Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elpasolit, et hidtil kun ufuldstændig kendt Mineral fra Pikes Peak-Egnen, El Paso County i Colorado - Elpenor, en af Odysseus' Mænd, der beruset havde lagt sig til at sove paa Taget i Kirke's Bolig - Elphinstone, George, Viscount af Keith, eng. Admiral, (1746-1823) - Elphinstone, Mountstuart, eng. Statsmand, (1779-1859) - Elpidit, et specielt grønlandsk Mineral, der findes i Pegmatitgange ved Narsarsuk i Julianehaab Distrikt - Elpistiker er i den gr. Filosofi Betegnelsen for en Tænker, der grunder sin Opfattelse alene paa Haab - Elreno, El Reno, By i U. S. A.. Stat Oklahoma, ligger 65 km SV. f. Guthrie i Nærheden af Fort Reno - Elritse, se Karpefisk. - Elsa, Flod i Mellemitalien, udspringer i det toskanske Højland V. f. Siena - Elsass (lat. Alsatia, fr. Alsace), tidligere fr. Prov., nu en Del af det tyske Rigsland Elsass-Lothringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elpasolit, et hidtil kun ufuldstændig kendt
Mineral fra Pikes Peak-Egnen, El Paso County
i Colorado; ligner Kryolit i Udseende og
Sammensætning, men adskiller sig fra denne dels
ved regulær Krystalform, dels ved at indeholde
overvejende Kalium i St f. Natrium.
(N. V. U.). O. B. B.
Elpenor, en af Odysseus’ Mænd, der
beruset havde lagt sig til at sove paa Taget i
Kirke’s Bolig og, da Odysseus drog bort derfra,
faldt ned og brækkede Halsen. I
Underverdenen traf Odysseus hans Skygge, som flakkede
hvileløs om, fordi Liget ikke var blevet begravet.
Efter E.’s Bøn brændte Odysseus, da han atter
kom til Aiaia, hans Lig og rejste ham en
Gravhøj.
C. B.
Elphinstone [’e£finstən], George, Viscount
af Keith, eng. Admiral, f. 7. Jan. 1746, d. 10.
Marts 1823. E. tjente i sin Ungdom under
Admiral Jerwis og drog senere til Kina, hvor han
erhvervede sig en betydelig Formue. 1775-83
tog han paa fremragende Maade som Skibschef
Del i Krigen ved de nordamerikanske Kyster,
men trak sig ved Fredsslutningen tilbage fra
aktiv Tjeneste og indtraadte i Parlamentet. Da
Krigen paa ny udbrød 1793, gik han atter til
Søs, udmærkede sig ved Englændernes Erobring
af Toulon og blev herfor Kontreadmiral. Efter
en Kampagne i Kanalen under Admiral Howe
drog han som Viceadmiral med en Styrke til
Kap og erobrede hele denne vigtige Koloni fra
Hollænderne. Ved sin Hjemkomst 1796 blev E.
irsk Baron. Da det store Mytteri udbrød paa
den eng. Flaade ved Nore, var han
Øverstkommanderende ved Sheerness og sendtes derfra til
Flaaden, hvor han hurtig og energisk dæmpede
Urolighederne. Som Øverstkommanderende for
Middelhavs-Flaaden bragte han Byen Genua til
at kapitulere, men opgav atter Besiddelsen efter
Slaget ved Marengo (1800), kastede sig nu med
hele sin Energi over Franskmændene i Ægypten,
tvang dem til at kapitulere i Alexandria og fik
for sin vel udførte Ledelse af dette Togt ny
Æresbevisninger. Som Øverstkommanderende
for Kanal-Flaaden forhindrede han 1815
Napoleon fra at flygte til Amerika og var den, der
ledede de Underhandlinger, som endte med
Kejserens Eksil paa Skt Helena. - Hans
Hustru Hester Maria, kendt for sin Skønhed
og Lærdom, var toneangivende i hin Tids
engelske fornemme Verden.
C. W.-S.
Elphinstone [’e£finstən], Mountstuart,
eng. Statsmand, (1779-1859), fik i sit 18. Aar
Ansættelse i det asiatiske Kompagnis Tjeneste,
blev snart Attaché ved Gesandtskabet ved
Peshwa’en Bajee Rao’s (Mahratternes Høvding)
Hof, derpaa Adjutant hos den senere Hertug af
Wellington og tog som saadan Del i Slaget
ved Assave; i mange Aar var han derefter
britisk Gesandt i Nagpur og overtog 1808 et
Gesandtskab i Kabul (beskrevet i hans Account of
the Kingdom of Cabul [1815; 3. Opl., 2 Bd, 1842],
med meget interessante Oplysninger om
Afghanistan). 1810 blev han Resident ved Peshwa’ens
Hof, 1819 Guvernør af Bombay og forvaltede
dette Embede til 1827 med udmærket Resultat:
han byggede Veje, grundede offentlige Skoler,
forbedrede Retsplejen og gjorde Udkast til den
efter ham opkaldte fortræffelige Lovkodeks, der
vedblev at gælde længe. Han forlod Indien 1827,
rejste nogle Aar i Grækenland og Italien og
helligede sig fra nu af til litterære Arbejder.
Hans mest fremragende Værk er A History of
India, the Hindoo and Muhammedan periods (2
Bd, 1841; 5. Opl. med Anmærkninger af Cowell
1866). (Litt.: Colebrooke, Life of the
Hon. M. E. [2 Bd, London 1884]; Cotton, M. E.
[London 1892]).
(S. S.). D. A.
Elpidit, et specielt grønlandsk Mineral, der
findes i Pegmatitgange ved Narsarsuk i
Julianehaab Distrikt; Sammensætningen er H6Na2ZrSi6
O18. Krystalformen er rombisk, men
Krystallerne er i Reglen daarlig udviklede; Formen er
oftest langstrakt prismatisk. Farven varierer fra
hvid til teglstensrød. Vægtfylden er 2,5,
Haard-heden 7.
O. B. B.
Elpistiker er i den gr. Filosofi Betegnelsen
for en Tænker, der grunder sin Opfattelse af
Tilværelsen ikke paa Erkendelse, men alene paa
Haab.
W. N.
Elreno [e£’reino], El Reno, By i U. S. A.,
Stat Oklahoma, ligger 65 km SV. f. Guthrie i
Nærheden af Fort Reno. (1910) 7870 Indb. E.
er Jernvejsknudepunkt og har Vognfabrikation
samt Handel med Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Elritse, se Karpefisk.
Elsa, Flod i Mellemitalien, udspringer i det
toskanske Højland V. f. Siena og strømmer i
nordlig Retning, indtil den udmunder i venstre
Bred af Arno efter et Løb paa 64 km. Omegnen,
der tidligere til Dels var udyrket, er nu næsten
altsammen under Kultur.
H. P. S.
Elsass [’ælzas] (lat. Alsatia, fr. Alsace
[al’zas]), tidligere fr. Prov., nu en Del af det
tyske Rigsland Elsass-Lothringen. Det
begrænses mod N. af det bayerske Pfalz, mod Ø. af
Rhinen, mod S. af Schweiz (Jurabjergene), mod
V. af Frankrig (Vogeserne) og tysk Lothringen
og har et Areal af c. 8300 km2. Om Landets
Naturforhold, Befolkning og Næringsveje se
Elsass-Lothringen.
Historie. E. har alle Dage været et
omstridt Land. I Oldtiden var det beboet af de
keltiske Stammer Raurakerne og Sequanerne,
men germanske Stammer som Tribokerne og
Nemeterne trængte tidligt ind. Da Cæsar ved
sin Sejr over Ariovist havde erobret det 58
f. Kr., blev den nordlige Del lagt ind under
Germania prima, medens dens sydlige Del
regnedes til Maxima Sequanorum. Efter at Landet
allerede i Romertiden var blevet kristnet, blev
det paa Folkevandringens Tid besat af
Alemannerne. Ved Clodevig’s Sejr 496 kom Landet ind
under Frankerne; under frankisk Herredømme
kom Navnet E. i Brug (af »Elisasser«, d. e.
»Fremmede«). E. var i den merovingske Tid
et Hertugdømme, knyttet til Kongeriget
Austrasien. Efter Karl den Store’s Død blev E. delt
i fl. Grevskaber, men Hertugdømmet
genoprettedes, da E. 870 tilfaldt det tyske Rige; de
hohenstaufiske Hertuger af Schwaben bar Titlen
Hertuger af E., indtil de uddøde 1268. Allerede
i Beg. af 12. Aarh. var Landet blevet delt i to
Landgrevskaber, Sundgau (Øvre-E.) og Nordgau
(Nedre-E.), af hvilke Sundgau efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
