- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elevskolen oprettedes 1. Febr 1816, for Underofficerer i Artilleriet - El Fajum, se Fajum. - Elfenben er Elefantens Stødtænder - Elfenbenshvidt, se Elfenben. - Elfenbenskysten (Cote d'Ivoire), fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst - Elfenbensmaage, se Maager. - Elfenbensmasse, se Elfenben. - Elfenbensnødder, Corosos-, Corusco-, Sten-, Tagua-Nødder, Vegetabilsk Elfenben, Frøene af forsk. Arter af Elfenbenspalmen, Phytelephas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tegning, Historie, Geografi, Sang og Syning.
Efter Afgangen indtraadte Eleverne som
Rekrutter i Artilleriet ell. Ingeniørregimentet med
Forpligtelse til at tjene 4 Aar som Underofficer i
Hæren.

Skolen, der har udøvet en stor og gavnlig
Indflydelse ved at skaffe en god Tilgang til
Artilleriets og Ingeniørkorpsets
Underofficerskorps, ophævedes i Følge Hærloven af 1909, idet
dog de Elever, der ved Hærlovens Ikrafttræden
fandtes paa Skolen, fuldendte deres
Uddannelse.
B. P. B.

El Fajum, se Fajum.

Elfenben er Elefantens Stødtænder, der
uden nogen egl. Rod sidder fast i Overkæben
hos Handyret og hos den afrikanske Elefant
ogsaa hos Hunnen. Ogsaa Kindtænderne, der
er knudrede, og i hvilke Emaillen danner dybe
Folder, finder nogen Anvendelse. E. har omtr.
samme kem. Sammensætning som Knogler, men
adskiller sig væsentlig fra disse ved sin
Struktur, der betinger en let Bearbejdelse, idet
Massen er fin og tæt, elastisk, let lader sig skære
ud i ganske tynde, gennemskinnelige Plader,
let antager en meget høj og holdbar Politur og
egner sig fortrinlig til Behandling med Kniv
og Drejestaal. Det bekendte Billede, som E.’s
Snitflade frembyder for det blotte Øje: de mere
ell. mindre krumme, hinanden til Dels skærende
mørkere ell. lysere Linier, og det endnu mere
karakteristiske Billede, der faas under
Mikroskopet, gør, at E. let lader sig skelne fra de
talrige Surrogater, der benyttes. Tænder af
fuldvoksne Dyr er 1,5-2 m lange og vejer
indtil 50 kg, og kun som store Sjældenheder
forekommer Tænder af indtil 2,5 m’s Længde og
med en Vægt af indtil 90 kg; de almindeligste
Tænder af yngre Hanner og af Hunner er 0,8-
1,2 m lange med en Vægt af 15-25 kg. De fleste
og største faas fra Afrika, og man skelner
herved mellem 4 Slags, nemlig Tænder fra
Vestkysten, Østkysten, Kap og det indre af Landet.
Eksporten til Europa skete tidligere
hovedsagelig over London; men 1895 er Markedet i
Antwerpen blevet det største p. Gr. a. Indførselen
fra Kongo-Staten. De enkelte Tænder har en
meget forsk. Værdi efter Størrelse, Form, Farve,
Haardhed, Tæthed, større ell. mindre Antal
Ridser og disses Form og Dybgaaende samt
Størrelsen af den Hulhed, der fra den tykke
Ende strækker sig ind i Tanden, hos yngre Dyr
til c. 2/3, hos ældre Dyr til c. 1/4 af hele
Længden. Under Navn af fossilt E. eksporteres
fra Sibirien de der fundne Tænder af
Mammutdyret. Disse er indtil 4 m lange med en Vægt
af indtil 150 kg og forefindes i kolossale
Mængder; paa Øen Liakov findes 7 Gruber, der har
været bearbejdede i fl. Hundrede Aar og endnu
giver meget rigt Udbytte. I det hele andrager
den aarlige Eksport c. 20000 kg, hvoraf største
Delen gaar til Kina, men Varen er af en langt
ringere Værdi end ægte E.

Som Surrogater for E. anvendes foruden
det fossile E. Tænder af en Del forsk. Dyr,
navnlig Flodhesten. Dennes Hjørnetænder,
der bliver 40-60 cm lange og vejer 2-3 kg,
har en overordentlig haard Emaille, der især
benyttes til kunstige Tænder, og inden for denne
en Bensubstans, der er haardere og tættere end
E. og ikke saa let som dette bliver gult. Disse
Tænder, der ofte i Handelen benævnes
»Hippopotamus«, er saaledes i de fleste Retninger
værdifuldere end E., men p. Gr. a. et stort
Hulrum, der indtager c. Halvdelen af Længden,
kan de kun bruges til Arbejder af smaa
Dimensioner. Hvalrossens Overhjørnetænder, af
c. 50 cm’s Længde, anvendes paa samme Maade
som E., navnlig hyppig til Stokkehaandtag; i
den tyndere Del af Tanden er Substansen af en
fortrinlig Kvalitet, finere og mere fast end E.
Ogsaa Narhvalens 1,5-3 m lange,
skruesnoede Stødtand tjener som Surrogat for E., men
er ikke saa fast og smukt som dette.
Pothvalens c. 10 cm lange Tænder,
Kaskelottænder, finder ogsaa Anvendelse, men
kun til smaa Arbejder; de er gule og maa
enten bleges ell. farves. Undertiden benyttes
ogsaa de store Rørknogler, navnlig Forbenene af
Okse, Hest og Hjort som Surrogat for E. Om
Elfenbensnødder, s. d. Et af de mest
benyttede Surrogater er Celluloid, og ofte
anvendes som Fyldmasse til Arbejder heraf og
af andre Elfenbensimitationer det fine Affald
fra Bearbejdelsen af E. Dette Affald brændtes
tidligere enten uden Luftens Adgang, hvorved
man fik en særlig Slags Bensort (se Benkul),
Elfenbenssort, ell. med Luftens Adgang,
hvorved fremkom en fin hvid Aske,
Elfenbenshvidt, der benyttedes paa samme Maade som
Benaske. Celluloid fortrænger efterhaanden
næsten fuldstændig de mangfoldige tidligere
benyttede Imitationer, Elfenbensmasser,
bestaaende af hvide, mineralske Stoffer,
sammenholdte med et Bindemiddel, navnlig
Gelatine, Æggehvide ell. Kautsjuk. Ang.
Anvendelsen af E., se Elfenbensskæreri.
K. M.

Elfenbenshvidt, se Elfenben.

Elfenbenskysten (Côte d’Ivoire), fr.
Koloni paa Øvre-Guineas Kyst mellem Liberia i
V. og den eng. Guldkystkoloni i Ø., medens
den mod N. gaar over i Fransk Sudan; den
indeslutter saaledes bl. a. det tidligere store
Negerrige Kong. 325200 km2 med (1911) 1265000
Indb., hvoraf c. 1000 Europæere. Befolkningen
lever saa godt som udelukkende af Agerbrug,
og der dyrkes især Kokos, Gummi, Oliepalmer
og Kaffe (i Elima ved Assinie). Administrationens
Sæde er Bingerville; af andre vigtige
Byer kan fremhæves Grand Bassam, Assinie,
og Grand Lahou ved Kysten samt Bonduku og
Kong i det Indre. I den nyeste Tid er
Franskmændene i Færd med at anlægge en god Havn
ved Port Bouet (tidligere Petit Bassam), og en
Jernbanelinie er ført derfra til Kouadokofi mod
N. Der udføres især Palmeolie, Palmekerner,
Kautsjuk, Farvetræ, Mahogni og Kaffe, derimod
kun lidt Guld og saa godt som intet Elfenben,
hvilken Vare opr. gav denne Kyststrækning
Navn. - Den første fr. Forbindelse med E.
skriver sig fra 1843, da de erhvervede nogle
Handelsrettigheder hos de indfødte Fyrster. 1883 blev
Distriktet formelt okkuperet som Koloni.
C. A.

Elfenbensmaage, se Maager.

Elfenbensmasse, se Elfenben.

Elfenbensnødder, Corosos-, Corusco-,
Sten-, Tagua-Nødder, Vegetabilsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free