Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 126 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Juli 15,1. V.- og SV.-Vinde er
fremherskende og bringer rigelig Regn, især til Vogeserne,
hvor den aarlige Regnmængde er 1200-2000
mm, medens Hart har 800-1000 mm, og den
lothringske Højslette indtil 800 mm. Forholdsvis
tør er Rhin-Sletten, fordi Vestenvinden her,
efter at have passeret Vogeserne, har Karakter
af en varm og tør Føhn (s. d.); dog har den
nordlige Del af Rhin-Sletten 600-800 mm. I de
lavere Egne af E.-L. falder Nedbøren mest om
Sommeren, i Bjergene mest om Vinteren og i
Form af Sne; Sulzer Belchen er kun snefri 144
Dage af Aaret.

Befolkningen. E.-L. havde (1910) 1874014
Indb. ell. 129 pr km², deraf 965625 Mænd og
908389 Kvinder. Tilvæksten siden 1871 var 20,9
%. Der findes 137 Bykommuner (over 2000
Indb.), som tilsammen rummer 53 % af
Befolkningen; af Byerne har 2 (Strassburg og
Mühlhausen) over 100000 Indb., 2 (Metz og Colmar)
har mellem 40000 og 100000 Indb. 87,2 % af
Befolkningen talte Tysk, 10,9 % havde Fransk
til Modersmaal. 76,2 % var rom. Katolikker,
21,8 % Protestanter, 1,6 % Jøder. I de enkelte
Distrikter var Befolkningsforholdene saaledes
(1910):

	Indb.	pr. km2	tysktalende	fransktalende	Katoliker	Protestanter
Ober-Elsass	517865	148	93 %	6,1 %	83,8 %	14,4 %
Unter-Elsass	700938	146	95,8 -	3,8 -	61,9 -	35,5 -
Lothringen	655211	105	73,5 -	22,3 -	85,6 -	13,0 -

Der tales i E.-L. to tyske Dialekter, den
alemanniske i Elsass, den frankiske i Lothringen;
Grænsen mellem disse Dialekter falder næsten
sammen med Vandskellet mellem Rhinen og
Mosel. Inden for disse to Mundarter findes igen
lokale Særegenheder. Ogsaa det fr. Sprog, som
tales i det sydlige Lothringen og i
Vogeser-Dalene, frembyder lokale dialektiske
Forskelligheder. Fransk har siden 1871 været i relativ
Tilbagegang, hvilket dels skyldes fr. Udvandring
og tysk Indvandring, dels ogsaa den ringe
Fødselshyppighed i de fransktalende Egne. - For
Oplysningen sørger c. 4000 Folkeskoler, c. 40
Gymnasier og højere Skoler og Univ. i
Strassburg. Tvungen Skolegang indførtes 1871.
Undervisning i det fr. Sprog gives kun i det fr.
Sprogomraade.

Næringsveje. Af Landets Areal var
(1900) 46,8 % Ager og Have, 12,9 % Enge, 2,3 %
Græsgange, 2,3 % Vinbjerge, 30,3 % Skov, 5,4
% Veje og Vande m. m. Af den benyttede Jord
tilhører (1907) 11,8 % de smaa Husmandsbrug
(mindre end 2 ha), 23,1 % de større
Husmandsbrug (2-5 ha), 39,4 % de middelstore
Bøndergaarde (5-20 ha), 19,2 % de større
Bøndergaarde (20-100 ha), medens kun 6,5 %
tilfalder Ejendomme paa over 100 ha. Agerbruget
staar ret højt. 1914 var Høstudbyttet 182333 t
Hvede, 191198 t Havre, 88367 t Byg, 77237 t
Rug, 873151 t Kartofler, 1155905 t Enghø.
Udbyttet af Vinavlen, som især drives i
Ober-Elsass, var 144827 hl, og af Humle avledes
6125200 kg. Ogsaa Frugtavlen er betydelig, og der
drives nogen Tobaksavl. Kvægavlen staar højest
i Elsass, hvor den begunstiges af Rhin-Slettens
og Vogesernes fortrinlige Enge og Græsgange;
ved Husdyrtællingen 1. Decbr 1914 fandtes i
E.-L. 74390 Heste, 515691 Stkr Hornkvæg, 39331
Faar, 430082 Svin, 70596 Geder (Krigen havde
da allerede bevirket nogen Nedgang for
Hestenes og Kvægets Vedk.). Bjergværksdriften er
størst i Lothringen, hvor der, som før nævnt,
findes betydelige Lejer af Stensalt og Gips
samt af Kul og Jernmalm; der brydes c. 3 Mill.
t Kul aarlig og (1910) over 16 1/2 Mill. t
Jernmalm. Asfalt og Petroleum udvindes nær
Weissenburg i det nordlige Elsass. I Vogeserne
findes Jern-, Kobber-, Sølv-, Bly-, Antimon- og
Arsenmalm, men Grubedriften, der tidligere
fandt Sted i de fleste Vogeserdale, er nu
opgivet. Bygningssten brydes derimod mange
Steder. Bjergværksdriften beskæftigede (1912)
55868 voksne og 2350 halvvoksne Arbejdere.
Industrien er i rask Udvikling. Højest staar
Tekstilindustrien, særlig Bomuldsindustrien, hvis
Hovedsæde er Mühlhausen i Ober-Elsass. Langs
Randen af Vogeserne og i Vogeserdalene ligger
adskillige Industribyer (Colmar, Gebweiler,
Thann o. fl.), som til Dels benytter Flodernes
Vandkraft. I Lothringen er det Jernindustrien,
der staar i Forgrunden. De lothringske
Jernmalme er stærkt fosforholdige og var derfor
tidligere værdiløse; men efter Opfindelsen af
Thomas-Processen (1878), der muliggør Fjernelse af
Fosforindholdet, har disse Malme faaet stor Bet.,
og Lothringen leverer over 2/3 af den Jernmalm,
der brydes i Tyskland. Det nordvestlige
Lothringen er en travl Industriegn med en Mængde
Jernmalmgruber, Højovne og Jernværker; de
vigtigste Industribyer er her Diedenhofen og;
Hayingen, hvorimod det stærkt befæstede Metz
kun har ringe industriel Bet. Alle Industrigrene
tilsammen beskæftigede (1912) 258066 Arbejdere
i E.-L. Som Grænseland og Gennemgangsland
for vigtige Samfærdselsveje har E.-L. fra gl Tid
haft en betydelig Handel. Allerede i 6. Aarh.
f. Kr. førte en vigtig Færdselslinie fra Marseille
ad Rhône og Saone gennem den »burgundiske
Port« og Rhin-Sletten til Rhinen og videre til
Nordsøen. Senere, da Veje aabnedes over de
centrale Alpepasser, gik Færdselen mellem
Vesteuropa og Italien til Dels over E.-L., og
dette Forhold har faaet forøget Bet. i nyere Tid,
efter Skt Gotthard-Banens Bygning. E.-L. fik
tidlig gode Veje, og allerede 1839 aabnedes her
den første Jernbane. Jernbanenettet er nu stærkt
udviklet; 1914 fandtes 1838 km fuldsporede og
269 km smalsporede Baner, deraf 1902 km
Statsbaner. Det vigtigste Jernbaneknudepunkt
er Hovedstaden Strassburg, som ogsaa er
Udgangspunkt for de to store Kanaler
Rhin-Rhône og Rhin-Marne. Handel og Samfærdsel
beskæftigede (1912) 47579 Mænd og 38754 Kvinder.

Statsforfatning. Ved L. af 9. Juni 1871
blev den tyske Kejser Landets Overherre, og
den lovgivende Myndighed udøvedes af ham i
Forbindelse med Forbundsraadet og den tyske
Rigsdag. 29. Oktbr 1874 oprettedes dog et Slags
raadgivende Forsamling (»Landesausschuss«)
for E.-L., og denne fik ved Rigsloven af 2. Maj
1877 lovgivende Myndighed, dog med det
Forbehold, at dersom Regeringen og
»Landsudvalget« ikke kunde blive enige, skulde Rigsdagen
afgøre Sagen. 1879 fik en kejserlig Statholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>