- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
67

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektromotorisk Kraft (hyppigt afkortet til EMK; internationalt Symbol E) - Elektron (pl. Elektroner)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Forbrugere ved Opladningen. Den e. K.’s
Opstaaen i Elementerne er forklaret af Nernst
i god Overensstemmelse med Erfaringen, se
Akkumulatorer og galvaniske
Elementer
. I sidstn. Art. omtales ogsaa de
saakaldte Koncentrationskæder, hvor
Opblanding af Vædsker er det elektromotorisk
virksomme, saa at den e. K. egl. ikke kan siges at
fremkomme ved Omsætning med kem. Energi.
Om den e. K. ved Elektrolyse se
elektrolytisk Polarisation.

3) I de teknisk langt vigtigste Tilfælde
af Frembringelse af e. K. og Udnyttelse
af elektrisk Energi, nemlig i Dynamoen og
Motoren, baade for Jævn- og Vekselstrøm,
frembringes den e. K. (respektive i Motoren
den modelektromotoriske Kraft) ved
Induktion. I de nævnte Tilfælde og i det hele, naar
Induktionen opstaar ved Bevægelse enten af
en Leder i et magnetisk Felt ell. omvendt, faas
den ved Induktionen frembragte elektriske
Energi paa Bekostning af mek. Energi, nemlig af
det Arbejde, som det efter Lenz’ Lov (se
Induktion) koster at flytte Lederen, resp.
Magnetfeltet. Anderledes forholder det sig i de
Tilfælde, hvor Induktionen frembringes ikke ved
Bevægelse af en Leder ell. et Magnetfelt, men
ved Variation af Magnetfeltet (i Reglen ved
Variation af den elektriske Strøm, hvorfra
Magnetfeltet hidrører). Saadanne Tilfælde har man
ogsaa i tekn. vigtige Apparater, saaledes i
Vekselstrømstransformatoren, Induktoren
(»Ruhmkorfferen«) og i de Systemer til traadløs
Telegrafi, hvor der anvendes »koblede
Svingningskredse«. I disse Tilfælde finder der en
Omsætning Sted mellem Æterenergi (straalende
Energi) og elektrisk Energi. I f. Eks.
Vekselstrømstransformatorens primære Side omdannes
elektrisk Energi til Æterenergi, i den sekundære
Side omdannes Æterenergien til elektr. Energi,
saaledes at Primærsiden er Forbruger og
Sekundærsiden Generator. - Mekanismen ved
Induktionen er omtalt under Elektronteori;
se i øvrigt Induktion.

Andre Tilfælde af e. K. paa Bekostning af
mek. Energi har man i Gnidnings- og
Fordelings (Influens-) -elektrisermaskinerne.
H. M. H.

Elektron (pl. Elektroner). Talrige
overbevisende Forsøg inden for forskellige
Omraader af Fysikken har i den nyere Tid tvunget
Fysikerne til at antage som en fælles
Bestanddel af alle Atomer visse elektrisk ladede,
udelelige Elementarpartikler, E. Alt tyder paa, at
der kun eksisterer negativt ladede E.; deres
Ladning har en ganske bestemt Størrelse, det
elektriske Elementarkvantum, saa at de er en
Slags negative Elektricitetsatomer. De har
ogsaa alle samme Masse og er i det hele alle
identiske; de udgør en af Grundbestanddelene af
den materielle Verden. Den positive Elektricitet
synes derimod ikke at være opbygget af
identiske Bestanddele, om end den ogsaa har en
atomistisk Bygning (se ndf.).

E. kan frigøres, løsrives fra deres Forbindelse
med Atomer paa mange Maader, og for
saadanne fri E. kan man da bestemme deres
karakteristiske Egenskaber, Hastigheden v og den
specifikke Ladning e/m, Forholdet mellem deres
Ladning og Masse. Saaledes fremkommer der
fri E. ved elektriske Udladninger i luftfortyndet
Rum, idet Katodestraalerne, der
opstaar, naar Lufttrykket i Udladningsrøret har
en passende Størrelse, bestaar af fri E.
Undersøgelsen af Katodestraalerne, der især skyldes
Crookes, Lenard og J. J. Thomson,
leverede de første Beviser for Eksistensen af
fri E. Katodestraalerne udsendes fra
Udladningsrørets negative Pol (Katoden), idet E. slaas
løse fra dennes Atomer af de positive Ioner,
som deltager i Elektricitetstransporten under
Udladningen gennem Røret og derved slynges
mod Katoden. Efter at E. er slaaede løse, faar
de stor Hastighed ved elektrisk Frastødning fra
Katoden, idet de gennemløber det betydelige
Spændingsfald i Rummet umiddelbart ved denne
(Katodefaldet). En Række kendte Rør
demonstrerer Katodestraalernes (det vil altsaa sige
hurtige E.’s) vigtigste Egenskaber. Da de faar
Glasvæggen til at lyse (fluorescere), naar de
træffer den, kan man følge deres Vej og vise,
at de bevæger sig retlinet, idet en Skygge giver
i Røret kaster skarpe Skygger, naar Katoden er
lille. Da de udgaar vinkelret fra Katodens
Overflade, kan de koncentreres, og derved kan man
vise, at de, naar de absorberes, frembringer
Opvarmning, idet deres kinetiske Energi
omdannes til Varme. Det er ogsaa direkte vist,
at de medfører negativ Elektricitet. Lenard
viste, at man kunde faa dem ud i Luften
gennem et Hul i Røret overklæbet med et ganske
tyndt Aluminiumfolie (Lenard’s Vindue). I
Luften gaar de ikke retlinet, men spredes stærkt
ved Sammenstød med de talrige Luftmolekyler
og bremses saa hurtigt, at de kun naar faa cm
bort fra Vinduet. De udøver stærke kemiske
Virkninger, sværter fot. Papir, frembringer Ozon
o. s. v. Tillige ioniserer de Luften stærkt, idet
de ved Sammenstød med Luftmolekylerne
spalter disse i ladede Dele, Ioner (se elektrisk
Strøm i Luftarter
). Spaltningen foregaar
ved, at en ell. fl. af Atomernes E. løsrives ved
Sammenstødet. Dette gælder nu alle
tilstrækkelig voldsomme Sammenstød mellem E. og
Atomer, saaledes at naar hurtige E. træffer
Materie, giver de Anledning til Udsendelse af
langsomme E. (sekundære Katodestraaler) fra det
trufne Stof. Tillige udsendes derved
Røntgenstraaler, og det af to Arter, nemlig dels en
»Bremsestraaling«, en uregelmæssig,
elektromagnetisk Impuls, hidrørende fra E.’s Standsning,
dels en for Stoffet karakteristisk
Røntgenstraaling
, der skyldes, at ved
Sammenstødet sættes inde i Atomet visse E. med
tilstrækkelig hurtig Egensvingningstid i
Svingninger. Hertil kræves dog, at den stødende E. har
en for hvert Stof karakteristisk, med
Atomvægten voksende Mindstehastighed (se
Røntgenstraaler). Alle de nævnte Egenskaber
har E. naturligvis ogsaa inde i Røret, og det
samme gælder alle de paa de ndf. omtalte
Maader tilvejebragte fri E., naar deres Hastighed
er stor nok.

E.’s karakteristiske Egenskaber bestemmes ved
inde i Røret at lade dem gennemløbe et
elektrisk og et magnetisk Felt og maale den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free