- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elysion. I Grækernes ældste episke Digtning: den Forestilling, at enkelte Mennesker lever evigt uden Sorg og Savn - Elytritis (gr.), Betændelse af Moderskeden, er oftest overfladisk, katarralsk, - Elytrocele (gr.;, Fremfald af Moderskeden. - Elytron, d. s. s. Vagina. - Elytron, d. s. s. Dækvinger (s. d.). - Elytrorafi (gr.), d. s. s. Kolporafi. - Elz, Biflod i højre Bred til Rhinen, udspringer paa Schwarzwald - Elze, Karl Friedrich, tysk Litteraturhistoriker, (1821-1889) - Elzevir (ogsaa stavet Elzevier, Elsevier eller Elsevir), berømt hollandsk Bogtrykker- og Forlæggerfamilie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grænser, hvor de lever sorgløst paa de Saliges
Øer
ved den dybe Okeanos; 3 Gange om Aaret
skænker Jorden de lykkelige Heroer sin liflige
Afgrøde«. - Disse gl. Sagn gik i den senere
Oldtid aldrig i Glemme, fordi de fandtes hos
Homer og Hesiodos. De sammenvævedes med
de mange Haande Forestillinger om det andet
Liv, og der udviklede sig heraf, hvad der opr.
slet ikke laa i Sagnet om E., en Tro paa, at
retfærdige Menneskers Sjæle efter Døden kom til
et lykkeligt Opholdssted, E. ell. de Saliges Øer.
(Litt.: Erwin Rohde, »Psyche« [Tübingen
1910]; A. Dieterich, »Nekyia« [2. Udg.
Leipzig 1913]).
C. B.

Elytritis (gr.), Betændelse af Moderskeden,
er oftest overfladisk, katarralsk, men kan gaa
dybere med Saardannelse. Aarsagerne er oftest
stærke Irritationer ved Samleje og Masturbation
ell. Smitte, f. Eks. ved Gonorré. E. er en meget
generende, ofte smertefuld Lidelse og ofte
temmelig vedholdende. - Behandling med
Renlighed, antiseptiske Udskylninger og Udelukkelse
af al Irritation fører gerne til Helbredelse, der
dog ofte kun er midlertidig, og saa snart
Behandlingen ophører, indfinder Lidelsen sig ofte
igen. Smlg. Kolpitis.
E. A. T.

Elytrocele (gr.), Fremfald af Moderskeden.

Elytron, d. s. s. Vagina.

Elytron, d. s. s. Dækvinger (s. d.).

Elytrorafi (gr.), d. s. s. Kolporafi.

Elz [ælts], Biflod i højre Bred til Rhinen,
udspringer paa Schwarzwald i
Storhertugdømmet Baden og falder med nordvestlig Retning
i Rhinen efter et Løb paa 90 km. For at
afværge Oversvømmelser fører Leopolds-Kanalen
fra Riegel ved E. til Saasenheim ved Rhinen.

Elze [’æltsə], Karl Friedrich, tysk
Litteraturhistoriker, f. i Dessau 22. Maj 1821,
d. i Halle 22. Jan. 1889, studerede først klassisk
Filologi i Leipzig og Berlin, men foretrak
hurtig moderne Litt. og Sprog, især Engelsk, og
opholdt sig længere Tid og gentagne Gange paa
Studierejser i England og Skotland. I fl. Aar
var han ansat som Lærer ved Gymnasiet i sin
Fødeby, indtil han 1875 blev kaldet til Prof. i
eng. Sprog og Litt. ved Univ. i Halle. Efter
Bodenstedt overtog han Redaktionen af
»Jahrbuch der deutschen Shakespeare-Gesellschaft«,
af hvilke Bindene 3-14 (1867-79) udkom under
hans Ledelse. En Række af hans
betydningsfuldeste Afh. i disse udkom 1876 som
»Abhandlungen zu Shakespeare«. Han har redigeret
Tidsskriftet Atlantis for eng. og amer. Litt.
(1853-54), udg. »Hamlet« i en kritisk Udg. og
sammenfattet Resultaterne af sine
Shakespeare-Forskninger i det værdifulde kritisk-biografiske
Værk »William Shakespeare« (Halle 1876). Bl.
hans Værker maa ogsaa nævnes Biografierne af
Walter Scott (1864) og Lord Byron (1870), overs.
paa Dansk af K. Kroman, Notes on Elizabethean
dramatists
(1880-86, 3 Bd) og hans Overs. af
eng. og amer. Digte. E. udgav selv et Bd
originale Digte (1878).
C. B-s.

Elzevir [ælsə-, holl. ’æ£zəfi.r] (ogsaa stavet
Elzevier, Elsevier eller Elsevir), berømt
hollandsk Bogtrykker- og Forlæggerfamilie.
- 1580 nedsatte en omtrent 40-aarig
Bogbinder fra Löwen, Lodewijk E., sig i
Leyden, hvor han snart begyndte en
Boghandel, men uden Held; Univ. hjalp ham
imidlertid, 1586 blev han Pedel ved det, og 1587 fik
han Lov til at indrette sig en Boglade paa dets
Grund. Bogtrykker var han aldrig, og han
havde i lang Tid svært ved at slaa sig igennem
som Boghandler; men han var en snild
Forretningsmand, og fra de sidste Aar af 16.
Aarh. begyndte Lykken at smile til ham. 1592
udkom hans første Forlagsartikel, en
Eutropius, og efterhaanden havde han omtr. 100
Bøger paa sit Forlag. Han plejede at indfinde sig
ved Frankfurt-Messen og havde ogsaa
regelmæssig Forbindelse i Paris, og ved sin Død
(1617) var han baade velhavende og anset, om
end en Ildebrand i Univ., der var opstaaet ved
hans Uforsigtighed, nær havde haft hans
Afsættelse som Pedel til Følge. - Af hans 7
Sønner blev 5 Boghandlere. 1) Matthijs
(1564 ell. 1565-1640) fulgte Faderen som
Universitetspedel og virkede sammen med
Broderen Bonaventura i Leyden indtil 1622; 2)
Lodewijk (omtr. 1566-1621), Boghandler i Haag
fra 1590; Forretningen synes at have været en
Filial af den i Leyden; 3) Ægidius, d. 1651,
havde kun i kort Tid med Boghandelen at gøre,
nemlig i Haag; 4) Joost (omtr. 1576-1617 [?]),
etableret i Utrecht; 5) Bonaventura, en af
de navnkundigste bl. Slægtens Medlemmer (1583
-1652), se ndf. under Abraham E. Efter
Stamfaderens Død var imidlertid Isaak E. en
Stund den mest fremtrædende af Familien. Han
var yngre Søn af Matthijs, f. 1596, og købte 1617
et Bogtrykkeri - det ældste E.’ske - hvormed
han arbejdede i Leyden, fra 1620 som
Universitetsbogtrykker; Boghandler synes han ikke at
have været; under hans Ledelse indførtes det
kendte Trykkermærke med Ælmetræet,
Vinstokken og Eremitten. Allerede 1625 trak han
sig imidlertid tilbage, tjente siden nogle Aar
som Søofficer og endte sine Dage som
Bryggeriejer 1651. Det var Onklen Bonaventura og
Isaak’s udmærket dygtige, ældre Broder
Abraham (1592-1652), der i Forening købte
Trykkeriet, hvortil ogsaa hørte et anseligt Materiel af
orientalske Typer, og under deres Ledelse
havde Huset en glimrende Periode. Forlaget
udvidedes i høj Grad, og Firmaets Ledere
bestræbte sig af al Magt for at give de Bøger, som
udgik derfra, den smagfuldeste og solideste
Udstyrelse: dette var Nevøens særlige Hverv som
fortrinlig Typograf, medens den kommercielle
Ledelse af Firmaets Anliggender laa i Onkelens
Hænder. De nydelige, siden ofte efterlignede
Klassikerudgaver, som man først og fremmest
tænker paa ved at høre Navnet E., daterer sig
fra denne Periode af Husets Historie (»Cæsar«,
»Terents« og »Plinius« fra 1635); man maa for
øvrigt ingenlunde tro, at der forlangtes nogen
høj Pris for disse Bøger, da de udgaves.
Forretningens litterære Konsulent var den lærde
Daniel Heinsius. Personlig var Bonaventura og
Abraham Forretningsmænd til Fingerspidserne,
nærige, snedige og haardhjertede. Paa andre
Pladser havde de talrige Forbindelser, saaledes
i Kbhvn (deres Udsalg fandtes paa Børsen) og
fra 1636 en Filial i Haag, hvor Jakob E.,
Matthijs’ 3. Søn, havde virket indtil det Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free