Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektroteknik, Elektricitetens Anvendelse i Teknikken og Læren herom - Elektrotekniker kaldes den, der studerer Elektroteknik ell. beskæftiger sig med Arbejder inden for Elektroteknikken - Elektroterapi er Behandling af Sygdomme med Elektricitet - Elektrotypi kaldes den Gren af Galvanoplastikken, ved hvilken der ved Kobberudfældning fremstilles Reliefkopier af Typesats
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa overraskende simpel Maade kan give et
klart Billede af selv ret indviklede Problemer,
f. Eks. Heyland’s Diagram for den
asynkrone Motor.
Jævnsides med en til de mindste Enkeltheder
gennemarbejdet Teorier i E. gaaet en
tilsvarende Udvikling af Maaleapparater og
Maalemetoder, og ligesom
Prøvestuen i Fabrikkerne danner et
værdifuldt Korrektiv til Beregnings- og
Konstruktionsstuen er det
elektrotekniske Laboratorium ved den
elektrotekniske Undervisning det Sted, hvor de
teoretiske Begreber omsættes til Virkelighed. -
Foruden i Læren om elektriske Maskiner
spiller den teoretiske Behandling ogsaa en
dominerende Rolle paa mange andre
Omraader af E. Ved Behandling af
Højspændingsteknikkens Problemer er
Elektrostatikken atter kommet til Ære og Værdighed.
Ved Telefonering paa meget lange
Afstande har Teorien været af afgørende
Bet. for de store Fremskridt, som de senere
Aar har at opvise.
Den elektrotekniske Litt. er meget stor og
ofte stærkt specialiseret. En ret omfattende
Haandbog paa Dansk er
»Stærkstrømselektroteknik« af E. v. Holstein-Rathlou, nærmest
beregnet til Brug ved Eksamen for Installatører.
Paa Svagstrømsomraadet findes paa Dansk P.
O. Pedersen: »Telefonledningernes Teori«.
Abs. L.
Elektrotekniker kaldes den, der studerer
Elektroteknik ell. beskæftiger sig med Arbejder
inden for Elektroteknikkens Omraade.
Betegnelsen anvendes dog nu hyppigst for saadanne,
som efter at have modtaget Undervisning i
Elektroteknik ved de saakaldte »Teknikum«’er
(her i Landet de tekniske Skoler i Kbhvn,
Aarhus og Helsingør) beskæftiges som
Elektrokonstruktører e. l.
R. J. J.
Elektroterapi er Behandling af Sygdomme
med Elektricitet. I videre Forstand indbefatter
E. ogsaa indirekte Anvendelse af Elektricitet,
f. Eks. Ætsning med en Platinnaal, der er
gjort glødende ved elektrisk Strøm (se
Galvanokaustik) ell. Indførelse af
Medikamenter gennem Huden ved Hjælp af Elektricitet
(se Kataforese).
I Alm. mener man med E. den direkte
Paavirkning af Muskler ell. Nerver med
Elektricitet. Grundlaget for Behandlingen er, at den
elektriske Strøm dels er i Stand til at
fremkalde Muskelsammentrækninger, dels kan
irritere ell. berolige baade Føle- og Bevægenerver.
Elektriciteten anvendes i forskellige Former.
Den galvaniske Strøm, som har været
brugt i over et halvt Aarhundrede, benyttes
fortrinsvis ved organiske Nervelidelser. Den
største (indifferente) Elektrode anbringes paa
Ryggen ell. Brystet, den anden (aktive)
Elektrode, som er lille, og hvorfra Virkningen skal
udfoldes, anbringes paa den Nerve ell. Muskel,
der skal behandles. Virkningen er forsk., efter
som den aktive Elektrode er positiv ell. negativ;
den negative virker irriterende og anvendes
derfor ved Lammelse og Følelsesløshed, mens den
positive virker beroligende og bruges til
Behandling af Smerter og lokaliserede
Muskelkramper. Sin Hovedanvendelse har den
galvaniske Strøm ved perifere Nervelammelser, f.
Eks. den reumatiske Ansigtslammelse og ved
Følgerne af Børnelammelsen samt ved
Nervesmerter.
Den faradiske Strøm,
Induktionsstrømmen, og den i de senere Aar anvendte
sinusoidalfaradiske Strøm, som egl. er en galvanisk
Vekselstrøm, bruges til Dels som rent
gymnastisk Middel, idet den ved at frembringe
Sammentrækninger i Muskler, som er delvis, men
ikke helt lammede, kan opøve Bevægeligheden
af disse. Dens Evne til at frembringe
Muskelsammentrækninger anvendes ogsaa over for
hysteriske Lammelser, endvidere over for
Svækkelse af Musklerne i de indre Organer
(Obstipation, Blæresvækkelse). Ogsaa ved Lidelser
paa vasomotorisk Grundlag kan den udfolde
god Virkning. Endelig bruges den faradiske
Strøm til at fremkalde Irritation af Huden
(faradisk Pensel) ved mangfoldige funktionelle,
særlig hysteriske Lidelser.
Den faradiske Strøm (sjældnere den
galvaniske) anvendes undertiden i Form af
elektrisk Bad, sædvanligt det saakaldte
Fircellebad, hvor Patientens Hænder og Fødder
anbringes i hver sin Skaal med Vand og
Strømmen derved ledes gennem hele Legemet.
Den statiske Elektricitet,
Franklinisationen, benyttedes allerede i 18. Aarh., men
p. Gr. a. Apparaternes Ufuldkommenhed og
det mere usikre Kendskab til Nervesygdommene
gik den igen af Brug. I den senere Tid har
den atter faaet en begrænset Anvendelse,
fortrinsvis som beroligende Middel ved Neurasteni
og smertestillende ved forskellige
Hovedpineformer.
I de senere Aar har man ogsaa anvendt
højspændte Strømme (Tesla-Strømme efter
Opfinderen, Ingeniør Tesla) til den saakaldte
d’Arsonvalisation (efter Fysiologen d’Arsonval).
d’Arsonvalisationen anvendtes til at begynde
med ved Aareforkalkning p. Gr. a. dens
formentlig blodtryknedsættende Virkning; denne
er dog meget omstridt. Derimod synes
Tesla-Strømmen at have en søvndyssende og
smertestillende Virkning og bruges derfor foruden til
Behandling af en Del neurasteniske og
hysteriske Lidelser ogsaa ved forskellige Slags
Nervesmerter.
Behandling med Elektricitet kræver
indgaaende Sagkundskab med Hensyn til de
Sygdomme, der skal behandles, ogsaa til, hvilke
Strømme der skal anvendes, og Strømmenes
Styrke; ellers vil Behandlingen let blive enten
virkningsløs ell. skadelig; særlig uheldig er
Anvendelsen ved akutte Nervelidelser,
Nervebetændelse, Apopleksi, Børnelammelse i de
første Stadier og i det hele ved alle febrile
Sygdomme. Et rent humbugsmæssigt Forsøg paa
Anvendelse repræsenterer de saakaldte
elektriske Styrkebælter, Volta-Kors o. l., som
overhovedet ikke frembringer nogen Elektricitet, der
paavirker Organismen.
K. H. K.
Elektrotypi kaldes den Gren af
Galvanoplastikken, ved hvilken der ved
Kobberudfældning fremstilles Reliefkopier af Typesats,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
