Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 59 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrolyse, kem. Sønderdeling ved elektrisk Strøm - Elektrolyt er en Vædske, der leder den elektriske Strøm - Elektrolyters Ledningsevne - elektrolytisk Celle, et Kar, hvori Elektrolyse foretages. - elektrolytiske Processer - elektrolytisk Polarisation

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

- -		- -
SO	4-Ionerne ikke kan udskilles, faas kun	O-,

	-
eventuelt	OH	-Ioner, saa at Processen ikke er den

tidligere beskrevne, men en heftig E. bliver
rigtignok (især ved smaa Elektroder) først
mulig, naar Spændingen er stor nok til at
udskille ogsaa S0₄-Ioner, de eneste, der findes
nok af. (Litt.: Nernst, »Theoretische
Chemie«, 7. Udg. [Stuttgart 1913];
Müller-Pouillet, »Lehrbuch der Physik und
Meteorologie«, 10. Udg., Bd IV, 1. [Braunschweig
1909]).
H. M. H.

Elektrolyt er en Vædske, der leder den
elektriske Strøm, og som indeholder positive og
negative Ioner. Vædsken kan enten være en
ren kem. Forbindelse, f. Eks. et smeltet Salt,
ell. en Opløsning. De almindeligste E. er
vandige Opløsninger af Syrer, Baser ell. Salte.
Se Elektrolyse og Opløsningers
Teori.
K. E.

Elektrolyters Ledningsevne. Her skal kun
omtales Maaling af E. L.; i øvrigt henvises
til Elektrolyse. Maalingen, der principielt
ikke er forsk. fra anden Modstandsmaaling (se
elektrisk Ledningsmodstand),
kompliceres ved den elektrolytiske Polarisation, som
altid vil frembringes af den til Maalingen
anvendte elektriske Strøm, og som vil bevirke en
tilsyneladende Forøgelse af Modstanden, som
er denne uvedkommende. Polarisationens
Indflydelse kan undgaas ved at bruge flyttelige
plane Elektroder i f. Eks. et rektangulært Kar
og kun maale Modstandsforandringen ved en
Flytning af Elektroderne, da Polarisationen ikke
forandres derved. Den undgaas dog nu næsten
altid ved efter Kohlrausch til Maalingen
at anvende Vekselstrøm, i Reglen fra et lille
Induktorium. Hvert Strømstøds Polarisation
ophæves da af det efterfølgende modsat rettede.
Maalingen kan foretages paa de sædvanlige
Maader ved Sammenligning med
Normalmodstande, f. Eks. ved Hjælp af en Wheatstone’s
Bro, idet man som Nulinstrument dog ikke kan
bruge et Galvanometer, men oftest anvender en
Telefon, der giver en hørlig Lyd selv for en
meget svag Vekselstrøm. Elektrolyten anbringes
i et Kar med Elektroder af Platin, i Reglen
overtrukne med Platinsort for at forøge
Overfladen og derved yderligere formindske
Virkningen af en eventuel lille Polarisation. Karrene
kan have mange Former, se Fig. 1-3. Kun ved
Maaling af meget slet ledende Vædsker, altsaa
yderst fortyndede Opløsninger, bruges blanke
Elektroder, der er lettere at holde rene, her
hvor de mindste Urenheder kan forøge
Ledningsevnen betydeligt; hertil bruges Formen
Fig. 1.

I Reglen søges Modstandsfylden ρ,
Modstanden i Ohm i en Terning paa 1 cm³ af
Elektrolyten, eller Ledningsfylden σ, den reciproke
Værdi af ρ. Men en geom. Udmaaling af
Karrets Dimensioner er sjældent mulig med større
Nøjagtighed. Man bestemmer derfor først
Modstanden i Karret af en Elektrolyt med kendt
Ledningsfylde og beregner deraf Karrets
Modstandskapacitet, den Modstand, en Vædske med
ρ=1 vilde have i Karret. Som Normalvædsker
bruges f. Eks. en mættet Kogsaltopløsning (σ
=0,216 ved 18°), en mættet Gipsopløsning (σ=
0,00189 ved 18°) o. fl. Den sidste bruges til Kar
til slet ledende Vædsker. En Ulempe ved alle
Maalingerne er den stærke Variation af ρ og σ
med Temp.

Tabel over σ for nogle Elektrolyter ved 18° C.;
hvor Opløsningens Koncentration ikke er
angivet, er den 10 %; Enheden er reciproke Ohm.

H2SO4	(Svovlsyre)	0,392
»	bedst ledende (30 %)	0,740
HCl	(Saltsyre)	0,630
»	bedst ledende (18 %)	0,787
NaOH (Natriumhydroxyd)		0,309
NaCl (Kogsalt)		0,121
ZnSO4	(Zinksulfat)	0,032
»	bedst ledende (23 %)	0,048
Alm. destilleret Vand		2 · 10÷6
Reneste Vand		0,04 · 10÷6

H. M. H.

Fig 1.

Fig 2.

Fig 3.

elektrolytisk Celle, et Kar, hvori
Elektrolyse foretages.

elektrolytiske Processer faar,
efterhaanden som Kendskabet til Elektrokemien uddybes
og som Muligheden for at fremskaffe
Elektricitet til en meget billig Pris vokser, en stadig
stigende Bet. inden for den tekn. Kemi, en hel
Række Fabrikationer er ved Elektrolysens Hjælp
undergaaet revolutionerende Ændringer. Se
navnlig ang. Elektrolysens Bet. for den kem. Industri:
Kaliumklorat, Klor, Natronhydrat
og Soda, endvidere
Elektrometallurgi.
Carl J.

elektrolytisk Polarisation. Under
Elektrolyse er omtalt, at Ohm’s Lov i Reglen
ikke gælder for den elektriske Strøms
Gennemgang gennem en Elektrolyt; Aarsagen hertil er
den e. P., den modelektromotoriske Kraft, der
opstaar p. Gr. a., at Elektroderne
polariseres (smlg. elektromotorisk Kraft), og
som bevirker, at den elektriske Strøm afgiver
den Energi, som bruges til Elektrolytens
Sønderdeling. Vi betragter som Ekspl.
Vandsønderdelingen, Elektrolyse af fortyndet Svovlsyre med
Platinelektroder. Lige i det Øjeblik Strømmen
sluttes, vil Strømstyrken i have den Værdi, der
beregnes efter Ohm’s Lov af det anvendte
Elements elektromotoriske Kraft E og den
samlede Modstand r i Element, Ledning og

Elektrolyt, nemlig i =	E	, men den synker næsten
	r

øjeblikkelig til en bestemt lavere Værdi, fordi
der udskilles Ilt paa Anoden og Brint paa
Katoden; derved bliver Elektroderne polariserede,
bliver som to forsk. Metaller, anbragte i
Elektrolyten. I det derved dannede
Ilt-Brint-Element er Iltelektroden (Anoden) positiv Pol, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>