Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embedsbolig, en Bolig, der er knyttet til Indehavelsen af et Embede - Embedsdistrikt, se Distrikt og Embedskreds. - Embedsdragt bruges om den fra den alm. borgerlige afvigende Paaklædning - Embedsed. Efter de fleste Staters Love aflægger Embedsmændene ved Tjenestens Tiltrædelse en skriftlig edelig Forsikring - Embedseksamen, den et saakaldet Embedsstudium afsluttende Prøve - Embedsemolumenter, Betegnelsen for de med et Embede forbundne forskellige Indtægter - Embedsforbrydelser *c: strafbare Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand krænker sine særlige Pligter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorder, der tilhørte Staten, bliver nu overdraget
til Brug for dennes Regning, saa at Indtægterne
indgaar i Statskassen. Ogsaa Embedsjord kan
være overladt Embedsmanden paa meget
forskellige Vilkaar, snart som et Tillæg til Lønnen,
snart mod Afkortning i denne. Det paahviler
ham i Reglen at udrede alle af Jorderne
gaaende Skatter og Afgifter, og han er underkastet
forskellige Indskrænkninger m. H. t. Brugen af
dem. - De gældende Hovedbestemmelser om
Vedligeholdelse, Brug og Aflevering af
Embedsboliger og Embedsjorder findes i Anrd. 3. Septbr
1870, der dog ikke omfatter alle Embedsmænd.
P. J. J.
Embedsdistrikt, se Distrikt og
Embedskreds.
Embedsdragt bruges om den fra den alm.
borgerlige afvigende Paaklædning, der i saa
godt som alle monarkiske Stater er foreskrevet
for Embedsmændene, navnlig under Udøvelsen
af deres Embedsgerning, væsentlig for saaledes
at kendetegne deres Embedsstilling og
Myndighed, og naar de stedes til Foretræde for
Suverænen; for civile og milit. Embeds- og
Bestillingsmænd kaldes den Uniform ell. Mundering, og
for Gejstlige Ornat. Skikken gaar langt tilbage
i Tiderne, og derfor har ogsaa E. i mange Lande
bevaret et vist middelalderligt Præg. Fortrinsvis
gælder dette om England og her atter især om
Rettens Tjenestemænd, af hvilke Dommere og
Advokater endnu giver Møde med
Allongeparykker og anden gammeldags Udstyrelse, saavel
som om Parlamentets, Hoffets og Kommunernes
overordnede Funktionærer. Men ogsaa i andre
Stater, selv om E. i øvrigt bedre har holdt
Skridt med Tiderne, dukker de gl. Kostumer
undertiden frem ved særlig højtidelige
Lejligheder, saasom ved Kroningsfester, kgl.
Jordfæstelser o. desl. I Danmark sidder endnu
Højesterets Tilforordnede til Doms med røde
Fløjlskaaber over Uniformen, og Sagførerne plæderer
i sorte Silkekapper. I øvrigt skelnes der mellem
alm. E. og Galladragt, hvilken sidste kun
anvendes i overordentlige Anledninger.
(C. V. N.). P. J. J.
Embedsed. Efter de fleste Staters Love
aflægger Embedsmændene ved Tjenestens
Tiltrædelse en skriftlig edelig Forsikring, som oftest
gaaende ud paa nidkær Opfyldelse af
Embedspligterne, Troskab mod Statsoverhovedet samt
Overholdelse af Statens Forfatning. Ogsaa i
Danmark var det fra ældre Tid Reglen, at enhver
kgl. Embedsmand ved sin Tiltrædelse aflagde
en Troskabsed til Kongen, og hertil føjede Grl.
5. Juni 1849 (jfr nu Grl. 1915 § 17) et Paabud
om, at Vedkommende tillige skulde aflægge Ed
paa Grundloven. Disse Eder forenedes i Praksis
til een og lyder nu i Henhold til Resol. 20.
Septbr 1866 saaledes: »Jeg undertegnede .....
lover og sværger herved at være Hans Majestæt
Kong Christian den Tiende som min rette Konge
og Herre tro og lydig, holde Rigets Grundlov
og med Troskab og Nidkærhed opfylde de
Pligter, som ifølge fornævnte Stilling og den mig
meddelte Bestalling paaligger mig. Saa sandt
hjælpe mig Gud og hans hellige Ord«. E.
aflægges nu kun een Gang af hver Embedsmand,
nemlig naar han første Gang modtager
Udnævnelse som saadan. Tidligere fornyedes den ved
Tronskifte, men heller ikke dette iagttages nu
mere. Adskillige af de Embedsmænd, som
aflægger ovennævnte E., maa ved deres
Embedstiltrædelse ved Siden heraf aflægge et Løfte,
der mere specielt tager Sigte paa deres særlige
Embedspligter, og ogsaa for Embedsmænd, der
ikke har kgl. Udnævnelse, saavel som for
Bestillingsmænd og Personer, der beklæder
offentlige Ombud, er saadanne Løfter i mange Tilfælde
foreskrevne. Tidligere blev de saa godt som
altid bekræftede med Ed, men nu har L. 26.
Marts 1909 som alm. Regel afskaffet saadan
Løfteed og bestemt, at Løftet i St f. efter vedk.
Myndigheds Bestemmelse skal bekræftes paa Tro og
Love ell. paa Ære og Samvittighed. Nævnte L.
har derimod ikke berørt den ovenomtalte alm.
E. for kgl. Embedsmænd.
P. J. J.
Embedseksamen, den et saakaldet
Embedsstudium afsluttende Prøve, der medfører visse
Rettigheder, idet de fleste større Embeder kun
staar aabne for dem, der har taget E.
Betingelserne for at kunne indstille sig til en saadan
er i Danmark og Norge, at Vedk. har taget
Afgangseksamen (Artium) og den filos. Prøve.
Embedsprøven bestaar af en skriftlig og mundtlig
Del, hvortil ved enkelte knytter sig en praktisk
Prøve. E. holdes af Eksaminatorer (de
vedkommende Universitetslærere) og Censorer, der i
Danmark er fast beskikkede paa 3 Aar og
lønnede, i Forening. De ældste og »egentlige« E.
er den teol., den jur., den med. og den
filologisk-historiske, Skoleembedseksamen, samt den
statsvidenskabelige Eksamen og i Norge Reallærer-
og Bjergeksamen. Ogsaa de forsk.
Magisterkonferenser, der for øvrigt kun giver Ret til at
erhverve Doktorgraden, maa regnes med til E.
Cl. W.
Embedsemolumenter, Betegnelsen for de
med et Embede forbundne forskellige Indtægter,
fornemmelig Sportler og de tidligere saa alm.,
men nu betydelig indskrænkede
Naturalydelser.
(C. V. N.) P. J. J.
Embedsforbrydelser ɔ: strafbare
Handlinger, hvorved en Embeds- ell. Bestillingsmand
krænker de ham som Organ for Statsfunktioner
paahvilende særlige Pligter. Den første Opgave
bliver at bestemme, hvad der forstaas ved
»Embede« ell. »Bestilling« - et Begreb, som ganske
vist her bør have en meget vid Forstaaelse, men
dog heller ikke omfatter ethvert Kald til
Virksomhed som Organ for Statsfunktioner.
Spørgsmaal opstaar derfor baade om Kaldets Art,
om dets Oprindelse og om dets
Begyndelse og Varighed. M. H. t. Kaldets Art
er Hovedsondringen dets offentlige eller
private Karakter. Offentlig er Kaldet ikke
blot, hvor det drejer sig om Statsfunktioner i
snævrere Forstand, men ogsaa om
Kommunernes, Folkekirkens ell. egl. offentlige Stiftelsers
Hverv. Privat er Kaldet, selv om det foretages
i alment og for saa vidt offentligt Øjemed:
offentlige Entreprenører, Haandværket o. l. er ikke
Embedsmænd og kan følgelig ikke begaa E.
Omvendt kan en Virksomhed være Udøvelse af
en Statsfunktion, selv om den økonomisk set er
et privat Erhverv, f. Eks. de offentlig
beskikkede Sagføreres, derimod ikke Lægers - med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
