- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
162

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emerson, Ralph Waldo, amer. Forf., (1803-1882) - Emery, Carlo, ital. Zoolog, (1848- ) - Emerylit, d. s. s. Margarit, se Sprødglimmer. - Emesa, se Hemesa. - Emeticum (gr. - lat.), d. s. s. Brækmiddel. Emetokathartlcum, Brækmiddel, der samtidig virker afførende. - Emetin, C28H40N205, den virksomme Bestanddel i Brækrod (Radix Ipecacuantiæ) - émeute (fr.), Mytteri, Opstand, Oprør. - Emfase (gr.), et retorisk Virkemiddel, der ved sammentrængt Kraft i Udtrykket lader dette betyde mere, end der egl. udtales - Emfolit, d. s. s. Diaspor. - Emfysem (gr.), egl.: Oppustning med Luft, Tilstand, hvor Luft er trængt ind i Organismens Bindevæv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1883-84), 1 Bd (London 1883) og 6 Bd ved John
Morley (London og Edinburgh, 1883); Essays,
2 Bd, 1889; Poems, 1876 og 1881; 1884 ved J. E.
Cabot og 1886 ved W. Lewin (i Serien The
Canterbury Poets
). Paa Dansk foreligger »Tale,
holdt til de ældre teol. Studerende ved
Universitetet i Cambridge« (1856) og »Menneskehedens
Repræsentanter« (1857), begge ved E. M.
Thorsen. (Litt.: Cabot, A memoir of R. W. E.
[2 Bd, 1887]; Conway, E. at home and abroad
[Boston 1882, London 1883]; Cooke, R. W. E.:
his Life, Writings and Philosophy [1882];
Garnett, Life of R. W. E. i Serien Great Writers
[1888]; O. W. Holmes, R. W. E. [1885];
Ireland, In Memoriam R. W. E.; recollections of
his visits to England
[1882]; samme, R. W. E.,
his Life, Genius and Writings
[2. Udg. 1882];
Crozier, The Religion of the Future [1880, S.
105-56]; Stedman, Poets of America [1885,
S. 133-79]).
I. O.

Emery [’æ-], Carlo, ital. Zoolog, f. 1848 i
Neapel, fra 1881 Prof. i Bologna, behandlede i
sine første Arbejder navnlig Emner fra
Hvirveldyrenes Omraade; 1881 udkom saaledes hans
smukke Monografi over den i de store Søpølser
levende ejendommelige Fisk Fierasfer;
senere har han derimod særlig studeret Myrernes
Systematik og Biologi (»Zur Kenntniss der
nord-amerikanischen Ameisenfauna« [1895]), hvorved
han atter er blevet ført ind paa
descendensteoretiske Spekulatiorer (»Gedanken zur
Descendenz- und Vererbungstheorie« (1893-97]).
R. H. S.

Emerylit, d. s. s. Margarit, se
Sprødglimmer.

Emesa [’e.-], se Hemesa.

Emeticum (gr.-lat.), d. s. s.
Brækmiddel. Emetokatharticum, Brækmiddel,
der samtidig virker afførende.
Lp. M.

Emetin, C28H40N2O5, den virksomme
Bestanddel i Brækrod (Radix Ipecacuantiæ),
krystalliserer i fine Blade, der smelter ved 62-65°
og er letopløselige i kold Æter, Alkohol,
Kloroform og Svovlkulstof, tungopløselige i kold
Ligroïn og Benzol. E. virker som kraftigt
Vomitiv og er giftigt.
(O. C.). R. K.

émeute [e’mö.t] (fr.), Mytteri, Opstand, Oprør.

Emfase (gr.), et retorisk Virkemiddel, der
ved en egen sammentrængt Kraft i Udtrykket
lader dette betyde ell. ane mere, end der egl.
udtales. »Han var en Mand«. De retoriske
Vendinger ell. Figurer, der som Udraab,
Spørgeform o. s. v. giver Talen et eget Eftertryk,
kalder man derfor ogsaa emfatiske.
Cl. W.

Emfolit, d. s. s. Diaspor.

Emfysem (gr.), egl.: Oppustning med Luft,
kaldes dels den Tilstand, hvor Luft er trængt
ind i Organismens Bindevæv og derigennem
har udbredt sig til hele Legemet, saa at den
til sidst naar ud under Huden, det saakaldte
Hudemfysem, og bliver synlig som luftpudeagtige
Fremposninger, der knitrer ved Tryk og herved
lader sig forskyde; dels den herfra ganske
forskellige Tilstand, hvorved Lungerne er
forstørrede ved Udvidning af de enkelte Lungeblærer
(Lungealveoler), det saakaldte Lungeemfysem.
Hudemfysemet er en ikke hyppig
forekommende Lidelse. Ses bort fra den Tilstand,
som skyldes Luftudvikling ved Koldbrand i
Vævene (gangrænøst E.), saa opstaar
Hudemfysemet enten ved, at Luft suges ind gennem et
Saar og fordeler sig i Bindevævet, saaledes ved
Luftrørsnittet (Trakeotomi), ved Stiksaar, der
perforerer Lungen, ell. ved Bristning af
Lungealveolerne, saaledes som det kan ske ved
heftige Hosteanfald, f. Eks. ved Kighoste, ell. ved
en Legemsanstrengelse, forbundet med stærk
Nedpressen under tilbageholdt Aandedræt.
Dette sidste er af og til set ved Fødsler. Ved
Lungealveolernes Bristning trænger Luften ud
i Lungevævet (saakaldt interstitielt
Lungeemfysem
), naar derfra ind i Brysthulens
Bindevævsrum, der atter staar i Forbindelse
med Bindevævet i det øvrige Legeme, og
Luftens Vandring er da ubegrænset. Finder en
Indtrængen af Luft Sted i stor Mængde, dannes
der de omtalte store bløde Hævelser under
Huden, især hvor Bindevævet ligger løst, f. Eks. i
Øjelaagene, paa Halsen. Patienten faar et
fuldstændig oppustet og ukendeligt Udseende. Naar
Luftindtrædningen ved Saarets Lukning hører
op, plejer Luften i Vævene at forsvinde hurtig
igen. Kun ved Tryk paa Aandedrætsorganerne
kan dens Tilstedeværelse undertiden betinge en
Fare.

Lungeemfysem er en alm.
forekommende Lidelse, bestaar i en Udvidning af
Lungerne eller Dele deraf; naar enkelte Dele er
blevne satte ud af Virksomhed ved en
Lungebetændelse, Tuberkulose o. s. v., overtager andre
Partier deres Funktion og undergaar paa Grund
af det forøgede Tryk en Udvidning, midlertidig
ell. blivende (partielt ell. vikarierende
E.
). Naar man i Alm. taler om Lungeemfysem
ell. kort og godt E., menes derved den
Udvidning og Forstørrelse, som indtager begge
Lunger, om det end fortrinsvis er visse Partier, de
forreste Rande og den øverste Spids, som er
Affektionens egentlige Sæde. Der kan være
forskellige Aarsager til E. Hyppigst er Grunden
den, at Lungevævet har mistet sin Elasticitet
og ikke formaar at trække sig saa fuldstændig
sammen som forhen, og Aarsagen til
Elasticitetsformindskelsen kan atter være forskellig.
Dels kan den skyldes den med Alderen
tiltagende Forandring af Lungevævet, dels den
Omstændighed, at Lungerne i længere Tid har
maattet fungere særlig stærkt. Dette sker paa
forskellig Maade, f. Eks. ved alle legemlige
Anstrengelser, hvorved man holder Aandedrættet
tilbage og samtidig presser stærkt paa. Der
kommer herved til at hvile et stærkt Tryk
indvendig paa Lungerne. Lignende Forhold gør
sig gældende ved Blæsen paa Blæseinstrumenter,
Glaspusteri, ved stærke Hosteanfald; især naar
saadanne Aarsager stadig gentager sig, vil
Lungerne lidt efter lidt miste Evnen til at trække
sig sammen under Udaandingen efter de
foregaaende kraftige Indaandinger. Lungerne vil
tabe deres Elasticitet paa lgn. Maade som en
Gummibold, der blæses for stærkt op.
Lungerne bliver da staaende i en Indaandingsstilling,
de bliver forstørrede, udvider Brystkassen, der
i ekstreme Tilfælde faar den saakaldte
Tøndeform, trykker Mellemgulvet nedad. Naar
Brystkassen efterhaanden Ved Alderen bliver stivere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free