- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
83

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elementær (lat.), i Alm. hvad der hører til Elementerne ell. Grundbestanddelene - Elementæraander, i Folketroen: de Aander, som opholdt sig i og forestod de fire Elementer - Elementæranalyse, se Analyse. - Elementærklasse, se elementær. - Elementærmetode, se elementær. - Elementærskole, se elementær. - Elementærundervisning, se elementær. - Elemi, forsk. Harpikser, der alle har det tilfælles, at de i nogenlunde frisk Tilstand er bløde og klæbrige - Elena, Jelena, By i Bulgarien, ligger 30 km SØ. f. Tirnova ved den nordlige Fod af Balkan-Kæden - Eleonore af Akvitanien, Dronning af Frankrig og England, (c.1122-1204)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forstaaelse, for derved at give Disciplene Midler til en
dybere ell. videre Erkendelse. I denne Bet.
bliver Undervisningen i Folkeskolen nærmest
Elementærundervisning og Folkeskolen nærmest en
Elementærskole. Og i de højere Skoler
maa Undervisningen ligeledes i Beg. være
Elementærundervisning. Ofte benytter man ogsaa
Udtrykket Elementærundervisning i snævrere
Forstand som enstydig med Undervisningens
første Begyndelsesgrunde i Folkeskolens laveste
Klasser, og de tilsvarende Klasser i højere
Skoler kaldes da Elementærklasser. Denne
Undervisning kræver sin egen, særlig efter
Barnets Natur afpassede Metode,
Elementærmetoden, der navnlig efter Pestalozzi har
gjort store Fremskridt i Retning af
Anskuelighed, Simpelhed og Klarhed. Den følger Barnets
Natur, idet den, hævdende Reglen, at man skal
gaa fra det lettere til det sværere, gaar fra
Sagen til Ordet, fra Tilfældet til Reglen, fra det
bekendte til det ubekendte, fra det nærmere til
det fjernere, fra modtagende Anskuelse til
Tænkning og selvvirksom Anvendelse.
Cl. W.

Elementæraander kaldtes i Folketroen de
Aander, som opholdt sig i og forestod de fire
Elementer: Ild, Jord, Luft og Vand. Allerede
hos Homer kommer den Anskuelse paa flere
Steder frem, at hele Tilværelsen er befolket af
en mellem Guder og Mennesker staaende Art
af aandelige Væsener, Nymferne. Senere, da
Forestillingen om de fire Elementer, hvoraf alt
skulde være sammensat, var blevet alm., er der
af Nymferne opstaaet fire Grupper af Væsener:
Gnomerne i Jorden, Undinerne i Vandet,
Sylferne i Luften og Salamandrene i Ilden; disse
udgør nu tilsammen E. I denne bogstavelige
Forstand tager ogsaa Paracelsus E. i sin Afh. De
nymphis, sylphis, pygmæis et salamandris
, skønt
hans Lærer Agrippa af Nettesheim tidligere
havde givet E. en mere subtil, filos.
Fortolkning. Efter Agrippa’s Opfattelse er det ikke E.,
der opholder sig i Elementerne, men disse, som
findes i Aanderne. Alt skabt er sammensat af
de fire Elementer, som findes lige saa vel i
Engle og Dæmoner som i Mennesker og Dyr.
Men i de højere aandelige Væsener indgaar de
fire Elementer ikke ligelig; i nogle er et, i
andre et andet Element fremherskende, og alt
efter som det ene ell. det andet Element er
overvejende, kan man tale om E.: Ild-, Jord-,
Luft- og Vandaander. I 16. og 17. Aarh.’s
Faust-Bøger o. a. magiske Skr, hvor Dæmonernes
Rangforordning er gennemført til de mindste
Enkeltheder, indtager E. den laveste Plads i
Rangen. Disse Skr, især Faust’ Magia naturalis
et innaturalis
, kender ikke blot Antallet af E.,
men ogsaa Navnene paa de fleste af dem.
Alfr. L.

Elementæranalyse, se Analyse.

Elementærklasse, se elementær.

Elementærmetode, se elementær.

Elementærskole, se elementær.

Elementærundervisning, se elementær.

Elemi, forsk. Harpikser, der alle har det
tilfælles, at de i nogenlunde frisk Tilstand er
bløde og klæbrige, opløser sig ufuldstændig i
kold Alkohol, fuldstændig i kogende og har en
gul ell. grønlighvid Farve og en Lugt, der
baade minder om Terpentin og om Dild og ved
Opvarmning ligner Muskat. E. faas af mange
forskellige, til Balsamfamilien
hørende Træer, saasom Amyris, Icica, Canarium,
Balsamodendron og Bursera, men i den europ.
Handel forekommer næsten udelukkende
Manilla-E. (Arbolabreaharpiks),
Gomart-E. (Chibou) fra Martinique og
ostindisk ell. bengalsk E. Manilla-E. er
meget blød, smelter for største Delen ved 100°
og indeholder c. 10 % æterisk Olie, Elemiolie,
et krystallinsk Stof, Bryoidin, og forsk. amorfe
og krystallinske Harpikser samt forsk.
Urenheder, navnlig Træ- og Barkdele, stammende
fra Indvindingen. Undertiden paatræffes en
Forfalskning med Fyrreharpiks og Terpentin. E.
benyttes noget i Apotekerne til Salver og
Plaster, i Hattemageriet til Stivning af Hatte, til
litografisk Trykfarve og som Bestanddel af
Fernisser, der ikke behøver at være farveløse, da
det giver en smuk Glans og stor Smidighed.
K. M.

Elena, Jelena, By i Bulgarien, ligger 30
km SØ. f. Tirnova ved den nordlige Fod af
Balkan-Kæden, over hvilken her Passet Demir
Kapu (»Jernporten«) fører til Sliven i
Østrumelien. (1900) 3100 Indb., væsentligst Bulgarer,
der driver lidt Lærreds- og Silkeindustri.
H. P. S.

Eleonore af Akvitanien, Dronning af
Frankrig og England, en Datter af Hertug
Vilhelm X af Akvitanien, f. c. 1122, d. 1. Apr. 1204.
Forinden sin Død 1137 havde Faderen ordnet
sin Datters Ægteskab med Ludvig, en Søn af
Ludvig VI af Frankrig, og sikret hende
Akvitanien og Poitou i Medgift. Brylluppet fejredes
s. A., en Maaned efter besteg hendes Gemal
Tronen som Ludvig VII, og de fr. Kongers
Domæne var saaledes blevet forøget med hele det
sydvestlige Frankrig. Eleonore deltog sammen
med sin Husbond i det 2. Korstog (1146 ff.),
hvor hendes Færd ganske er omspundet af
Sagnet, der bl. a. lader hende optræde som
Amazone ell. være Saladin’s Elskerinde, skønt
denne kun var 13 Aar. Ludvig havde kun
ægtet hende for at vinde de rige Besiddelser,
og alt nu kom Skilsmissen paa Tale; den
fuldbyrdedes dog først 1152, efter at Kirkemødet i
Beaugency havde erklæret Ægteskabet for
ugyldigt. Allerede i Slutn. af 12. Aarh. angav man
Utroskab som Grunden, men den sande Aarsag
var dog vistnok den, at Ludvig var misfornøjet
over, at hun ikke havde skænket ham nogen
mandlig Arving. Hun begav sig til Poitiers og
ægtede her ved Midsommertid s. A. Henrik af
Anjou, Hertug i Normandiet, der 1154 blev
taget til Konge i England. Han blev saaledes
en farlig Fjende for Frankrig, da Ludvig, der
ønskede, at hans Datter med Eleonore skulde
arve hendes Besiddelser, trods gentagne Krige
ikke kunde forhindre, at de sydfranske
Lensmænd svor Henrik Troskab. I sit andet
Ægteskab havde Eleonore 7 Børn, som hun elskede
højere end sin Ægtefælle; hun deltog saaledes
i Sønnernes Oprør mod deres Fader og blev
aarevis holdt i Fangenskab af Henrik II, der
endog tænkte paa Skilsmisse. Under Richard
Løvehjerte’s Korstog og Fangenskab var hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free