Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elfenbensnødder, Corosos-, Corusco-, Sten-, Tagua-Nødder, Vegetabilsk Elfenben, Frøene af forsk. Arter af Elfenbenspalmen, Phytelephas - Elfenbenspalme, se Phytelephas. - Elfenbenspapir, der benyttes i Stedet for tynde Elfenbensplader til Miniaturmalerier o. l. - Elfenbensporcelæn, en Slags Porcelæn, der i Farven og Glansen minder om gulligt Elfenben - Elfenbensskæreri (hermed l Tavle) - Elfenbenssort, se Elfenben. - Elfenbenssurrogat, se Elfenben. - Elfkarleby (Älvkarleby), Vandfald i Mellemsverige, Upland, Upsala Län, dannes af Dal-Elven - Elfsborg, se Gøteborg. - Elfsborg Län (Älvsborgs Län), ogsaa kaldet Vänersborgs Län, i det vestl. Sydsverige, Götaland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elfenben, Frøene af forsk. Arter af
Elfenbenspalmen, Phytelephas. Disse, der er noget
fladtrykte paa den ene Side og af en Kastanies
indtil et Hønseægs Størrelse, har en brun
Frøskal og inden for denne en i tørret Tilstand
meget haard og tæt, hvid Frøhvide, der let
kan behandles paa Drejebænk, men vanskeligere
skæres, uden at den først har ligget nogen Tid
i Vand. E. eksporteres i stor Mængde fra
Sydamerika og bruges navnlig til Knapper og til
Efterligning af Koraller; kendes under
Mikroskopet let fra Elfenben, med hvilket de ellers
har stor Lighed. Fidji-E., Stennødder,
Coelococcus vitiensis er noget større og har sort
Skal. Tahiti-E., der faas af forsk. Arter
Coelococcus, er c. 5,5 cm brede og 7 cm lange.
De eksporteres fra Carolinerne, Salomons- og
Fidji-Øerne og bruges til Knapper, Brocher,
Parasolhaandtag o. l. Bamboonødder
benævnes undertiden E.
K. M.
Elfenbenspalme, se Phytelephas.
Elfenbenspapir, der benyttes i Stedet for
tynde Elfenbensplader til Miniaturmalerier o. l.,
faas ved Sammenlimning af fl., oftest 6 Ark fint
Velinpapir med Pergamentlim, Afslibning af
Overfladen med fint Sandpapir, Overstrygning
med Gips udrørt i Limvand, fin Afslibning og
endelig Gennemtrængning med Limvand.
K. M.
Elfenbensporcelæn, en Slags Porcelæn,
der i Farven og Glansen minder om gulligt
Elfenben. Fremstilledes opr. i England.
Elfenbensskæreri (hermed 1 Tavle).
Det smukke hvide Elfenben er tidlig
blevet brugt i kunstneriske Øjemed.
Jøderne dekorerede deres Møbler og Vægge
med udskaaret Elfenben. Assyrerne gjorde
det samme, og fra Ægypten kendes
Elfenbensrelieffer, der viser besejrede Ætioper,
Elfenbensgudeskikkelser og Elfenbensbrugsgenstande.
I Kina, Japan og Indien hævede E. sig ogsaa
tidlig til et højt Standpunkt, og Udviklingen er
vedblevet til Nutiden. Gennem Fønikerne naaede
Elfenbenet til Grækenland, der tog det stærkt i
Brug, saaledes at det efterhaanden blev et Led
i den højeste gr. Billedhuggerkunst. Feidias’
berømte Kolossalstatuer, Athene i
Parthenons-Templet paa Akropolis og Zeus i Templet i
Olympia, var »kryselefantine« ɔ: beklædte med
Guld og Elfenben. Romerne anvendte Elfenbenet
væsentlig til mindre Genstande, bl. hvilke kan
nævnes de toklappede Voksoptegnelsestavler
(Diptycher) med udskaarne Konsulbilleder paa
Ydersiden. Byzantinerne holdt ogsaa paa E.’s
Omraade de rom. Traditioner i Ære; et stort
Arbejde er Biskop Maximian’s Stol fra c. 550 i
Ravenna. I Middelalderen voksede Lysten til at
anvende Elfenben til saavel hellige som profane
Genstande, to- og trefløjede Smaaaltre (Diptycher
og Triptycher) til Rejsebrug, Kors, Krumstave,
Relikviegemmer, Kalke, Bogbind, Smykkeskrin,
Kapsler til Spejle, Skakbrikker, Drikkehorn,
Relieffer, Smaastatuer o. s. v. Flere
herhenhørende Arbejder findes i Danmarks
Nationalmuseum, bl. a. et Kors af Hvalrostand, som er
skaaret til en af Sven Estridsön’s Døtre af
Liutger, og Kong Christian I’s Rejsealter. I
Renaissancetiden tog E. nyt Opsving, og der
udgik smukke Arbejder fra Regensburg,
Nürnberg, Antwerpen, Dieppe o. s. v. Fra Italien
bredte sig Lysten til at forskønne Tidens Møbler
ved Elfenbensindlægning, og der anvendtes ikke
lidt paa Udskæringen af Viftestel. Kunstdrejeriet
antog indviklede Former, og Pas- ell.
Passigdrejeriet frembragte kunstig sammensatte
Kugler, Spiraler, Ringe m. m., der skattedes højt
i de fyrstelige Kunstkamre, der nu fremstod.
Kunstdrejeriet blev et fyrsteligt Libhaveri.
Kurfyrst August I af Sachsen (d. 1586), Kejser
Rudolf II (d. 1612), Kurfyrst Georg Vilhelm af
Brandenburg (d. 1640) m. fl. drejede og skar i
Elfenben; Originalarbejder af Kejser Rudolf
findes i det danske Nationalmuseum. Dette
Libhaveri naaede ogsaa til Danmark, Christian IV
har muligvis drejet, men det kan siges sikkert
om Frederik III, Christian V, Frederik IV,
Christian VI og Frederik V samt de fleste af deres
Dronninger. I Samlingen paa Rosenborg
opbevares en Del af dem forfærdigede Arbejder
ligesom Dronning Sofie Magdalene’s Drejelad.
Paa Rosenborg og i Danmarks øvrige
Samlinger ses desuden en Række fortrinlige Arbejder
af Kunstnere som Jakob Jensen (d. 1680),
Magnus Berg (d. 1739), Lorentz Spengler (d. 1807)
og dennes Elev J. C. Opitz. Navnlig er
Arbejderne af Magnus Berg (s. d.) af høj Rang. I den nyere
Tid har bl. a. J. G. Schwartz & Søn i Kbhvn
leveret enkelte fremragende Arbejder. (Litt.:
J. O. Westwood, Fictile ivories in the South
Kensington Mus. [London 1876]; E. Molinier,
Catalogue des ivoires du Musée national de
Louvre [Paris 1896]; Ad. Goldschmidt,
»Die Elfenbeinskulpturen aus der Zeit der
karolingischen und sachsischen Kaiser«, I [Berlin
1914]; L. Dietrichson, »Den norske
Elfenbensskærer Magnus Berg« [Kria 1912]; endvidere
Artikler i »Tidsskrift f. Kunstindustri«, 2. Aarg.:
P. Brock, »Drejede og udskaarne Elfenbens-
o. l. Arbejder fra det gl. Kunstkammer«, 8.
Aarg.: Samme, »Egenhændige Arbejder,
udførte af Medlemmer af det danske Kongehus«;
10. Aarg.: »Det Lykke’ske Elfenbens Chatol«).
(C. N.). J. O.
Elfenbenssort, se Elfenben.
Elfenbenssurrogat, se Elfenben.
Elfkarleby [’ælv’karləby] (Älvkarleby),
Vandfald i Mellemsverige, Upland, Upsala Län,
dannes af Dal-Elven, omtr. 9 km før dens Udløb
i Østersøen, nær ved Stationen Elfkarleø
paa Upsala-Gefle-Banen. E., der er et af
Sveriges betydeligste og pragtfuldeste Vandfald, har
en Højde af over 16 m og en Bredde af c. 78 m.
Vandkraften anvendes af fl. Savværker og
Jernværker. Den af Staten anlagte store elektriske
Kraftstation ved E., der aabnedes 1915, leverer
45000 Hestekræfter og kan udvides, naar
Siljan-Søen reguleres.
G. Ht.
Elfsborg [’ælvsbårj], se Göteborg.
Elfsborg Län [’ælvsbårj-’læ.n] (Älvsborgs
Län), ogsaa kaldet Vänersborgs Län, i det
vestl. Sydsverige, Götaland, ligger mellem 57°
8’ og 59° 15’ n. Br., 11° 24’ og 13° 46’ ø. L. f.
Grw. og bestaar af hele Landskabet Dalsland
samt det sydlige Vestergötland med Undtagelse
af de smaa Omraader, der tilhører Göteborgs
og Bohus Län samt Jönköpings Län. Det
grænser mod N. til Värmlands Län, mod Ø. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
