Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Empiriker (gr.) kaldes, særlig i Lægevidenskaben, den, der støtter sig til Erfaringen. - empirisk, hentet fra, stemmende med Erfaring. - Empirisme betegner bl. a. den Opfattelse, der lægger Vægt paa Indhøstning af Erfaringer - Empirist, en Mand, der holder sig til grov Empiri ell. er Tilhænger af Empirisme i en ell. anden Form. - Empis, Adolphe, fr. dram. Forf. (1795-1868) - Emplacement er en i Terrainet udgravet Standplads for lettere Skyts - Emplektit (Kobbervismutglans), et lysegraat metallisk Mineral af Sammensætning CuBiS2 - Emplekton, Murværk, hvis ydre Sider var opførte af godt tilhugne Sten - emploi (fransk), Brug, Anvendelse; Ansættelse, Embede, Rollefag - Empoli, By i Kongeriget Italien, Prov. Firenze, ligger 10 km Ø. f. San Miniato paa venstre Bred af Arno - Empoli, Jacopo da, egl. Chimenti, ital. Maler, (1554-1640) - Empore (af samme Stamme som t. »empor«, opad) betegner i den kirkelige Arkitektur ethvert Pulpitur eller Galeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er hans Behandling af Luksationerne værdifuld,
og hans Beskrivelse af Ileus og Stivkrampe er
klassisk. Som Farmakolog er særlig
Krateuas berømt (se Dioskurides), som
Toksikolog Nikandros (f. i Beg. af 2. Aarh. f.
Kr. i Kolofon i Lydien, d. som Apollopræst i
Klaros mellem 135 og 130). Han skrev Theriaka,
958 Heksametre om Symptomer og Behandling
af giftige Dyrs Bid, og Aleksipharmaka, 630
Heksametre om Plantegifte og Midlerne mod
dem.
I Middelalderen repræsenteredes E. kun af de
raa, omrejsende, fuldstændig uvidende
Operatører, og det var først ved Baco, at Empirien
kom til at spille en større Rolle i Videnskaben.
Siden den Tid har der ofte staaet heftige
Kampe mellem de dogmatiske og empiriske
Retninger, indtil det i den nyere Tid er blevet alm.
anerkendt, at Empirien maa være Grundlaget
for al Naturvidenskab og Medicin, men samtidig
er det anerkendt, at de tilfældige løse
Erfaringer ikke har nogen Gyldighed, før de er
prøvede paa mange forsk. Maader, hvortil
Eksperimentet ofte tages til Hjælp.
J. S. J.
empirisk, hentet fra, stemmende med
Erfaring.
Empirisme betegner bl. a. den Opfattelse,
der i formentlig begrundet Mistillid til dristig
Spekulation lægger Vægt paa Indhøstning af
Erfaringer og forlanger, at enhver Paastand
om Sagforhold i Omverdenen ell. i
Bevidsthedslivet skal staa i Forbindelse med omfattende
og paalidelig Erfaring. E. kan ogsaa betegne
en filos. Opfattelse, der mener, at enhver rigtig
Paastand paa en saadan Maade kan føres
tilbage til Erfaringer, at Matematikken og maaske
ogsaa Logikken bliver Erfaringsvidenskaber. E.
kan endvidere betegne den filos. Opfattelse, der
gaar i Retning af at hævde, at enhver rigtig
Paastand ikke alene kan føres tilbage til
Erfaringer og kun er en Bearbejdelse af disse,
men at den ligefrem kun bestaar af Erfaringer,
samt at disse igen kun bestaar i
Sansefornemmelser (Sensualisme). I Psykologien betegner
E. en Retning, hvis Tilhængere antager, at
visse sjælelige Dannelser opstaar paa Grundlag
af Oplevelser, der ikke indeholder det, der er
væsentligt karakteristisk for disse Dannelser.
Det er et Eks. paa E., naar Rumsanskuelsen
tænkes fremkommet paa Grundlag af
Oplevelser, der ikke indeholder psykiske Dannelser
med rumlige Egenskaber.
Edg. R.
Empirist, en Mand, der holder sig til grov
Empiri ell. er Tilhænger af Empirisme i en
ell. anden Form.
Edg. R.
Empis [ã’pi], Adolphe, fr. dram. Forf.
(1795-1868). Efter Restaurationen ansattes han
i Ludvig XVIII’s Civilliste. Sammen med
Cournol skrev han 1822 Operateksten Sapho, med
Mennechet det lyriske Drama Vendôme en
Espagne (1823), endvidere Prosadramaet
Bothwell (1824) og med Picard, og navnlig med
Mazères en Række Lystspil, der med afgjort
moralsk Holdning i fin og vittig Form skildrer
godt iagttagne Karakterer. Med Mazères skrev
han: La mère et la fille (1830), La dame et la
demoiselle (1830), Un changement de ministère
(1831) og Une liaison (1834); alene bl. a. Lord
Novart (1836), Un jeune ménage (1838);
L’héritière ou un coup de partie (1844) og L’ingénue
de la cour (1846). 1847 optoges han i Akademiet,
blev 1856 efter Arsène Houssaye Administrator
for Théâtre français og 1859 Generalinspektør
ved Bibliotekerne. Hans bedste litterære Værk
er Les femmes de Henri VIII (2 Bd 1854), et
hist. Karaktermaleri i 5 Tableauer, der røber
kraftig Paavirkning af Shakespeare.
S. Ms.
Emplacement [aŋplasə’maŋ, fr. ãplas’mã]
er en i Terrainet udgravet Standplads for
lettere Skyts, hvorved dette opnaar fornøden
Dækning; er væsentlig det samme som et Batteri af
lettere Konstruktion.
Sch. P.
Emplektit (Kobbervismutglans), et
lysegraat metallisk Mineral af Sammensætning
CuBiS2, har rombisk Krystalform, en Haardhed
som Gips og en Vægtfylde af 6 1/2. Forekommer
ved Schwarzenberg og Annaberg i Sachsen,
Rezbanya i Ungarn, Aamdals Kobbergruber i
Telemarken, Norge, o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Emplekton [gr. -’em-], Murværk, hvis ydre
Sider var opførte af godt tilhugne Sten,
medens det indre af Muren bestod af
uregelmæssige Stenstykker, blandede med Kalkmørtel.
Brugtes allerede i den rom. Kejsertid.
C. B-r.
emploi [ã’plwa] (fransk), Brug, Anvendelse;
Ansættelse, Embede, Rollefag; employé
[ãplwa’je], Medhjælper, Embedsmand;
employere [aŋploa’je’rə], anvende, beskæftige.
Empoli [’æm-], By i Kongeriget Italien, Prov.
Firenze, ligger 10 km Ø. f. San Miniato paa
venstre Bred af Arno og i Nærheden af Banen fra
Firenze til Pisa. (1911) 21500 Indb. E. er en
smuk gl By med en Kirke fra 11. Aarh. og et
Gymnasium. Byen tilvirker Lervarer, Straa- og
Filthatte og driver Handel med Frugt og
Grønsager.
H. P. S.
Empoli [’æm-], Jacopo da, egl.
Chimenti, ital. Maler, f. i Empoli ved Firenze
1554, d. 1640 i Firenze, er en af den senere
florentinske Skoles bedre Kræfter, der stræbte
efter at bevare Traditionen fra de store Mestre;
med stor Dygtighed kopierede og efterlignede
han Billeder af A. del Sarto og Pontormo. Af
hans egne Værker, lidt tørre, men heldige i
Figurernes Individualisering, og ofte af
betydelig malerisk Kraft, kan nævnes hans
Hovedværk »Den hellige Carlo Borromeo« i S.
Domenico i Pistoja, »Den hellige Yvo« i Uffizi i
Firenze, »Maria i Skyerne« (Louvre) og
»Susanna« (Hofmuseet i Wien). Hans fleste
Arbejder findes i Firenze-Egnen.
A. Hk.
Empore (af samme Stamme som t. »empor«,
opad) betegner i den kirkelige Arkitektur
ethvert Pulpitur eller Galeri og særlig
Sideskibenes øvre Etager i tredelte
Langhuskirker. Sideskibsemporer forekommer allerede i
oldkristelige Basilikaer, var meget alm. i
byzantinsk Bygningskunst og brugtes ligeledes hyppigt i
Vesterlandenes romanske Kirkearkitektur, hvor
Aabningerne fra Sideskibene ind til Midtskibet
gerne formedes som tredelte Triforier af den
Type, der kendes f. Eks. fra Domkirkerne i
Lund, Viborg og Ribe. Middelalderens E. kan
ogsaa være frit indbyggede uden organisk
Sammenhæng med Kirkerummets Komposition, og
de kan findes f. Eks. i Bygningens Vestende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
