Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 107 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elisabeth Farnese, Dronning af Spanien (1692-1766) - Elisabeth Ludovika, Dronning af Preussen, (1801-73) - Elisabeth Ottilie Luise, Dronning af Rumænien, Digterinde under Pseudonymet Carmen Sylva, (1843-1916) - Elisabeth Petrovna, (1709-62), Kejserinde af Rusland (1741-62)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alberoni. Det lykkedes hende ved en
hensynsløs og energisk Politik at skaffe sine Sønner
Karl og Filip Besiddelser i Italien (se
Spanien: »Historie«). Efter at hendes Stifsøn
Ferdinand VII var blevet Konge 1746, mistede hun
sin Indflydelse. Ved hans Død (1759) var hun
en kort Tid Regentinde, indtil Sønnen Karl III
fra Neapel besteg Tronen. (Litt.: E.
Armstrong, E. F. [London 1892]).
L. K.

Elisabeth Ludovika, Dronning af Preussen,
(1801-73), Datter af Maximilian I af Bayern
og Tvillingsøster til Dronning Amalia af
Sachsen (d. 1877), blev 1823 gift med
Kronprins Frederik Vilhelm (IV). Efter dennes
Tronbestigelse (1840) øvede hun adskillig politisk
Indflydelse, bl. a. virkede hun for Bevarelsen
af et nært Venskab mellem Preussen og
Østerrig. Efter Kongens Død (1861) trak hun sig
tilbage fra Hoffet. (Litt.: Reumont, »E.,
Königin v. Preussen« [Berlin 1874]; Hesekiel,
»E.« [Berlin 1881]).
L. K.

Elisabeth Ottilie Luise, Dronning af
Rumænien, Digterinde under Pseudonymet
Carmen Sylva, f. 29. Decbr 1843 som Datter af
Fyrst Hermann af Wied-Neuwied og gift med
den senere Kong Carol I af Rumænien,
d. 2. Marts 1916. Da hun mistede sit eneste
Barn, en lille Datter, søgte hun Trøst dels
i Barmhjertighedsgerninger, som under de
forskellige Krige paa Balkan, dels i Poesien.
Hun har skrevet en Række Dramaer,
Romaner, Noveller, overs. rum.
Digtninge paa Tysk og selv forfattet Digte
som Samlingerne »Meine Ruh’« fra 1884 og
»Heimat« fra 1891. Af hendes Værker kan ellers
nævnes det paa Burgteatret opførte Sørgespil
»Meister Manole« (Bonn 1892), der rummer
adskillige sceniske Effekter. Ogsaa som
Oversætterinde har Dronning E. været virksom.
Hendes fantasifulde Bøger, i hvilke ofte Tungsindet
mærkes som bevæget Understrøm, har vundet
hende mange Venner i forskellige Nationer.
C. B-s.

Dronning Elisabeth Ottilie Luise.

Elisabeth Petrovna [russisk
j_eliza’vjæt_a-pje’tråvn_a] (1709-62), Kejserinde af Rusland
(1741-62), Datter af Peter den Store og
Katharina I. E.’s Opdragelse havde været højst
ufuldkommen og planløs. Hverken Faderen ell.
Moderen havde haft Tid til el. Sans for at
vaage over den; det var hende hele Livet
kedsommeligt at læse og en Tortur at skrive. Til
Trods for sin Uvidenhed - hun døde i den Tro,
at man kunde komme til England uden at
rejse over Havet - var hun særdeles intelligent;
meget i hendes Begavelse minder om Faderens.
Af ham havde hun ogsaa taget i Arv sin
Skikkelse og sin Sanselighed. Hun var høj af Vækst,
meget smuk, en dristig Rytterske, munter,
utvungen og indtagende af Væsen, mere
end fri i Sæder, usnobbet i sit Valg af
Elskere; paa den anden Side var hun
devot og overtroisk til Latterlighed,
lunefuld over for Venner, ofte grusom over
for Fjender, halvt orientalsk, halvt
europæisk i Karakter og Smag.

Under de Stridigheder, der havde været under
Ivan VI’s Mindreaarighed mellem Kejserens
Forældre og Tyskerne (Biron, Osterman,
Munnich m. fl.) paa den ene og det nationalrussiske
Parti paa den anden Side, havde dette sidste
samlet sig om E. Denne opmuntredes desuden
til at forsøge en Tronrevolution af Medlemmer
af Familien Schuvalov og Voronzov foruden af
sin fr. Læge Lestocq. Den fr. Gesandt La
Chétardie, der haabede at bryde den tyske
Indflydelse og Ruslands Alliance med Østrig, støttede
E. med Penge og Raad og skaffede hende
Sveriges Hjælp, idet det skulde erklære
Regentskabet Krig. Hovedæren for, at Statskuppet
lykkedes tilkommer dog E. selv. Natten mellem
25. og 26. Novbr (5.-6. Decbr) 1741 foretoges
Tronrevolutionen, idet E., støttet af Soldaterne,
lod den spæde Ivan og hans Forældre, samt
Munnich og Osterman m. fl. arrestere. Derefter
lod hun sig udraabe til Kejserinde. E.’s
Tronbestigelse betyder det nationalrussiske Partis
Sejr over den tyske Indflydelse.

I Beg. af sin Regering viste E. størst Energi,
politisk Interesse og Iver. Hun nærede stor
Beundring for sin Fader, hvis Fodspor hun selv
ønskede at følge i alt. Hun havde en stærk
Følelse af sit Folks Værd, der berettigede det
til at befri sig for udenlandsk Formynderskab,
og hun satte det over alle andre Nationer. -
Hun indser straks Nødvendigheden af en ordnet
Tronfølge og lader derfor Karl Peter Ulrik
(Peter III), hendes Søster, Anna Petrovna’s Søn
med Karl Frederik af Holsten-Gottorp, komme
til Rusland og proklamere til Tronarving. Med
stor Iver og god Villie tager hun dgl. Del i
sine Ministres Raadslagninger og gennemgaar
f. Eks. den udenrigske Korrespondance, idet hun
ofte gør kloge og forstandige Bemærkninger om
Sagerne. La Chétardie’s Efterfølger d’Allion
udtaler sig beundrende om hendes Forstand og
Skarpsind, men tilføjer: »hvis hun blot kunde
forsone sin Smag for Fornøjelser med sin Magts
Pligter, vilde hun skabe sit Folks Lykke«. Snart
beklager Ministrene sig i lige Grad over hendes
Ugidelighed, Ligegyldighed og Ødselhed. Sager

Kejserinde Elisabeth Petrovna.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>