Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emigranter, i Alm. Udvandrere, nærmest saadanne, som af politiske og religiøse Grunde forlader deres Hjemland - emigrere (lat.), udvandre; Emigration, Udvandring, Emigrant, Udvandrer, se Udvandring - Émile, se Rousseau, J. J. - Emilia, Landskab i Kongeriget Italien, udfylder Trekanten mellem Apenninerne, Po-Floden og Adriaterhavet - Emilia Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), Urter - Emin (arab.: paalidelig) - 1) anvendes i Tyrkisk i Betydningen Forstander, Direktør - 2) E. er Navnet paa en af Kalifen Harun-al-Rashid's Sønner - 3) E. er det tyrk. Navn paa en russ. Forf. Feodor Alexandrovitsch (1735-70) - Emine Balkan, den østligste, i Kap Emine Burún i Sortehavet fremspringende Del af Balkan - Eminence (lat.), en Titel, som forhen undertiden tillagdes Kejsere og Konger samt Biskopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Kongen, samlede sig 1791-92 om Monsieur
i Koblenz og dannede her et Slags Hof; der
etableredes en »Regering« med Ministre, Gesandter
hos fremmede Suveræner o. s. v. og arbejdedes
ivrig paa at hidse Europas Magter til Krig mod
Frankrig. Gentagne Gange gav Ludvig XVI til
Kende, at han misbilligede E.’s Rumlerier, og
bad dem erindre, at de var Franskmænd; men
Monarkens Ord var en Røst i Ørkenen, ogsaa
hans egne Undersaatter troede ham ikke ell.
vilde ikke tro ham, allermindst efter at Prinsen
af Condé’s Korps, den Bourbon’ske Legion, og
andre lgn. Emigrantkorps var blevne dannede;
nogle af disse deltog i Preussernes Rækker i det
uhæderlige Tog til Champagne. Revolutionen
lod det ikke mangle paa Svar paa alle disse
Udfordringer: de kgl. Prinsers og E.’s Godser
og Ejendomme konfiskeredes og bortsolgtes til
Indtægt for Statskassen, E. erklæredes fredløse,
skulde straks efter deres Paagribelse stilles for
Myndighederne og, naar deres Identitet var
godtgjort, bringes under Øksen; Dødsstraf for
hver den, der stod ell. havde staaet i mindste
Forbindelse med dem; 200-300000 Navne skal
efterhaanden være komne paa
»Emigrantlisten«, og med de E., Revolutionen fik fat paa,
blev der gjort kort Proces; de blev skudte ell.
kastede under Guillotinens Økse. Efter Toget til
Quiberon, som særlig var blevet sat i Scene af
franske E. i England, og som saa ynkelig
strandede, blev mange Hundrede E. nedskudte ell.
guillotinerede, og det var nu forbi med deres
Mod til med væbnet Haand at gøre Indfald i
deres Fædreland. Gondé’s Korps opløste sig
efter Lunéville 1801, nogle gik til Rusland,
andre i engelsk Sold til Portugal, hvorfra dog
Freden i Amiens 1802 atter forjog dem.
Allerede i Direktoriets Tid søgte mange E., ikke
ganske uden Held, at faa Tilladelse til at vende
tilbage til Frankrig; mange, der kom af sig
selv, gik det dog ilde. Førstekonsulen Napoleon
Bonaparte tillod 1802 de Emigrerede at vende
tilbage, men de stod stadig under Opsigt og var
undergivne stor Vilkaarlighed. De fleste af den
emigrerede høje Hofadel forblev i de landflygtige
Prinsers Omgivelser, og de mest fanatiske
Ultraroyalister lod haant om Amnestien og blev i
fremmed Land, ofte endog i Fjendens Hære.
Endog i det fattige Sverige og hos dets forrykte
Konge Gustaf IV Adolf var der franske E., som
Hertugen af Pienne, der blev Anfører for et af
Monarken 1807 oprettet lille Korps af E., som
blev bestemt til at operere mod Napoleon’s
Armeer sammen med den sv. Hær i Pommern. -
Efter den anden Restauration 1815 vendte
Resten af E. tilbage til Frankrig, hvor deres
Ankomst og deres Raab om Hævn og
Skadeserstatning førte til en utrolig Forvirring og
affødte en ny Terrorisme, »den hvide«. De fik vel
Embeder og Titler i Hobetal, men deres fordums
Særrettigheder og Feudalherligheder og
Jordegodser, - hvilke sidste for største Delen for
længst var bortsolgte for Statens Regning, -
kunde de efter Chartet af 1814 ikke faa tilbage,
hvor voldsomt de end reklamerede. Ved L. af
5. Decbr 1814 blev de endnu ikke bortsolgte
konfiskerede E.-Godser tilbagegivne deres
tidligere Ejere og Sagen i øvrigt stillet i Bero, og
først 27. Apr. 1825 gennemførte Ministeriet
Villèle en Lov, at de andre E., der havde mistet
Jordegodser, skulde holdes skadesløse gennem
en 3 % Rente af en Kapital paa en Milliard frc.
Efter Julirevolutionen 1830 blev det aarlige
Beløb af hin 3 % Rente, 30 Mill. frc., ved L. af
5. Jan. 1831 inddraget til Fordel for Statskassen.
(Litt.: Forneron, Histoire gén. des émigr.
pendant la révol. française [3 Bd, Paris 1884-
1890]; Ernest Daudet, Histoire de l’émigr.
pendant la révol. française [3 Bd, Paris 1905-
1907]; L. Bobé, »Franske E. i Danmark«,
Persorialhist. Tidsskr. V, Rk. 2 [1905]).
(F. J. M.). P. L. M.
emigrere (lat.), udvandre; Emigration,
Udvandring, Emigrant, Udvandrer, se
Udvandring. Smlg. Emigranter.
Émile [e’mil], se Rousseau, J. J.
Emilia [e’milia], Landskab i Kongeriget
Italien, udfylder Trekanten mellem Apenninerne,
Po-Floden og Adriaterhavet. Det har faaet Navn
efter den gamle romerske Landevej Via Aemilia
og omfatter Provinserne Bologna, Ferrara, Forli,
Modena, Parma, Piacenza, Ravenna og Reggio
nell’ Emilia, Arealet er 20700 m2 med (1911)
2460000 Indb.
H. P. S.
Emilia Cass., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), nær Senecio og undertiden forenet
med denne, Urter, hvis Kurve er uden ydre
Svøbblade, og som alene indeholder
tvekønnede og frugtbare Blomster; disses Krone er
orange-, gult- ell. purpurfarvede. 12 Arter i den
gl. Verdens tropiske Egne.
A. M.
E. sagittata D. C., Ostindien, 40-50 cm høj,
enaarig Sommervækst, med røde Blomster. En
Varietet, E. s. flore luteo har gule Blomster. Saas
i April-Maj paa Voksestedet og udtyndes til 15
-20 cm Afstand.
L. H.
Emin [e’im.n] (arab.: paalidelig) 1) anvendes
i Tyrkisk i Betydningen Forstander, Direktør,
i forsk. Embedstitler, f. Eks. Serbchane-emini
ɔ: Møntmester, o. s. v.
2) E. er Navnet paa en af Kalifen
Harun-al-Rashid’s Sønner, der efter Faderens Død (809)
maatte kæmpe om Magten med sin Broder
Mamun (s. d.). Kampen kom til at strække sig
over fire Aar; den endte med, at Mamun 813
indtog Bagdad, og E. blev fanget og dræbt.
3) E. er det tyrk. Navn paa en russ. Forf.
Feodor Alexandrovitsch (1735-70),
der under en Rejse i Tyrkiet blev tvunget til
at antage Islam og blev optaget blandt
Janitsharerne. E. kom senere tilbage og traadte
atter over til den græsk-katolske Kirke. Han
virkede i Slutningen af sit Liv som Tolk i
Udenrigsministeriet og har foruden flere Romaner
tillige forfattet historiske Arbejder, deriblandt
en Rusland’s Historie og en Description de
l’Empire Ottoman [1764].
J. Ø.
Emine Balkan, den østligste, i Kap Eminé
Burún i Sortehavet fremspringende Del af
Balkan, i hvis Navn det antikke Navn Hæmos
er bevaret.
H. P. S.
Eminence (lat.), en Titel, som forhen
undertiden tillagdes Kejsere og Konger samt
Biskopper, indtil disse fik en særlig Titel
Reverendissimi, men som senere kun tilkom
Kardinaler, indtil Urban VIII 1630 gav de gejstlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
