Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elverfolk, Ellefolk, sv. Elvor, norsk Alvefolk; hos de nordiske Folk Navne paa smaa, luftige Væsener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Maade erobrede for Menneskeverdenen.
Men lige saa ivrige er Huldrerne for at erobre
Mennesker; det udøbte Barn i Vuggen,
Barselkvinden og allermest den udsmykkede Brud er
udsatte for Bjergtagning. Det er en dragende
Verden, en Skønhedsverden; de mærkeligste
Tonedigtninger er lærte af Huldrerne, er
»Huldreslaatter«. - Paa Island har Huldretroen
haft endnu større Rum at brede sig; Landets
ufremkommelige Indre fyldes med Alver; den
Vejfarende gæster ved Aften i et Hus, der viser
sig at være en Alvebolig, han indtages i en
af Døtrene, men da han vil tage hende i sin
Favn, forsvinder hun og Huset; Folket synger
sine Elskovslængsler ud i en yndefuld Alvelyrik.
Baade hos Islænding og Nordmand er Havet lige
saa fuldt af Huldrer som Landjorden; ved Siden
af Menneskenes Fiskepladser har Huldrerne
deres rige Fangststeder, og de bor baade paa de
synlige Skær og de usynlige Øer, som den, der
een Gang har set dem, aldrig kan finde igen.
Af den ældste nordiske Litt. ses det,
at de hedenske Islændinge kendte Alverne som
skønne, rødklædte (ligesom i Jysk) og boende i
Høje; man var bange for ved Urenlighed at
fordrive dem fra de Egne, hvor de havde
Tilhold; for Sygdom blev der ofret slagtet Kvæg
paa Alvehøjen. Kildeskrifternes Knaphed giver
derimod ikke videre Oplysning om deres
Forhold til Naturen.
Fælles for Nordboerne er det da at opfatte E.
som lyse, farverige, skønne, luftige
og sædvanlig usynlige Væsener,
boende i Høje. Derimod har hvert af de
nordiske Folk knyttet dem særlig til visse
Naturforhold, i Danmark Skoven, i Sverige Elven,
i Norge Fjeldvidden, og ladet hele deres Væsen
udvikle sig i Overensstemmelse dermed.
E.’s opr. Væsen træder frem i de fælles
poetiske Træk og i Levninger i Sprog og
Folketro. Særlig fremtrædende er Elveskud og
Elveblæst. Elveblæst er en Hudsygdom, der
tænkes fremkommet ved, at E. har blæst paa
en; den kendes overalt i Sverige og Norge som
Benævnelse paa Nældefeber, Blegner e. l.; i
Skaane o. fl. St. bruges Elveskud med samme
Bet. Men særlig er Elveskud dog en pludselig
opstaaende indvendig stikkende Smerte paa Dyr
ell. Mennesker; en løs Bensplint i det døde Dyrs
Kød opfattes i Norge som Alvskot, Alvpil, en
Haarkugle i Dyrets Indvolde som Alvkula, der
har dræbt det. I Danmark kendes Elveskud som
den dræbende Sygdom i ældre Tider; nu er
elleskudt nærmest = ellevild, rasende
ved Ellefolkets Fortryllelse. I Norge og paa
Island kendes »E.’s Ild« (Alv-eld) som Udslæt
paa Kvæget. Grundtanken i denne Tro er
Tanken om Luftvæsener, der ved Berøring
ell. Aande kan skade et Menneske ell. sende en
usynlig Pil ind i Legemet.
Med Troen paa dem som sygdomspaaførende
hænger Troen paa dem som helbredende
sammen. Man kan enten afværge deres Angreb
(Skaaningen gaar med Ellakors af Sølv,
sammentigget fra 9 Steder; Vestgøten brænder
en Mosart, Elvnaver), ell. man kan formilde dem
og faa dem til at tage Skaden bort. I Sagaen om
Islændingen Kormak (10. Aarh.) ofres der paa
Alvehøjen for den Saaredes Helbredelse; i
Sverige holdtes ved Beg. af 11. Aarh. Alfablót,
hvortil Kristne ikke fik Adgang. Bedst kendes
det dog fra Sverige gennem vore Dages Ofringer
paa Elvesten og i Elvgryder. Som et
tydeligt Eksempel kan nævnes »Elvestenen« i
Skoven ved Bohr’s Bruk i Vestmanland; det er
en jordfast Sten med 9 ægformede
Fordybninger (5 cm lange og 4 cm brede og dybe); naar
Børn bliver syge, indgnider Kvinderne disse
Huller med Smør ell. Tælle og sætter dernæst
Dukker (Trolldockor) af sammenbundne Klude
i dem.
I en Elvgryta ved Enköping (en større
skaalformet Fordybning i Klippen) bliver der for
Sygdom smurt, og saa ofret en Knappenaal af
den Syges Dragt.
Fra E.’s Stilling som Luftvæsener og Genstand
for en ret omfattende Dyrkelse kan man
forstaa den Plads, som den nordiske
Mytologi giver Alverne (jfr Alfer); de ligestilles
stadig med Aserne og deltager i deres Fester,
dog uden at de optræder enkeltvis i Digtningen;
de tænkes at have hjemme i en Elververden,
Alvheim, hvor (efter et enkelt Kvad) Frey
hersker. Det drillende og gøglende ved E.’s
Færd synes Mytologien ikke at have interesseret
sig for.
Gaar man de danske og sv. Minder om E.
nøjere igennem, viser de foruden de simple
Naturtræk en lgn. poetisk udformet Elveverden,
som den norske og isl. Folketro ejer, og som
den oldnordiske Mytologi forudsætter. Vi har i
en dansk Folkevise Navnet Elverhjem (=
Alvheim) for E.’s hele usynlige Verden. Navnet
Elverkonge peger i samme Retning. De
norske Huldreøer, der vindes af Mennesker,
møder igen i Sagnet om Gulland, der var saa
»elvist« (fortryllet, lagt i Elvernes Magt), at det
»sank ved Dag, men ved Nat var oppe«, indtil
en Mand, der hed Tjelvar, bragte Ild til Landet,
»og siden sank det aldrig«. Paa samme Maade
vidste ingen af Øland i Limfjorden, før en So,
der havde faaet Staal bundet i Halen som
Middel mod Fortryllelse, svømmede derover;
Manden kom ud og saa »den dejlige Ø med den
smukke Bøgeskov, der nu var kommet frem;
før havde det hele været fortryllet«. Boddum i
Limfjorden var beboet af E. og laa i Taage,
indtil den første kristne Mand kom paa Øen,
og den blev synlig for alle. Af disse spredte
Træk kan da samles Billedet af en for hele
Norden fælles Tro paa en Huldreverden, en
usynlig Verden, der er jævnstillet med
Menneskenes synlige.
I den nordiske Litt. findes enkelte, dog uklare
Træk af, at E. opfattedes som de Afdødes
Sjæle. I den nyere nordiske Folketro er
denne Tanke forsvundet; men Lapperne i det
nordlige Norge og Sverige har en Tro paa et
usynligt Saivo-Folk og paa, at de Døde (baade
Mennesker og Dyr) kommer ind i Saivo-Højene
og lever videre bl. dette Folk. Da Lappernes
Saivo-Forestillinger i det hele er laante fra
Nordboernes Huldretro, har vi rimeligvis her
et Træk af nordisk Huldre- ell. Elvetro paa et
ældre Trin end Almuens nu gængse Opfattelse.
Ud fra denne Sammenhæng med de Afdøde kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
