Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrometer, Apparat til Maaling af elektrisk Spændingsforskel - Elektromotorer, se elektriske Maskiner og Transformatorer. - elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til EMK; internationalt Symbol E)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spiralsnoet Platintraad. Kassen uden om
Naalen er kun delt i to Dele, Binanterne, til hvilke
den søgte Spændingsforskel sættes. Naalen og
Kassen er ikke plane, men dannede som
koncentriske Kugleflader (Fig. 9), hvorved man
opnaar, at Naalen ikke let slæber paa. Udslaget
er proportionalt med Spændingsforskellen lige
op til Udslag paa lidt over 80°. Det egner
sig derfor godt til Viserinstrument; en saadan
Form er vist i Fig. 10. For Hjælpespændinger
op til c. 200 Volt er Følsomheden den samme
som for Kvadrantelektrometret, ved større
Spændinger synker Kvadrantelektrometrets
Følsomhed, medens Binantelektrometrets vedbliver
at stige.

Det absolutte E. Det mest bekendte af
denne Type er konstrueret af Lord Kelvin (W.
Thomson). I Fig. 11 er vist en simpel Form af
Kelvin’s E. Princippet i Maalingen er at
bestemme den elektrostatiske Tiltrækning mellem
to Kondensatorplader ved Hjælp af en Vægt. Den
øverste Kondensatorplade er delt i to Dele B
og C, af hvilke kun den midterste C er ophængt
i Vægten. Den ringformede Del B, den saakaldte
Beskyttelsesring, er fast og tjener kun til at
gøre det Felt, der paavirker C, homogent og
derfor let beregneligt. Højden af den underste
Plade er mikrometrisk forstillelig. Den søgte
Spænding sættes til Klemmen p, medens B og
C er afledet til Jord. Er der Ligevægt ved p g’s
Belastning, naar Afstanden mellem A og B, C
er a cm, og er Arealet af Pladen C S cm², giver
Teorien Spændingen V i absolut elektrostatisk

Maal udtrykt ved: V = a kvadratrod(	8 π p G	), hvor G er
	S

Tyngdeaccelerationen i cm/sec² paa det
paagældende Sted. Ved nøjagtigere Apparater er
der sat en jordafledet Metalkasse om C’s
Overside for at udelukke elektriske Paavirkninger
paa denne. E. har faaet forskellige andre
Former. Det absolutte E. anvendes nærmest kun
til Justering af høje Spændinger, da det er ret
ufølsomt og mere omstændeligt i Brugen end de
andre E. (Litt.: »Handbuch der Elektrizität
und des Magnetismus« I [Leipzig 1912]).
E. S. J.

Fig. 11.

Elektromotorer, se elektriske
Maskiner og Transformatorer.

elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til
EMK; internationalt Symbol E), den
Virksomhed, som alle elektriske Maskiner i videste
Forstand udøver paa Elektriciteten, som gaar
igennem dem, og hvorved der tildeles denne
Elektricitet en Energiforøgelse ell. et Tab af Energi,
hvilket ogsaa kan udtrykkes ved, at den faar
henh. en forøget og en formindsket Spænding
(Potential). Giver Maskinen Elektriciteten
forøget Energi (forhøjet Spænding), kaldes den
en Generator; den forbruger altsaa andre
Energiformer. Forbruger derimod Maskinen
Elektricitetens Energi, saa at den nedsætter
dens Spænding, kaldes den en Forbruger,
og man taler om dens modelektromotoriske
Kraft; en saadan Maskine udvikler andre
Energiformer. Da Energiændringen erfaringsmæssig
er proportional med den Elektricitetsmængde,
der passerer Maskinen, bruges til Maal for den
e. K. Energiændringen pr Enhed af
Elektricitetsmængde ell. den dermed proportionale
Spændingsændring. Bruges det praktiske Maalesystem
(se elektriske Maaleenheder), hvor
Enheden for Elektricitetsmængde er en
Coulomb, bliver Enheden for e. K.
Spændingsenheden en Volt; en elektrisk Generator, hvis e. K.
er en Volt, giver en Elektricitetsmængde paa
en Coulomb, der passerer den, en

Energiforøgelse paa en Joule (107 Erg ell.	1	kgm). Har
	9,81

den en e. K. paa E Volt, og passerer Q Coulomb
igennem den, er Energiforøgelsen E · Q Joule.
Gennemløbes den af en Strømstyrke paa I
Ampère (d. v. s. I Coulomb pr Sek.), bliver
Energiomsætningen pr Sek. (Arbejdshastigheden eller
Effekten) EI Watt (Joule pr Sek.). I det
følgende gives en kort Oversigt over de vigtigste
Arter af e. K. I de fleste Tilfælde har man
ud fra de nyere Elektricitetsteorier,
Elektronteorien (s. d.) og den
elektrolytiske Dissociationsteori (se
Elektrolyse og Ionteori), faaet en anskuelig
Forestilling om og Forstaaelse af Mekanismen
ved den e. K.’s Opstaaen.

1) Det vigtigste Tilfælde af Vekselvirkning
mellem Varmeenergi og elektrisk Energi
har vi i den Opvarmning, der finder
Sted i enhver Leder, hvorigennem der
gaar elektrisk Strøm. Enhver saadan
Leder er altsaa en Forbruger;
Spændingsfaldet hen ad Lederen eller Forbrugerens
modelektromotoriske Kraft er efter Ohm’s Lov
E = IR, hvor I er Strømstyrken og R
Modstanden. Energiomsætningen bliver da EI = RI²
Joule pr Sek. (Watt), saa at den udviklede

Varmemængde bliver	RI2	Gramkalorier pr
	4,2

Sek. (Joule’s Lov). Mekanismen ved den
elektriske Strømvarme (»Joulevarmen«) er
omtalt i Elektronteorien. - Andre vigtige
Tilfælde er de termoelektriske Fænomener,
nemlig foruden selve Termoelektriciteten,
Peltier-Effekten og Thomson-Effekten, hvis Mekanisme
ogsaa forstaas ud fra Elektronteorien (se
Termoelektricitet).

2) Nogle af de tekn. vigtige e. K. fremkommer
ved Omsætning med kemisk Energi; det
er saaledes Tilfældet i de galvaniske Elementer
og Akkumulatorerne. De sidste optræder
naturligvis som Generatorer ved Udladningen, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>