Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrostenolyse - Elektrostriktion, et dielektrisk Legemes Rumfangsændring i et elektrisk Felt - Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i Teknikken og Læren herom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elektroderne. Forklaringen af E. er givet af
Coehn. E. hænger sammen med den negative
Ladning, som Glasvæggen i Revnerne antager ved
den elektriske Endosmose (s. d.);
derved tiltrækkes de positive Metalioner. Hvis de kem.
Forhold nu er saaledes, at det først udskilte
Metal, der delvis overtager
Elektricitetstransporten gennem Revnen, kan vokse paa sin
Katodeside uden at aftage paa Anodesiden, faas
E. Den udvikles derfor kun ved visse Metaller,
f. Eks. Sølv, og kun ved visse af deres Salte.
(Litt.: Müller-Pouillet, »Lehrbuch der
Physik u. Meteorologie«, 10. Udg., Bd IV, 1
[Braunschweig 1909]).
H. M. H.
Elektrostriktion, et dielektrisk Legemes
Rumfangsændring i et elektrisk Felt. E. for en
Glassort kan f. Eks. paavises ved, at man af
denne danner en Beholder med et snævert
Kapillarrør som Hals. Beholderen fyldes med en
ledende Vædske indtil noget op i Kapillarrøret og
omgives desuden udvendig med Vædsken, saaledes
at det hele danner en Leydnerflaske med
Glasset som Isolator og Vædsken som Belægningerne.
Sætter man nu en Spændingsforskel paa mellem
den indre og ydre Vædske, vil Vædsken i
Kapillarrøret i Alm. stille sig lidt lavere og viser
derved, at Beholderen har udvidet sig ved
Elektriseringen. Virkningen hidrører her væsentligst
fra, at de tiltrækkende Kræfter mellem de to
Belægningers Ladninger har udøvet et rent
mekanisk Tryk paa Glasset. Nøjagtige Maalinger
har imidlertid vist, at man ikke helt kan
forklare Forsøget derved, men at det foruden maa
antages, at selve Elektriseringen af Dielektriket
fremkalder en Rumfangsændring, den egl. E. Man
kan teoretisk vise, at der maa komme en saadan
ved alle Stoffer, hvis Dielektricitetskonstant
forandrer sig med Rumfanget. Formindskes
Dielektricitetskonstanten, naar Rumfanget formindskes,
vil Elektrisering fremkalde en Forøgelse, i
modsat Tilfælde - som f. Eks. ved Luftarterne -
en Formindskelse af Rumfanget. (Litt.: L.
Graetz, »Handbuch der Elektrizität und des
Magnetismus« [Leipzig 1914]).
E. S. J.
Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i
Teknikken og Læren herom, har sine Rødder i
Beg. og Midten af forrige Aarh. Det er for
allerstørste Delen Anvendelsen af den
elektriske Strøm, og de ældste Former er
Galvanoplastik, Buelys og Telegrafi.
Skulde man sætte noget Tidspunkt for
Begyndelsen af E. i moderne Forstand, maatte det
blive Aaret 1881, da der i Paris afholdtes en
international elektrisk Udstilling, hvor man
foruden Buelys tillige saa Edison’s elektriske
Glødelampe og et Utal af Dynamoer
for Jævnstrøm, og som i mange Tilfælde
gav betydningsfulde Impulser til
Dynamobygningens Udvikling. I 1880’erne og 1890’erne
undergaar den elektriske Belysning i
Byerne en rivende Udvikling. Omkr. 1885
fremkom de første
Vekselstrømstransformatorer. 1888 fremsatte Ferrari
Teorien om det magnetiske Drejefelt, og c. 1890
fremkom det siden saa overordentlig meget
anvendte 3-fasede System for Vekselstrøm.
I 1890’erne og Beg. af dette Aarh. opstod de
elektriske Sporveje. I dette Aarh.
falder den rivende Udvikling af
Højspændingsanlæg, dels i store Byer, dels til
Kraftoverføring paa lange Afstande. Saavel ved
Jævnstrøm som ved den 3-fasede Vekselstrøm har
Anvendelsen af Motorer til de forskelligste
Formaal faaet en overordentlig stor Udbredelse
i den lille Industri, i Landbruget, i Fabrikker
og til specielle Formaal, saasom Elevatorer
og Kraner. Elektriske Lamper har
i de sidste 10 Aar befundet sig i en rivende
Udvikling (Metaltraadslamper,
Metaltraadslamper med Kvælstoffylding). Elektrisk
Varme anvendes dels som Luksusopvarmning, dels
til Strygejern o. l. og Loddekolber. Elektrisk
Varme anvendes desuden til Svejsning og
i Elektrometallurgien til Udvinding
af Jern. Man er her ved Grænseomraader, hvor
Hovedsagen (Metalfremstillingen) ligger uden
for E., medens de dertil nødvendige Maskiner og
Apparater falder inden for E. Noget lgn.
gælder den elektriske Udvinding af
Luftens Kvælstof, hvor dog de
elektriske Anlæg med tilhørende Kraftanlæg udgør en
betydelig Del af det hele.
Den Del af E., som væsentlig angaar
Fremstillingen af elektrisk Energi, dens Fordeling og
dens Anvendelse, navnlig til Lys og Kraft,
kaldes i Reglen
Stærkstrømselektroteknikken i Modsætning til den Del af E., som
væsentlig angaar Overføring af Signaler og
Impulser, saasom Telegrafi, Telefoni og
elektrisk Jernbanesignalvæsen,
der sædvanlig kaldes
Svagstrømselektroteknik.
I Stærkstrømsanlæg anvendes dog ogsaa
Indretninger, der nærmest hører under
Svagstrømsteknikken, f. Eks. Trykknapstyring ved
Elevatorer og elektrisk Fjernstyring
af Afbrydere og Regulerapparater i
Elektricitetsværker, ligesom der ogsaa i
Svagstrømsanlæg anvendes Stærkstrømsindretninger i
Telefoncentraler, f. Eks. Omformermaskineri og
Akkumulatorbatteri til Mikrofonstrøm.
Den traadløse Telegrafering
henregnes sædvanlig til Svagstrømsteknikken,
endskønt den i Afsenderapparaterne anvender
Strømme og Spænding af Størrelse som i store
elektriske Centraler. Til Svagstrøm henregnes
i Reglen ogsaa galvaniske Elementer,
til Stærkstrøm henregnes Akkumulatorer.
Elektriske Kabelfabrikker fabrikerer i
Reglen baade Stærkstrøms- og
Svagstrømskabler og Ledninger.
Det centrale i Stærkstrømselektroteknikken
som Undervisningsfag er Læren om de
elektriske Maskiner. Denne bygger paa de
fundamentale Love om Elektromagnetisme og
magnetisk Induktion, men benytter i øvrigt specielle
Metoder og Fremgangsmaader. For
Jævnstrømsmaskinernes Vedk. skal navnlig fremhæves den
af Brødrene Hopkinson (Phil. Transactions
I 331, 1886) givne Teori til Beregning af den
magnetiske Kreds. For Ankerbeviklingens Vedk.
Arnold’s Teori (»Die Ankerwickelung der
Gleichstromdynamomaschinen« [Berlin 1891] og
senere i Arnold’s Lærebøger). Ved Behandling
af Vekselstrømsproblemer dominerer
Benyttelsen af Vektordiagrammer, som paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
