Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrometer, Apparat til Maaling af elektrisk Spændingsforskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glasstøtter (se Fig. 7, paa hvilken den forreste
Kvadrant er borttaget). A og C er sat i ledende
Forbindelse med hinanden ved en Metaltraad,
ligesaa B og D. Inde i Daasen svæver en
»Naal« EE. dannet af en tynd Aluminiumplade
og ophængt ved et Silkespind. Forneden bærer
Naalen en fin, lodret Platintraad, der dypper
ned i et Glas med stærk Svovlsyre; udvendig
er Glasset belagt med Tinfolie og danner altsaa
en Slags Leydnerflaske. Tillige tjener
Svovlsyren til at holde Luften tør. Skal
Instrumentet bruges, lader man først Aluminiumnaalen
til en høj Spænding, der i lang Tid vil kunne
holde sig uforandret p. Gr. a. Leydnerflaskens
store Kapacitet. Saa længe alle fire
Kvadranter har samme Spænding, virker der kun
drejende Kræfter fra Ophængningstraaden, og
man indretter det saaledes, at Naalen
kommer til at staa, som Fig. 6 viser. Men forbinder
man f. Eks. Kvadranterne A og C med den
positive Pol paa et galvanisk Element, B og D
med den negative, og er Naalen ladet positivt,
saa vil den dreje sig ind i B D, indtil
Silkespindets Snoningsmodstand standser Bevægelsen. Paa
Naalen sidder et Spejl, ved Hjælp af hvilket
dens Udslag kan aflæses, enten ved at man
lader en Lysstraale kastes tilbage fra Spejlet og
hen paa en Maalestok, ell. ved at man betragter
Maalestokken Billede i Spejlet gennem Kikkert.
Kvadrantelektrometret kan bruges med
forskellige Forbindelser. Den almindeligste er den
allerede omtalte Kvadrantforbindelse,
ved hvilken de to Kvadrantpar forbindes med
den Spændingsforskel, der skal maales, og
Naalen holdes paa en høj og konstant Spænding.
Saa længe den søgte Spændingsforskel er lille
i Forhold til Naalens Spænding, vil Udslaget
være proportionalt med Spændingsforskellen,
men ved større Spændingsforskelle ophører
Proportionaliteten, og desuden vil Følsomheden
være forsk., efter som Udslaget sker til den ene
ell. den anden Side. Man kan da sætte
Spændingsforskellen til i modsat Retning og tage
Middeltallet af de to Udslag. Følsomheden vokser
med Naalens Spænding, dog kun til en vis
Grænse, yderligere Spændingsforhøjelse
nedsætter den atter.
Ved Naalforbindelse sættes den søgte
Spænding til Naalen, medens Kvadranterne
holdes paa lige store, men modsatte Spændinger
ved at forbindes med Polerne af et Batteri,
hvis Midte er afledet til Jord. Følsomheden er
ved samme Hjælpespænding mindre end ved
Kvadrantforbindelse.
Uden Hjælpespænding anvendes
Kvadrantelektrometret ved den idiostatiske
Forbindelse (ogsaa kaldt Dobbeltforbindelsen).
Naalen og det ene Kvadrantpar forbindes med
hinanden og med den søgte Spændingsforskels
ene Pol, den anden føres til det andet
Kvadrantpar. Udslagets Størrelse bliver
proportional med Spændingsforskellens Kvadrat, og dets
Retning uafhængig af dens Fortegn. Denne
Forbindelse anvendes derfor til Maaling af
Vekselspændinger.
Kvadrantelektrometret er blevet forbedret af
Dolezalek. I den ny Form er Beholderen
med Svovlsyren fjernet, og Ladningen sker
gennem Ophængningstraaden, en tynd Kvartstraad,
der har været dyppet i en Opløsning af
Klorkalcium. Det ringe Spor af det vandsugende
Salt, der er blevet tilbage paa Traaden, er
tilstrækkelig til at lede. Naalen dannes af to
ottetalsformede Stykker Sølvpapir, der er
klæbede sammen i Randen, men ved Midten staar
noget fra hinanden. Kvadranterne og Naalen
er isolerede ved Rav. Ved Kvadrantforbindelse
og 110 Volts Naalspænding er Udslaget paa en
Skala i 2 m’s Afstand 1 mm for 10÷5 Volt, naar
Svingningstiden er c. 20 Sek.
Binantelektrometret. Et med
Kvadrantelektrometret beslægtet E. er det af
Curie konstruerede Binantelektrometer, hvis nuv.
Form skyldes Dolezalek. Naalen er i dette
delt i to ens og fra hinanden isolerede Halvdele
N1 N2 (Fig. 8), der lades op til lige store,
modsatte Spændinger af et Hjælpebatteri. Den ene
Halvdel faar Ladningen gennem Platintraaden,
hvori Naalen er ophængt, den anden gennem en
fra Naalens Underside nedhængende meget tynd,
 |
| Fig. 9. |
|
| Fig. 10. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
