i E.’s Teori, men uden her at gaa
nærmere ind derpaa skal nævnes, at af Anionerne

	-
udskilles	O	-Ionen lettest (ved den laveste

	-
Spændingsforskel), derefter	OH	-Ionerne og endelig

- -
SO	4-Ionen. Hermed hænger de variable

Polarisationsforhold ved Vandsønderdelingen
sammen. Anvendes saa lav Spænding, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>