Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elmquist, Gustaf Henning, sv. Socialøkonom og Administrator, (1871- ) - Elmquist, Karl Magnus Hugo, svensk Billedhugger, (1862- ) - Elmqvist, Adolph Frederik, dansk Boghandler og Litterat, (1788-1868) - Elmshorn, By i Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Holsten), ligger c. 30 km NV. f. Altona - Elmsild ell. Skt Elm's Ild, elektriske Lysbuske, som man undertiden i en mørk Nat kan se - Elmsley, Peter, eng. Filolog, (1773-1825) - Elna, dansk Kvindenavn, egl. bornholmsk Form af Ellen - Elne, By i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales, Arrond. Perpignan (Bousillon), 13 km SØ f. Perpignan - Eloah, se Elohim. - El-Obeid (Obeid), Hovedstaden i Prov. Kordofan i Angloægyptisk Sudan, ligger ved den nordlige Fod af Djebel Kordofan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Leder for den arbejdsstatistiske Afdeling,
fra 1902 som første Aktuar, fra 1908 som
Bureauchef. 1912 blev han udnævnt til Chef for
Socialstyrelsen, 1914 til dennes Generaldirektør og
Formand i Statens Næringsmiddelkommission,
1916 til Formand i
Folkehusholdningskommissionen. 1906-10 sad E. i Sthlm’s Kommunalstyrelse.
Desuden har han indehaft en stor Mængde andre
offentlige Opdrag og Æreshverv, bl. a. 1895-
1909 været Forligsmand og Voldgiftsdommer i
en Række store Arbejdstvister samt som
Medlem af fl. vigtige Lovkommissioner paa ledende
Maade medvirket til Udviklingen af Sveriges
Sociallovgivning i dette Aarh. E. har udgivet
ell. redigeret en stor Mængde Skrifter i Arbejds-
og Næringsstatistik, Socialpolitik,
Fagundervisning m. v.
K. V. H.
Elmquist, Karl Magnus Hugo, svensk
Billedhugger, f. 13. Oktbr 1862 i Karlshamn.
Med Grand prix de Rome kom han fra Sthlm’s
Akademi til Paris og Italien, hvor han gjorde
banebrydende Forsøg med Forbedring af
Bronzestøbningen. Han opfandt saaledes en ny
Modelermasse (pasta plastica), konstruerede en
ny Støbeovn og udførte med sin ny Teknik en
Række fortrinlige Bronzearbejder i kunstnerisk
Udformning. I sine egne Værker er han ogsaa
den fremragende Tekniker, der personlig til de
mindste Enkeltheder gennemfører sit Arbejde
fra først til sidst i det ædle Materiale: Regner
Lodbrog (Nord. Mus., Sthlm), Olding, »Fredløs«,
Kain (Bronze, 1898), »Gamin« (Bronze, 1898),
Marmorgruppen »Tro«, Eva (Bronze),
Marmorstatuen »Gryning« (Stockholms Nationalmus.),
»Morgendæmring« (smst.) o. m. a. Han er gift
med den dygtige Malerinde Erna
E.-Wichmann, f. i Hamburg 1869, der maler
Akvareller (Blomster m. v.), tegner Portrætter i
Pastel m. v.
A. Hk.
Elmqvist, Adolph Frederik, dansk
Boghandler og Litterat, f. i Kbhvn 19. Septbr
1788, d. smst. 10. Oktbr 1868. E. viste som ung
stor Lyst til Bogen, men trange Kaar i
Hjemmet tvang ham ind paa Kontorvejen, indtil han
1810 fandt et Afløb for sine litterære
Tilbøjeligheder ved at aabne en Boghandel i Aarhus, den
første der paa Pladsen, og kort efter stifte et
»Almeen (ɔ: Leje)-Bibliotek«. Tillige knyttedes
han først som Medarbejder og derefter som
Redaktør til den allerede i adskillige Aar
bestaaende »Aarhus Stiftstidende«, som det 1812
lykkedes ham selv at blive Ejer og Udgiver af.
For E. var Boghandelen mere end blot og bar
Forretning; han vedblev at være en meget
litterært interesseret Mand, hvad der bl. a. viste sig
i hans Udgivelse af »Læsefrugter« (1818-33 og
1839-40), der bestod i mange Aar, og hvortil de
første litterære Navne ofte sendte Bidrag.
»Læsefrugterne«, der noget senere fortsattes
med »Cimbria« og »Almuevennen Cimbria« (1850
-54), har haft ikke lille Fortjeneste af at
vække Læselysten hos de bredere Lag og give
dem Sans for sund og god Læsning. Med sin
Samtid delte E. den Passion at spille
Dilettantkomedie; han stiftede en dram. Forening
(»Polyhymnia«) i Aarhus, inden de rejsende
Skuespillerselskaber havde begyndt deres
Virksomhed. Han førte et meget selskabeligt Liv, havde
mange Venner i litterære Kredse; det var hans
største Glæde at se disse inden sine fire Vægge,
saa at hans Hjem virkelig blev en »litterær
Salon« i det smaa, vistnok den eneste dansk
Provinsliv kan pege paa. (Litt.: Aarhus
Stiftstidendes Festnummer 1894; Dolleriis, »Den
danske Provinsboghandels Historie« [1914]).
J. Cl.
Elmshorn [’ælmshårn], By i Preussen, Prov.
Schleswig-Holstein (Holsten), ligger c. 30 km
NV. f. Altona ved den sejlbare Krükau og paa
Grænsen af Marskegnene, er Knudepunkt paa
Jernbanen Altona-Kiel og har betydelig
Industri i Læder (især Skotøj), Tobak, Olie m. m.,
Bomulds- og Lærredsvæverier, samt
Skibsbyggeri; ligeledes stor Handel, især med Korn, og
Skibsfart. Byen har en Synagoge, foruden en
luth. Kirke og fl. Kapeller, et Hospital og en
Kreditbank. (1910) 14689 Indb.
G. Ht.
Elmsild ell. Skt Elm’s Ild, elektriske
Lysbuske, som man undertiden i en mørk Nat kan
se paa fremspringende Genstande som Spidsen
af en Paraply, en Mastetop, Spidsen af en
Lynafleder, ogsaa af og til paa et Menneskes
Haar ell. Klæder. For at E. skal dannes, maa
Luftelektriciteten være ualmindelig stærk; den
viser sig derfor ofte i Tordenvejr, men kan lige
saa godt komme frem en mørk Vinternat under
en Sne- ell. Haglbyge. Skyernes elektriske
Ladning fremkalder ved Fordeling en modsat
Ladning paa Jorden og de Genstande, der rager op
fra den. Bliver Ladningen tæt nok, bryder den
ud i Luften i Form af svagt lysende Buske. E.
har været kendt og beskrevet fra Oldtiden af.
K. S. K.
Elmsley [’e£mz£i], Peter, eng. Filolog, f.
1773, d. 1825 som Prof. i gl Historie i Oxford.
E. har især Fortjeneste af de gr. Dramatikere,
af hvilke han har leveret fl. righoldige
Specialudgaver.
K. H.
Elna, dansk Kvindenavn, egl. bornholmsk
Form af Ellen; udbredt ved Opkaldelse efter
Heltinden i Ingemann’s »De Underjordiske« (1817).
Elne [æln], By i Sydfrankrig, Dept
Pyrénées-Orientales, Arrond. Perpignan (Rousillon), 13
km SØ f. Perpignan, 36 m o. H., paa en Højde
ved Kystfloden Tech og ved Sydbanen, har c.
3000 Indb., Silkeavl, Mølledrift og Teglværker.
Byen var Bispesæde fra 6. Aarh. til 1602, da det
blev forlagt til Perpignan. Katedralen og det
prægtige Kloster er opførte i romansk Stil i
Beg. af 12. Aarh.
G. Ht.
Eloah [æ’lo.ah], se Elohim.
El-Obeïd (Obeid), Hovedstaden i Prov.
Kordofan i Angloægyptisk Sudan, ligger c. 200
km V f. Nilen ved den nordlige Fod af Djebel
Kordofan, c. 10000 Indb. Den er et vigtigt
Handelscentrum, hvis Hovedvarer er Gummi,
Elfenben, Kvæg og Strudsfjer. En stor Del af
Handelen fra Darfur til Ægypten passerer gennem
den. - E.-O. er Kordofans gl. Hovedstad; den
blev besat af Ægypterne 1822 og var Sædet for
den ægypt. Styrelse, indtil Mahdisterne 1883
erobrede Byen. Ved Kordofans Generobring 1899
af Englænderne og Ægypterne var der næsten
intet tilbage af Byen undtagen en Del af den
gl. Guvernementsbygning. En ny By blev derfor
anlagt paa den gamles Plads, og Guvernementet
(Mudirieh) atter genoprettet.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
