- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektropatologi. At det levende Protoplasma kan være meget følsomt over for Paavirkning af elektriske Strømme - Elektroplastik, d. s. s. Galvanoplastik. - Elektroplet, se Plet. - elektropositiv og elektronegativ, se elektrisk Spændingsrække og kemisk Energi. - Elektropunktur ell. Galvanopunktur er Akupunkturen, forbundet med en gennem de indstukne Naale ledet galvanisk Strøm - Elektroskop kalder man et Redskab, hvormed man kan afgøre, om et Legeme er elektrisk samt om Ladningen er positiv ell. negativ - Elektrostatik, Læren om hvilende elektriske Ladninger og om det til disse hørende elektriske Felt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. kan bringes til helt at forsvinde
(d’Arsonval); saadanne Vekselstrømme har fundet
Anvendelsen i Medicinen p. Gr. af deres
Indflydelse paa Blodtrykket.
O. T.

Elektroplastik, d. s. s. Galvanoplastik.

Elektroplet, se Plet.

elektropositiv og elektronegativ, se
elektrisk Spændingsrække og kemisk
Energi
.

Elektropunktur ell. Galvanopunktur
er Akupunkturen, forbundet med en gennem de
indstukne Naale ledet galvanisk Strøm.
Virkningen bliver altsaa en elektrolytisk (smlg.
Elektroterapi).
E. A. T.

Elektroskop kalder man et Redskab,
hvormed man kan afgøre, om et Legeme er
elektrisk ell. ikke, samt i første Tilfælde, om
Ladningen er positiv ell. negativ. Det alm.
Guldbladelektroskop (se Fig.) dannes af en
klar Glasflaske, gennem hvis Prop der gaar en
Messingstang, som foroven bærer en Kugle
ell. en vandret Plade af Messing og forneden et
Par smalle Strimler af Bladguld
(Bladaluminium foretrækkes nu ofte).
For Isolationens Skyld maa Stangen helst gaa
gennem en Prop af Ebonit, Rav ell. en anden
fortrinlig Isolator. Holder man et elektrisk
Legeme, f. Eks. en gneden Glasstang i nogen
Afstand over Pladen, vil Bladene slaa ud fra
hinanden. Den positive Glasstang
frembringer nemlig elektrisk Fordeling i E.’s
Metal; den negative Elektricitet drages op
paa Pladens Overside, medens den
frastødte positive gaar ned i Guldbladene og
faar dem til at frastøde hinanden. Tager man
Glasstangen bort, forenes de adskilte Ladninger,
og Bladene falder sammen. Rører man med en
Finger ved Pladen, medens den positive
Glasstang er i Nærheden, falder Guldbladene
sammen, fordi deres positive Elektricitet bortledes,
medens den negative Ladning paa Pladen
fastholdes af Glasstangen. Tager man nu Fingeren
bort og derpaa Glasstangen, vil den negative
Ladning brede sig over Metallets hele Overflade,
og E. gør nu Udslag med negativ Elektricitet.
I denne Tilstand kan det bruges til Paavisning
af Ladningens Art hos et elektrisk Legeme.
Nærmes dette fra en større Afstand langsomt
til Pladens Overside, vil man se Udslaget vokse,
hvis Legemets Ladning er negativ, medens det
aftager, hvis den er positiv. Er Legemet
uelektrisk, vil den gensidige Fordeling mellem det
og E.’s Plade bevirke, at der drages mere
Elektricitet op paa Pladen, saa Udslaget ogsaa i
dette Tilfælde formindskes noget. - Man kan
ogsaa benytte et E. til at skaffe sig en
Forestilling om Størrelsen af et Legemes elektriske
Spænding. Legemet anbringes saa langt fra E.,
at der ikke kan mærkes nogen Virkning paa
dette ved Fordeling, og derpaa forbinder man
dem med hinanden ved en fin Metaltraad. E.
lades nu ved Meddeling, og dets Udslag vil alene
afhænge af Legemets elektriske Spænding, altsaa
f. Eks. ikke af den elektriske Tæthed i det
Punkt, hvor Ledningstraaden berører Legemet.
Kan man maale Udslagets Størrelse, gaar E.
over til at blive et Slags Elektrometer.
Til Paavisning af meget svage Spændinger paa
Ledere, der kan levere en betydelig Mængde
Elektricitet, benyttes et
Kondensatorelektroskop. Et alm. E.’s Plade ferniseres
paa Oversiden, og herpaa lægges en lgn. Plade,
hvis Underside er ferniseret, og som kan løftes
ved et isolerende Haandtag, dannet af en lodret
Glas- ell. Ebonitstang, der er fæstet til Midten
af dens Overside. De to Plader danner en
virksom Kondensator (se Elektrostatik),
da det isolerende Mellemlag er meget tyndt.
Den underste Plade sættes i Forbindelse med
den Leder, hvis Spænding skal undersøges,
medens den øverste afledes til Jorden; derpaa
afbrydes Forbindelsen, og den øverste Plade
løftes op. Herved bliver Kondensatorens
Kapacitet mange Gange formindsket, medens den
faste Plades Spænding stiger i samme Forhold,
og Guldbladene gør Udslag. Med et saadant E.
kan man let paavise den Spænding, et enkelt
galvanisk Element giver.
K. S. K.

illustration placeholder
Elektroskop.


Elektrostatik, Læren om hvilende
elektriske Ladninger og om det til disse hørende
elektriske Felt. Gnider man en Glasstang paa
en ulden Lap, faar Stangen Evne til at tiltrække
andre Legemer, og den kan faa Papirsstrimler,
Dun o. l. Smaating til at springe hen paa sig;
man siger, at Stangen ved Gnidningen er blevet
elektriseret ell. elektrisk. En Lak-
ell. Ebonitstang, der behandles paa samme
Maade, faar en lgn. Evne. Hænger man en
Hyldemarvskugle op i en tør Silketraad og nærmer
den gnedne Glasstang til Kuglen, bliver denne
først tiltrukket; men naar den en kort Tid har
været i Berøring med Stangen, frastødes den
og flygter, naar man søger at nærme Stangen
til den. Berører man en anden paa lgn. Maade
ophængt Hyldemarvskugle med den gnedne
Lakstang, vil man ogsaa her se, at Kuglen først
tiltrækkes og derefter frastødes. Men nærmer
man Lakstangen til den Kugle, der frastødes
af Glasstangen, vil Kuglen blive tiltrukket, og
paa lgn. Maade vil Glasstangen tiltrække den
Kugle, der frastødes af Lakstangen. Følgelig
viser de to Stænger modsatte Virkninger; den
ene tiltrækker, hvad den anden frastøder. For
at betegne denne Modsætning siger man, at
den ene Stang er positivt, den anden negativt
elektriseret, og man har valgt at betegne
Glasstangen som positiv. Mange elektriske
Fænomener viser os den samme Modsætning mellem
positiv og negativ Elektrisering som mellem
positive og negative Størrelser i Matematikken og
retfærdiggør altsaa Navnevalget, men der
kendes dog ogsaa Fænomener, der viser anden
Forskel end det rene Modsætningsforhold. -
Hænger man den gnedne Glasstang op i en Traad,
saa den let kan dreje sig i vandret Retning, og
nærmer den gnedne Lakstang til den, vil
Glasstangen bevæge sig hen imod Lakstangen. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free