Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Empore (af samme Stamme som t. »empor«, opad) betegner i den kirkelige Arkitektur ethvert Pulpitur eller Galeri - Emporia, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 95 km SV. f. Topeka ved Neosho River - empressere (af fransk s'empresser), bestræbe, anstrenge sig ivrig for noget; empressement, Tjenesteiver. - emptio (lat.) Køb. e. et venditio (Køb og Salg) var den romerretlige Betegnelse for Køb- og Salgsretshandelen - Empusa (gr.) var efter oldgræsk Overtro et Spøgelse, der hørte til Hekate's Omgivelser - Empusa Cohn, Svampeslægt af Entomophthoraceernes Fam., snylter i forsk. Insekter - Empyem (gr.), i Reglen d. s. s. Empyema pleuræ o: Materieansamling i Pleura (se Lungehindebetændelse) - Empyreum betegner i den middelalderlige Filosofi og Dogmatik den yderste Del af Universet - empyreumatiske Olier, ved den tørre Destillation af organiske Stoffer fremkomne tjærelignende Destillationsprodukter - Empyromanti (gr.), Kunsten at tage Varsler af Brændofre (Empyra) - Ems (lat. Amisia, holl. Eems), den vestligste og mindste af Nordtysklands tre store Nordsøfloder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade i Domkirker og i Klosterkirker
(Nonnekor) ell. foran Korsskæringen (smlg.
Lectorium). Af disse sidste Former udvikles de
endnu i vore Kirker saa hyppige Træpulpiturer, til
Sangerkor, Orgler ell. Siddepladser for
Menigheden.
C. A. J.
Emporia [em’på.rja], By i U. S. A., Stat
Kansas, ligger 95 km SV. f. Topeka ved Neosho
River. (1910) 9060 Indb. E. har et
Lærerseminarium.
H. P. S.
empressere [aŋ-] (af fransk s’empresser
[s-ãpræ’se]), bestræbe, anstrenge sig ivrig for
noget; empressement [ãpræs’ma],
Tjenesteiver.
emptio (lat.) Køb. e. et venditio (Køb og
Salg) var den romerretlige Betegnelse for Køb-
og Salgsretshandelen, der hørte under
Konsensuatkontrakterne, idet den stiftedes solo
consensu ɔ: ved en formløs Overenskomst; se i
øvrigt Køb og Salg. Om den særlige
romerretlige Regel, hvorefter den, der havde solgt
Tingen under Halvdelen af dens Pris, kunde fordre
Handelens Tilbagegang, se læsio enormis.
K. B.
Empusa (gr.) var efter oldgræsk Overtro et
Spøgelse, der hørte til Hekate’s Omgivelser og
af hende blev sendt ud for at skræmme
Menneskene paa mørke Steder. Man finder ogsaa den
Forestilling, at E. under Skikkelse af en skøn
Kvinde lokkede Mennesker til sig for at udsuge
deres Blod ell. æde deres Kød (jfr Lamier,
Vampyrer).
C. B.
Empusa Cohn, Svampeslægt af
Entomophthoraceernes Fam., snylter i forsk. Insekter,
navnlig i Fluer, og formerer sig dels ved
Knopceller, dels ved Hvilesporer. Knopcellerne, der
dannes paa Insektets Overflade, udslynges ved
en særegen Sprøjtemekanisme (se ndf.), og
sunde Insekter kan derfor smittes ved at
komme i Nærheden af allerede angrebne Dyr, idet
de da bliver befængte med udslyngede
Knopceller; disse spirer paa Insektets Overflade og
sender en Spiretraad ind gennem Huden; inde
i Kroppen danner Spiretraaden ved Deling ell.
gæragtig Spiring en stor Mængde sekundære
Knopceller, der vokser ud til Hyfer, som til
sidst fylder hele Dyrets Krop, hvorved Insektet
dræbes; ved Hyfernes Vækst udspiles Insektets
Krop, og til sidst sprænges endog ofte den
blødere Hud mellem Kropringene. Omsider vokser
Spidsen af Hyferne ud af Kroppen og danner
paa Dyrets Overflade et mere ell. mindre
sammenhængende Lag af Hyfespidser, der hver især
afsnører en Knopcelle; i Hyfen er der stor
Saftspænding, og idet Knopcellen ved Modningen
løsnes, sprøjtes den bort derved, at Hyfens
Indhold nu pludselig og med ret stor Kraft træder
ud af Hyfens Spids. De kugleformede,
tykvæggede Hvilesporer, hvorved Svampen overvintrer,
udvikles paa Myceliet inde i Insektets Krop.
Den almindeligste Art er E. Muscæ Cohn
(Flueskimmel), der om Efteraaret
optræder epidemisk hos vor alm. Stueflue; de døde
Fluer sidder paa de forsk. Genstande med
fastsuget Snabel, udspilede Vinger, Benene strakte
ud til Siden, og med udspilet Bagkrop, mellem
hvis Ringe hvide Bælter af Frugthyfer træder
frem; de udslyngede Knopceller danner et
hvidligt Støv omkr. de enkelte Dyr. Denne Art
mangler Hvilesporer. Andre Arter snylter i
Myg, Græshopper og Bladlus.
F. K. R.
Empyem (gr.), i Reglen d. s. s. Empyema
pleuræ ɔ: Materieansamling i Pleura (se
Lungehindebetændelse); men E.
bruges undertiden ogsaa om slige Ansamlinger i
andre af Legemets Hulheder, f. Eks. i Antrum
Highmori.
H. I. B.
Empyreum betegner i den middelalderlige
Filosofi og Dogmatik den yderste Del af
Universet, den sidste Himmel og bruges af Dante
om det øverste Paradis.
W. N.
empyreumatiske Olier [-ræ^u-] kaldes de
ved den tørre Destillation af organiske Stoffer,
af saavel vegetabilsk som animalsk Oprindelse,
fremkomne brune eller sorte tjærelignende
Destillationsprodukter. De er i Reglen af en
gennemtrængende ubehagelig, ofte stinkende Lugt,
deres Sammensætning er meget forsk. efter det
anvendte Stofs Natur og efter
Fremstillingsmaaden, men i Reglen indeholder alle e. O.
Kulbrinter, Fenoler, organiske Syrer ell. Baser. Ved
Rektificering faas i Beg. en ufarvet ell. kun svagt
farvet, men ved fortsat Destillation en stadig
stærkere og stærkere farvet e. O. Til de e. O.
henhører Enebærtjære, Trætjære, Stenkultjære,
Hjortetakolie, Ravolie o. fl. Mange af de e. O.
har tidligere spillet en stor Rolle i Farmacien,
og nogle anvendes endnu, saaledes særlig
rektificeret Ravolie og Hjortetakolie (se i øvrigt
ogsaa Tjære).
(A. B.). E. K.
Empyromanti [’æm-] (gr.), Kunsten at tage
Varsler af Brændofre (Empyra). Det kom an
paa, om Alterilden straks antændte Ofret, om
den brændte klart, om Flammen steg lige til
Vejrs, om den ikke gik ud, inden hele Ofret
var fortæret, o. s. v. I Sofokles’ Antigene (V.
1005 fl.) skildres de uheldige Tegn, som kunde
vise sig ved E.: Fedtet flød ud i Asken uden at
brænde, Galden sprøjtede op i Luften, Benene
gled ud af Talgen, som var viklet omkr. dem.
Jfr Stengel, »Griech. Kultusaltertuiner« [1898]
S. 58.
C. B.
Ems [æms] (lat. Amisia, holl. Eems), den
vestligste og mindste af Nordtysklands tre store
Nordsøfloder. Den udspringer paa den
sydvestlige Skraaning af Teutoburgerwald og løber som
en udpræget Lavlandsflod med nordvestlig og
nordlig Retning til Dollart-Bugten, hvorigennem
Løbet fortsætter sig til Nordsøen, delt ved Øen
Borkum i to Grene, Wester- og Oster-E.
Faldet er yderst ringe, kun 104 m paa det 330
km lange Løb. 1892-99 blev E. kanaliseret og
er nu sejlbar paa en Strækning af 241 km.
Mundingen er sejlbar for søgaaende Skibe, saa langt
som Tidevandsbølgen gaar, indtil Halte. E.’s Bet.
for Samfærdslen øges ved de sejlbare Bifloder
Hase og Leda, der begge rinder i højre Bred,
og ved de mange Kanaler, som staar i
Forbindelse med E., bl. a. E.-Jade-Kanalen, der
fører til Weser-Mundingen, E.-Vechte-Kanalen,
som fører til det holl. Kanalsystem, og
Dortmund-E.-Kanalen, der fører til det westfalske
Kuldistrikt. E. har ogsaa stor Bet. for
Afvandingen og Kultiveringen af de store
Mosestrækninger, der ledsager dens Bredder.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
