- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - El-Obeid (Obeid), Hovedstaden i Prov. Kordofan i Angloægyptisk Sudan, ligger ved den nordlige Fod af Djebel Kordofan - Elodea, se Helodea. - Éloge (fr.) betyder en Lovtale, mest biografisk - Elogium (lat.), Indskrift, særlig Gravskrift i det antikke Rom - Elohim, hebr. Betegnelse for Guddom. Ordet er Flertal af Eloah - Elohisten, se Pentateuchen. - Elokution (lat.), Udtalelse, Foredragsmaade, Foredrag. - Elokvens (af lat. eloquentia), Veltalenhed. - El Ole, sp. Pantomimedans, indført paa Scenen af den spanske Danserinde Pepita. - Elongation (lat.) betyder Forlængelsen, alm. specielt Forlængelsen ved Brudgrænsen - Elongation, et svingende Legemes, f. Eks. et Penduls, Afvigelse fra Hvilestillingen - Elongation (astron.), Vinkelafstand, specielt den Vinkelafstand, hvori en Planet staar fra Solen - Elopura, se Sandakan. - eloquentia (lat.), Veltalenhed - Élouges, By i Kongeriget Belgien, Prov. Hainaut, Station paa Jernbanen Mons-Quiévrain - El Paso, Navn paa en meksikansk og paa en amer. By, der ligger lige over for hinanden - 1) E. P. i Meksiko, der ogsaa kaldes E. P. del Norte ell. Ciudad Juarez - 2) E. P. i U. S. A., Stat Teksas, er dog af endnu større Vigtighed som Handelsby

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Eloby, Store- og Lille-E., to Smaaøer i
Corisco-Bugten paa Nedre-Guineas Kyst, ejes af
Spanierne, men deres vigtigste Handelsfaktorier
er i Hænderne paa fr., tyske og eng.
Handelshuse.
C. A.

Elodea, se Helodea.

Éloge [e’lå.з] (fr.) betyder en Lovtale, mest
biografisk, men en Biografi, hvori der kun er
lagt an paa under en elegant Form at prise den
Person, der gøres til Genstand for E. Efter den
klassiske Oldtids Mønster blev saadanne
retoriske Pragtstykker hyppige i 17. Aarh, efter at
Académie française var oprettet; Akademiets
Sekretær holdt Lovtale over Kongen og over
Stifteren, Kardinal Richelieu; senere blev det
en fast Sædvane, at enhver nyvalgt Akademiker
skulde hædre sin Forgænger ved en E., og den
Tale, hvormed han selv modtoges i
Forsamlingen, var i Virkeligheden ogsaa en E. Saaledes
gik det til, at allerede Voltaire kunde spotte
over »de 60-70 Bd Komplimenter«, som
Akademiet havde ladet trykke. En af dem, der
især indlagde sig Ry ved veltalende E., var
Fontenelle; senere har D’Alembert, Laharpe,
Villemain, Mignet o. fl. udmærket sig i denne
Art Veltalenhed; de har ved deres Talent
udvidet dens Grænser betydeligt og uddybet den i
sig selv saa flade Form. Fra Académie
française
bredte Skikken sig til de andre franske
Akademier og til dem, der oprettedes i
Udlandet efter Frankrigs Eksempel, saaledes til det
sv. Akademi i Sthlm (»de Aderton«), hvilket
har holdt længe paa denne Sædvane i
Overensstemmelse med sit hele konservative Præg. Det
danske Videnskabernes Selskab har i sin første
Periode ogsaa haft for Skik at hædre afdøde
Medlemmer ved E., saaledes holdt Hjelmstjerne
en over H. Gram. - Det fr. Akademi begyndte
i 18. Aarh. at udsætte Præmier for den bedste
E. over en bestemt hist., hyppigst litterær
Personlighed; i Konkurrencen om denne
Veltalenhedspris høstede navnlig A. L. Thomas (1732
-85) ofte Laurbær ved pompøse E. over
Marskallen af Sachsen, Descartes, Sully o. fl.
E.-Formen er ogsaa tit benyttet parodisk til
Behandlingen af trivielt komiske Emner: E. des
perruques
(1797), E. de l’Enfer (1759) o. desl.
- Fra den dansk-norske Litt. kan nævnes de
Lovtaler, som fremkom ved Prisopgaver
udsatte af »Selskabet for de skønne Videnskaber«,
saaledes C. F. Jacobi’s over Absalon (1769), O.
Malling’s over H. Gerner (1788) o. m. fl., - der
var en hel Mani for saadanne i sidste Halvdel
af 18. Aarh. Et Eksempel paa den parodiske
E. fra samme Tid er C. P. Rothe’s satiriske
»Lovtale over Skobørsten« (1770).
(E. G.). Kr. N.

Elogium (lat.), Indskrift, særlig Gravskrift,
som i det antikke Rom sædvanlig indeholdt den
Afdødes Navn, de Embeder, han havde beklædt,
og de Bedrifter, han havde udført. Specielt betød
E. Underskrift under Anebillederne (imagines)
i de Familier, hvor Forfædrene havde beklædt
kuruliske Embeder. Ogsaa paa offentlige
Bygninger anbragtes E.; særlig mærkes de E., som
Kejser Augustus Aar 2 f. Kr. anbragte paa
Statuer af berømte Mænd, som han lod opstille
ved Mars Ultor’s Tempel paa Forum Augusti.
Ogsaa i andre Byer i Italien fandtes lgn. E.;
de, der er bevarede, er udgivne i Corpus
inscriptionum Latinarum
, I. Paa den Maade fik
E. Bet. Lovtale (fr. éloge). - Endvidere bruges
det i Bet. Klausul i et Testamente (E. ultimum),
samt om en Fortegnelse over Forbryderes
tidligere Misgerninger.
H. H. R.

Elohim, hebr. Betegnelse for Guddom.
Ordet er Flertal af Eloah, der har tilsvarende
Former i Aramaisk og Arabisk (ilah, med
Artiklen allah) og uden Tvivl staar i Forbindelse
med El (s. d.). E. bruges dels med Flertals-,
dels med Enkelttalsbetydning; hvor det betegner
Israels Gud, Jahve, har det i Reglen den
bestemte Artikel, »Guden«. Ordet anvendes ikke
blot om »Gud« ell. »Guder« i egentligste
Forstand, men bruges 1. Sam. 28, 13 om afdøde
Aander og et Par Steder vistnok om
menneskelige Herskere. Bene Elohim, »Gudesønner«, bet.
guddommelige Væsener af lavere Art.
J. P.

Elohisten, se Pentateuchen.

Elokution (lat.), Udtalelse, Foredragsmaade,
Foredrag.

Elokvens (af lat. eloquéntia), Veltalenhed.

El Ole [æl-’ålæ], sp. Pantomimedans,
indført paa Scenen af den spanske Danserinde
Pepita.

Elongation (lat.) betyder Forlængelsen, alm.
specielt Forlængelsen ved Brudgrænsen, saaledes
som den bestemmes ved Trækforsøg. Se
Materialprøver.
A. O-d.

Elongation, et svingende Legemes, f. Eks.
et Penduls, Afvigelse fra Hvilestillingen i et
givet Øjeblik, altsaa d. s. s. Udslag.
K. S. K.

Elongation (astron.), Vinkelafstand,
specielt den Vinkelafstand, hvori en Planet staar
fra Solen ɔ: den Vinkel, som Synslinierne fra
Iagttagerens Øje til Solen og Planeten danner.
Ved Merkur og Venus kan E. ikke blive større
end 28° og 46° (p. Gr. a. Merkur-Banens store
Ekscentricitet varierer E. mellem 17,9° og 27,8°),
ved de øvrige Planeter kan E. antage alle
Værdier fra 0° til 360°. Ved en Maanes E.
forstaas dens Vinkelafstand fra dens Hovedplanet.
Undertiden bruges E. i samme Bet. som
Digression.
J. Fr. S.

Elopura, se Sandakan.

eloquentia [-kvæn’-] (lat.), Veltalenhed. Prof.
eloquentiæ
kaldes ved tyske Univ. en Prof., som
har det særlige Hverv ved festlige Lejligheder
at føre Ordet paa Universitetets Vegne, affatte
dets Festskrifter o. l.
H. H. R.

Élouges [e’lu.з], By i Kongeriget Belgien,
Prov. Hainaut, Station paa Jernbanen
Mons-Quiévrain, har Sukkerfabrikker, Stenbrud og
Kulgruber. (1912) 4459 Indb.
G. Ht.

El Paso [æl-’paså], Navn paa en meksikansk
og paa en amer. By, der ligger lige over for
hinanden paa hver sin Side af Grænsefloden
Rio Grande del Norte. Navnet betyder
»Vadested«. - 1) E. P. i Meksiko, der ogsaa kaldes
E. P. del Norte ell. Ciudad Juarez, ligger i
Staten Chihuahua 1140 m o. H. og har c. 10000
Indb. Byen er vigtig som Handels- og
Trafikby ved sine Jernvejsforbindelser med Meksiko
og U. S. A. - 2) E. P. i U. S. A., Stat Teksas,
er dog af endnu større Vigtighed som
Handelsby og som Jernvejscentrum. (1910) 39300 Indb.
E. P. har ogsaa nogen Industri.
H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free